Rejsenyt 13, 2021

                                                                                       Et sted mellem Bangui og DK den 13-15 december

Kære alle

Når I læser dette, er vi kommet hjem! I god behold og uden de store forsinkelser.

Det var ellers ved at blive varmt, i mere end én forstand, i Bangui. Vi sad i lufthavnen og ventede på vores flyforbindelse til Entebbe, da der blev meldt, at den var forsinket. Vi kunne forstå, at flyet der skulle være kommet dagen før, var blevet aflyst. Så bliver man ligesom lidt opmærksom der i heden! Hvis vi er meget forsinkede fra Bangui, når vi ikke forbindelsen fra Entebbe og videre. Nå, men flyet kom ca. 2 timer forsinket, og i Entebbe var man klar over, at der var passagerer, der skulle med videre, så vi blev mødt af personale, da vi steg ud af flyveren, som tog vores pas og billetter for at speede proceduren op.

Vi nåede at vente ca. 15 min, sammen med de øvrige passagerer inden vi kom ombord i flyet mod Amsterdam.

Mette var med os, hun skulle videre fra Amsterdam mod USA. Vi talte om, hvordan vi ofte føler, at vi bliver hjulpet. Af jeres foldede hænder og kærlige tanker. TAK for det!

Som en overraskelse, kom Mettes datter Alaya til Amsterdam for at følges med sin mor hjem. Alaya studerer i England og havde fået lagt sin billet sådan, at de kunne følges ad. Det var også en dejlig overraskelse for os, så der blev uddelt mange knus.

Det har været en succes at have Mette til at undervise vores ansatte. Det har også været en stor udfordring for hende! Hun havde brugt meget tid og planlægning inden hun kom, ud fra de betragtninger hun havde gjort sig, da hun besøgte os sidste år. Det blev dog hurtigt klart for hende, at hun måtte skrue ned for tempo og niveau. Hun kunne dog ikke klage over deres begejstring. Hun brugte meget tid på at omskrive og finde videoer, der illustrerede hendes undervisning. Det var i første omgang ”personlig udvikling” der rev dem ud af deres vante rammer med at acceptere livet og verden, uden at tage stilling. Hun bad dem udtrykke sig over for hinanden og til hende, noget de aldrig gør, kom de til at se deres situation i nyt lys og forholde sig med en uvant åbenhed.

Det strakte sig over 6 uger, og ved afslutningen havde vi en evaluering sammen. Her gav de udtryk for taknemmelighed, forundring og bad meget inderligt om at Mette ville komme igen. De mener de har lært meget, som kan komme til gavn i deres arbejde, i familien og i det, der for de fleste udgør deres fritid, nemlig kirken.

Der er intet, vi og Mette hellere vil end finde pengene, så hun kan komme igen. Der er heller ingen tvivl om, at andre NGO og kirkelige samfund gerne ville deltage i sådanne kurser. Vi håber det bliver muligt snart igen.

De sidste par uger i Bouar, gav en del udfordringer. Først blev jeg lige så forkølet som alle ungerne i børnehaven. Der kom vejrforandring, det skiftede fra regntid til tørtid på bare et par dage. Om dagen var det stadig varmt, men om natten blev det koldt og blæsende. Vinden bringer virus og støv med sig, og ikke alle har tæpper og varmt tøj til natten. Vi kunne se at børnene var snottede, og flere kom slet ikke. Jeg blev også ramt, sidder ofte lige i skudlinjen når børnene hoster!

Jeg smittede nok Bent, og han blev voldsomt ramt og har faktisk ikke haft det så godt. Han hoster meget. Der er altid mange ting vi skal have arrangeret, gjort færdig og aftalt videre forløb inden vi rejser, så det holdt hårdt med at blive færdige til at komme afsted.

Vi havde planlagt nogle dage i Bangui til at ordne nogle af de ting, der ikke er helt styr på, og som kun kan klares ved vores tilstedeværelse. Bl.a. har vi stadig ikke fået et kort, der viser vores opholdstilladelse. Det er nu mere end 4 år siden det udløb, og derfor har vi været nødt til at få udstedt visa i vores pas, ellers vil flyveselskaberne ikke tage os med. De skal være sikre på, at vi har opholdstilladelse. Det er en besværlig procedure, og vi SKAL iflg. den aftale vi har med regeringen i CAR, have dette kort, gratis. Det er en kamp, der nu har varet godt 4 år. Vi havde et møde med embedsfolk i ministeriet og de lovede at hjælpe, gøre hvad de kan, men igen måtte vi rejse uden dette kort.

Vi har også et hængeparti mht. vores grund i Bouar. Vi har ikke modtaget et endeligt skøde, skulle først investere et beløb på grunden, det er for længst gjort, men nu vil de have penge for at udstede dette skøde. Ja, det er svært at vinde. Heldigvis har Luc, vores gode ven parlamentsmedlem, lovet at følge op på sagen.

Vi prøver altid på at bruge så lidt tid som muligt i Bangui, det er varmt og fugtigt og aldrig helt roligt. Hovedstaden giver plads til flere uroligheder og politisk ustabilitet.

Vi kan aldrig sende billeder fra vores ophold der, da det er strengt forbudt at fotografere offentlige steder. Vi tager ingen chancer, kender til mange som har trodset forbuddet og er endt med en masse ballade og bøder.

I Bouar fik vi tid til at dele vores dejlige palliot med vores medarbejdere. Vi fik bord og stole sat op og middagsmaden blev serveret her hver dag. Vi spiser sammen hver dag, og det giver et godt sammenhold og tid til at få snakket om en masse ting. Samuel, vores kok, er god til at lave mad og ivrig efter at lære nye opskrifter. Vi bruger så mange af vores egne afgrøder som muligt. Det bliver ikke til mad som man traditionelt spiser, men vores folk er efterhånden vant til så forskellige retter, som de aldrig har tænkt kunne smage godt. Det bliver ofte til noget som Samuel heller ikke vil finde på af sig selv.

Den 20. nov. var vi inviteret til koncert på musikskolen. Der var fint besøg af flere katolske gejstlige og de fire nye volontører havde haft travlt med at lære nye sange med børnene på musikskolen. Børnene elsker at spille og synge, de kender ikke til sceneskræk, og det er en fryd at opleve dem.

Det blev så også en officiel tak til os, især Bent, for hans store hjælp med at bygge skolen, hjælp med at skaffe en pumpe til deres brønd, og hvad vi ellers bidrager med. Det er heldigvis et arbejde, der også giver os meget hjælp. Det er broder Benedykt, skolens leder, der bl.a. har kørt os hver gang vi har rejst frem og tilbage mens vores bil ikke var i orden.

Vi fik også lige tid til at køre til Bohong og sætte en ny pumpe ned. De har ikke haft mulighed for at pumpe vand siden tidlige forår, da lynet slog ned i pumpen. De ville gerne vente med at få pumpen sat ned til regntiden var ovre. Så længe det regner kan de samle regnvand. Vi havde Mette med, og det var en stor oplevelse for hende at se det igen efter 25 år. Hun blev meget bevæget af at være der, overrasket over så fint og velholdt det er.

2. søndag i advent inviterede vi vores medarbejdere, også dem af vores tidligere ansatte, som nu arbejder for musikskolen, og fader Benedykt og hans volontører til julehygge. Vi havde lavet noget ekstra lækkert med lidt tradition for jul. Evodie havde lavet små kugler af sesamfrø, en delikatesse i CAR, Samuel lavede små ”makala” kogt i olie og Mette lavede sin specielle kage med hibiscus blomster. Jeg lavede kringle med marcipan. En af volontørerne fra musikskolen havde bagt en stor og meget lækker chokoladekage. De havde også en drone med, så vi fik nogle fine billeder fra vores center, sådan lidt fra oven😊

Vi havde en dejlig dag og inden den var slut fik vi en lille koncert af de 4 volontører. De er meget dygtige og professionelle. De giver 4 mdr. til at undervise i musikskolen.

Stella fra børnehaven havde dødsfald i sin nære familie, hun måtte rejse afsted og deltage. Det efterlod Evodie alene og derfor besluttede vi at lukke børnehaven inden vi rejste. Vi inviterede forældrene til at komme den sidste dag. Børnene havde øvet sig på at synge og pyntet op med de guirlander, de havde lavet. Forældrene synes meget godt om det børnene lærer, og vi fik stor tak fra dem. De fik kaffe og kage, børnene fik også saftevand i dagens anledning. God jul og godt nytår, vi ses igen i det nye år!

Vi har søgt en masse steder for at finde en ny bil. Vi kom godt til Bangui med den gamle bil, men lige da vi standsede ved søstrene, gav den op. Ville ikke starte igen. Heldigvis kom David, som jo altid er der for os. Han fik den i gang og kørte til det værksted hans arbejde (International Criminal Court) altid bruger. De har set på den og vi må have lidt reservedele med igen.

Det er svært at skaffe nye biler, især den slags bil vi gerne vil have. Der er lang ventetid, op til 8 mdr. Vi har også haft svært ved at finde nogen der vil sende en bil uden at de forlanger urimelige priser for det. Vi håber at kunne finde noget snarest. Det vil blive en god julegave!

Vi ønsker jer alle en god og velsignet jul, med jeres familie og venner. Tak for støtte, bøn og deltagelse i vores arbejde. Vi håber at rejse tilbage til CAR i begyndelsen af februar, med Astid og Kenneth. Se deres præsentation på hjemmesiden her

Mange kærlige hilsener

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Mette og Alaya på vej til USA

Mette og hendes elever

Børnehaven

Vi spiser sammen

 

Vandpumpe i Bohong

Evodie laver sesamkager

Chokoladekage

Julehygge ved paliotten

Rejsenyt 12, 2021

        Bouar 15 nov. 2021

Kære alle      

Så fik vi lige en omgang regn, med bulder og brag, men det er dejlig køligt og frisk bagefter!

Det er ikke ualmindeligt at det stadig regner. Her er regntiden meget længere end tørtiden, og derfor er her også meget frodigt. Selv om vi ingen havemand har længere, har vi stadig grøntsager i haven. Vores vagter har, af sig selv, påtaget at klare haven samtidig med deres andre opgaver. De får selvfølgelig også noget ud af det, de spiser jo sammen med os og nyder de gode grøntsager.

Vi har nydt at vores lille palliotte er blevet færdig. Der er så dejlig en udsigt, vi prøver at få tid til at slutte dagens arbejde og nyde solnedgangen. Bienvenue er ved at lave et bord, det bliver nok færdig om et par dage, og så kan vi begynde at spise vores middagsmad der, sammen med alle ansatte.

Bent er blevet malermester. Jeg har stadig problemer med armen. Bent døjer med knæet, men hvis vi deler arbejdet skal vi nok få det klaret. Vi er også ved at have oplært en af vagterne til at male. Helst på væggen og ikke for meget på gulvet.

Mette holder undervisning 3 gange om ugen. Der arbejdes om formiddagen, hver især har jo deres arbejde, og undervisning efter middag. Det er mere end rigeligt for dem. Når de kommer ud fra klasselokalet, er de helt stive i blikket. De siger ”hovedet er fyldt op”.

Det er meget anderledes undervisning og Mette stiller mange udfordringer op for dem. De kommer til at se sig selv og deres liv i et helt andet perspektiv. Det er spændende for os at opleve, og vi glæder os på deres vegne. Men vi håber det kan blive muligt at få Mette herud igen. Der er meget at lære!

Mette får også tid til at pleje sine smagsløg. Hun har altid været meget glad for de flotte Hibiscus planter som vi har her. De er meget fine og kronbladene kan spises. Mette har plukket en masse og brugt timer på at tage frøstanden ud. Jeg har kogt marmelade og Mette nyder det til de nybagte boller som Samuel laver til os hver dag

Børnehaven er ved at komme i julehumør. De er begyndt at øve julesange. De elsker at synge! Jeg har fundet tekst til en fransk julesang og den kan de næsten nu.

Her til morgen regnede det stadig da børnehaven åbnede, og der var kun 2 børn. Op af formiddagen dukkede der flere op, nogle godt våde efter turen på motorcykel hertil. Godt vi har tørt og rent tøj og dejlige varme strikkede bluser.

Da de var nødt til at være inde pga regnen, fandt vi kulørt papir og lim frem og så kom der gang i juleguirlanderne.  De satte de fineste farver sammen og fik lavet et par lange guirlander. Det må vi prøve igen inden så længe!

Herfra sender vi mange kærlige hilsner og ønsker for den kommende adventstid.

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Hibiscus blomster, kaldes karankanji på sango
Børnene laver guirlander
Børnenes fine julepynt

Rejsenyt 11, 2021

Bouar 24.10.2021

Kære alle

Jeg læste vejrudsigten for Danmark om efterår, regn og kulde er på vej og mørke dage følger. Her har vi stort set haft regn hver eneste dag siden vi kom hertil. Enkelte dage har vi haft lidt sol, men alt bliver fugtigt og klamt. Vi er blevet meget glade for at vi fik en tørretumbler ud i sidste container 🙂 

At det stadig regner så meget, gør at græsset og ukrudt gror hastigt. Vi fik en af vagterne til at skære noget af de lange fine græs. Han er dygtig med sine hænder og fik lavet nogle fine koste som vi kan bruge udenfor.

Vi har også lavet legepladsen til børnehaven lidt større og bedre. Ikke at den ikke var ok før, men vi har fået noget fint hegn fra vores nabo DK. Det er lidt højere, så boldene ikke så let bliver kastet udenfor. Vi har også planer om at sætte et par gynger mere op. Der er stadig flere børn, som ikke kan finde ud af at gynge, men de øver sig med stor iver, og vi håber at kunne få lidt flere børn efter jul.

Mette er kommet godt i gang med kursus for vores ansatte. Det er lidt hårdt for dem, de arbejder jo hver dag. 3 gange om ugen sidder de så på skolebænken fra middag til det næsten er mørkt. De er alle meget ivrige og glade for at lære, men Mette må erkende, at det skal ind lidt ad gangen. Selv om flere af dem har en 5 års skolegang er de ikke vant til at få en så koncentreret undervisning. 1 lærer til 6 elever! Normalt er der 50-60 børn om en lærer. Mette har dog tilpasset sin undervisning, så alle kan følge med.

Lørdag kom Pierre og hans murersjak fra musikskolen for at lægge gulv i vores pallion. Den er blevet helt færdig mens vi har været hjemme, kun manglede der at blive lagt cementgulv.

De kom tidligt, kl 7, og kom hurtigt i gang. Bent havde været i byen og købt cement, vand har vi nok af og generatoren er stadig god og stabil. Efter kaffe og nybagte boller ved 9 tiden, kunne vi se det trak op til regn. Så fik vi fundet presenninger og plastik frem, så vi kunne dække af.

Samuel havde lavet mad, så mens regnen var allerværst spiste de en dejlig middag, og så skinnede solen igen.

Vi glæder os til at kunne sidde der og nyde en frisk brise, når det snart bliver noget varmere, end det er lige nu. Der er også en storslået udsigt.

Vi har endnu ikke bestilt en bil, men vi har forhandlinger med flere forhandlere. Lige som alle andre steder i verden, er der ventetid på nye biler. Vi håber at kunne få en ny bil til foråret til afhentning i Bangui. Der skal dog mange tilladelser og dokumenter til, underskrevet af myndighederne så vi kan få toldfritagelse.

Heldigvis ser vores gode gamle bil ud til at være i orden. ”Det er tingen at være taknemmelig over”, som man siger på Hausa 🙂

KH og tak for kommentarer og mails, dejligt at vide i følger os. Håber I også har set billeder på Facebook. Jeg har en dårlig arm, der giver lidt problemer med at skrive, derfor har jeg sendt flere billeder til vores profil på Facebook.

Så langt nåede jeg, men fik det ikke sendt. Af flere grunde, men nu får i bare lidt mere.

 

Bouar 02.11.2921

” I Afrika går alt galt, og det kan man heller ikke regne med!”

Ja, det er svært at lægge planer her, det kan vi godt skrive under på! Bedst som vi synes at vi har fået styr på det meste, må vi lige stoppe op og tage den en gang mere.

En morgen vi kom ind på kontoret, kunne vi se at det ikke bare var støv der lå overalt, men fint savsmuld. Det var ikke kommet flyvende ind fra værkstedet men vi havde fået uvelkomne kontorkolleger. De små orm havde gnavet sig igennem pladerne på loftet!

Så måtte vi rydde det hele ud, pille pladerne ned og fjerne alt træ. Så kunne vi se hvor galt det stod til, og at vi måtte ud og købe nye plader. Disse har vi så ”badet” i petroleum for at sikre, at der ikke også var orm i. Det lugtede en del, men efter et par dage var det næsten væk, og vi kunne få sat alle tingene på plads igen.

Godt vi lige fik en ekstra fridag. I forbindelse med Allehelgens dag, som jo var søndag, var der også fri om mandagen. Den kunne vi så lige bruge til at få lavet lidt af det, som ofte bliver skubbet lidt.

Det har heller ikke regnet i flere dage. Jeg tror dog godt vi kan få et par byger. I dag har det regnet hele vejen rundt omkring os, men ikke lige her. Vi har haft en kølig dag og børnene var inde og lege det meste af dagen. De elsker at få tykke strikkede trøjer på, når det er koldt.

Vores kok, Samuel, har ikke været så glad det sidste stykke tid. Hans kone har tidligere haft en svær depression, som hun har fået medicin for. Den sidste måneds tid har hun dog igen fået det dårligere. De har 4 børn, den yngste er ca. 2 år. De har forsøgt at få hjælp, men den medicin som kan hjælpe kan ikke skaffes her i Bouar. Samuel har fået en ven til at finde noget i Bangui, som forhåbentlig snart kommer hertil. Det er dog dyrt, og der skal påregnes at behandlingen er af længere varighed.

Vi har forsøgt at hjælpe så meget som muligt, bedt Dr. Ione om hendes hjælp, men det er begrænset hvad de offentlige sygehuse har af muligheder for at hjælpe. Især mentale sygdomme er der ikke stor forståelse for.

Vi har heller ikke fundet en afløser for havemanden, så alle hjælper til med at holde haven. Alle er jo med til at nyde de gode grønsager haven kan frembringe.

Vi har haft lidt problemer med internettet, så jeg håber jeg kan få dette af sted til jer.

Tak om I vil tænke særligt på Samuel og hans familie.

De kærligste hilsner fra os,

Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Martial, vagt, laver fint kunsthåndværk

Varme trøjer på en kold dag

Gulv i pavillonen

Kontor renoveres

Medarbejderne på Udviklingscenteret

Rejsenyt 10, 2021

                                                                                               BOUAR 15.10.2021

Kære alle  

Så lykkedes det, at komme hele vejen til Bouar, helt uden problemer.

Vi fløj fra Aalborg fredag den 8 okt og denne gang var der ikke ret meget forsinkelse nogen steder. Velankommet til Paris, mødte vi Mette, vores datter fra USA. Hun har lovet at undervise indtil jul. Det er en stor gave at få lov til at have hende næsten helt for os selv. Vores ansatte ser frem til at hun starter med at undervise næste uge.

Vi landede i Bangui lørdag kl ca 9. Det tog lang tid med at få kufferterne ud, der er ved at blive bygget nye lufthavnslokaler, og derfor er alle rullebånd ikke funktionerende. Tolderne, derimod, de fungerede og de så straks vores mange store kufferter.

Igen måtte vi bruge vores bedste overtalelse, men endte alligevel med at betale et lille beløb. Det gik dog helt rigtigt til og vi fik en fin kvittering.

Luc, parlamentsmedlem og gode ven, og David, som jo altid er klar til at hjælpe, stod begge udenfor og havde biler til at køre os frem til søstrene. En anden af vores gode venner, en FN officer, var også kommet til lufthavnen. Da der havde været en del problemer med telefonforbindelsen, havde vi rakt ud til alle vi kendte, om at hente os.

David hjalp med at skrue batteriet fast på vores bil, som havde stået hos søstrene og ventet på os. Vi var jo lidt spændt på om den nu ville starte og køre.

Der var dog ingen problemer, så vi kunne takke David for hjælpen og skynde os ud i byen inden middagslukning, for at få købt ting vi manglede i Bouar. (smør og ost, hvis det findes)

Vi fandt alt det vi gerne ville købe, der var så at sige ingen tomme hylder, og det var kun pladsen i bilen der satte begrænsninger for vores indkøb

Så kunne vi få pakket vores ting sammen, der var lige plads til alle kufferter, kasser, poser og os selv!

Vi gik tidligt i seng, efter dejlig aftensmad hos søstrene og stod op kl 05 , så vi kunne komme afsted før trafikken ud af byen for alvor vågnede op.

Turen hertil gik fint, selv om det regnede næsten hele vejen. Godt vi har store og brede dæk.

Samuel vores kok havde ringet og spurgt hvornår vi troede vi var fremme og om han skulle lave noget mad til os. Da vi ankom til centeret var flere af medarbejderne og ventede på os.  Efter en stor velkomst,  gode håndtryk og knus, (alle er nu vaccinerede)  og vores medbragte hilsener, tog de af sted og vi kunne pakke lidt af de mest nødvendige ting ud, sætte os til bords til dejlig mad og snart finde i seng.

Nu er dagligdagen i gang, vi har haft møde med vores medarbejdere, hørt hvad de har oplevet og hvad de har langt af planer. Børnehaven starter d 18 med 15 børn. Der er et par børn der gerne vil blive hos os et år mere, men ellers der nye børn. Dejligt at der er mange der gerne vil sende deres børn til os.

 Bien har lavet vinduer og døre, bord og skabe til musikskolen.

Jean har gjort sit bedste med at dyrke mad nok,  men vi må nok erkende at han ikke rigtig egner sig som leder og igangsætter. Efter en fælles aftale bliver han ved med at arbejde her men ikke som kommende leder.

Kokken Samuel og Sylvain, vores vagt, er altid klar med de sidste nyheder og gode til at fylde os med informationer om livet omkring os. Især Sylvain er god til at observere hvad der sker her omkring. Han er kor leder i den lokale lutherske kirke, og har stor berøringsflade.

Vi ser frem til at få 2 nye volontører med ud efter jul, Børnehavelederne trænger til hjælp til at forstå og lede børnene, og ikke mindst inspiration til leg og virke. Vi håber at kunne tage lidt flere børn ind i børnehaven efter jul, når vi har mere professionel undervisning til rådighed. Flere af børnene har det svært, er måske traumatiserede af en eller anden grund og deres almene sundhedstilstand er heller ikke for god. Det er meget tydeligt at bare det ene måltid vi giver til børnene, har en stor effekt. 

Vi planlægger også at få sat gang i ”efter skole tilbud”. De børn der går i skole, har alle mange pligter i hjemmet, men vi håber de kan få lov til at kommer her og lege og lære, måske et par gange om ugen. Vi har planlagt boldbaner og udendørs legeplads til de lidt større børn og der er også mulighed for at bruge bøgerne på biblioteket. Vi kan måske også vise film en gang imellem.

Der bliver spurgt meget til, hvornår vi tilbyder undervisning. Der er stor interesse for at lære og især noget der kan hjælpe i hverdagen. Vi håber at kunne lave kurser med mange forskellige emner. Sundhed og kost er selvfølgelige, men noget der kunne skabe en lille virksomhed, er også noget der spørges om. Fodterapi, frisør, møbelfremstilling, marmelade og andre spiselige ting som kan fabrikeres og sælges.

Vi ser frem til at nogen af jer der læser dette, ville komme hertil, og give af jeres viden og kompetencer. Det er helt sikkert jeres tid ikke ville være forgæves.

Jeg har ikke haft så meget tid til at filme, der er altid mange ting der har ligget og bare ventet på at vi kom tilbage. Mette har lovet hun nok skal være med til at tage en masse film og billeder, så det kommer med næste gang.

Indtil da, tak for jeres foldede hænder, kærlige tanker og omsorg for os.

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Samlet igen i Bouar

Bienvenu har lavet et bord til musikskolen

Forældrene til de nye børnehavebørn

Klasseværelse gøres klar til undervisning

Mette sætter bøger op i biblioteket

 

 

Rejsenyt 9, 2021

Kære alle                                                                                                                              KIRKETERP 27.09.2021

Mange af jer vidste at vi skulle rejse tilbage til Centralafrika den 21. sept, og nu skriver jeg til jer her fra Kirketerp?

Ja, ikke alt går som planlagt. Vi rejste godt nok fra Aalborg den 21 kl. 18.05, mod Amsterdam. Vi havde alle vores 6 kufferter pakket med så tæt på 23 kg hver, som muligt!

Velankommet til Amsterdam, skulle vi videre til Paris i løbet af bare en times tid, for at nå en afgang til Bangui lige inden midnat.

I Amsterdam blev vi forsinket, først bare en halv time, men endte med at være næsten 3 timer forsinket. Vi gjorde stærkt opmærksom på, at vi jo altså ikke ville nå vores forbindelse i Paris og at der KUN er 2 afgange om ugen. Vi blev ikke hørt, måtte tage med til Paris og se hvad der kom ud af det.

Det blev til 3 dage i Paris, hvor næsten alt der kan gå galt, også gik galt. (Kan ikke beskrive det uden at jeg selv vil tænke: ”ka’ det nu passe”)

Den første mulighed var torsdag den 23, via Nairobi til Bangui. Vi accepterede selv om det betød en meget længere rejse, men så kom vi dog af sted! Vi brugte hele denne dag i lufthavnen, til først at sikre os at vi havde alle 6 kufferter (det tog kun 3 timer at få udleveret 2 kufferter, der var blevet væk på vej til Paris )  Til at pakke om, så der ikke var for meget i hver kuffert (23 kg) efter vi havde haft nogle ting i brug og været nødt til at købe en del ting for at klare de 3 dage. Sende beskeder til vores folk i Bangui som skulle sørge for at finde en bil stor nok til os og alle vores mange kufferter, og ikke mindst, til vores folk i Bouar som jo ventede på at vi kom tilbage og startede aktivisterne igen.

Kl. 17 stod vi så klar foran Kenya Airways ”check in desk”

Men, kun for at få at vide, at for at rejse med Kenya Airways til Nairobi, skulle vi have en PCR-test. Det havde vi ikke, og selv om vi havde fået taget en inden vi rejste hjemmefra, ville den på dette tidspunkt være for gammel!

Nu havde vi ikke mere krudt tilbage, hverken mentalt eller fysisk. Vi bad om at få lov til at rejse hjem, og vente med at rejse senere. Det blev godkendt, efter endnu meget snak og dokumentation om hvilke regler vi satte afsted med i tirsdags, (ingen PCR-test kræves til indrejse i Centralafrika) og at vi ikke var på vej på ferie, men som humanitære hjælpearbejdere.

Mange problemer og udmattende forklaringer om noget, som for os, var ret elementært!

Vi er nu hjemme og forventer at bruge tiden på at slappe af, give vores børn og børnebørn endnu et knus og holde tæt kontakt til Bouar.

Måske ses vi, inden vi forsøger at komme af sted den 8. okt. Vi håber at møde vores datter i Paris. Hun har tilbudt at bruge 2 måneder i Bouar, og undervise i personlig udvikling og ledelse. Noget som vores ansatte vil få meget brug for, når de skal snart skal til at være dem der skal være ledere på centeret.

Tak for jeres altid store opbakning og mange foldede hænder!

Kærlig hilsen

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

 

 

Rejsenyt 8, 2021

                                                                                                                                                 Kirketerp d 12.07.2021

Kære alle,

Der er nok nogen der undrer sig over, at dette rejsebrev kommer fra Kirketerp og er noget længe ventet.

Ja, det er sent, og vi er kommet hjem til Kirketerp, men vi har en forklaring.

En af de første dage i juni, blev hovedserveren til telefonudbyderen Orange ramt af lyn og sat ud af funktion. Der gik et par dage inden rygterne nåede Bouar. Vi havde godt bemærket, at der ingen internetforbindelse var, men det sker ofte, dog ikke i længere tid. Flere rygter gik på at Frankrig havde lukket fordi den Centralafrikanske Regering havde afbrudt forholdet til Frankrig, andre at det var oprørerne der havde indtaget Bangui og lukket for signalet. Vi var nok klar over, at ingen af disse teorier var rigtige, men det siger noget, om hvor svært det er at holde fokus i et land, hvor informationer ikke er pålidelige.

Vi hørte dog snart fra vores venner i Bangui, via anden telefonudbyder, hvad var den virkelige årsag, nemlig at lynet var slået ned i serveren, og den var totalt udbrændt. Nyt materiel var bestilt i Frankrig. Der ville nok gå nogle måneder før det ville fungere igen.

Vi forsøgte at købe os ind på et af de andre telefonselskaber, og fik også mulighed for internet, dog var forbindelsen for dårlig. Uden forbindelse fik vi heller ikke information om vores forestående hjemrejse, hvilke forholdsregler og krav der nu var mht. corona og om vores afgang måske blev forandret. Det sker ofte. Vi kunne heller ikke sende billeder og breve.

Heldigvis kunne vi ringe hjem og vores familie kunne give os besked, hvis der blev forandringer.

Siden 2000, hvor telefon og internet kom til CAR, har det fungeret ret godt. Der har været små udfald, men vi oplever normalt ret god forbindelse. Vi hører, at der er kommet en ny server, og at man er i fuld gang med at opsætte systemet igen. Det kan kun blive bedre end det var!

Vi havde modtaget containeren, og nu havde vi så alle de ting, vi havde manglet i længere tid. Nu skulle vi i gang med at færdiggøre byggeriet. Vi fik spartlet og malet, monteret flere solceller og batterier, og selv den lille traktor kom til at køre. Den havde jo ikke været i gang i et års tid, da vi havde problemer med at få godkendt indholdet i containeren, og så kom corona og gjorde det svært at vide, om vi nu kunne være i CAR når den ankom.

Stella kom tilbage fra Congo, fra sin søsters begravelse. Evodie havde gjort det rigtigt fint mens Stella var væk, godt for os at se hvordan hun tog ansvar og voksede med opgaven.

Hverken Stella eller Evodie har nogen pædagogisk uddannelse, men begge har børn og er gode til at tage ansvar. Det er meget bevidst, at vi ikke har søgt nogen med uddannelse. Der er småbørns læreruddannelse i Bouar, men vi vil gerne have en mere pædagogisk tilgang, og det er heller ikke skole vi tilbyder. Børnene skal være i trygge rammer hvor de kan lege og samtidig tilegne sig de færdigheder, der giver bedst mulighed for at tilegne sig viden sidenhen.

Vi håber at få en pædagog ud i efteråret, som kan undervise Stella og Evodie, og give os gode råd om hvordan vi skaber de bedste rammer for børnene.

Lige nu er børnehaven lukket for sommeren. Alle skoler i landet lukker i 3 måneder. Da er regntiden på sit højeste, og det regner næsten hver dag. Vi forventer at starte op igen midt september. Den sidste uge fik børnene lov til at lege med hama perler og skulle ikke putte dem tilbage i dåsen. Vi lovede at stryge dem og at de så måtte få dem med hjem den sidste dag. De er så gode til farver og mønstre!

Vi har nu plads til volontører og venter bare på, at nogen melder sig. Vi har 2 klasseværelser og udendørs arealer. Værksted, til møbelforarbejdning og svejsning med mere. Vi håber at kunne tilbyde kurser i forskelligt håndværk, sundhed og ernæring, fremstilling af sæbe og creme m.m. Kun fantasien sætter grænser. Befolkningen har hørt os sige, at de har alle muligheder for at skabe en bedre tilværelse for sig selv og at ved at sætte gang i mindre industri og handle med hjemmefremstillede produkter, kan økonomien forbedres og derved skabe omsætning.

Vi har brugt mange timer på at forklare, at vi ikke ansætter nogen, men vil hjælpe til at bruge de muligheder der er til stede i deres ret så frodige og smukke land. Vi beder for, at der fortsat må være fred og rimelig sikkert i deres land.

Bilen giver os stadig problemer. Vi havde en reservedel med i marts, vores gode Hausa mekaniker kom og fik den sat på plads og så kørte bilen igen. Et par ture, så var det galt igen. Vi sendte bud efter ham igen, men han bor i nabolandet Cameroun, så det tog sin tid inden han kom igen. Faktisk kom han lige inde vi skulle køre til Bangui for at rejse hjem. Det var lidt svært at vente på og mange tanker gik gennem vores hoved. Kunne han reparere den, ville det være muligt at køre helt til Bangui eller skulle vi forsøge at finde nogen der kunne og ville køre for os.

Heldigvis fandt han hurtigt fejlen og vi kunne køre helt til Bangui uden problemer, men vi har indset, at vi må finde penge til en ny bil. Tak til alle jer, der allerede har givet store beløb, en ny bil koster ca. 250.000 DKK. Så vi mangler lidt endnu.

Nu er vi så hjemme et par måneder. Den forkølelse som vi fik allerede i CAR er så småt ved at været overstået. Det var en drøj tur hjem, 4 fly på 27 timer, og vi har ligget underdrejet et par uger. Nu har vi også fået vores første Covid-19 vaccine, skal have det sidste i begyndelsen af august.

Vi har Generalforsamling den 14 aug., hvor vi håber at se mange af jer. Kommer I forbi Kirketerp på et andet tidspunkt, er I altid meget velkommen.

Rigtig god sommer til jer alle

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Overvejer du at blive volontør? Læs mere her

Børnene laver mursten

Børnene laver mursten

Børnene laver mursten

 

Én af bilerne vi mødte på vej til Bangui. Der var helt fyldt op.

Rejsenyt 7, 2021

Kære venner                                                                                                                     Bouar, pinsedag d. 23. 05.2021

God pinse til jer herfra Bouar, hvor vi har haft en dag der startede med sol, lidt for meget helt fra tidlig morgen, og som over middag blev til regn og torden. Selv nu, kl. 19, tordner det i det fjerne og mørke skyer driver denne vej. Mere regn i nat!

Jeg har haft problemer med stemmen, lidt for længe synes jeg, og da det ikke var bedre i mandags, besluttede vi at lukke børnehaven et par dage. Flere af børnene var og er syge. Evodie var heller ikke helt frisk. Torsdag kom børnene så igen, men kun 7. Én kom så lidt senere, da hun havde været hos lægen og fået behandling. Fredag var også med syge børn. I morgen mandag, er det fridag, pga. pinse.

Stella har ringet og sagt, at hun er hjemme fra sin tur til begravelse i Congo. En tur der tager 4 dage hver vej på motorcykel. Håber vi er fuldtallige på tirsdag.

Jeg har brugt tiden på at male, der behøver jeg ikke bruge stemmen. Vi har lavet en lille tilbygning til køkkenet til vores lille fine Morsø komfur. Der er stor interesse for det, alle kan se ideen. Gas er jo ikke noget ret mange har.  Samuel ser også frem til at få lidt mere plads, især de store gryder tager meget plads. Der er meget åbent, men dog med net for, så der ikke kommer uønskede ”gæster”. Dog havde der sneget sig en lille skorpion ind inden vi fik lukket alle huller. Den er der ikke mere!

Vi fik også begyndt at samle skabe til værelserne. Det hele kom i samlesæt i containeren. Bent havde skåret det hele til på vores sav hjemme i Kirketerp.

Jeg har også brugt dagene til at rydde op i legetøjet. Børnene er søde til at rydde op når vi siger, at nu skal de snart hjem. Der bliver dog blandet en del sammen, og jeg ville gerne danne mig et overblik over, om der var nok fremme, eller vi skulle finde flere ting frem.  Jeg har taget noget væk, som jeg tænker de skal have på et senere tidspunkt og fundet lidt nyt for dem. Især dukkerne er populære. De har nu alle tøj på, klar til at blive kærligt nusset og båret rundt på ryggen af flere af pigerne. Ikke alle pigerne! Der er en som nok kigger på dem, men ikke giver dem meget opmærksomhed. Hun vil hellere spille fodbold. Hun er også den første, som har lært at gynge. De andre vil skubbes. Jeg har forsøgt at lære dem teknikken og holder på at de ikke må skubbe hinanden. Dels kan de blive ramt af gyngen og dels har de godt af den motoriske øvelse det er at gynge selv. Så Direlle var meget stolt da hun pludselig opdagede teknikken. Hun sad nærmest fast på gyngen hele dagen.

I går, lørdag, var vi en tur i Bohong. Vi har brugt flere år der og medarbejderne er vores gamle venner. Vi havde også lyst til at køre en lidt længere tur i bilen inden vi skal køre til Bangui for at rejse hjem. Vi har jo lidt dårlige erfaringer. Bilen kørte dog helt perfekt. Tak for det!

Det var meget hyggeligt at besøge dem på SMI centeret. Der er altid så rent og indbydende, personalet er venlige og behandler alle der kommer på samme kærlige måde. Vi fik kaffe sammen inden vi igen kørte tilbage til Bouar.

Mange kærlige hilsner og tak til jer, der har sendt os en hilsen. Vi glæder os til at komme hjem og forhåbentlig ses med flere af jer. Husk vi holder generalforsamling d. 14. aug.

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Besøg i Bohong

Det er 27 år siden fødeklinikken blev åbnet

Vores fine Morsø komfur

Rejsenyt 6, 2021

                                                                                                                             Bouar den 16.05.2021

Kære alle 

Nu har vi næsten fået det hele på plads, alle kasser er åbnet. Nogle blev lukket igen, meget legetøj kan vi gemme til senere. Lige nu har børnene mere end de kan overskue, de er slet ikke vant til at have noget som helst.

Tak til alle jer, der har været med til at samle legetøj, børnetøj og alle mulige andre ting sammen til os. Det var næsten som juleaften at få så mange ting på én gang. Det er så fantastisk alt det, der er blevet bragt til Kirketerp og som for mere end 1 år siden blev pakket i containeren. Nu har vi nok legetøj og redskaber, og kan stadig gemme en god del, så der kan skiftes lidt ud og ”nye” ting kommer frem om nogen tid.

Der var også en masse tøj, både til store og små. Det har jeg delt ud til dem, der hjalp med at tømme containeren, men der blev også til andre, som vi ved godt kunne bruge lidt. Pedro, vores gode ven helt fra vores første tid her, har lige fået en datter. Igen. I 2019 fik han en datter, som kun blev 3 mdr. Denne gang håber og beder vi for, at hun må blive stor og være rask. De har også 2 drenge, Kristoffer og Roderick, som begge er i børnehaven. En pose med lidt nyt til den lille pige og en anden pose med noget til hele familien. Tak til alle jer som har strikket og syet baby tøj/tæpper. Det er en stor glæde at kunne give et lille nyt barn nyt tøj!

Jeg har været fast i børnehaven hver formiddag. Stella, som jo mistede sin søster i Congo, er stadig ikke kommet tilbage. Det er dog helt overraskende, at Evodie har vist at have evner, som jeg ikke havde set. Som om hun gemte lidt, fordi Stella er så sprudlende. Evodie er mere rolig, mere pædagogisk, selv om hun jo ingen forudsætning har herfor, og ser hvor hun kan hjælpe børnene, når der opstår slagsmål m.m. Jeg var noget bekymret, men det er bare gået meget bedre, end jeg frygtede.

Bent har også haft nok at lave. Nu havde han jo alle de ting, som vi manglede for at kunne komme videre. Der er blevet lagt tag på køkkenbygningen, sat net omkring vinduerne og malet. Vi håber at få installeret det lille Morsø brændekomfur, som vi har haft med i containeren. Gas er dyrt, svært at skaffe og da vores køkken ikke er helt vindtæt, er det sommetider svært at styre flammerne.

 I torsdags kom vores folk til kl. 7 som sædvanlig og vi fik også bedt vores morgenbøn. Men så kom det frem at det jo var Kr. Himmelfartsdag og derfor fridag. Det gav vi dem ret i og alle gik hjem. Vi fik også en pause.

 Sidst på dagen ville Bent så prøve traktoren en gang mere. Den blev jo slæbt ud af containeren, hjulene ville ikke dreje rundt, og den ville heller ikke starte. Bent brugte flere dage, ikke hele tiden, men først prøvede han det ene så det andet, men lige meget hjalp det. Vi ville gerne have den ind, det er jo regntid, så selv om vi har dækket den med en presenning, har den ikke godt af at stå ude. Han havde talt med Torben fra vores bestyrelse, som har været med til at sætte traktoren i stand, og nu ville vi prøve en gang mere. Vi fik vores bil spændt for, og så trak jeg den så meget bilen kunne klare. Det tog nogle hug men lidt efter lidt gav den sig, og da den først rullede, kunne den også starte. Det var en dejlig lyd, selv Jean, som jo bor ved siden af, kom over, da han hørte det. Den skal nok blive til stor hjælp her. Vi har jo 4 hk så det er lidt svært at klare med skovl og hakke.

Vi har også sat et lille byggeri i gang med en ”Palliot” det er et fundament med græs tag. Her tænker vi at kunne spise middagsmad, og holde lidt ”kaffeslaberas” når der kommer nogle, der vil hilse på eller det er vores egne ansatte, der trænger til en pause. Der er en meget smuk udsigt, man kan se langt i klart vejr, og vi glæder og til at få et sted hvor alle kan føle sig velkommen.

Nu ser vi frem til en ny uge. Der er masser af udfordringer og en del problemer, men vi føler hver dag, at vi bliver hjulpet og båret frem. Tak for jeres hjælp til os på så mange forskellige måder, det mærker vi hver dag.

Kærlig hilsen

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Med en hammer sikrer man et godt byggeri

Pierre og hans folk bygger palliot

 

Rejsenyt 5, 2021

                                                                                                                             Bouar 09.05.2021

Kære alle 

Det har været et par intense uger siden mit sidste brev til jer. Der sker jo rigtig meget hele tiden, men lige de sidste par uger har været helt særlige.

Allerede for 2 uger siden fik vi besked om at vores container, som vi jo har ventet længe på, ville ankomme til Bouar den 28. april. Normalt har vi 48 timer til at læsse tingene ud af containeren, mens den stadig står på lastbilen og derefter få den ned på jorden.

Vi havde lagt planer for aflæsning og vores katolske venner havde lovet, at vi måtte få deres truck til at læsse containeren af lastbilen. Vi havde lavet en rampe, ganske enkelt ved at skovle jord og stampe hårdt til, i en højde der nogenlunde passede med ladet på en lastbil. De mange kasser, poser og andre småting var ikke det store problem, men der var flere tunge ting, snedkerimaskiner, en generator og traktor.

Vi aftalte med vores egne ansatte, at vi ikke ville have andre ind til at hjælpe med at læsse af. De var klar, endda vores 2 kvinder fra børnehaven ville hjælpe. Vi bestemte også at lukke børnehaven, mens vi læssede af.

Alt var klar, og så ventede vi!

Og ventede mere. Vi var ude og se efter lastbilen, der hvor konvojen parkerer, når den ankommer til Bouar. Der gik flere dage og vi hørte ikke mere til lastbil og container. Vi begyndte at blive bekymrede for, om den var kørt videre til Bangui. Fredag, den 30.  ringede chaufføren til os. Han undskyldte, og fortalte han stadig var ved grænsen, men håbede at komme lørdag. Der gik så helt til søndag formiddag hvor han igen ringede og sagde, han nu var i Bouar.

Mandag formiddag gik med at få aftalt med tolderne og få lastbilen kørt hertil. Vi kunne først starte ved 11.30 tiden med at læsse af. Tolderne fik en stol og sad og fulgte lidt med på pakkelisterne, men efter en times tid sagde de tak og farvel og gik hjem.

Det gik godt med at få tingene ud og ned ad rampen, alle var i godt humør og vi kom snart til de store og tunge ting. Også det fik vi ud, uden nogen kom til skade. Da vi havde ca. 1/3 tilbage var kl. næsten 18 og vi stoppede og fik lukket dørene til containeren. Alle var trætte.

Næste dag startede vi kl. 7 og inden middag havde vi alt ude og med hjælp fra katolikkernes truck fik vi de sidste maskiner løftet ned og ind i værkstedet. Vi fik også sat containeren på plads, den skal fungere som kontor og lagerplads for værkstedet i fremtiden.

Chaufføren var meget hjælpsom, og beklagede sig ikke over at skulle vente en dag på at kunne køre hjem. Han sov i lastbilen og næste dag kunne han stolt fortælle, at hans kone havde født tvillinger om natten. Vi ønskede tillykke og fandt nogle tæpper og små strikkede trøjer, som han fik med sig hjem.

Da vi nu havde fået alt slæbt ind og låst for, sendte vi alle hjem. Så måtte vi samle kræfter og rydde op næste dag. Der er mange kasser og pakker, der skal åbnes og sorteres og sættes på plads. Vi har heldigvis ikke haft ubudne gæster, selv om det jo nok kunne friste nogen med så mange ting, og ved fælles hjælp og anstrengelse er vi nu ved at have orden på det hele. Der er ikke noget i stykker, alt er kommet fint frem og nu skal vi så i gang med de opgaver, vi har måtte vente med fordi vi manglede et eller andet.

Børnehaven var lukket i flere dage, men er nu åben igen. Børnene kunne næsten ikke vente med at komme.         

Der er også kommet flere nye ting til dem, en ny stor fodbold, mere Lego og flere dukker. Pigerne er ret glade for dukkerne, og især at de har en masse tøj. Jeg måtte finde nogle meter stof og klippe til, så pigerne kunne have dukkebørnene på ryggen. Drengene kan også lege med dukker, de får en tur på legetøjsbilerne!

I fredags ringede Stella, grædende, og fortalte hendes søster var død. Hun boede i Congo, nabolandet, og nu måtte Stella prøve at komme derover. Det er en lang og farefuld tur, men traditionen her byder, at hun må deltage i begravelsen som nemt kan vare flere dage.

Evodie har ikke været den der tog initiativ til ret meget, men jeg er blevet positivt overrasket over hende. Hun synger, leger og deltager meget mere end hun plejer. Så dejligt!

Vi har haft et skype møde, supervision, med en kær veninde i DK. Hun har været her i CAR, for år tilbage, som vores volontør.  Hun er musikpædagog, har erfaring med traumatiserede børn, og så taler hun fransk. Hun var villig til at give lidt starthjælp. Det blev til en stor hjælp, hun fik sat ord på nogle ting som jeg havde forsøgt at implementere, men som hun med stor indsigt og erfaring fik berørt. Både Stella og Evodie lyttede. Det er bestemt, at vi skal mødes igen om 14 dage. Det har taget vægten fra mine skuldre, og jeg kan allerede nu fornemme, at vi nok skal kunne klare at give børnene nogle gode oplevelser.

 Nu er regntiden rigtig kommet i gang, og vi har dage, hvor solen slet ikke kommer frem. Det regner næsten hver dag. Det kan ses på grøntsagerne og ukrudtet. Jean har travlt med at luge.

Der tales om flere Covid-19 tilfælde, også døde, men det ser ikke ud til at blive så alvorligt som man forestillede sig. Heldigvis. En stor og alvorlig epidemi kunne være alvorligt i et land med så ringe hospital og lægehjælp. Vi håber og beder for at de må slippe for flere ulykker. Befolkningen er så småt ved at vende tilbage til deres huse og begynder at så og plante. Det er godt at se, men der er også en vis usikkerhed. Rebellerne har trukket sig tilbage, de har dog forsøgt at besætte en landsby ikke så langt herfra, en mineby, men landets hær, hjulpet af russere og soldater fra Rwanda, drev dem tilbage.

Vi sender mange kærlige hilsner og tak for de mange breve og hilsner vi får fra jer. Så dejligt at vide i følger os. TAK!

Bent og Vera   

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Rejsenyt 4, 2021

Kære alle                                                                                                                                                           Bouar 25.04.2021

Tak for mange kærlige hilsner til os, både gennem vores gmail og her på hjemmesiden. Det er så godt at få feedback på mine breve. I må sige til, hvis der er noget, I gerne vil høre mere om. Jeg kan let blive lidt ensporet, især hvad angår børnehaven. Den fylder en del i min hverdag. Jeg tror Bent føler sig lidt glemt, når han må drikke sin formiddagskaffe alene. Der er ikke tid til at forlade børn, Stella og Evodie.

Det er hårdt, 5 timer i stræk med 11 børn, der alle prøver at overdøve hinanden og trækker i mig fra alle sider. De vil gerne være med til nye lege og prøve, om gyngen kan holde til dem alle på én gang.

Det er også nogle trætte kvinder, der går hjem, når det sidste barn er blevet hentet kl godt 12. Det kniber lidt med at passe tiden, det lærer Stella og Evodie nu, når børnene ikke bliver hentet til tiden. Her er det med tiden jo ikke så vigtigt, men det får en helt anden betydning, når man gerne vil hjem.

Ellers har vi travlt med forberedelser til at containeren forhåbentlig kommer i den kommende uge. Vi har fået besked fra rederiet om, at den har forladt Douala og kunne komme her den 30. april.

Vi har lavet en rampe, så lastbilen kan bakke op til, og vi kan lade de tunge ting glide ned. Vi regner ikke med at hyre flere end vores egne folk ind, da vi gerne vil undgå for mange fremmede.

Bien har haft travlt på værkstedet. Han har lavet den første af 2 sofaer til vores dagligstue. Det bliver godt at kunne hvile ud i en blød sofa efter dagens arbejde.

Selv om vi mangler flere ting, kan vi altid finde nok at få tiden til at gå med. Vi har købt maling i Cameroun, det er en dårlig kvalitet, men vi kan bruge det som 1. gang, og så er vi klar til at male færdig, når vi får maling fra DK.

Vi har holdt ledermøde et par gange. De 5 ledere skal vænne sig til at de skal være med til at tage beslutninger. Det har været på tale at fyre et par af vores vagter. Lederne synes ikke de udviser respekt, og så må vi enten finde andre eller tale dem til rette. Det har de faktisk forsøgt, og så må vi se, om det bliver bedre.

Vi får en del regn med 2 -3 dages mellemrum. Det kan ses på planterne, og Jean har travlt i marken. Jordnødder og majs er kommet op, bønnerne kom i jorden i denne uge.

Mange kærlige hilsner

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com