Rejsenyt 9, 2022

Fredag d. 30-09-22

Kære venner.
Siden i går eftermiddags har vi været på vej. Fra Aalborg, Amsterdam og Nairobi. Her videre mod Bangui via Entebbe. Under indflyvningen til Entebbe blev et medlem af flybesætningen syg. Nu sidder vi her og venter. Det forlyder, at man vil flyve et nyt medlem ind fra Nairobi, men det er uklart om det bliver til mere flyvning i dag. Jeg sender lidt billeder. Her er fint og godt, men vi vil bare gerne videre. I skal nok høre mere. Kh fra Entebbe

Opdatering d. 30-09-22:

Sidste nyt fra Entebbe. Vi skal tilbage til Nairobi, over natte til søndag. Så fra Nairobi via Douala til Bangui. Vi er mange der nu sidder og får lidt mad. Nok 50 passagerer som altså skal kontakte deres familier og arbejde med disse rejsetider. Alle er ret frustrerende og Kenya Airways gør hvad de kan. Fortsættelse følger🥰

Opdatering d. 01-10-2022

Kenya Airways aflyste vores forbindelse fra Entebbe til Bangui I går. Vi fik besked om at vi skulle tilbage til Nairobi for at overnatte. Næste forbindelse til Bangui er søndag via Douala. Kenya Airways viste sig fra deres aller dårligste, ved ikke at takle de problemer det var at ca 50 mennesker kom til Nairobi sen aften og havde brug for hotel. Det tog flere timer at finde hotel. I processen måtte vi aflevere vores pas, men ved 03-tiden var vi på hotel Panari. Efter 4 timers søvn fik vi dejlig morgen mad. Nu er vi ved at finde et sted hvor vi kan købe lidt tøj til at klare de næste par dage. I eftermiddag håber vi at tage en udflugt her i byen. Det hører I mere om. Lige nu er udmelding fra Kenya Airways, at vi skal herfra i morgen tidlig, men vi har ingen billetter. Vi har det alle godt, selvom det ikke var her vi havde planlagt at opholde os i flere dage.

Mange kærlige hilsner fra os 3 i Nairobi. Fortsættelse følger. 

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com 

 

Rejsenyt 8 og invitation, 2022

Kirketerp 12.08.2022

Kære Venner

Dette brev kommer til jer her fra vores hjem i Danmark, hvor vi har været siden midt i juni.

Bent har fået scannet sit hoved, efter sit fald i Bouar, og det er helt normalt. Det var en dejlig besked og hans krop, især albuerne, er ved at være helet igen.

Vi nyder sol og varme, det er vi jo bedst til, og at have børn og børnebørn omkring os er en stor gave.

Vi er næsten dagligt i kontakt med vores folk på centeret i Bouar. De har også afviklet ferie, en ad gangen, så der hele tiden er nogen til at klare de daglige opgaver og holde opsyn med haven og markerne.

De fortæller at det regner rigtig meget, og at afgrøderne står fint.

 De er begyndt at tage majs, jordnødder og bønner. De har sat mange forskellige grøntsager og vi prøver også at se om vi kan få bomuld til at gro. Vi har prøvet et par gange med et lille stykke. Vi håber at kunne høste lidt mere så vi måske kan få det spundet og vævet. Så ser vi hvad det kan blive til. 

Bien, vores værkstedsleder, er tilbage fra sin ferie og der venter ham arbejde på Musikskolen. Fader Benedykt har været i Polen for at skaffe penge til det videre arbejde og har fået sendt en del materialer afsted som han gerne vil have kvalificeret hjælp til. Godt at vi kan hjælpe der, med at blive klar til opstart igen.

I Bangui, i hovedstaden, er der også kommet meget regn, og fordi det ligger ret lavt ved en stor flod, har der været store problemer med oversvømmelse. Det sker næsten hvert år. Flere og flere flytter længere væk fra floden. Den er heller ikke længere den altafgørende transportvej som den var før i tiden. I dag kommer langt de fleste været ind til byen via landevejen. Den er så heller ikke så god, men der arbejdes på at gøre den bedre.

Alle skoler lukker i her i denne tid hvor det regner allermest. Vi har også lukket børnehaven. Vi håber sådan at der findes en pædagog som vil hjælpe os med at få givet mere undervisning til personalet i børnehaven. De har nydt godt af Astrids tid, men de har brug for endnu mere. Pædagogik er ikke noget de har hørt om og der er heller ikke tradition for at give de små børn meget opmærksomhed og undervisning. Det er så dejligt at opleve hvor meget børnene forandrer sig når der bliver sat fokus på motorik og omsorg.

Astrid, Stella og Evodie med børnehavebørnene

Vi gik glib af Generalforsamling i foråret. Vi savnede at se jer og derfor har vi lyst til at invitere jer på en lille uformel sammenkomst her i Kirketerp

LØRDAG D. 27 AUG KL. 12

Vi har frokost og senere kaffe og kage.

Hvis der er interesse, vil vi gerne fortælle og vise billeder fra det, som i alle er en stor del af og netop med til at give håb og glæde hos mange omkring vores center i Bouar.

Giv os lige besked om hvor mange i kommer, så vi kan være sikker på der er stole nok. Vi kan kontaktes på:

vbskindhoj@gmail.com

På forhåbentlig snarligt gensyn
Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com 

Rejsenyt 7, 2022

 Bouar 31.05.2022

Kære alle

Vi hører om skybrud og kulde i Danmark, men også om forårssol og udevejr. Helt som det plejer ved denne tid på året.

Vi har også fået forårstegn med grøderegn og fugtig varme. Alting spirer, jordnødderne nærmest springer op af jorden, majs og bønner er også kommet op, og der skal igen slås græs omkring på grunden.

Vi nyder stadig at kunne sidde ude sidst på dagen og se solen gå ned, mens vi kan snakke lidt om dagens dont.

Mette og Astrid kan dele deres erfaringer mht. undervisning. De er ofte udfordret af, hvor lidt vores ansatte umiddelbart forstår af undervisning, og hvor meget der skal forklares flere gange. Vi er begyndt at bruge engelsk ved alle samtaler, og det er dejligt at opleve, at de gerne vil lære. Selv om det er svært for dem!

Bent var uheldig og faldt ned, for ca. 14 dage siden. Han slog hovedet, ryggen og især albuerne blev slemt medtaget. Han faldt og ramte ind i det hegn, vi har sat op omkring vaskerummet. Han ramte lige mellem to rør og fik faktisk hul på begge sider af hovedet. Han var bevidstløs i noget tid. Kørte ham til hospitalet, som ligger ca. 15 km herfra. Han blev undersøgt af deres læge. Hullet i hovedet var ikke så slemt, så det blev bare forbundet. Han fik stivkrampe, antibiotika og smertestillende. De havde ham til observation nogle timer.

Han har været meget stille, ligget og sovet, og har stadig meget ondt i kroppen. Ikke noget der passer ham, det er han for aktiv til, men nu er det nødvendigt, at han tager tid til at komme sig igen.

Vi skal til Bangui om 14 dage for at rejse hjem. Vi håber han har det bedre og kan klare den lange tur.

Vi er taknemmelige for, at det ikke gik værre, ingen brækkede knogler, og ser frem til at komme hjem. Der er ikke de store muligheder her for at få hjælp i sådan en situation.

Somme tider føler jeg, at mine evner ikke helt slår til, når det drejer sig om at lappe folk sammen. Heldigvis har vi været sparet for ulykker med vores ansatte. Der har ellers været situationer, hvor jeg har været bekymret. Indtil nu er det Bent, der har leveret de fleste sår.  I fredags kom én af vores vagter og fortalte om hans lille pige. Hun havde fået brændt sin hånd, da der gik ild i hendes trøje. De spurgte om jeg ville se på det. Hun kom her med sin mor og lille søster.

Der var store vabler på hånden og et par steder, der var gået hul på håndleddet. Vi ser ofte forbrændinger pga. af de åbne ildsteder, der er ved alle husene. Heldigvis kan vi købe meget medicin på et forholdsvis nyt apotek her i byen, så hun bliver behandlet med brændsårscreme og antibiotika. Man kan læse sig til meget, bl.a. sår skal holdes fugtige. Det klares med en plasticpose. Så bliver det heller ikke beskidt.

Hun kommer 2 gange om dagen, får skiftet bandage, smurt med creme og ny pose. Hun får også lige lidt grød, som vi jo laver til børnehavebørn hver dag. Så en god gang protein er med til at hjælpe på helingen.

Vi har stadig ikke fået lavet boldbanen færdig. Ham som skulle gøre det, måtte lige holde et par uger fri. Han er kommet tilbage nu, og vi håber det kan nås inden vi rejser.

Vi har også gang i noget så elementært som et toilet. Ikke her, vi har fine faciliteter som alle er meget tilfredse med, men hos vores ansatte i første omgang. De har jo oplevet hvordan det er her, med betongulv og vægge, der er til at holde rene.

De fleste har et hul i jorden, og måske en pind at sidde på. Nogle har lidt græsmåtte omkring, andre en gammel presenning.

Vi hjælper med design og anvisning til at grave et dybt hul, gerne 6-7 meter og få lagt et solidt fundament. Også med mursten og tagplader. Det koster mere, end de har råd til, men vi betaler i første omgang og så må de afbetale lidt efter lidt. De får også teoretisk undervisning, hele familien, om hvordan man bruger og holder det rent.  Hvis alle kan få adgang til et toilet (ikke træk og slip, det er der slet ikke vand nok i byen til) men et hul, der er dækket af og kan holdes rent, ja, så tror vi at sundheden vil blive betydelig bedre for hele byen.

Der er flere organisationer, der taler om adgang til sanitet og vand, men ingen sætter noget i gang som kommer den enkelte familie til gavn. Der er bygget toiletter ved flere skoler, men børnene er ikke vant til det hjemmefra, og der er andre, der har brug for tagpladerne, så flere steder står bygningerne ubrugelige uden tag og døre. Der skal rigtig meget til for at forandre noget som altid har været ”almindeligt”   

Vi taler meget om, hvor mange penge der bliver brugt på medicin, og hvor mange der dør af noget som slet ikke burde være et problem. Alle har orm, er syge, kaster op, har diarre og store maver. Vi håber, at vi lidt efter lidt kan vise, med vores egne ansatte som gode eksempler, at det betaler sig at satse på bedre hygiejne.

Vi hjælper stadig til på Musikskolen. Vores uddannede murer har arbejdet i snart 2 år og et 3 etages byggeri er snart klar til at blive taget i brug. Dvs., de har allerede taget de nederste rum i brug. Der er ca. 60 børn, hver dag, som får et måltid mad og undervisning i musik. Efterhånden er skolen ved at blive kendt. Flere beder dem komme og give koncert. Der skal dog mange penge til, og det er Fader Benedykts drøm at bygge en koncertsal. Indtil da, er det udendørs underholdning.

Jeg tror ikke jeg får skrevet mere inden vi rejser. Vi håber, at vi får mulighed for at mødes med jer når vi kommer hjem. Tak for jeres hjælp, på så mange måder. Tak også for bønner og kærlige tanker, mange dejlige mails og hilsener både på hjemmesiden og vores mail.

Herfra sender vi mange kærlige hilsner.

Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com  

Rejsenyt 6, 2022

Bouar 07.05.2022

Kære alle                                                                                                                              

Så blev det endelig til en god omgang regn! Himlen blev helt sort og solen forsvandt. Der kom en del blæst, men ikke så slemt som vi sommetider oplever her i begyndelsen af regntiden.

Nu er der blevet sået majs og jordnødderne er klar til at komme i jorden sammen med flere andre afgrøder.

Vi har også fået traktoren til at arbejde med de forskellige redskaber, som vi har til den. Det gør en kæmpe forskel om det er med hakke og håndkraft eller traktoren kører med harven.

Det er Bent, der har kørt med traktoren indtil nu. Han ville se, hvad den kunne trække, og hvor mange skjulte trærødder der stadig var.  Det går rigtig fint, og vi håber at få udnyttet jorden bedst muligt.

I sidste uge fik Bent sat lamper op i vores ”grov køkken”. Det er der, hvor vores gamle Morsø komfur står. Der er også en stor rustfri stålvask og plads til gryder m.m.

Samuel, vores kok, var ikke helt tilfreds med vores ide om et ekstra køkken. Han følte han ville blive lidt forvist, men i dag er han rigtig glad for det, og han laver så meget som muligt af maden der. Der er mere lys og bedre plads. Herfra er der udgang til køkkenhaven og over til vores store palliotte, hvor vi efterhånden indtager flere måltider.

Børnehaven har haft en del sygdom blandt børnene. Ligesom vores egen David, har de været syge med feber og dårlig mave. Der er ikke rigtig noget medicin, der kan hjælpe, men efter et par dage er de friske igen.  Vi håber og beder om, at der må findes en børnepædagog, der har mod til at hjælpe os med at undervise de 2 kvinder, som indtil nu er ansat. De har ingen formel uddannelse, men prøver at forstå, hvad det er der er vigtigt for et lille barn, og at de også er en ”slags” mennesker. Evodie og Stella er ved at komme godt efter at tale og forstå engelsk. At det er svært, lægger de ikke skjul på, men de er begyndt at sige nogle få sætninger.

I det hele taget, er det med børn,  deres trivsel og behov, noget der bør bruges meget energi og undervisning på. Der er slet ingen tvivl om, at man elsker sine børn og glæder sig over dem, men ikke mange forstår at netop disse små børns hjerner har brug for så meget opmærksomhed. Vi inviterer børnenes forældre til opstart og afslutning af børnehaven i forbindelse med ferie, og de kommer gerne. Vi serverer kaffe og kage, og børnene viser hvad de har lært. Vi fortæller hvor vigtig undervisning og opmærksomhed er, at lytte til børnene og lade dem fortælle om dagens oplevelser.

Vi håber også snart at få boldbanen klar. Det er noget hårdt at grave i jorden, inden der kommer regn, og der hvor vi gerne vil anlægge banen, skal meget jord graves af i den ene ende. Der er blevet muret en kant, så jorden ikke skrider.

Vi håber at kunne tilbyde skolebørn at komme og spille bold, lege og læse og måske se lidt film, hvis det er regnvejr. Flere af børnene får reelt ikke meget ud af at gå i skole. Enten er der ingen lærer, eller der er mere end 100 børn per lærer. Også hertil dette arbejde ville vi gerne have en eller flere, som har energi og lyst til at arbejde med de lidt større børn.

Vi ser også, at der er stort behov for at lære om sundhed og hygiejne. Mange sygdomme kunne måske undgås, hvis der var større kendskab til hvorfor og hvordan man kan undgå at få indvoldsorm, betændelsestilstande og malaria.

Hvis de går på hospitalet, bliver de undersøgt og får besked om at de skal have en hel masse medicin. 3-4 forskellige. De som har råd, eller som har en medicinordning hos deres arbejdsgiver, kan så købe og indtage disse. Da de jo ofte bliver smittet igen, fordi de ikke forstår hvor sygdommen kommer fra, ja så er det ikke unormalt at de bliver behandlet 4-6 gange om året med 3-4 slags antibiotika hver gang.

Vi vil i første omgang lave et pilotprojekt hos en af vores ansatte. Vi vil hjælpe familien til at holde deres tallerkener, bestik m.m. rent og undgå at mus og rotter kan komme til det. At få et toilethul, og vand og sæbe er også nødvendigt. Vores små ”rocket fire” og støbte køkkenbord med en lille vask er også noget, der kan forbedre hygiejnen for familien. Det er dog ikke alle, der kan få råd.

Vi ville gerne kunne give et lille tilskud til alle, der deltager i kursus om sundhed og hygiejne, så der kan følges op på det der læres.

Vi har haft besøg af en af Mettes venner, som hun har mødt i Frankrig hos Marie Christine, mens hun har arbejdet med at oversætte sit undervisningsprogram. Han er centralafrikaner, har været medlem af parlamentet. Han er uddannet i Tyskland, gift med en tysk kvinde og nu på vej til pensionsalderen. Han ser sit land med store muligheder, men også med store udfordringer. Han er meget enig med os i vores anstrengelser, men erkender også, at det er svært at forandre folk her. Det var dejligt at møde en centralafrikaner, som gerne vil hjælpe sit land.

Tak til jer, der har skrevet til os, på forskellig måde. Vi bliver altid glade for jeres hilsner, det er godt at vide, at så mange følger os i vores daglige arbejde. Vores ansatte omtaler jer også med taknemmelighed, de ved godt, at uden jer kunne Hjerte for Afrika ikke hjælpe deres land.

Tak til jer alle!

Mange kærlige hilsner

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

 

Rejsenyt 5, 2022

Bouar 22.04.2022

Kære alle                                                                                                                              

Håber I har haft gode påske dage, med lidt forårssol.

Her blev det til en varm en af slagsen. Selv om det efter kalenderen skulle være regntid! Vi har fået et par små byger, men ikke noget der giver kølighed og fugt nok til at så marken til. Omkring os er der kommet meget regn, men lige her, er vi blevet snydt. Der er dog mange skyer på himlen.

Vores søn og svigerdatter kom på besøg. Morten skulle give lidt inspiration til Bien, vores værkstedsleder.

Morten og Bien i værkstedet

Påsken kom og gik. Her var vi optaget af en lille syg dreng, som trods meget medicin, ikke kunne blive fri for høj feber. Vi fik fin behandling på hospitalet som ligger ca. 11 km nord ud af Bouar. Det var ikke malaria, men prøverne vidste et højt infektionstal uden at de kunne sige noget om hvor og hvad. Her for 2 dage siden blev han så endelig fri for feber og så kom et rødt udslet på overkroppen. Måske har han haft en børnesygdom med fra Danmark.

Heldigvis fik han 2 gode dage, som han udnyttede til stor fornøjelse for os alle. Der var mange der tænkte på ham her, både vores egne folk, Benedykt på Musikskolen og hans folk og Dr. Ione som vi så flere gange. Der blev også sendt mange bønner op for lille David.

Nu er Morten og hans familie rejst hjemad. I dag til Bangui og i morgen med fly. Vi vil savne dem helt utroligt, det har været en dejlig oplevelse for os alle at have dem her. Morten har haft mange timer i værkstedet med Bien, de har fået konstrueret en stol som kan sættes i produktion og Bien har lært mange ting af Morten

Sofie har været med i børnehave et par gange. Hun har mange ideer til sjove ting de kan lave af noget de kan finde i naturen. David og Hannah fik også gode minder og nye venner.

Astrid har travlt med undervisning, både Engelsk og pædagogik. Der er stort behov for undervisning, især den slags undervisning vi gerne vil give. Det stiller store krav til underviser, men her er folk ikke vant til at skulle deltage aktivt, så de bliver noget udfordret. Vi glæder os dog over, at der kommer flere og flere ord og sætninger på engelsk, og at samtalen ikke er så ensidig længere.

Mette er også kommet i gang med sin undervisning. Hun har været længe ventet. De føler de kender hende, selv om hun udfordrer dem i det hun underviser, som er meget nyt og anderledes for dem. De bliver tvunget til at se på sig selv og den måde de lever på med nye øjne. Og spørgsmål til om de vil af en ny vej, som ikke er helt almindelig og som familien måske ikke helt vil forstå. Det bliver spændende at se, hvad dette forårs timer i klassen kan bringe.

Det blev Bent der tog med til Bangui for at følge Mortens familie til lufthavnen. Han vil bruge et par dage mens han er der, til at få de afsluttende papirer på vores jordstykke her. Vi har betalt, meget synes vi, men nu skulle det være i orden, og vi kan afslutte den sag. Det er utroligt, hvad der bruges papir og tid på her i dette land! Jeg kan godt forstå, at næsten ingen forsøger at købe et stykke jord. Vi har brugt meget tid og energi, for slet ikke at tale om mange penge. Vi er dog meget glade for vores grund her i Bouar.

Bent vil også ordne et par andre ting mens han er der. Turen til Bangui er lang og besværlig, det er med at få klaret så meget som muligt, når man er der. Han har også fået en indkøbsliste med. Han regner med at komme hjem tirsdag. Igen må vi takke for Benedykts hjælpsomhed. Det er ham der både er chauffør og lægger bil til.  

 

Bouar 24.04.2022

Så blev det lige søndag. Fredag blev jeg hevet ud af min energiske klapren på pc’en. Vores vagt kom løbende og kaldte. Hans lille datter, Yvette, som plejer at være med i børnehaven, var ikke kommet. Han går hjemmefra før hende. Hun plejer at blive hentet af en motorcykel taxi og kørt hertil. Da hun ikke kom, blev han urolig og ringede til sin kone. Yvette var kørt af sted, men nogen havde set, at hun var blevet sat af på markedspladsen. Vagten fik fat i en cykel og susede afsted for at lede efter hende. Vi var alle bekymrede og bange for hvad der kunne være sket.

Der gik noget tid inden han kom tilbage, men dog med gode nyheder. Pigen var blevet set af deres nabo, som havde taget hende med hjem. Det er sådanne oplevelser, der er ret skræmmende, alle mulige tanker farer igennem hovedet. Der var stor taknemlighed og glæde hos alle da hun blev fundet i god behold.

I morgen begynder en ny uge. Vi håber snart at der kommer en god stor gang regn, så vi kan komme i gang med at så. Traktoren er klar, redskaberne er samlet, der skal bare lige komme noget regn så jorden bliver til at arbejde med.

Tak for mange beskeder, mails og kærlige tanker til os. Det er dejligt at mærke i følger med i vores indsats for befolkningen her. 

Kærlig hilsen

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Rejsenyt 4, 2022

Bouar 17.03.2022

Kære alle                                                                                                

Regntiden er så småt begyndt. Det har regnet et par gange, men ikke nok til at det kan mærkes på temperaturen. Det er stadig tørt og endnu varmere. Luftfugtigheden et steget lidt, og så føles det mere varmt. Vi har ikke fået regn i mere end 1 uge nu, så vi længes efter en god stor byge.

Bienvenue er gået i gang med at sætte de sidste tagrender op. De har været i restordre i lang tid, og der mangler stadig lidt dele, men nu er de fleste på plads, og vi har haft en mand til at grave vandafledningsrender flere steder. Det er med at være på forkant. Når regnen for alvor kommer, er det helt enorme mængder vand, der skal ledes væk. Bienvenue har fået god hjælp af Jean. Han er jo ellers havemand, men der har ikke været så meget til ham mens det var tørt, men nu skal han i gang på marken.

I dag har han været ude og brænde græs af, der hvor der skal plantes jordnødder. Om et par uger, når regnen har gjort jorden klar og blød, skal der såes. I mellemtiden skal han hakke og jævne jordstykket. Vi kunne bruge vores traktor, men vi har stadig ikke fundet nogen, der kan køre den og der er også alt for mange store trærødder og sten der skal fjernes inden den kan klare at køre i marken.

Vi hører om krigen i Ukraine og de spørger og lytter til hvad vi kan fortælle. De føler meget med den ukrainske befolkning, og en dag kom Evodie i blå og gult. Hun var meget klar over hvad hun signalerede og tilføjede at hun og alle her beder for det Ukrainske folk.

Vi havde nye bukser med ud til børnene i børnehaven. Vi kan ikke købe strækstof her, så jeg fik god hjælp af vores bestyrelsesmedlem Jytta. Hun syede dem alle, så jeg kunne tage dem med og bare lægge dem op. Børnene synes godt om deres nye uniform 🙂

Astrid bruger meget tid sammen med børnene. Hun lærer dem nye lege, sange og selv lærer hun nye gloser, både på fransk og sango. Et par gange om ugen har vi lidt undervisning med Stella og Evodie.  Astrid er god til at rose dem for at de tager nye ting til sig, og de forsøger virkelig at give børnene en god oplevelse og at hjælpe dem til at blive skoleparate. Vi har 9 børn, som skal starte i skole efter sommerferien. Der skal stadig læres mange ting. Tal fra 1-10, alfabetet og at kende farverne, er nogle af de ting vi øver. Samtidig prøver vi at hjælpe børnene til at takle konflikter og nederlag. Det er ikke alle der har lige let ved at sige ”undskyld”.

Astrid sammen med nogle af børnehavebørnene

Vi har et barn, som vi betaler for at komme i børnehaven. Det er ikke et stort beløb, men hun er forældreløs, og vi ville gerne gøre noget for hende. Hun mistede først sin mor, der døde i forbindelse med en tvillingefødsel, og blot en måned senere sin far, som var syg. Hun bor nu hos sin farbror her i Bouar.

Vi betaler også for broren til denne pige. Han er ældre og er kommet i privatskole. Ikke at det er ret meget bedre, men der er undervisning hver dag og læreren får løn.

Hver dag laver vore kok, Samuel, mad til os alle. Først laver han majsgrød til børnene, så bager han boller til formiddagskaffen og så skal han i gang med middagsmaden. Vi får mange forskellige ting, som folk her aldrig har smagt, men vi har ikke serveret noget, som de har nægtet at spise. Pandekager med grønsagsfyld er dog en stor favorit. Så skal der bare bages 25-30 pandekager. Godt vi har vores fine Morsøkomfur.

Der laves pandekager

Vi har længe ventet på at Pierre, vores murer som nu arbejder på Musikskolen, skulle få tid til at komme og bygge en støttemur, der hvor vi har gravet ud for at lave boldbane. Her i sidste uge kom hans søn, Bertram, hjem fra Bangui, hvor han har hjulpet en af vores venner med at bygge hus. Han lovede at komme og hjælpe. Han er godt i gang og vi ser frem til at få gang i boldspil for skolebørnene.  

Vi håber, at vi ses til generalforsamling! Vi vil gøre alt hvad vi kan for at deltage via Skype, så længe nettet vil lade os have forbindelse. Det er ikke altid, vi har den bedste forbindelse om dagen, men vi har lov at håbe og vi vil meget gerne se så mange som muligt være sammen om vores arbejde her i Bouar. Det er fine lokaler, der er nem adgang og parkering. Vi er taknemmelige for at Constructa vil lade os bruge deres kantine.

Husk at melde jer til! Det bliver en festlig dag, vores folk her ser også frem til at deltage.

Mange kærlige hilsner fra os her,

Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Læs mere om generalforsamlingen d. 4. april 2022 her.   

Rejsenyt 3, 2022

 Bouar 27.02.2022

Kære alle                                                                    

Så er hverdagen kommet godt i gang!

Vi har fjernet det meste støv som var kommet ind, trods alle vinduer og døre havde været lukket, men med den evige blæst og tørke, er det svært at holde ude. 

Det er varmt om dagen, selv om støvet hænger i luften og delvis dækker for solen. Regnen er på vej, men det er vist ikke lige indenfor de næste par uger, så vi må finde os i støv og varme lidt endnu.

Bien er startet på at bygge sit nye kontor, dvs. han er begyndt at lægge tag over containeren der skal blive til hans kontor.  Det bliver godt for ham at få lidt bedre plads til sit værktøj og regnskaber. Når vi er hjemme, er det ham, der klarer alle udbetalinger og holder styr på aftaler m.m.

Tag til containeren

Han har haft travlt, mens vi har været væk, med bl.a. at lave vinduer, døre og møbler til Musikskolen. Det går godt med arbejdet der. De har snart bygget 3 etager med plads til alle børnene og snart også værelser til deres volontører. Der er ofte 3-4 volontører fra Polen som er her 3-4 mdr. De har alle musikalske kompetencer. Nu bor de på klosteret hvor Benedykt hører hjemme, men det bliver godt, når de ikke skal køre frem og tilbage.

Vi glæder os over samarbejdet med Musikskolen. Vi har været til koncerter hvor børnene spiller og synger. Det er ret imponerende, hvad de har lært på forholdsvis kort tid. Sidst var vi til modeshow. En kvindeskole i byen, hvor der bl.a. undervises i kjolesyning, havde bedt om musik til ”catwalken”. Fine kreationer, men det mest interessante var nok hvor meget kvinderne selv fik ud af at vise deres tøj frem. De dansede, sang og lo til de dejlige rytmer.

Der kommer dagligt nogen, der tilbyder deres frugt og grøntsager. Vi har selv plantet, men det gror jo ikke så godt her i tørtiden. Der hvor folk har adgang til vand, eks. floden, kan de dyrke fine grøntsager. Det giver en indtægt til flere familier, som går sammen om at dyrke et stykke jord. Og vi får dejlig mad med masser af grøntsager!

Astrid er startet med engelskundervisning til vores ansatte. Det er noget de har ønsket i lang tid. De føler sig noget udenfor, når de ikke kan tale med gæster og volontører. Så der bliver lyttet og spurgt, og de giver udtryk for deres glæde over at blive undervist. Det er også en engageret lærer de har!

Børnehaven får også et lille tilskud fra Astrid. Hun deltager i deres lege og sange, hjælper Stella og Evodie til at forstå formålet med at tale, se og høre børnene. Ikke noget der er så normalt her. Børn i denne alder er jo nærmest til besvær. Astrid kunne forstå, at flere af børnene undrede sig over røgen fra skorstenen i køkkenet. Hun fik arrangeret en lille udflugt og en aftale med Samuel om at børnene kunne komme og se hvordan han laver mad på brændekomfuret, og at røgen derfor stiger op og ud af skorstenen. I samme stund fik de også lige set en vask og vandhane. Hvor mon vander forsvinder hen? Ud i kloakken, som de ikke kan se. Det må vi have talt noget mere om! Se Astrids billeder på Facebook her.

Børnehaven

Hver dag er en udfordring for os alle og ikke altid lige nemt at overkomme, men med fælles hjælp kommer vi et skridt frem. Der er mange ting, vi gerne vil sætte i gang, og vi håber flere vil komme og hjælpe os. Der er så store muligheder her, både til at forbedre sundhed og livsbetingelser, men også skaffe en indtjening ved at lære et håndværk.

Jeg har lige været ude og hilse på vores nattevagter og sige tak for i dag til dagvagten. George har været her siden kl 6.30 i morges, han har vandet grøntsagerne 3 gange og været rundt omkring hele vores grund for at se at alt var ok.

Nu er der så 2 vagter i nat. De skal også vande og gå deres runde.

George med rygsæk, på vej hjem, Sylvain og Gerwais

Jeg nævnte mit brev til jer, og de sagde jeg skulle hilse mange gange fra dem. Derfor et billede af dem alle 3, George med rygsæk, på vej hjem, Sylvain og Gerwais som er her til i morgen kl 7. Så kommer dagvagten og tager over.

Også mange kærlige hilsner fra os her

Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Maden nydes i fællesskab

Rejsenyt 2, 2022

 Bouar 15.02.2022

Kære alle

I morgen er det en uge siden vi kom her til Bouar. Nogle af jer har læst på Facebook at vi kom godt hertil, og blev vel modtaget af vores folk. Bilen kørte næsten som den burde, dog gik de sidste 60 km noget langsomt, da vi måtte konstatere, at brændstoffilteret nok var blevet noget tilstoppet. Der er mange og lange bakker og så tabte bilen farten. Vi kom dog heldigvis hertil uden vi var helt i stå!

Jeg havde bragt en slem forkølelse med mig fra Danmark, heldigvis ikke corona. Den har jeg så plejet, har ikke været til ret meget nytte, og har ikke haft ret meget stemme. Nu er jeg heldigvis ved at få det bedre og energien kommer langsomt tilbage.

Vi havde Astrid, vores nye volontør med. Hun har lovet at hjælpe med børnehaven og engelskundervisning.

Børnene er nu tilbage fra juleferie og Evodie og Stella er klar til at lære om pædagogik og meget andet som kan være til stor hjælp for både dem og børnene. Det er dejligt at mærke hvordan børnene glæder sig over at komme tilbage i børnehaven og finde legesagerne frem. 

Børnene leger

Engelsk har været et stort ønske hos vores folk og de er så motiverede for at lære. Måske bliver de lidt skuffede, når det går op for dem, hvor svært det er at lære et fremmed sprog. Vi er stadig langt fra perfekt til fransk, men måske et godt eksempel på at man kan meget hvis viljen er til stede. 

Vi havde nye reservedele med til Samuels cykel. Nu kan han cykle til og fra arbejde. Det tager ca. 1 time hver vej at gå. Netop at han kan komme hurtigt frem og tilbage, er i hans tilfælde vigtigt. Hans kone er syg. Måske en fødselsdepression, der aldrig er blevet behandlet. De har 4 børn, den yngste knap 3 år. Hele sidste år var hun indlagt, noget ret usædvanligt her, og blev behandlet på det katolske sygehus godt 10 km herfra. Hun fik det lidt bedre, men langt fra godt og hun var ikke i stand til at være alene. Hendes mor var hos hende om dagen når Samuel var på arbejde, og de større børn måtte klare meget arbejde derhjemme. En læge i Bangui sendte noget medicin hertil, som hun nu bliver behandlet med. En injektion hver måned kan holde hende nogenlunde i stand til at være hjemme. Hun kan dog ikke arbejde, så Samuel må fortsætte med husarbejde og madlavning når han kommer hjem. De fleste her ville nok have fundet en ny kone, men Samuel er et hjerte godt menneske og klager sig aldrig. Føj ham gerne til jeres aftenbøn, han kan nok bruge det!

Samuel og Bent med cyklen

Vi mødte høvdingen da vi kom. Han hilste og ønskede os velkommen, men bemærkede at bilen var meget beskidt. Den havde jo stået i Bangui, mens vi var hjemme. Senere kom Pedro og vaskede bilen så nu skinner den igen, og vi har kørt rundt i byen uden problemer. Den skal helst holde lidt endnu, vi fik jo ikke købt en ny bil. Benedykt, som Bent bygger musik skole for, har lovet at han nok skal køre til Bangui og hente alle der kommer på besøg, for kortere eller længere!

Pedro vasker bil

Det er tørt og støvet, ikke så varmt, men det varer ikke så længe inden det bliver varmere og luftfugtigheden stiger. Om en god månedstid kan vi forvente regn.

Tak for kærlige ord og tanker, det betyder så meget for os!

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

 

Rejsenyt 1, 2022

Kirketerp 04.02.2022

Kære alle                                                                                                

Som I kan se, skriver jeg her fra Danmark, men vi er i fuld gang med at pakke vores mange kufferter og lukke huset ned, endnu engang!

Vi rejser, efter planen, søndag den 6. feb. Vi har en overnatning i Paris og ankommer til Bangui mandag d. 7. om eftermiddagen. Ja, det er planen, men som vi ofte har oplevet, er det ikke altid gået efter planen. Covid-19 har fået skyld for meget, men vi ved også, at små forsinkelser kan betyde, at vi ikke når næste forbindelse. Vi skriver igen, så snart vi har fået internetforbindelse i Bangui.

Denne gang har vi Astrid med. Hun er en erfaren lærer med mange kompetencer. Vi glæder os meget over at hun vil hjælpe i Bouar. Børnehaven og vores 2 ansatte får nu professionel pædagogik og Astrid har mange ideer til leg og lære. Det bliver så godt!

Vi har nogle aftaler i Bangui. Bl.a. skal vores kære gamle bil på værksted. Vi har lidt nye reservedele med, så håber vi, at den vil holde lidt endnu. Vi har forsøgt at købe en ny bil, men der er ingen at få lige nu, og vi er blevet anbefalet at vente. Lige nu er priserne steget meget. Vi håber de falder lidt igen, når lagrene bliver fyldt op.

Vi skal også have udvirket, at det endelige skøde på vores grund i Bouar bliver udstedt. Der er krav mht. bebyggelse og aktiviteter, som vi nu har opfyldt. Luc, som er parlamentsmedlem, har lovet at hjælpe. Det er altid godt at have nogen med, der har lidt autoritet, og han er godt kendt på regeringskontorerne.

Endelig skal vi købe ind. Det er altid spændende, sommetider er spændingen hurtig overstået, fordi hylderne er ret tomme. Alle varer kommer udefra og den eneste transport er lastbiler fra nabolandet Cameroun. Det er også med til at priserne ryger i vejret. Bl.a. mælkepulver er steget til det dobbelte inden for de sidste 6 mdr. Det er stor post på regnskabet for børnehaven. Majsgrøden som børnene får hver dag bliver pludselig en stor udgift. Majs håber vi at kunne dyrke på vores jord, men mælk må vi købe.

Smør og ost er også noget vi kun kan købe i Bangui. Vi har en stor køleboks som kan holde det koldt på turen til Bouar.

På denne tid af året plejer det at være ret varmt i Bangui. Nok den varmeste! Det kan være lidt af en mavepuster at gå ud af flyet, og ud i eftermiddagsheden. I Bouar er det også varmt, men ikke den store luftfugtighed. Bangui ligger ved en meget stor flod, Ubangui, der danner grænse mod Congo (Zaire). Denne flod var tidligere af stor betydning for indførsel af varer, men i dag bruges den kun i begrænset omfang. Ruten går gennem flere lande og er blevet meget usikker.

Torsdag håber vi at køre mod Bouar. De venter på os der. Børnehaven er ikke startet op endnu efter juleferien, men Stella og Evodie er klar. De har vasket alle legoklodserne og tæpperne. Borde og stole har også fået en omgang, så alt er parat.

Legoklodserne er blevet vaskede

Borde og stole gøres rent

Selv om vi ikke pt. har en havemand har Bien, Samuel og Sylvain sået grøntsager. Selv om det er tørtid kan vi sagtens dyrke en masse, fordi vi har vand nok i vores brønd. Der er også snart modne mangoer på de mange træer på vores grund. Vi har forsøgt at dyrke bomuld og det ser ud til at det kan blive til en lille industri. Vi mangler bare lige en der ved noget om at spinde og væve. Kender i nogen?

Der er sået nye grøntsager

Vi regner ikke med at være hjemme til generalforsamling i år. Den afholdes i Silkeborg. Vi forsøger at være med via Skype. Vi håber, at så mange som muligt vil deltage.  Vi har mange ting, vi gerne vil dele med jer og mange flere billeder. Vi mangler suppleanter til bestyrelsen. Mon ikke der er nogle blandt vores venner, som gerne vil være med i dette arbejde? Nu er byggeriet afsluttet, og det spændende arbejde bliver nu at få gang i en masse aktiviteter. Børnehaven er en stor succes, undervisning er så småt begyndt. Vi håber Mette kommer igen. Sundhed, håndgerning, fremstilling af produkter til salg, ”efter skole” aktiviteter til de større børn, dyrkning af nye afgrøder til bedre sundhed. Ja, jeg kunne blive ved. Der er så mange ting HFA gerne vil hjælpe med.  Tag en ferie med indhold og brug den hos os i Bouar. Kort eller længere tid, vi ved det kan gøre en forskel. Alene det, at der kommer fokus på befolkningen i dette land, at de ikke fortsat skal føle at de er glemt, mens der strides om retten til at udvinde guld og diamanter m.m. Vi hører mange sige, at de ville ønske der ikke var disse rigdomme i deres land. De bringer ikke lykke til nogen!

Kom og hjælp, leg med børnene, sætte cykler i stand, strikke, væve, dyrke spændende afgrøder til bedre sundhed. Der er ingen grænser og sprog bliver så meget lettere fordi Astrid har lovet at undervise i engelsk. Det er noget vores folk længe har efterspurgt. De har set, at på internettet er der langt flere muligheder og information på engelsk. At en helt ny verden åbner sig når man forstår engelsk.

Det bliver en spændende tid vi går i møde. Håber i vil være med? Tak for alle de mange ting og sager i forsat betænker os med, foldede hænder, og ikke mindst økonomisk.

Mange kærlige hilsner

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Rejsenyt 13, 2021

                                                                                       Et sted mellem Bangui og DK den 13-15 december

Kære alle

Når I læser dette, er vi kommet hjem! I god behold og uden de store forsinkelser.

Det var ellers ved at blive varmt, i mere end én forstand, i Bangui. Vi sad i lufthavnen og ventede på vores flyforbindelse til Entebbe, da der blev meldt, at den var forsinket. Vi kunne forstå, at flyet der skulle være kommet dagen før, var blevet aflyst. Så bliver man ligesom lidt opmærksom der i heden! Hvis vi er meget forsinkede fra Bangui, når vi ikke forbindelsen fra Entebbe og videre. Nå, men flyet kom ca. 2 timer forsinket, og i Entebbe var man klar over, at der var passagerer, der skulle med videre, så vi blev mødt af personale, da vi steg ud af flyveren, som tog vores pas og billetter for at speede proceduren op.

Vi nåede at vente ca. 15 min, sammen med de øvrige passagerer inden vi kom ombord i flyet mod Amsterdam.

Mette var med os, hun skulle videre fra Amsterdam mod USA. Vi talte om, hvordan vi ofte føler, at vi bliver hjulpet. Af jeres foldede hænder og kærlige tanker. TAK for det!

Som en overraskelse, kom Mettes datter Alaya til Amsterdam for at følges med sin mor hjem. Alaya studerer i England og havde fået lagt sin billet sådan, at de kunne følges ad. Det var også en dejlig overraskelse for os, så der blev uddelt mange knus.

Det har været en succes at have Mette til at undervise vores ansatte. Det har også været en stor udfordring for hende! Hun havde brugt meget tid og planlægning inden hun kom, ud fra de betragtninger hun havde gjort sig, da hun besøgte os sidste år. Det blev dog hurtigt klart for hende, at hun måtte skrue ned for tempo og niveau. Hun kunne dog ikke klage over deres begejstring. Hun brugte meget tid på at omskrive og finde videoer, der illustrerede hendes undervisning. Det var i første omgang ”personlig udvikling” der rev dem ud af deres vante rammer med at acceptere livet og verden, uden at tage stilling. Hun bad dem udtrykke sig over for hinanden og til hende, noget de aldrig gør, kom de til at se deres situation i nyt lys og forholde sig med en uvant åbenhed.

Det strakte sig over 6 uger, og ved afslutningen havde vi en evaluering sammen. Her gav de udtryk for taknemmelighed, forundring og bad meget inderligt om at Mette ville komme igen. De mener de har lært meget, som kan komme til gavn i deres arbejde, i familien og i det, der for de fleste udgør deres fritid, nemlig kirken.

Der er intet, vi og Mette hellere vil end finde pengene, så hun kan komme igen. Der er heller ingen tvivl om, at andre NGO og kirkelige samfund gerne ville deltage i sådanne kurser. Vi håber det bliver muligt snart igen.

De sidste par uger i Bouar, gav en del udfordringer. Først blev jeg lige så forkølet som alle ungerne i børnehaven. Der kom vejrforandring, det skiftede fra regntid til tørtid på bare et par dage. Om dagen var det stadig varmt, men om natten blev det koldt og blæsende. Vinden bringer virus og støv med sig, og ikke alle har tæpper og varmt tøj til natten. Vi kunne se at børnene var snottede, og flere kom slet ikke. Jeg blev også ramt, sidder ofte lige i skudlinjen når børnene hoster!

Jeg smittede nok Bent, og han blev voldsomt ramt og har faktisk ikke haft det så godt. Han hoster meget. Der er altid mange ting vi skal have arrangeret, gjort færdig og aftalt videre forløb inden vi rejser, så det holdt hårdt med at blive færdige til at komme afsted.

Vi havde planlagt nogle dage i Bangui til at ordne nogle af de ting, der ikke er helt styr på, og som kun kan klares ved vores tilstedeværelse. Bl.a. har vi stadig ikke fået et kort, der viser vores opholdstilladelse. Det er nu mere end 4 år siden det udløb, og derfor har vi været nødt til at få udstedt visa i vores pas, ellers vil flyveselskaberne ikke tage os med. De skal være sikre på, at vi har opholdstilladelse. Det er en besværlig procedure, og vi SKAL iflg. den aftale vi har med regeringen i CAR, have dette kort, gratis. Det er en kamp, der nu har varet godt 4 år. Vi havde et møde med embedsfolk i ministeriet og de lovede at hjælpe, gøre hvad de kan, men igen måtte vi rejse uden dette kort.

Vi har også et hængeparti mht. vores grund i Bouar. Vi har ikke modtaget et endeligt skøde, skulle først investere et beløb på grunden, det er for længst gjort, men nu vil de have penge for at udstede dette skøde. Ja, det er svært at vinde. Heldigvis har Luc, vores gode ven parlamentsmedlem, lovet at følge op på sagen.

Vi prøver altid på at bruge så lidt tid som muligt i Bangui, det er varmt og fugtigt og aldrig helt roligt. Hovedstaden giver plads til flere uroligheder og politisk ustabilitet.

Vi kan aldrig sende billeder fra vores ophold der, da det er strengt forbudt at fotografere offentlige steder. Vi tager ingen chancer, kender til mange som har trodset forbuddet og er endt med en masse ballade og bøder.

I Bouar fik vi tid til at dele vores dejlige palliot med vores medarbejdere. Vi fik bord og stole sat op og middagsmaden blev serveret her hver dag. Vi spiser sammen hver dag, og det giver et godt sammenhold og tid til at få snakket om en masse ting. Samuel, vores kok, er god til at lave mad og ivrig efter at lære nye opskrifter. Vi bruger så mange af vores egne afgrøder som muligt. Det bliver ikke til mad som man traditionelt spiser, men vores folk er efterhånden vant til så forskellige retter, som de aldrig har tænkt kunne smage godt. Det bliver ofte til noget som Samuel heller ikke vil finde på af sig selv.

Den 20. nov. var vi inviteret til koncert på musikskolen. Der var fint besøg af flere katolske gejstlige og de fire nye volontører havde haft travlt med at lære nye sange med børnene på musikskolen. Børnene elsker at spille og synge, de kender ikke til sceneskræk, og det er en fryd at opleve dem.

Det blev så også en officiel tak til os, især Bent, for hans store hjælp med at bygge skolen, hjælp med at skaffe en pumpe til deres brønd, og hvad vi ellers bidrager med. Det er heldigvis et arbejde, der også giver os meget hjælp. Det er broder Benedykt, skolens leder, der bl.a. har kørt os hver gang vi har rejst frem og tilbage mens vores bil ikke var i orden.

Vi fik også lige tid til at køre til Bohong og sætte en ny pumpe ned. De har ikke haft mulighed for at pumpe vand siden tidlige forår, da lynet slog ned i pumpen. De ville gerne vente med at få pumpen sat ned til regntiden var ovre. Så længe det regner kan de samle regnvand. Vi havde Mette med, og det var en stor oplevelse for hende at se det igen efter 25 år. Hun blev meget bevæget af at være der, overrasket over så fint og velholdt det er.

2. søndag i advent inviterede vi vores medarbejdere, også dem af vores tidligere ansatte, som nu arbejder for musikskolen, og fader Benedykt og hans volontører til julehygge. Vi havde lavet noget ekstra lækkert med lidt tradition for jul. Evodie havde lavet små kugler af sesamfrø, en delikatesse i CAR, Samuel lavede små ”makala” kogt i olie og Mette lavede sin specielle kage med hibiscus blomster. Jeg lavede kringle med marcipan. En af volontørerne fra musikskolen havde bagt en stor og meget lækker chokoladekage. De havde også en drone med, så vi fik nogle fine billeder fra vores center, sådan lidt fra oven😊

Vi havde en dejlig dag og inden den var slut fik vi en lille koncert af de 4 volontører. De er meget dygtige og professionelle. De giver 4 mdr. til at undervise i musikskolen.

Stella fra børnehaven havde dødsfald i sin nære familie, hun måtte rejse afsted og deltage. Det efterlod Evodie alene og derfor besluttede vi at lukke børnehaven inden vi rejste. Vi inviterede forældrene til at komme den sidste dag. Børnene havde øvet sig på at synge og pyntet op med de guirlander, de havde lavet. Forældrene synes meget godt om det børnene lærer, og vi fik stor tak fra dem. De fik kaffe og kage, børnene fik også saftevand i dagens anledning. God jul og godt nytår, vi ses igen i det nye år!

Vi har søgt en masse steder for at finde en ny bil. Vi kom godt til Bangui med den gamle bil, men lige da vi standsede ved søstrene, gav den op. Ville ikke starte igen. Heldigvis kom David, som jo altid er der for os. Han fik den i gang og kørte til det værksted hans arbejde (International Criminal Court) altid bruger. De har set på den og vi må have lidt reservedele med igen.

Det er svært at skaffe nye biler, især den slags bil vi gerne vil have. Der er lang ventetid, op til 8 mdr. Vi har også haft svært ved at finde nogen der vil sende en bil uden at de forlanger urimelige priser for det. Vi håber at kunne finde noget snarest. Det vil blive en god julegave!

Vi ønsker jer alle en god og velsignet jul, med jeres familie og venner. Tak for støtte, bøn og deltagelse i vores arbejde. Vi håber at rejse tilbage til CAR i begyndelsen af februar, med Astid og Kenneth. Se deres præsentation på hjemmesiden her

Mange kærlige hilsener

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Mette og Alaya på vej til USA

Mette og hendes elever

Børnehaven

Vi spiser sammen

 

Vandpumpe i Bohong

Evodie laver sesamkager

Chokoladekage

Julehygge ved paliotten