Helle Langdahl

Helle Langdahl, Næstformand

Jeg er datter af Hjerte for Afrikas grundlæggere, Vera og Bent, og er opvokset i Afrika. Derfor har jeg et stort hjerte for Den Centralafrikanske Republik, der er som et andet hjem for mig. Jeg har mange gode minder om landet og føler mig tæt forbundet til mine afrikanske ”søskende”. Mit ønske er, at se dem rejse sig fra fattigdom og uvidenhed og blive en stærk og stolt nation.

Det er min tro, at dette er muligt gennem HFA’s visioner. Landet er i denne tid hærget af krig og vold, men jeg tror på at HFA kan gøre en kæmpe indsats for at bringe forsoning bl.a. pga dens dybe kendskab til befolkningen.

Jeg er 38 år og bor i Midtjylland med min mand Claus og vores 4 børn. Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejder på Viborg sygehus. Min familie betyder meget for mig, så her bruger jeg det meste af min fritid. Jeg nyder også at synge i gospel kor og er aktiv i vores kirkes børnekirke. Jeg har tidligere også være aktiv som leder i FDF og som leder i en privat legestue.