Kirketerp 27.12. 2020
Kære alle
Glædelig jul og tak for jeres mange hilsner til os på forskellige måder. Det betyder så meget at vide, at I følger os. Tak for hver en bøn og tanke, der er gået vores vej!
Som nogle af jer ved, kom vi ikke med flyet den 18. december. Vi vidste ikke, at det var muligt at blive testet med en podning, en såkaldt PCR test. Vi havde fået en blodprøve, og det ville man ikke godkende.
Det var slemt at se vores billet annulleret. Vi måtte ringe til vores gode ven David og bede ham komme og hente os. Han havde kørt os til lufthavnen, og nu vendte han bilen og kørte tilbage efter os. Vi har meget at være David taknemmelig for. Vi købte jo en bil til ham og fik sejlet til ham. Det var nemt, godt og trygt at blive fragtet rundt i byen af ham.
Vi fandt ud af i lufthavnen, hvor vi kunne få udført en test, der er godkendt, og der kørte vi til. Vi blev hurtigt registreret, og blev vist hen til stedet, hvor kompetent personale var klar til at foretage testen. Vi fik besked om, at der ville være svar dagen efter.
Det var svært at stå i lufthavnen og finde ud af, at vi ikke kom med, men det var en endnu større udfordring at finde en anden billet. Vi ringede til Unitas, og de satte straks i gang for at finde to pladser på et fly ud af Bangui. Mange ønskede at komme væk fra Bangui pga. det forestående valg.
Vi fik heldigvis plads hos søstrene igen og billetter til at rejse mandag den 21. december. Det blev til 3 dages ekstra ophold i Bangui. Det er fint hos søstrene, men Bangui er varmt og fugtigt i forhold til Bouar, så det er lidt af en udfordring.
Fader Benedykt som havde kørt os til Bangui, havde givet sig selv en dags hvile, var kørt hjem til Bouar og sit arbejde med musikskolen. Arbejdet går rigtig fint her, og Bent har hjulpet meget med at tilse, at det bliver gjort korrekt, og at forskalling og betonarbejdet bliver udført, så det kan holde i mange år.
Vores billetter sendte os en tur til Uganda, til Entebbe, hvor vi havde næsten 7 times ventetid. Det viste sig at være en lille, men meget velfungerende lufthavn. Der var ikke mange butikker, men det var sjovt at se, hvad der var af lokale produkter. Vi er så vant til at intet bliver produceret i CAR, men her i Uganda var der flere varer som var lokale. Bl.a. små energistykker som er lavet af sesam frø, jordnødder, græskarkerner og honning. Alt sammen noget, som der også findes i CAR. Kaffe og kakao var der også, disse er også nogle af de afgrøder, der kan blive et aktiv i CAR. Det må vi se at få gjort noget ved, når vi kommer tilbage.
Vi fik også dejlig mad på en lille cafe. Alt sammen med til at tiden gik på en god måde.
Vi skulle flyve til Amsterdam, hvor vi også havde mange timer. 11 timer, som vi brugte på at sove. Vi var heldige, at der var et ledigt hotelværelse i lufthavnen, og det var skønt at kunne ligge ned efter så mange timer i en stol i lufthavnen og i et fly.
Det var ikke muligt at gå i butikker og handle. Vi fik ikke købt julegaver og mad, men vi kunne holde jul hos vores datter med hendes familie. Vores søn og svigerdatter med David var også med, og vi kunne holde en dejlig juleaften sammen med familien.
Bent døjer lidt med sin dårlige finger. Vi ved ikke helt, hvad der kan gøres ved den. Håber at få en tid hos lægen som kan hjælpe Bent med smerter og evt. behandling.
Vi håber valg til præsident i CAR vil kunne afvikles i nogenlunde ro, og at der kan blive ro i landet. Det er hvad befolkningen længes meget efter, og for os er det jo også nødvendigt, at der er ro.
Det er vores nytårs ønske og bøn for Den Centralafrikanske Republik. Tak for jeres hjælp!
Mange kærlige hilsner og godt nytår til jer alle
Bent og Vera
PS. Har lige hørt, at der er uroligheder i Bouar. Rebellerne er på vej til hovedstaden og er ved at lukke vejen, som er eneste mulighed for forsyninger fra Cameroon. Bed for at befolkningen må blive skånet, og at der snart må blive fred i landet. I dag d. 27. december skulle der være præsident valg, men det har ikke været muligt at afholde.
[OPDATERING]
Kirketerp 30.12.2020
Kære alle
Så får I en lille hilsen fra mig igen. Jeg synes, jeg vil dele vores oplysninger, som vi har modtaget fra vores medarbejdere i Bouar. Det er ikke jer alle der har adgang til Facebook og andre medier. Der er jo heller ikke meget, der bliver sagt om et land som Centralafrika, dog er det blevet nævn i DR, at der var problemer.
Som fortalt i mit sidste brev, skulle der være præsidentvalg i CAR den 27. december. Vi håbede det kunne forløbe i nogenlunde ro og orden, men det blev ikke tilfældet.
Allerede inden vi rejste, var der flere episoder og oprørerne/rebellerne gjorde deres tilstedeværelse mærkbar. Flere gange afskar de trafikken på hovedvejen mellem Cameroon og Bangui, men kun for kort.
Den 27. december blev der dog sat en storstilet indsats ind fra deres side for at umuliggøre at folk kunne komme til valgstederne. De trængte ind i byerne, også i Bouar, og slog til mod politistationer, offentlige kontorer, lukkede alle fangerne ud af fængslet og brød også ind på flere af de store NGO’s stationer. Internationalt Røde Kors var en af dem der blev hårdest ramt i Bouar.
Vores medarbejdere var selvfølgelig bange, men de satte ekstra vagt på og gjorde hvad de kunne for at gemme det væk, der måske kunne stjæles, hvis der kom oprørere eller bare nogle af de tyve, som nu havde deres frihed. Der var ikke hjælp at hente hos politi, FN eller CAR’s egen hær, ca. 2000 mand i Bouar, som er trænet af russerne.
Der har været uro og skyderier i Bouar de sidste par dage, men indtil nu har ingen forsøgt at skaffe sig adgang til centeret og netop i dag har jeg talt med BienVenue, som siger der er nogenlunde ro igen. Rebellerne er draget mod Bangui, de planlægger et kup for at overtage magten fra den siddende præsident.
Vi er dybt taknemmelige over, at centeret er blevet skånet og ingen er kommet noget til. Vi er blevet informeret op til flere gange om dagen, og der er flere vagter, end der plejer at være. Én af de ting der måske ville forsøges at stjæle, er vores solpaneler og batterier. Det er dog ikke helt let at komme op på taget på centeret, det er højt, godt 9 meter, og stigerne er gemt godt væk.
Vi har sagt til vores medarbejdere, at de ikke må tage chancer, og at de skal løbe væk, hvis centeret bliver angrebet. Vi kan erstatte ting, men ikke mennesker!
Det er også trist og næsten utroligt, at hverken FN, CAR’s egen hær eller russerne som er til stede i stort antal, griber ind for at hjælpe civilbefolkningen. Igen og igen har de været ofre for disse utallige kampe om magt. Siden 2012 har tilværelsen været præget af overfald fra de mange oprørsgrupper, som alle kæmper om retten til de mange ressourcer, der er i landet.
Tak til jer alle, der følger os og vores arbejde i CAR for at give civilbefolkningen en bedre tilværelse, at give børn og unge lærdom og oplysning til en bedre tilværelse. Vi oplever, at meget kan forandres, når der gives adgang til lærdom og internet. Vi håber snart at kunne rejse tilbage og fortsætte. Tak fordi I er med til at gøre det muligt.
Som et lille ”PS” blev Bent i dag indlagt på Aalborg sygehus. Han har haft lidt maveproblemer, og ikke været helt på toppen siden vi kom hjem. Vores læge synes han skulle undersøges, der tænkes jo straks Corona, så vi har alle været bekymrede.
Her sidst på aftenen har jeg talt med Bent og han er ok og har nu fået svar på nogle af sine prøver. Bl.a. covid-19 som var negativ, men han har malaria, som han er sat i behandling for.
Vi håber han kan komme hjem i morgen!
Tak for bøn og tanker.
Vera
(Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)
Julesange fra den katolske kirke i Bangui