Rejsenyt forår 2019

                                                                                                                    Kirketerp 22.07.2019

Kære alle

Så kom vi hjem og vi synes lige I skal have en sommerhilsen med gode nyheder og billeder.

Som nogle af jer nok har set på Facebook, så er der sket mange ting. Vi havde jo 2 seje volontører på arbejde i 5 uger, og det kan nok være der skete ting og sager.

Vi har nu fået rejst vandtårnet med 4 tanke og 1 tank er sat hen til muren med en studs ud til at give vand til vores mange naboer. Der kommer rigtig mange og henter vand, også langt væk fra, men så længe der er vand nok, bliver de ikke nægtet vand. Vores lokalkomite har bestemt, at der skal betales for vand, det samme som der skal ved de andre tappesteder i byen. Vi var ikke helt enige, men de har overbevidst os om det rigtige i det. En af komitemedlemmerne, Florance, som bor lige i nærheden, er sat på opgaven. Hun kommer 2 gange om dagen og lukker op. Hun hjælper kvinder og børn med at løfte de tunge kar og dunke op på hovedet. Hun styrer det så fint. Det er bestemt, at hun skal have et lille beløb for sit arbejde, men det tjener hun selv, og der er endda et lille overskud, som vi sætter ind på en speciel konto. Det skal gå til at reparere og vedligeholde pumpen.

Det var et stort arbejde at få svejset og klargjort tårnet, derefter at få det rejst på de fundamenter der var støbt dertil. Til sidst løftede Torben tankene op ved hjælp af en talje. Vores folk fik lært mange ting ved at være med til dette arbejde. De havde talt meget, om hvordan det kunne lade sig gøre. De var tydeligt imponeret!

Solcellerne til at give energi og lys på centeret og til at pumpe vand, ligger nu alle på taget. Der skulle svejses beslag og support for at det kan ligge stabilt. Det er mere sikret, når det ligger så højt og intet skygger for solens intensitet.

Vi havde jo selvfølgelig talt med Pierre og Bien Venue om, hvad der skal laves mens vi er hjemme. Vi har også fået Bien sat op med en telefon, så han kan sende billeder, og vi kan tale sammen over messenger, hvis de har behov for det. Ikke fordi de har behov for at spørge os om hjælp til arbejdet, men de vil gerne have denne kontakt med os, og vi glæder os bare over at kunne følge dem næsten hver dag.

Vi er også meget overraskede over, hvor hurtigt og meget de når. Som I kan se på billeder her, sker der meget på en uge.

Vi har også aftalt med vores gode ven Luc, at han skal komme med nogle geder når lige Pedro kan få de sidste meter hegn sat op. Så kan gederne hjælpe med at holde græsset nede inden for et afgrænset område, og så bliver der mere tid til Pedro og hans folk til at holde ukrudt fra vores afgrøder.

Vi har allerede høstet jordnødder, og håber at kunne så og høste en gang mere. Røde kidneybønner kan der også sås 2-3 gange. Majs kan også høstes flere gange. Derudover har vi løg, kål, meloner og grønne bønner.

Vi havde jo mange mangoer, nu har Pedro sat guavatræer, et enkelt bomuldstræ, avokado, bananer og papaya. Vi har udsigt til at leve ret godt!

Mens vi er hjemme fortsætter arbejdet. Bien og Pierre har styr på det meste, og vi ved fra tidligere at de nok skal få tingene til at ske.  De ser også frem til, at vi kan starte vores børnehave, undervisning og ikke mindst bibliotek.  De har set de mange kasser med bøger, som vi har haft med!

Tak til jer alle, som gør dette muligt, det betyder så meget for os at kunne hjælpe og se glæden og forbedrede forhold for befolkningen omkring os.

Måske vi ses mens vi er hjemme, men ellers skal I vide, at vores folk i Bouar beder for jer og takker for jeres store indsats for at hjælpe deres land. Jeg bliver rørt hver morgen til vores morgensamling, når jeg hører dem takke Gud for jer! Håber også i fortsat vil huske dem!

Kærlig hilsen

Bent og Vera

      

Kære alle                                                                                                                                    Bouar 25.06.2019

Det regner! Næsten hver dag bliver det truende sort og overskyet, og så regner det med store tunge dråber. Vi kan ikke følge med til at holde græsset nede, så nu er vi ved at lave en indhegning, så vi kan få nogle geder til at hjælpe. Vi tænker at købe 3-4 stykker og så låne nogle hos Jean, vores vagt. Det vil være en stor hjælp, og så kan vi jo altid se, om der kan blive et par stykker vi kan slagte senere.

Byggeriet kommer fremad. Regnen kan ikke stoppe os, nu da vi jo har tag på, og meget af arbejdet klares indefra. Bien, vores tømrer, og et par stykker er godt i gang med at sætte gipsplader op til værelser. Det har de aldrig prøvet, men de er hurtige til at lære, og det er jo også spændende for dem. Vi er startet i midten af bygningen, fordi gavlene ikke er helt muret op. Det giver lidt fugtighed men ikke noget af betydning, og det regner aldrig hele dagen. Solen er aldrig langt væk!

I morges kom regnen lige inden kl 7. Vi plejer at starte arbejdet med en kort morgensamling, én beder en bøn og sammen beder vi Fadervor. I dag kom alle lidt tidligt, de kunne se, at der kom regn, og så var det med at komme hertil inden.

I dag var også dagen, hvor vi fik rejst vores vandtårn. Torben og Thorkild har arbejdet på at svejse, så det kan bære de 4 vandtanke. De havde også udtænkt en plan for at få det rejst. Da regnen stilnede af ved 10 tiden, gik alle med om, hvor der var gjort klar, og hver fik besked om, hvor og hvad de skulle gøre.

Med taljer, reb og muskelpower fik vi det op at stå som planlagt. Måske så det lidt umuligt (læs farligt) ud, men heldigvis gik det godt, og ingen kom til skade, og tårnet står nu og er klar til at blive støbt fast. Om nogle dage kan vi så hejse tankene op. Det bliver endnu en spændende dag.

Jeg vil se om nogle af de billeder jeg har taget kan komme afsted. Vi har haft lidt ustabilt netforbindelse de sidste dage. Ellers må de komme senere.

Jordnødder og majs er allerede klar fra vores egen høst. Nykogte jordnødder er lige så godt som nye kartofler. Der er rigtig mange grøntsager og frugt på vores egen mark, som om lidt vil være klar til at blive spist. Der er nok til, at vi sagtens kan dele med alle, der arbejder her.

Vi har ikke bil i disse dage. Thorkild fandt ud af, at der må være en utæthed i dieselforsyningen, og da vi ikke har en grav, blev vi enige om at høre om den franske mekaniker på det katolske værksted (hvor den blev repareret) kunne hjælpe. De ville han, men vi kommer jo altid bag i køen, hvis der kommer biler fra deres egen mission. Nu har han haft bilen i 2 dage. Håber snart vi får den igen.

Vores volontører kommer fint ud af det med vores folk, og de er ved at samle lidt franske gloser op, men ellers er alle gode til at lytte og gætte. Der er mange grin og fagter, men stor vilje til at lære og forstå.

Mange kærlige hilsener

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

 

Kære venner                                                                                                                                       15.06.2019

Så kom vi tilbage fra Bangui med 2 volontører!

Thorkild og Torben, begge med i HfA’s bestyrelse, er kommet for at hjælpe os med byggeriet.

Vi kørte til Bangui i mandags. Det er og bliver en lang tur, og nu er vejen endnu dårligere med al den regn vi får. Lige meget hvor meget de søde unge mennesker skovler jord i hullerne i vejen, ja så holder det ikke, der skal ikke ret mange biler til, før hullet er lige så stort og dybt igen. Hvis vi skal gøre os håb om, at bilen skal holde, må vi køre forsigtigt og ikke tage alt for mange hårde stød. Vi blev stoppet et sted og måtte betale vægtafgift. Der var folk fra kontoret i Bangui, som var kørt ud på vejen og havde sat vejspærring op. Nok fordi der er mange, der ikke betaler helt frivilligt. Vi havde dog planlagt, at vi skulle have det betalt, så nu slap vi for at sidde og vente på et kontor for at betale. Det kan der blive nok af! Vi ankom til Bangui sidst på eftermiddagen, og de søde søstre havde et dejligt værelse og mad klar til os.

Vi havde nogle ting, vi skulle ordne, bl.a. skal vi have nye nummerplader. Så straks tirsdag kørte vi afsted til Trafikministeriet. Her kunne vi straks betale for vores nye nummerplader, men vi kunne ikke få dem! De er nemlig ikke kommet frem til kontoret endnu. Vi kunne, med en kvittering i hånden, køre igen med besked om at de måske kan hentes om en måned. Det er der ikke noget nyt i.

Vi havde en liste over ting, vi manglede, som vi så fik tid til at finde i byen. Vi fik ikke det hele, men det meste, det er næsten mere end forventet.

Om eftermiddagen kørte vi ud til lufthavnen. Elysee havde fået tilladelse til at gå ind i ankomsthallen og tage imod Torben og Thorkild. Det kan være en ret overvældende oplevelse at komme ud af flyet, i bagende sol og næsten 100 % fugtighed. Det havde lige regnet. Elysee havde forberedt deres ankomst, og de var hurtig igennem formaliteter, og deres bagage var også med som noget af det første. Man bliver så taknemmelig, selv om det jo skulle være en ret så forventelig ting.

Vi havde sørget for soveplads og mad hos søstrene. Tidligt onsdag morgen kørte vi så mod nordvest.

Turen gik som forventet; langsomt, regn og store huller, men bil og passagerer klarede det, og vi kørte ind gennem vores porte her i Bouar ved 16.30 tiden.

De fleste af vores folk var gået hjem, men vagtmandskabet var her og hjalp med at læsse af. Vi fik installeret Torben og Thorkild i deres værelser.

Nu har de hilst på alle og næsten lært deres navne. Vores folk har forsøgt at lære et par gloser på engelsk, så de kunne ønske velkommen til Bouar og sige deres navn. De var vist alle spændt på at se de nye folk, Thorkild er ret kendt, da vi har talt med ham et par gange over messenger. De har oplevet, at han har hjulpet os med generatoren, bare ved at vi havde kontakt.

For Torben er det hans første besøg i Afrika. Han har vist allerede fået flere opadvente tommelfingre og der er stor forventning til alt det, der nu kommer til at ske.

De tre dage, vi har været væk, er der sket meget på byggeriet. Pierre har sat turbo på sine lærlinge, og gavlen i begge ender kommer godt opad. Der er klar til vinduer på 1. sal og Torben vil hjælpe med at få sat gipsvægge op til de 5 værelser, vi har planlagt på 1. sal.

Thorkilds mekaniske evner kom også i spil, inden vi næsten nåede hjem. Da vi drejede ind på vejen hertil, fra hovedvejen, kunne jeg næsten ikke dreje rattet.  Jeg kom rundt med stort besvær, og lige så snart vi stoppede bilen kunne Thorkild konstatere, at der var gået en kilrem. Det fik han lige fixet.

Vi har, endelig, fået så meget strøm, at vi nu har køleskab, der fungerer. Det giver plads til store forbedringer mht. mad og drikke. Bl.a. kan vi nu lave vores egen youghurt og have smør og ost, som vi havde med fra Bangui.

Det kan ses at vi nu er blevet 2 mere til at få tingene til at ske. Pierre og hans folk får gjort ret meget ved væggene og Bien og Pedro er ved at gøre klar til at lægge tagplader op på værkstedsdelen.

Jeg kan også godt mærke at der er 2 mere der skal have mad, men jeg har alligevel tid til at male lidt hist og her.

Vi har også haft komitémøde. De havde selv bedt om at de kunne møde vores nye volontører så snart de ankom. De havde en frisk hilsen med fra vores bestyrelse. Det er fint med lidt anerkendelse af deres arbejde. De er til stor hjælp og gode til at fortælle os, hvad der sker i byen. Ikke at der sker det helt store og overraskende! De har efterhånden fået lavet en liste over børn, som skal have en smule hjælp. Det er børn hvis forældre er døde. Flere har mistet en eller begge forældre under urolighederne og komitéen synes at vi måtte hjælpe de familier, som har taget et eller flere børn til sig.  Bestyrelsen har fundet et lille beløb som vi vil bruge til at købe lidt til børnene, blyanter, et stk. sæbe og andre småting, vi kan finde.

Tak for jeres fortsatte bøn og omtanke for os, det betyder meget!

Vores folk her beder også for jer, når vi har morgensamling. Det er så rørende, at de tænker på jer som de slet ikke kender, men alligevel føler meget for.

Kærlig hilsen

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

 

 

 

Bouar 31.05.2019

Kære alle                                                                                                                          

Der er truende sorte skyer og meget fugtighed i luften i disse dage! Det giver grøde til vores jordnødder, majs, bønner og andre grøntsager. Selv frø som vi sætter til forspiring kommer op på 2 dage. Solen titter frem nu og da, og så er det varmt, men når mørket falder på bliver det koldt og vi finder trøjerne frem og lukker vinduerne.

Det er dejligt at se alting spire frem, men det er også et stort arbejde at holde græs og ukrudt nede. Vi har ansat en ung mand, David, til at hjælpe, vi kan slet ikke klare det selv. Vi har talt om at vi skal have nogle geder til at gå og græsse, men vi har ikke haft tid til at lave indhegning til dem og hvis vi bare slipper dem løs, vil de helt sikkert spise alle vores fine grønne blade på jordnødderne og ikke græs og ukrudt. Vi håber at David også kan hjælpe med det. Vi vil også gerne have nogle høns. Æg kan købes, men de er ikke så friske som vi gerne ville have dem.

Byggeriet skrider også fremad. Det forandrer hele bygningen at der kommer tag på. Vi får mange besøg og mange spørger til vores projekt. Det er også godt at vide, at med dette byggeri bliver der også uddannet nye murersvende. Pierre har 2 unge mænd i lære. Normalt skal man betale for at være i lære men Pierre har jo selv stået i lære hos os for mange år siden og da fik han løn og det kører han også med. De er ret gode allerede, kan fint arbejde selvstændigt, men Pierre er over dem og retter ind, hvis der er noget der bliver lidt skævt.

Om godt en uge kommer Thorkild og Torben. Vores folk har arbejdet på fuldt tryk for at få blive færdige med tag og værelser. De er alle med på at der skal gøres en ekstra indsats. Vi giver så også lidt ekstra. Der er formiddagskaffe kl 10 med kage eller boller. Det skal helst være lidt enegiberiget, ingen af dem har spist morgen mad inden de kom på arbejde, og flere har langt at gå. De har selv lavet en madordning, så de får lidt at spise til frokost. 

Jeg har lige købt 20 liter honning. En meget fin kvalitet, fra Bohong. Det er ikke slynget med presset, som efter sigende skulle bevare flere af de gode næringsstoffer. Det var lidt af en udfordring at få det fyldt fra den store 20 liters dunk over i mindre størrelser. Bierne kom og ville have deres honning igen, så vi måtte vente til det blev mørkt.

I dag har vi betalt løn til vores folk. Det var ikke helt lige til, da vi kun kunne få store sedler i banken (125 dkk) og derfor måtte bede dem om at dele med hinanden. Vi har været i banken flere gange, senest her i formiddag, for at høre om de kunne give os mindre sedler. Først sagde de nej, derefter sagde de at jeg kunne få 2000fcfa sedler(25 dkk). Det blev jeg rigtig glad over og skyndte mig at skrive en check. Da jeg ville indlevere den til bankassistenten, kunne han fortælle mig et deres edb system var nede, pga en antennefejl, så de kunne ikke udlevere penge. Det var træls men vores folk tog det pænt, de er vant til det og ikke nær så nærtagende som vi. Det er et problem over hele byen. Hvis jeg køber en lille ting og betaler med en stor seddel, ser de helt ulykkelige ud for de kan ikke finde byttepenge. Somme tider bliver jeg nødt til at købe noget mere for at de kan få det til at gå op. Jeg ser også at de ofte giver bolcher, tændstikker eller en lille pakke kiks i stedet for byttepenge.

Tak for kommentar og kærlige hilsner. Hermed vores hilsner til jer!

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

(OBS: Der gøres opmærksom på, at siden har været nede. Hvis du tidligere har skrevet en kommentar til dette indlæg, er dette registreret, men vises desværre ikke her på siden)

Meget er sket på byggegrunden i den Centralafrikanske Republik. Alle spærene er sat op, og tagkonstruktionen mangler nu kun de sidste 2 rækker plader. Murværket er også godt på vej og vores Udviklingscenter er så småt ved at tage form.

I nedenstående videoer vil Vera vise dig rundt på byggepladsen, imens hun forklarer processen.

(Der gøres opmærksom på, at billedet flere steder i videoerne står stille. Hvis videoen fortsættes, kan man dog stadig høre Vera fortælle, indtil det rette billede igen fremkommer)

Kære alle

Så har vi endelig forbindelse, det meste af tiden igen. Det har været meget dårligt lige siden vi kom hertil, som det ofte er i regntiden.

Vi havde en fin tur, både med flyet til Bangui og hertil Bouar. Vi brugte lørdag til at købe ind og tale med Elysee og høre hvad han havde bedrevet tiden med mens vi havde vært hjemme. Han havde mange lykønskninger til os fra Ministeriet Plan, som er et af de ministerier vi samarbejder med. De synes vi gør et fint arbejde, er tilfredse med vores rapport og ser frem til at vi snart kommer i gang med selve projektet. De anderkender dog at vi jo allerede har gang i flere ting, så som lærlinge i byggearbejdet, fokus på civilsamfundet igennem vores lokale komite og hjælp til iværksættere.

Elysee er meget værd for os, især da vi jo ikke selv har tid til at rende rundt på ministerkontorer i hovedstaden. Det er han rigtig god til og han får talt om vores sag hos mange, som har indflydelse.

Vi fik også hilst på Luc. Han er stadig medlem af Parlamentet og som sådan har han en del indflydelse. Han er også god til at omtale HFA.

Vi kørte så til Bouar søndag. Tidligt, kl 5.30 kørte vi fra den Katolske mission hvor vi overnatter. Vi kender  til den dårlige vej, den bliver ikke bedre af regnen som er begyndt nu.

Det gik dog godt, lige knap 10 timer i slow motion, og så fik vi en vældig modtagelse af vores vagter og høvdingen som jo bor lige ved centeret. De hjalp med at pakke huset ud, vi havde lukket alt ind i containeren (læs huset) og det skulle nu ud igen på vores terrasse. Den er ikke lukket i siderne, så når det regner, bliver det hele noget vådt.

Vi skulle også lige se om vi kunne fixe lidt lys så vi kunne se at finde noget at spise og så ellers i seng.

Kl 7 næste morgen stod de alle og hilste, og var klar til at vise frem hvad de havde lavet mens vi var væk. Vi havde ikke fået sat hegnet færdig inden vi tog af sted. Tobias og hans hjælpere havde fået alle pælene sat i jorden men der skulle sættes net-hegn op. Det havde de gjort færdig, de havde fået den del af muren som er af mursten færdig og de var kommet op til overkant vinduer med facademuren.

Vi var dejligt overraskede! Helt fantastisk stykke arbejde.

Ud over det havde Bien haft travlt med at give vand til alle som ønskede at få rent klart vand fra vores brønd. Det er jo en af de ting vi har ønsket at kunne give til den nærmeste befolkning. Der kommer mange for at hente vand.

Vagterne har holdt græsset fra at lukke os helt inde i en grøn jungle, men uden for hegnet gror græsset allerede højt og tæt. Vi håber at kunne få nogle geder til at hjælpe med at holde græsset nede på vores store grund.

Vi fortalte at 2 af vores bestyrelsesmedlemmer havde tilbudt at komme og hjælpe om 3 uger. Det blev de meget glade for at høre, selv om det betyder at vi skal sætte lidt mere fart i nogle ting så der kan blive et godt sted for dem at sove mens de er her.

Vi fik talt med Pierre og Bien og besluttede at dele vores folk. Der er nu 3 der murer videre på muren rundt om centeret og 5 på tagholdet. Pierre en en af dem på tagholdet, selv om han jo egentlig er murer. Han har dog været med på tagarbejde før og han mener han godt kan overlade arbejdet til sine lærlinge, han er jo lige i nærheden og kan holde øje med dem. De er også rigtig dygtige og er noget stolte af at skulle klare opgaven.

Tagholdet er kommet langt på 2 dage. Det er noget højt at komme op, men de klarer det fint og holdet retning. Det er godt at se hvor meget de kan, samarbejder og hjælper hinanden.

En af vores folk hedder Alexandre. Han er en yngre bror til Pedro. Da han var et stort barn fik han meningitis, var indlagt på sygehuset hvor han døde. Da familien bar ham hjem for at begrave ham, vågnede han op. Det har været en grim oplevelse, både for ham selv men også for hans familie. Han har nogle følgevirkinger af det, bl. a. slæber hans ene ben, han taler ikke så godt og heller ikke den skarbeste kniv i skuffen. Men han er sød og villig og vi vil gerne hjælpe ham til at have så tålelig tilværelse som mulig. Her er jo ingen sociale ydelser til dem, som ikke kan arbejde. Han kan og han vil, han skal blot have lidt mere hjælp end andre. Til at begynde med kunne vi høre at han blev drillet og ofte var det ham, der blev sendt af sted efter noget til de andre. Vi har talt om at vi skal hjælpe hinanden, vi er ikke lige gode til alt, men at alle har ret til at blive behandlet med respekt. Det er jo ikke hans egen skyld, men nærmest et mirakel at han overhovedet er her. Herefter er tonen en anden og alle hjælper ham når det kniber.

Tak til jer, der beder for os, giver penge så vi kan fortsætte med at bygge og undervise og sender os kærlige tanker og mange hilsner. Vi hører dagligt om uroligheder andre steder, om overfald på civilbefolkningen og hvordan folk må flygte for deres liv. Vi kan kun vende takken opad, for at her er ro og fred og vi kan føle os trygge. Vi ved det ikke er en selvfølge.

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Kære alle

Hermed en kort hilsen. Vi kom godt hertil Bouar i går Søndag. Var landet i Bangui fredag og alle kufferter var med. 

Det var en stor glæde at komme hjem her til vores dejlige hus og se hvor meget der var blevet udført mens vi har været væk. Jeg skal nok sende billeder men vi har været uden tel. forbindelse indtil her i aften. Derfor bliver det ikke til mere end at sige vi er velankommet.

Tak for bønner og ønsker for vores rejse. 

Mange kærlige hilsner
Bent og Vera