Admin2

Bouar 21.05.2023

Kære alle

I dag er der endelig lidt mere ro, og jeg kan få tid foran computeren.

Da vi kom hertil Bouar i søndags, blev vi hilst velkommen af flere af vores medarbejdere. Samuel, vores kok, var i gang med at lave aftensmad til os og Sylvain havde tændt for vandpumpen for at sikre der var vand nok i tanken.

Vi havde en fin tur, selv om vi kørte fra Bangui i regnvejr. Som I ved, må vi ikke filme i hovedstaden, men ellers kunne jeg vise hvordan vandet stod over fundamenterne i husene. Der kunne sejles i kano rundt mellem husene. Det gør ondt at se, hvordan landets hovedstad er i forfald. Vi hører om, hvor mange penge der er givet til veje og kloakering. Sundheden kunne forbedres betydelig, hvis ikke affald og kloakvand hobede sig op i gadebilledet.

Vejen hertil er nogenlunde, men næsten halvdelen er jordvej, og det holder ikke til en regnperiode. Der er lidt snak om at dette stykke måske bliver asfalteret, men det har der været planer om i flere år. Vi glæder os bare over, at vores gamle bil stadig kan klare turen og bringer os godt frem og tilbage.

Det var tydeligt, at regntiden er begyndt. Alt var grønt, og der er også grøntsager og frugt. Der var plantet jordnødder, majs og flere andre afgrøder er planlagt til at blive sået. Plæneklipperen er kommet frem, og græsset bliver slået næsten hver dag.

De første dage havde jeg mere end rigeligt at se til. Ud over at skulle få åbnet op hvor vi havde haft lukket ned mens vi var væk, pakket kufferterne ud og langt på plads, måtte jeg også tage mig af køkkenet og madlavning. Samuels kone havde fået det meget dårligt igen (hun er psykisk syg), og de havde ikke haft penge til at købe den medicin som kan holde hende stabil. Samuel fik penge til medicin, men uheldigvis fandtes der ikke noget af det, som hun helst skulle have. Heldigvis var den læge, som i sin tid har hjulpet, villig til at bestille noget. Det har taget sin tid, men nu er medicinen begyndt at virke, og hun kan igen klare at få de store børn i skole og passe sin lille datter på 3 mdr.

Samuel er nu tilbage her på centeret igen, og jeg har mere fri til andet end køkkentjansen.

Samuel og hans kone med deres lille datter

Min lille navnesøster

5 dejlige børn

Børnehaven har brug for hjælp. De 3 ansatte er ikke uddannet, så de kører lidt på autopilot og børnene bliver understimuleret. Det kan tydelig høres og ses. De må og skal have mere hjælp end jeg kan give dem, men lige nu må jeg være med. Flere af børnene skal begynde i skole efter sommer, og det er vigtigt, de bliver skoleklar.

Mette er startet med undervisning, måske sidste gang, da vi ikke har været i stand til at finde en løn til hende. Det er svært at forklare, at der ikke findes uddannede undervisere her i landet. Vores ansatte er derfor atter på skolebænken, nu hver eftermiddag.

Mette slapper af inden undervisning

Bent har nok at se til. Bien Venu er snedker og leder værkstedet, samtidig også den, der klarer det administrative mens vi er væk, har aflagt rapport og regnskab. Han har haft flere opgaver for en katolsk nonne, som driver en skole et stykke væk fra Bouar. Hun har hørt om Bien Venu og hans evner som snedker. Hun har flere reparationsopgaver og nye ting. Hun kommer med sine ideer og så må Bien Venu sætte de små grå i gang og finde en løsning. Det er han rigtig god til, og hun er meget tilfreds. Somme tider bliver det dog lidt for indviklet, og så må Bent komme ind med sin erfaring og ekspertise.

Bien Venu har haft lidt problemer med at se de små tal på tommestokken. Det hjalp at få et par læsebriller. Nu blev det helt tydeligt og interessen for at læse en bog steg betydeligt. Dejligt, når bare en lille ting som briller kan forandre så meget.

Et par læsebriller er til stor hjælp

Lige det med læsebriller, blev vi opmærksomme på i Bangui da vi rejste hjem. David, vores gode ven, fortalte at hans ældste datter, 18 år, havde briller men at de var blevet uklare og ridsede. Han havde forsøgt at købe nye til hende, men de kostede mere end han kunne klare. Mere end 600 kroner for et par almindelige læsebriller! Vi havde selvfølgelig et par med til hende fra DK, hvor de koster ca 50 kr. Hun blev meget glad, og nu kan hun igen følge med i skolen.

Bent holder øje med vores solceller. Det er vigtigt at holde øje med batteri og forbrug. Intet holder evigt, men når vi passer på ikke at dræne vores batterier helt i bund, holder de længere. 

Mathias har bygget mursten omkring de blå containere, som dannede vores første bolig, nu også kontor og lager for havearbejdet. Han startede inden vi rejste, men da han arbejder hos musikskolen alle hverdage, bliver det kun til lørdag formiddage. Nu er han imidlertid færdig. Det ser godt ud, men det bedste er nok, at det kan mærkes at solen ikke varmer så meget gennem mursten.

Endelig blev muren færdig

Vi mangler at få lagt afløb for regnvand. Vi har gjort en del, men da de gode murersvende er i arbejde på musikskolen har vi haft lidt svært ved at få hjælp. Det er nødvendigt da den stærke regn der kommer nu, ødelægger veje, legeplads ved børnehaven og vores nye fine boldbane. Der skal laves afløb og støttemur.

Vi kommer ikke til at kede os, der er masser af ting der skal gøres som bare venter på at vi sætter i gang. Efterhånden er der flere gode og dygtige medarbejdere her. Vi prøver, lidt efter lidt, at overgive opgaverne sammen med ansvar. Det er ret overvældende for de fleste, især at med ansvar ofte følger de mindre behagelige opgaver. Alle vil gerne være kaptajn, men ikke alle vil tage ansvar.

Herfra en varm og fugtig solskinsdag, sender vi jer mange kærlige hilsner. Tak for bøn og tanke.

Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Bouar 09.03.2023

Kære alle

Det er vist på tide i hører lidt fra mig her, selv om Mette er flink til at finde fine billeder til Facebook, ved jeg godt at det ikke er jer alle der ser dem.

Nu har vi været her godt og vel en måned, og vores tålmodighed er blevet sat vældigt på prøve.

Vi kom ind i landet på et stykke papir, der bare gav lov til at komme hertil, men at vi derefter skulle søge visum. Det har vi så gjort lige siden. Der er alle mulige og umulige problemer som forhindrer at man fra immigrationsmyndighederne giver os visum. Mest nok fordi vi har en aftale med regeringen om, at vi skal have gratis visum. ØV. Vi hører dog at andre organisationer også oplever problemer. Det er desværre ikke noget nyt. Det er en måde at få lidt ekstra,  når vi ikke skal betale for visum.

Heldigvis har vi vores gode ven, David, i Bangui som efterhånden har brugt en del tid på at holde gryden i kog, om man kan sige det her i varmen 😊

Vi har sendt flere stykker papir, som man har forlangt. Bl.a. skulle vi fortælle hvilken nationalitet, vi havde og hvilken ansættelse vi har her hos centeret i Bouar.

Endelig den 9. marts, fik vi så besked fra David at vi havde fået visum, 3 mdr. Det vil sige, at vi kan rejse hjem og komme tilbage på samme visum. Dejligt!

Vi har det varmt og godt, måske lidt for varmt, men dog til at holde ud. Vi venter på regn hver dag. Der er flere skyer, flere steder omkring os har det regnet. Det bliver dog ikke lige med det samme, at vi vil mærke den store forandring i temperaturen.

Heldigvis blæser det ikke så meget længere, og vi nyder at sidde i vores paillot om aftenen. Der er køligere og solnedgangen er utrolig smuk.

Solnedgang

Stella fra børnehaven er kommet tilbage til os efter sin mands død. Der er dog et større opgør med hendes svigerfamilie. De vil jage hende væk og beholde børnene, men de 3 store piger har sagt, at vil bo hos deres mor. De 2 yngste er 4 og 7 år. De har ikke så meget at skulle have sagt. Stella og hendes mand havde prioriteret at sende deres børn på privatskole. Nu er der ikke penge til det. Vi vil gerne hjælpe, men har ikke helt overblik over hvor mange penge det bliver til. Vi vil besøge den katolske skole hvor børnene er indskrevet. Stella er ved at finde et hus hun og børnene kan bo i.

Stella, Evodie og Sylvain sammen med børnehavebørnene

Vi har ikke sagt vi vil hjælpe, vil jo ikke så gerne sætte deres forhåbning op til noget vi ikke kan holde, men vi ser at pigerne ikke har mange chancer hvis de ikke kan gøre deres skolegang færdig. Rigtig mange piger får ikke nogen uddannelse. Stellas piger har fået en bedre undervisning end de fleste. Stellas mand var en god og kærlig mand og far som ønskede det bedste for sine børn. 

Sylvain og Evodie har hjulpet hinanden mens Stella har været væk, men de savner også, at der kommer lidt mere fokus på deres arbejde og ny inspiration. Vi håber meget at få hjælp til netop dette. Det er noget af det vigtigste arbejde, der udgår fra centeret.

Der er høns i hønsehuset igen. De sidste måtte vi opgive at holde liv i. Nu prøver vi med 3 nye høns. De ser dog ud til at klare sig godt. Vi har også fået en ged, vi kalder ham Mads. Den keder sig meget og er ret ulykkelig. Pedro har lovet at finde et par stykker mere. Det er efterhånden et pænt lille landbrug vi har her.

Vi håber også at komme i gang med sundhedskurser og tilbud om latriner. Der er et projekt som bliver kaldt WASH program. Det handler om vand, sanitet og sundhed. Vi ser flere små bygninger rundt om i byen,  som nok er latriner, men ingen benytter dem. Det kræver rigtig meget at fortælle og bevise at det forbedrer sundheden, hvis man har toilet faciliteter og bruger dem.

Det er bl.a. det vi gerne vil med vores undervisning, som vi håber snart bliver muligt. Det vil blive åbent for folk som vil komme for at lytte og lære, og vil vil forsøge at få alle til at indse vigtigheden af at grave et dybt hul, lave mursten og finde træ til spær og tag. Vi vil så hjælpe med at lave et cement dæk, som kan dække hullet og holdes rent. Det er dog de få der kan finde penge til tag. Mursten kan alle lave. Vi ser det som noget meget nyttigt at forbedre sundheden på denne måde og i den sidste ende vil det også betyde færre medicinudgifter for familierne.

Mette underviser flere gange dagligt. Hun har vores egne folk hver eftermiddag, den dygtigste del af dem. Om lørdage har vi vagterne til lidt intensiv læring. De griner og morer sig og der er ingen der er genert og ikke vil forsøge at bruge de få ord de har lært. Det kommer der sommetider nogle sjove historier ud af!

Der kommer også en ung man, Matara på 17, fra  Musikskolen. Han kommer hver formiddag. Han skulle egentlig gå i skole, men der er lige strejke blandt lærerne. Selv om de ikke officielt strejker, er det ofte der ikke er nogen undervisning alligevel. Han er blevet udtaget til  et uddannelsesophold i USA på et universitet for musikstuderende. Mette er noget bekymret for ham, da hans niveau er ret lavt. En af tingene at undre sig over, (ja der er mange) er hvorfor regeringen her i landet har opskrevet deres uddannelsesprogram således, at det fremgår at uddannelse er på højde med den vestlige verden. Det er langt fra sandt, men gør det muligt for elever at blive optaget i udlandet. Matara er en dygtig musiker, men det bliver svært for ham at klare de andre fag.

Matara

Mette og Matara

Vi har haft besøg af det team, som arbejder under Menneskerettigheder i Hagg. Vi kender den englænder, der står for det opsøgende team. De havde en mission her i nærheden og bad om lov til at sove hos os. De var 13 personer. Vi havde ikke senge til dem, men de ville bare gerne slå deres feltsenge op i klasseværelset. De fik så aftensmad og morgenmad.

Det var noget af en udfordring for Samuel, men han klarede det fint. Han sov her så han kunne være klar med morgenmad inden de skulle køre herfra. Det bliver ikke lyst før ved 6 tiden om morgenen, og de ville gerne afsted så tidligt som muligt.

De var fuld af beundring over vores sted her. De fik også indviet boldbanen. Bent havde lige sat basket ball net op inden de kom, så de nød at kunne ryste rejsetrætheden ud af kroppen med en gang boldspil. Storslået udsigt, fine faciliteter og dejlig mad. Og især fred og tryghed. Det var dejligt at blive rost for det, vi har opnået. Vi synes også selv vi er kommet langt, men somme tider er det godt når andre også kan se det.

Den nye basket ball kurv afprøves

Vi får rigtig meget hjælp af vores venner fra Peru. De er med FN her i landet. De er ingeniørtropper. De har lavet veje, bygget skole og sidst hjulpet med at genopbygge toldstationen på grænsen til Cameroun. Den blev sat i brand og flere af de lastbiler, der holdt der blev ødelagt. Det har været et stort arbejde men er snart færdigt. Vi har været glade for deres hjælp til fodboldbane, vores traktor er på deres værksted lige nu og i dag har Bent kørt vores bil derud. Vi opdagede den dryppede olie, ret meget. Udover deres hjælp har vi nydt godt af deres oberst som er blevet en rigtig god ven. Han kommer her ofte, blot for at komme lidt væk fra sine mange opgaver og slappe lidt af. Vi bliver ofte inviteret til frokost.

Vi glæder os til at se jer snart, tiden løber jo hurtig, og vi har lovet at komme hjem til generalforsamling. Det bliver holdt i Kirketerp i år, så vi håber I alle tilmelder jer,  så vi kan ses og personlig takke jer for al den hjælp I giver os, som betyder så meget for vores arbejde her. Vores ansatte siger ofte at vi skal takke jer og de beder for alle jer der er med i Hjerte for Afrika. De er bekymrede for jer, lige nu mest pga. krigen i Ukraine og de problemer det medfører, men de spørger også til den megen sne og kulde vi har i Danmark.

Herfra sender vi jer mange kærlige hilsener, Vera

PS. Jeg vil lige fortælle lidt om Samuel og hans situation. Det er også grunden til, at mit brev ikke er kommet afsted. Vi har brugt tid på at hjælpe ham og hans kone, gør det stadig, da det jo gør os forfærdeligt ondt at være vidne til. For knap 14 dag siden fødte hans kone en lille pige, hjemme hos dem selv, med Samuel som eneste hjælp. Det gik meget hurtigt, der var ikke tid til at hente hjælp eller køre på klinik.

Samuel i køkkenet

De første par dage gik det ok, vi besøgte dem og ser en meget lille pige, 2,5 kg, og en glad mor.

Herefter er det så bare gået ned af bakke og til sidst måtte de få hjælp. Hans kone har fået noget at sove på, hun kan slet ikke sove og hvile, hører stemmer og er urolig, og det er Samuel der må lægge babyen til brystet når hun græder.

Samuels kone har tidligere haft psykiske problemer og blevet behandlet, havde det godt indtil her efter fødslen. Der hvor hun er blevet behandlet tidligere vil man starte med at behandle igen. Der er bare lige en lille nyfødt som nok ikke vil have så godt af sin mors mælk hvis behandlingen starter.

Samuel har været her og passet sit arbejde noget af tiden, selv om vi kan mærke at han er meget påvirket af situationen. Han siger, det er godt at komme lidt væk, men er jo også bekymret. Vores ansatte her har besøgt dem og beder for dem. Psykisk sygdom her er ofte set som onde ånder, der angriber og mange er bange for de syge. Heldigvis har vi haft mulighed for at tale om det og der er stor forståelse for Samuel. Måske bliver de nødt til at stoppe amning og give flaske. Det er dog ikke en god løsning, det er meget dyrt at købe modermælkserstatning og svært at holde flasker rene. Og barnet kommer til at mangle antistoffer m.m.

Håber I, sammen med os, vil tænke på familien at der må findes en god løsning.  

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Bouar 19.02.2023

Kære alle

Nu har vi været i Bouar en uge, er kommet på plads igen, har fået fejet støvet væk og haft mange lange snakke med vores ansatte.

Det plejer at være ret varmt i februar måned, inden regnen begynder, men i år er der stadig meget tørt og den hylende vind, som man her kalder ”maigaro”, blæser stadig. Især om natten. Den bringer støv i kilovis og dermed også sygdomme. Vi ser frem til at få lidt ro på blæsten selv om det så bliver noget varmere.

Igen måtte vi bruge alt for lang rejsetid. Vores fly i Paris blev forsinket i 24 timer. Dvs vi først ankom til Bangui om onsdagen den 8. marts. I lufthavnen måtte vi aflevere vores pas, vi havde ikke et visum kun indrejsetilladelse, og måtte vente 2 dage på at få visum. Og så fik vi kun til 1 måned. Nu har vi så indsendt en begæring om at få 3 mdr. Vi og andre, oplever at der er problemer mht visum. Det er ikke klart hvad der foregår, men vi tror, vi ved, hvad der rører sig. Lige nu holder vi lav profil og følger udviklingen. Det vil vi fortælle om når vi ses til generalforsamling den 15. april.

Børnehaven har haft godt af at Sylvain er blevet tilknyttet. Han bringer energi og udfordringer som børnene har godt af. Stella, der jo mistede sin mand i januar efter kort tids sygdom, er stadig meget påvirket. Især da hendes svigerforældre, som hun bor med, har pålagt hende en masse påbud i forbindelse med sørgetiden. Bl.a. er der mange ting hun ikke må spise og ting hun skal overholde. Det er som om de giver hende skylden. Der er ret stor opbakning til Stella og alle prøver at hjælpe så meget som muligt. Da de ikke var lovligt gift, er det forventet at hun bliver smidt ud af huset og svigerfamilien beholder børnene, den yngste er 4 år. Vi vil hjælpe så meget vi kan.

Evodie er trofast og altid den der klarer opgaverne. Hun er god til at lege med børnene, hurtig til at trøste og sætte plaster på.

I værkstedet har Bien Venue haft travlt mens vi har været væk. Han har lavet monterings beslag til de vinduer som der er blevet sendt fra Polen til Musikskolen. Det er termovinduer. Det er dog ikke helt uden problemer at få vinduer der er beregnet til et andet klima. Flere af dem er revnet og det ser ud til at der opstår for store spændinger pga. temperaturen. Vi håber der kan findes en løsning, så ikke flere revner.

Vi havde håbet at der ville være flere grøntsager i haven, men det har vist sig at der er blevet vandet alt for lidt. At vi har rigeligt vand er svært at forstå. Vi har sat turbo på vandingen og kan se at der sker fremskridt og tingene grønnes.

Forleden var det et voldsom blæsevejr og en masse mangoer er faldet ned.  Dem har vi fået samlet op og har lavet marmelade m.m. Vi har fyldt på glas og i fryseren. Alle medarbejdere har også fået et glas med hjem.

Samuel er tilbage efter sin ferie og alle er glade for at der nu igen er boller og mad hver dag.

Mette er klar til at undervise igen og alle glæder sig. Især engelsk er populært. Der er også en elev fra musikskolen. Han skal måske begynde et forløb i USA til efteråret og så har han brug for at kunne begå sig på engelsk. Han er ved at færdiggøre sin gymnasieuddannelse her i Bouar, men der er mange dage uden undervisning og nu taler man om at suspendere hele skoleåret. Der har været alt for mange dage hvor der ikke har været undervisning. Lærerne har strejket fordi de ikke har fået løn.

Tak for mange dejlige hilsner på Facebook og til os på vores mail. Vi prøver at sende lidt hver dag men net forbindelsen er meget svingende.

Mange kærlige hilsener herfra

Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Bangui 10.02.2023

Kære alle.

Mange varme hilsner fra Bangui. Vi ankom i onsdags, blev forsinket i Paris men det skal I høre om næste gang. Lige nu har vi endelig fået visum for 1 måned. Det var ikke lige det vi bad om, men vi må se om det bliver muligt at forlænge.

Vi kører til Bouar I morgen tidlig og håber at nå frem ved 16 tiden. Det har været ret varmt her i Bangui, meget fugtig varmt, så vi ser frem til et bedre klima i Bouar. Der er en ret anspændt atmosfære og der er rapport om en del uroligheder. Vi hører ikke om noget i vores område. Vi håber at få bedre internet i Bouar så vi kan sende billeder og et lidt længere brev.

Tak for jeres mange hilsner og foldede hænder. Det har vi brug for!

Herfra Bangui sender vi de kærligste hilsner.
Vera

Bent, Vera og Mette i lufthavnen

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Kirketerp 13.12.2022

Kære alle   

Så er vi hjemme igen. Har været i Danmark siden den 3. dec.

Igen blev det til en lang tur med flere dages forsinkelser, aflyste fly og masser af hjælp fra vores mange kontakter i Centralafrika. Den følelse af at være hjemme og kunne slappe helt af efterlader os med stor taknemlighed og kærlighed til jeres foldede hænder, kærlige tanker og opmuntring.

Som I nok husker, fik vi lavet et fint hønsehus, vi fik også høns, men de brød sig vist ikke om at være hos os. De døde, alle 5. Det var jo en dårlig start på projektet, som i al sin enkelhed gik på at have lokale høns som ikke skulle vaccineres og have daglig dosis af antibiotika.

Vi besluttede at vente lidt med at sætte nye høns ind. Vi håber, det er muligt at holde høns og vise, at de klarer sig fint med køkkenrester og ved at køre dem lidt rundt på grunden så de kan spise græs og ukrudt. Al begyndelse er svær. Vi giver ikke op så let.

Vi har også bygget et nyt gedehus, det mangler kun græstag. Det er 2 etager. Paul, som er ansvarlig for vores mark, have og dyr, er ret så visionær. Hans uddannelse har bragt ham ud i verden og han er god til at se nye muligheder. Han viste os et projekt fra Zimbabwe. Gederne sover oppe på 1. sal, her får de lidt mad og er i sikkerhed. Om dagen er der skygge under taget og de kan gå rundt i en stor indhegning.

Der er stor interesse, både blandt vores egne folk, men også for naboer som gerne følger med i vores arbejde. De kan se gennem hegnet, hvad der foregår og spørger gerne til det. Det er et evigt problem for dem som har husdyr, de fleste kun et enkelt, men der er altid problemer med at disse dyr ikke kender deres egne græsmarker og så bliver naboen vred over at de spiser på hans mark. Hvis det er muligt at lukke dyrene ind og fodre dem, kan markerne være i fred.

Vi fik stor hjælp af vores venner fra FN. De Peruvianske ingeniørtropper kom og planerede vores boldbane. Det tog 3 dage med deres store maskiner. De kørte jord på, planerede og tromlede det fast. Det kostede en del kaffe og kage, men det var så fint. Desværre må vi ikke offentliggøre billeder. Så det må I tænke jer til. Nu skal vi bare sætte net og mål op.

Vi holdt en lille julefest for vores ansatte, som vi plejer, hvor de får nye T-shirts med logo. Den 1. december er uafhængigheds dag, som fejres hvert år. Da går alle parade i byen med fine uniformer. Vi er glade for at de deltager og dermed viser HFA frem.

Vi havde lavet en stor middag og risengrød til dessert. Det er blevet en tradition, som de alle er meget glade for. Det var også sidste dag de havde undervisning med Mette. Hun har været til stor inspiration og sat nogle tanker i gang for dem. De er også blevet bedre til at tage del i beslutninger og tager stort ansvar for centeret.

Vi måtte køre til Bangui et par dage før vores planlagte hjemrejse. Vi havde et problem med vores opholdstilladelse, som vi lige måtte tale lidt med myndighederne om.

Turen gik fint, og vi fik også snakket om vores problemer. Vores gode ven Luc, som er parlamentsmedlem, har lovet at følge op på sagen. Det er dejligt med hans hjælp.

Onsdag den 30. nov. skulle vi så afsted. Igen fik vi kørelejlighed de godt og vel 10 km til lufthavnen. Vi skulle flyve med Kenya Airways, via Enteppe til Nairobi og videre til Amsterdam. Vi kom hurtigt igennem formaliteterne, havde fået besked på at være i lufthavnen 4 timer før afgang. Her ventede vi så. Rigtig længe, og begyndte at forstå at flyet ikke kom til Bangui. Endelig blev det annonceret at vi måske kunne komme videre i morgen, vi ville blive kontaktet.

Der gik så lige 2 dage inden vi kom afsted, godt de kære Søstre havde plads til os. Så måtte vi igen afsted til lufthavnen, vente på flyet som bragte os til Enteppe og videre hjem.

Ja, den der med at det altid går galt i Afrika, har vi så rigeligt oplevet denne gang, men selv om det virker håbløst og alle vores planer går i vasken, er det fantastisk at opleve hvordan vores venner hjælper os igen og igen og spørger hvornår vi kommer tilbage.

Ja, vi kommer tilbage, lige så snart vi har fået sendt nogle ansøgninger, holdt nogle møder og fortalt om vores indsats for at hjælpe befolkningen i Den Centralafrika. Vi kender ikke datoen, men vi tænker at rejse først i feb. 2023

Vi er bare små i den store skare af humanitære organisationer, men vi kan se store resultater og pengene går helt og 100 % til arbejdet ud fra centeret i Bouar.

Tak for jeres støtte og opbakning, tak for jeres donationer som er med til at vi kan hjælpe en befolkning som ser nye tider og muligheder.

Vores ansatte i Bouar bad os hilse alle vores medlemmer og ønske Glædelig JUL og stor TAK.

Det kan vi helt tilslutte os!

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Kære alle

Så er vi på vej hjem. Sidder i lufthavnen og venter på vores fly. De sidste uger har internettet været ret ustabilt, og der har ikke været muligt at sende ret meget ad gangen. En af de sidste dage i Bouar inviterede vi til julefrokost og kaffe med vores ansatte. Solnedgangen var helt fantastisk.

Solnedgangen

Vi fik noget ekstra godt at spise, og hyggede os med hinanden. Vi fik snakket lidt om deres deltagelse i parade i forbindelse med uafhængighedsdag, som er 1. dec. Om at vise stolthed og glæde for de muligheder, der er i deres land, hvis de står sammen. De repræsenterer Hjerte for Afrika når de med deres fine røde polo shorts marcherer gennem byen. Jeg havde lavet kringle, lagkage og julesmåkager. De kan aldrig få for meget af de søde sager. Mette havde fotograferet dem alle i deres arbejde. Vi havde rammer til alle med de fine billeder. De gjorde meget lykke.

Vi kørte til Bangui i søndags. Turen gik godt, selvom vejen stadig er dårlig. Vi har mødt vores Puru venner (FN) som var her på arbejde og som skulle hjem til Bouar. Det var dejligt at kunne ønske dem glædelig jul. Vi ses ikke før vi kommer tilbage engang i februar. Vi har en lang tur foran os, men indtil nu ser det ud til at holde tidsplanen. Vi skal gerne ankomme til Aalborg lufthavn torsdag ved 17 tiden. Vi ser frem til at fejre jul med familien og håber at se så mange af jer som muligt.

Tak for jeres mange ligesom på Facebook og dejlige kommentarer.

De kærligste hilsner Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com