Admin2

Kirketerp den 26/8 til den 1/9

Kære alle
Her kommer lidt nyheder fra Bouar, selv om de er på anden hånd, er de ret friske alligevel.

Vores medarbejdere har nu klaret en del problemer, vi har været hjemme siden sidst i juni, men taler næsten dagligt sammen.

Vi rejste inden børnehaven holdt sommerferie, d. 28. juni, og derfor har de selv stået for afslutningsfest for børnenes forældre. Vi har hørt, at alle var glade, og det ser det også ud til på billederne. Forældrene jubler og klapper over børnenes præstationer. Samuel sørger for kage og kaffe.

Afslutningsfest for børnehavebørnene hvor forældrene er inviteret

 

Det er som regel denne tid, at der afvikles ferie. Alle har krav på 4 ugers ferie. Enkelte har haft lidt feriedage, men de fleste bruger tiden til at besøge familie som bor længere væk. Bienvenu og Sylvain har haft ferie forskudt. Det er de 2 som er bedst til at holde kontakt med os, og især gode til at klare små problemer når de opstår.

Den sidste tid har der været meget nedbør. August er en af de måneder, hvor det regner mest. Jorden bliver regnmættet og grøntsagerne nærmest drukner i vand. Kun ude på markerne vokser majs og bønner m.m. Disse afgrøder har det godt med den store fugtighed.

 

Der er kommet et nyt lille gedekid. Så nu er der ved at være en god flok. De har fået mere plads efter vi flyttede hegnet. Det nye hønsehus er også ved at være klar. Indtil nu har vi bare 2 høns, men når Bienvenu er tilbage fra sin ferie, så skal han nok få det gjort færdig.  Vi fandt jo ud af at vores fine røde hønsehus var for lille, hvis der er kyllinger. Derfor gik det ikke så godt med vores 7 kyllinger som blev udruget, der var kun én der blev stor.

 

 

Det er dejligt at mærke, hvordan de alle tager del i ansvaret og passer på dyrene. Der er jo ikke mange, der har dyr på den måde, vi har det. Med at holde dem lukket inde. Men når hønse og geder har det godt bliver de til flere, og så kan der både blive æg og steg.

I torsdags blev vi kontaktet af Bienvenu. Der var ikke strøm på anlægget til centerbygningen, og han var bekymret for vores køleskab og fryser. Især fryseren er fyldt med mango og andre frugter, som der ikke er sæson for hele tiden. Vi fik ham til at rigge strøm til fra det andet system vi har, som ikke er så stort, men som sagtens kan klare belastningen fra fryser og køleskab, hvis man er bevidst om at spare på strømmen. Så måtte vi til at finde årsagen til, at der ikke var strøm på det store anlæg.

Bienvenu fortalte, at de havde haft flere dage med regn, det regnede stadig torsdag morgen og batterierne var helt udtømt. Vi ved det kan være et problem med flere dages regn og nul sol på denne tid af året.

I dag, onsdag, har de stadig ikke fået opladet batterierne, måske er inverteren også blevet beskadiget. Vi ved det ikke! Vi får heldigvis meget god hjælp af det firma, hvor vi altid køber vores udstyr til solsystemet. Nu håber vi at i dag giver godt med sol og at batterierne bliver ladet op.

Alt dette viser, at Bienvenu og Sylvain er gode til at tage hånd om problemerne. De har ikke selv kendskab til at prøve forskellige muligheder, men de kan udføre forskellige ting med vores hjælp og anvisninger. Måske bliver vi nødt til at købe nye batterier. De har ikke godt af at mangle sol. Lige som os andre.

Forældrene til børnehavebørnene har længe bedt om at vi ville tage flere børn ind. På nuværende tidspunkt har vi 20. Vi har talt om, at der kan være plads til max 30 børn. Det havde vi talt om kunne blive muligt når vi kom i efteråret og havde en pædagog med. En kvindelig pædagog, som ville rejse med.  Til at give vores 4 medarbejdere i børnehaven et boost. Især da vi jo har ansat Habib, som ikke tidligere har været med og lært om den pædagogiske indlæring vi benytter i børnehaven. Det er vigtigt at der kommer friske øjne på både børn og ansatte. Og ny inspiration.

Den pædagog som ville rejse med, kan desværre ikke komme alligevel. Hun har fået nyt arbejde og kan ikke få fri. Det er de meget kede af i Bouar, ja det er vi alle, vi havde sådan håbet!

Nu er det så blevet fredag, og Bien har lige ringet at solen skinner, og der er strøm nok på det lille anlæg, men det virker stadig ikke på centerets hovedbygning. Godt at han kan klare at få skiftet ledninger og lavet løsninger.  Det ser ud til de må leve med dette til vi kan komme med en ny inverter.

Der arbejdes også på at bygge fundament til det nye hus vi vil bygge til Sylvain. Han har sagt ja til at bo på vores grund med sin kone og de små børn. Han er den der ofte er tilkaldt, når der er noget der ikke helt går efter bogen. Han har også indvilget i at hans hus må tjene som eksempel til vores sundhedsprojekt. At vi kan vise hvordan det forandrer en familie, når hygiejnen prioriteres.

Det har længe været vores ønske at hjælpe til en bedre sundhed. Ikke mange har et latrin, og mange af de brønde der er rundt omkring er ikke sikret mod forurening. At Sylvain skal bo og samtidig være en aktiv del af dette nye projekt, håber vi vil være med til at flere kan se pointen.  Ofte er projektet jo noget, som går hen over hovedet på de fleste, det bliver for omfattende og dyrt. Vi håber at kunne give et forholdsvis lille beløb og hjælpe folk til at se mulighederne når de får hjælp.

Da vi begyndte tanken om et sted i Bouar, et sted hvor børn og voksne kunne finde hjælp og inspiration, havde vi planlagt at én af de ansatte skulle bo på centeret. Vi har tagplader og spær som er til overs fra byggeriet. Der har ikke været en kandidat, indtil nu. Sylvain har vist stor loyalitet til os og til alle ansatte på centeret. Han er chef for vores vagter, med i børnehaven, i efter skole program og altid villig. Hans motto er: ”I will do it”. Det bliver godt at have en ansvarlig mand på centeret.

Fra vores medarbejdere på centeret skal jeg hilse mange gange. Hver gang jeg taler med dem, sender de hilsen til alle der kender centeret og sender penge til driften. Det betyder rigtig meget for dem at vide, at i er mange der tænker på og beder for dem. De har mange udfordringer, uro i landet, sygdomme og problemer af forskellig art. Det at mange er med i deres liv og følger dem, betyder meget.

Tak fordi så mange af jer har bidraget til vores projekter. Tak fordi I hver gang vi beder om hjælp er der! Samuels kone kan nu få medicin og fungerer fint. Det hjælper Samuel til at klare sit arbejde på centeret og ikke være bekymret for sin familie. Jeg håber at I alle ved hvor meget i betyder for centeret og det arbejde og de muligheder det giver for befolkningen. I er alle en del af det!

Vores plan for efteråret er at vi rejser engang i oktober. Ca 4 uger. Vi har stadig ikke helt klarhed over situationen med visum og opholdstilladelse. Vi håber at få mere at vide når vi er der og kan tale med de ansvarlige myndigheder.

Mange kærlige hilsner

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

07-06-2024

Kære alle,
I denne tid plejer vi at have mange dage med regn og bulder og brag. Det har vi ikke, kun en masse mørke skyer, der ligger rundt om os, men ikke giver regn. Det er selvfølgelig en bekymrende faktor, og man taler om at afgrøder ikke vokser som de bør. Det er også meget varmt.

Vi er jo heldige at vi kan vande fordi vi har masser af vand men i det lange løb er det jo ikke godt. Vi beder alle sammen om regn!

Vi har haft noget teaktræ liggende som vi gerne vil anvende. Vi har dog ikke værktøj til at skære så store emner. Bien havde hørt om én, der kunne save med en kædesav. Han kom og i løbet af et par timer fik vi savet vores planker. Nu skal vi så til lave nogle lidt finere møbler og brugskunst. Det er de meget interesseret i at få sat i gang.

Der saves planker med kædesav

Vi har haft delene til en karrusel liggende, men ikke rigtig haft tid til at få den sat op. Det gjorde Hjalte og Magnus. Den holdt bare ikke til så mange børn. Vi har nu sat den bedre fast og givet strenge instrukser om at der ikke må være så mange børn ad gangen.

“Ikke så mange børn” siger Stella

Vi har fået en ny hjælp i børnehaven. Habib, som er én af eleverne fra musikskolen. Han er ved at gøre sin gymnasieuddannelse færdig, måske i år eller næste. Men han vil gerne komme 3-4 gange om ugen. Børnene elsker at synge og når Habib spiller på klaveret er det bare ren fryd.

Vi har 13 børn i vores efter skoletidsprojekt. De er alle tidligere børnehavebørn. 

Helt tydeligt at de føler sig godt tilpas ved at komme ind i deres børnehave. 

Børnehaven lukker for sommeren den 28. juni. Sylvain har skrevet en invitation til forældrene om at komme og høre hvad deres børn har lært. Der er stor tilfredshed og de kommer gerne og er med den sidste dag.

Vi afvikler ferie for medarbejderne her i sommerferien. Alle har ret til 4 uger. Dvs. at de ikke er så mange igennem denne periode, men så må alle hjælpe til med at holde ukrudt nede og høste, hvad der bliver modent. En travl periode for dem.

Samuel laver lækker mad hver dag

Vi håber at komme igen når børnehaven åbner igen.
Alle medarbejdere sender mange hilsner til jer alle og takker for jeres hjælp og interesse.

Også kærlig hilsen fra os,
Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Bouar 17.05.2024

Kære alle

Mange hilsner her fra Bouar.

Siden vi kom hertil for snart 3 uger siden, har vi ikke fået meget regn, selv om det kaldes ”regntid”, og det er ret varmt. Luftfugtigheden er dog ret høj, det har regnet før vi kom, så selv de herboende synes det er lummert og varmt.

Der er dog fugtighed nok til at afgrøderne spirer, jordnødder og majs er så småt ved at komme frem, og der er masser af ukrudt.

Selv om det er varmt, så leger børnene og drøner rundt på deres små trehjulede og de spiller basket ball. Det er nyt for dem, vi har lige taget en lille stander og net frem, der passer til små børn. De synes det er sjovt, selv om de ikke helt kender spillet.

 

 

Vi er så småt ved at starte vores efterskole program (SFO) for de børn, der har været børnehavebørn, men som nu går i skole. Sylvain har sendt bud til de forældre, der bor længere væk, dem der bor her omkring har sendt deres børn allerede. Sylvain mener, der vil komme mange børn i næste uge. De fleste skoler har 2 hold elever, formiddag og eftermiddag. Der er ikke skoler og lærere nok til alle de børn, der bor her i Bouar.

 

Det er sjovt at se disse børn igen, efter mere end 2 år. De har dog ikke glemt os, de kommer løbende og kaster sig i favnen og er tydeligt glade for at komme igen.

 

Dygtig skolepige. Hun går i 1. klasse nu.

Noget af det, som vi rigtig gerne vil hjælpe med, er at man kan udnytte de ressourcer, der findes og som kan give en familie et udkomme. Vi ser mange muligheder, men det er svært for dem at se det med vores øjne.

Derfor gjorde det mig rigtig glad at se ham, som jeg fik til at lave kurve komme på besøg og være meget glad. Well, han fortalte dog, at han havde mistet sin mor for en måneds tid siden. Der stod han jo så med et problem, vi var her ikke, han havde mange kurve lavet til mig, men havde brug for penge til begravelsen. Så han solgte mange kurve, her i byen. Til katolikkerne, men også til de lokale. Til samme pris som jeg køber til. Nu kunne han pludselig se hvordan det kunne hjælpe, og at det ikke kun var til mig han kunne sælge sine kurve. For et par år siden mistede han sin kone, da hun fødte deres 10ende barn. Pludselig stod han alene med mange børn og ingen penge. Jeg kunne nok give ham lidt til at klare den første tid, men fik ham til at lave kurve, og det har vist sig at være en stor hjælp til familien. Han er begyndt at oplære sine store børn, så det traditionelle kunsthåndværk ikke glemmes.

Der flettes kurve

En anden ting som også giver et billede af at noget af det vi siger falder i god jord, er opsparing. Vi har i mange år talt om, at hvis man lægger lidt penge til side, har man mulighed for at købe større ting. En cykel, en lommelygte eller en telefon.

George, en af vores vagter, er altid i pengeproblemer. Han har 3 små piger og har været ved at bygge hus i mere end 1 år. Sidste år fik vi ham til at lægge ca 100 kr til side. Det glemte han alt om. En af de gange vi talte med dem alle her via vores telefon, sagde George, at han var færdig med sit hus, men manglede penge til dør og vinduer.  Da huskede jeg ham på, at han jo havde penge i ”banken” hos os, og han kunne bare få dem af Bienvenu.

Whau, var der én, der blev glad. Han havde selv glemt alt om det og nu kunne han lige pludselig gøre sit hus færdig. Jeg håber, der er flere der vil huske hans glæde og lægge lidt til side.

Vi har haft rigtig travlt siden vi kom. Fik jo kun 1 måneds visum. Det har hængt over hovedet på os, at vi kun havde kort tid, og der var så meget vi måtte få fortalt. Det er ikke bare os, der har problemer med opholdstilladelse. Vores katolske venner og andre der kommer ude fra andre dele af verden oplever, at det er svært at få lov til at være her. Der går mange rygter, og vi ved ikke helt, hvad vi skal tro, men vores mand i Bangui har forsøgt at få en aftale i stand for os. Derfor kører vi til Bangui på mandag. Vi håber meget at få lov til at være her til den 7. juni, og måske opholdstilladelse. Vi kan ikke selv gøre meget, men må bede om, at der kommer en løsning.

Herfra ønskes i alle en glædelig pinse

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Bouar, d. 04.05.2024

Kære alle,

Som nogle af jer har læst på vores Facebookside, er vi ankommet til Bouar i tirsdags.
Endelig fik vi visum og kunne bestille billetter, arrangere afhentning i lufthavnen i Bangui og overnatning hos søstrene. Der er meget der skal aftales. Denne flyvning var lidt speciel ved det, at vi planmæssigt ankom til Bangui efter mørkets frembrud kl 18.50.
Tidligere har det ikke været muligt at ankomme efter kl 17, fordi lufthavnen ikke havde lys på landingsbanen. Det er der nu.
Det var en forholdsvis nem flyvning, ingen forsinkelse og ingen overnatning.
Noel, vores mand i Bangui (han har taget over efter Elysee som er gået på pension) var i lufthavnen og David holdt lige ude på parkeringspladsen med en stor bil til alle vores 6 kufferter.

Vi havde bestilt overnatning til flere dage. Vi skulle have visum, var jo bare kommet ind på en indrejsetilladelse.
Lørdag morgen gik vi straks på immigrationskontoret. Nej, vores pas var stadig I lufthavnen, men de ville ikke give os visum. Siden der ikke var noget pas kunne vi lige så godt lade diskussionen vente.
Heldigvis kom Noel og vi fik en god snak med ham. Han er i gang med at søge om en permanent opholdstilladelse til os og fornyelse af vores samarbejde med ministeriet Plan.
Det er frygteligt varmt og fugtig i Bangui, selv de som bor der sukkede og viftede sig.
Søndag kunne vi slappe lidt af og nyde den fine korsang fra katedralen, der ligger lige ved gæstehjemmet.

Mandag tog vi igen til immigrationen, og her blev vi mødt med meget lidt hjælpsomhed. Selv om vi havde et brev fra udlændingeministeren om at vi skulle have visum gratis, i 2 mdr, ja så ville de ikke give os mere end 1 måned og vi skulle betale. Vi betalte, ville gerne videre og man må vælge sine kampe. Vi kunne hente vores pas om eftermiddagen.
Så kørte vi til transportministeriet. Vores kørekortet skulle fornyes. Her fik vi besked om, at når vi ikke havde permanent opholdstilladelse måtte vi betale. Ja, rigtig gættet, vi betalte. Der blev skrevet de relevante oplysninger, og vi betalte så godt halvdelen, derefter skulle vi så ind på et andet kontor, hvor vi skulle betale resten. Her skulle der tages billeder og underskrift. Men det var ikke helt efter bogen. Da vi jo ikke har denne opholdstilladelse, var det ikke lovligt at give os kørekortet. Hmm, den havde vi ikke set komme.
Heldigvis er dette sted drevet af Libanesere. Chefen for foretagendet kaldte os ind på sit kontor. Kiggede på vores papirer og så, at vi var danske. Han havde en onkel I København, havde besøgt ham der. Han ville gerne hjælpe os. Og vupti, så blev vi foreviget og fik et fint kørekort der gælder i 5 år.

Så tilbage til immigration. Først blev vi skældt ud, fordi vi kom for tidligt og derefter for at vi havde skrevet forkert information på den indrejsetilladelse, som de jo selv havde skrevet og sendt til os. Ja, igen tænkte de nok at kunne vride lidt flere penge ud af os. Men vi fastholdt, at det jo var dem, der skrev disse indrejsetilladelse, ikke os. Nå, øv. Tag jeres pas og forsvind.
Dvs., at vi nu kun har 4 uger at være her. Noel og David arbejder på at forlænge vores visum, men det er usikkert. Vi arbejder på højtryk for at nå så meget som muligt i den tid vi har.
Heldigvis har vi en flok dygtige medarbejdere her på centeret.

Det var tydeligt, at vi var savnet. Og de bliver også lidt triste når de hører om vores mange problemer. Men de er klar til at tage fat.
I dag har vi haft møde om fremtiden og planlagt de næste skridt i forbindelse med flere aktiviteter.
Vi vil starte med at de større børn som har været i børnehaven, og som nu går i skole, kan komme og lege, lære og blive endnu bedre til klare livet og fremtiden. Vi har flere slags boldspil, puslespil, bøger og film. De kan også få lektiehjælp. Stella, Evodie og Sylvain er klar til at tage fat på denne opgave. Vi har kig på en ung mand, som vi i dag er blevet enige om at spørge om at arbejde med os.

Vi har også planer for kurser om sundhed og hjælp til latriner. Vores medarbejdere er klar til at hjælpe med at få lavet plancher, undervisningsmaterialer og få informationer ud til folk.
Der er nogle spændende og travle dage foran os. Vi håber disse problemer med visum er et udslag af en eller anden der har spist for mange citroner.

Tak til alle jer som kom til generalforsamlingen, så dejligt vi kunne ses. Herfra er de stadig begejstrede for at forbindelsen var god nok til at de kunne være på.
I morgen kommer de 7 børn som nogle af jer sponsorerer. Det er stort, at de kan gå i privatskole og modtage en noget bedre undervisning end de som går i regeringens skole. Tak fordi I vil være med til at give en ekstra indsats for disse børn.

Tak for bøn og tanke, for kærlige beskeder og likes. Det betyder alt sammen så meget for os.

Kærlig hilsen herfra
Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

 

26/04/2024

Kære alle.

Her på flyet i Paris, på vej til Bangui, sender jeg en hilsen til jer alle. Det ser ud til at flyet kommer planmæssigt afsted selv om der er rygter om strejke.
Det blev et længere ophold i Danmark, først pga min brækkede fod, der skulle hele. Da vi så følte, at jeg godt kunne klare turen, ja så kunne vi ikke få visum. Der var ikke nogen forklaring på, at man ikke ville give os indrejsetilladelse, men vores gode folk i Bangui gjorde, hvad de kunne. Vi har sendt mange dokumenter med mange oplysninger. For eksempel hvad hedder vores forældre og hvor mange børn har vi osv. Alt sammen noget vi har forklaret tidligere.

Vores kære medarbejdere i Bouar glæder sig nu til at se os. De har klaret arbejdet, selv om der har været bump på vejen. Vi måtte lige finde en måde at sende lønninger til dem. De har ikke endnu fået adgang til vores bankkonto, så godt Bienvenu har en konto vi kunne bruge.

Tak til jer, der har givet penge til Samuels kone. Hun har nu fået medicin, så der er ro i hendes hoved og hun igen kan klare at passe sine børn, mens Samuel arbejder.
Nu skal vi have gang i arbejdet med at få lavet noget undervisning omkring vores sundhed. Der er opgaver nok at tage fat på og det bliver spændende at se om befolkningen omkring os har lyst til at deltage.

Vi må bruge nogle dage i Bangui, kører nok ikke til Bouar før mandag eller tirsdag.
I skal nok høre mere og se nogle billeder.

Tak for alle jer, der deltog i generalforsamlingen. Det var dejligt at se så mange til vores 10 års jubilæum.
Tak for gode tanker og bøn for os, vores medarbejdere på centeret og for det fremtidige arbejde.

Mange kærlige hilsener
Bent og Vera

 

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

 

Kirketerp 16.03.2024

Kære alle, 

Igen må i have et rejsebrev fra Kirketerp.

Med en god bedring i min fod og tanke for vores ansatte i Bouar, havde vi planlagt en kort tur til CAR den 15. marts.

Det er blevet udsat, fordi vi ikke har fået visum. Vi har søgt, som tidligere, men har ikke kunnet få indrejsetilladelse og visum. Vi har én, som plejer at søge disse tilladelser til os i Bangui, og han er også totalt uforstående. Han har i forbindelse med ansøgning truffet på flere NGO’er som også har søgt visum og fået afslag. Der er ingen forklaring!

Vi er selvfølgelig slået ud, havde pakket kufferne og sagt farvel, men vores ansatte på centeret, er endnu mere kede af det og mangler virkelig vores tilstedeværelse. Ikke fordi de ikke kan klare arbejdet, men fordi vi jo havde planlagt at starte nogle nye ting op.

En anden ting er også, at de ikke har penge til løn. Normalt kan vi bede banken om at udbetale til vores økonomiansvarlige, Bien Venu, men der er kommet en ny direktør, som vi ikke har nået at få god kontakt med.

Vi er glade for, at vi kan kommunikere med vores ansatte næsten hver dag.  De fortæller om børnene, som leger og lærer. De holder fødselsdag, noget som ellers ikke bliver fejret. De synger fødselsdagssang, får kage og mest af alt, bliver der sat fokus på barnet. Der er en stor kampagne i gang, UNICEF gør opmærksom på den ret hvert barn har på at have en fødselsattest. Det er et vigtigt dokument. I CAR har der været en del problemer om netop dette. Hvis barnet bliver født langt fra en by, hvor de kan få en fødselsattest, og så familien kommer senere og skal bruge én, ja så må de betale et meget stort beløb. Det er også en del af vores projekt med børnehaven at sikre børnene dette vigtige dokument.

Vi hører også, at der er gang i køkkenhaven, at de er ved at gøre klar til at så jordnødder, majs, bønner og andre afgrøder. Regntiden er startet så småt, og det er tid til at tænke på, hvad der skal plantes.

Der er også kommet et lille gedekid. En lille pige. Det er gode nyheder. Gederne spiser affald fra grøntsager og holder området fri for græs. Også vores høns klarer sig godt. Det giver mad til alle hver dag.

Samuel har været en del fraværende, hans kone har haft det meget dårligt. Hun kom afsted til Bangui, vi hørte om et sted, hvor katolske nonner drev et hospital for folk med sindslidelser. Her har hun nu været i behandling og er i klar bedring. Da der ikke er offentlig sygesikring er det svært at finde så mange penge, som det koster. Hun er nu i bedring, men der er en stor regning, der skal betales. Det bliver også et stort problem at finde penge til fortsat behandling.

Hun har været i behandling flere gange, men hver gang bliver behandling afbrudt, fordi de ikke har penge til at købe medicin. Og så bliver hun så syg, at Samuel ikke kan passe sit arbejde på centeret, og det går i høj grad ud over deres børn. Den ældste pige har måtte blive hjemme og passe mor og lillesøster.

Bien Venu har haft nok med at hjælpe på Musikskolen. Der har de haft flere volontører og haft brug for hans hjælp til forskelligt tømrerarbejde. Han er rigtig dygtig og klarer fint mange opgaver. Hvis han er i tvivl kalder han op til os og beder om Bents hjælp.

Vi er glade for, at når systemet svigter, og vi ikke kan rejse som vi har planlagt, kan arbejdet stadig fortsætte. Der hvor det bliver svært for dem, er når nye ting skal startes op og sættes i gang. Derfor håber vi snart det bliver muligt at rejse igen.

Glædelig påske, håber at se mange til generalforsamling den 13. april.

Bent og Vera

Kirketerp 28.02.2024

Kære alle
I skal have lidt nyheder fra CAR, selv om det er lidt på anden hånd. Vi er i daglig kontakt med centeret i Bouar og billederne herunder har vi fået tilsendt af Bien Venue og Sylvain, efter vi er rejst hjem. Vi er stadig hjemme, selv om jeg nu har fået gips af og er begyndt på genoptræning. Det går godt fremad, jeg mærker bedring hver dag.

I Bouar har de haft den årlige tid med storm og sand i luften. Harmattan, sandstøv fra Sahara. I Bouar kalder de det Miagaro, jeg ved ikke hvorfor, måske fordi der er en by nordpå der hedder sådan. Det er ret ubehageligt, alt bliver støvet og meget tørt. Heldigvis har vi masser af vand i brønden, så vi kan dyrke grøntsager til vores mad. Men nu er det slut, og så varer det ikke længe før regntiden så småt begynder.

Efter jul og nytår er børnene tilbage i børnehaven igen. Vi har ca. 20 børn nu. Det går rigtig fint, de kan sagtens være flere. Det håber vi, der bliver efter sommerferien. Måske 30 børn. Der er mange forældre, der gerne vil have deres børn i børnehaven. De ser, hvad det betyder for børnene, og hvordan de bliver klar til at starte i skole.

 

Evodie, Stella, Sylvain, Habib og Pjotr laver opvisning med børnehavebørnene for forældrene til juleafslutning

 

De 3 ansatte har selv lært meget, og de ser frem til at lære endnu mere, som kan give dem inspiration og forståelse for små børn. De leger og synger med børnene, spiller bold, lærer at gynge og ikke mindst Legoklodserne er populære. At vaske hænder efter toiletbesøg og inden der skal spises, er noget børnene hurtigt lærer og forhåbentligt aldrig glemmer. De bliver også gode til at deles om legetøj, lege sammen og være stille og lytte, når der bliver læst historie for dem.

Bien og Mathias har haft travlt på værkstedet, bl.a. lavet døre til Musikskolen. Det er godt, vi kan hjælpe hinanden. Bien er god til snedkerarbejde, og der bliver ofte kaldt på ham. Fader Benedykt er til gengæld en god hjælp når vi f.eks. ikke kan få banken til at samarbejde og Bien mangler penge til at betale lønninger. Han er også flink til at køre for os og vores volontører når vi har brug for det.

Samuel laver mad til medarbejderne og koger grød til børnene hver dag. Han har købt store mængder sesamfrø. Lige i disse dage høstes frøene, og så er det billigst og bedst. Han vasker og tørrer frøene, så de kan gemmes. Forhåbentlig har vi nok til at berige børnenes grød hele året. Samuels kone, som jo har haft en del problemer, hun er psykisk syg, er igen blevet meget dårlig. De har 5 børn, den mindste er knapt 1 år. Vi har fundet en læge i Bangui, der sammen med nogle katolske søstre, driver et hospital for folk med psykiske lidelser. Samuels kone er der lige nu, og vi håber, at hun kan få den rigtige hjælp. Det er bare dyrt, dels at komme til hovedstaden, blive indlagt og få medicin. Der er jo ingen offentlig sygekasse. Det påvirker Samuel rigtig meget, også hans børn. Vi håber og beder for, at der må findes hjælp.

Vi er meget taknemmelige ved den kontakt vi har med vores medarbejdere. Enten ringer de, eller også gør vi. Det betyder meget for os alle, at vi kan snakke sammen og de kan få hjælp til at takle de problemer, der kommer hen ad vejen. Heldigvis er internettet nogenlunde. Forleden var en af vores geder stukket af. Den blev fanget og Bien måtte betale nogen for at have fanget og passet den. Han ville så høre os, om ikke vi var enige i, at den vagt som ikke havde passet på, skulle vide at det var en alvorlig fejl og have en skriftlig advarsel. Det er noget vi meget sjældent gør brug af, men det er godt at høre, at de tager sagen alvorligt.

Vi håber snart at kunne komme tilbage, så vi kan sætte gang i nogle af de aktiviteter vi ved kan betyde meget for befolkningen.

Mange kærlige hilsener fra vores medarbejdere i Bouar og os her i Danmark.

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com