Rejsenyt 2022

Kirketerp 13.12.2022

Kære alle   

Så er vi hjemme igen. Har været i Danmark siden den 3. dec.

Igen blev det til en lang tur med flere dages forsinkelser, aflyste fly og masser af hjælp fra vores mange kontakter i Centralafrika. Den følelse af at være hjemme og kunne slappe helt af efterlader os med stor taknemlighed og kærlighed til jeres foldede hænder, kærlige tanker og opmuntring.

Som I nok husker, fik vi lavet et fint hønsehus, vi fik også høns, men de brød sig vist ikke om at være hos os. De døde, alle 5. Det var jo en dårlig start på projektet, som i al sin enkelhed gik på at have lokale høns som ikke skulle vaccineres og have daglig dosis af antibiotika.

Vi besluttede at vente lidt med at sætte nye høns ind. Vi håber, det er muligt at holde høns og vise, at de klarer sig fint med køkkenrester og ved at køre dem lidt rundt på grunden så de kan spise græs og ukrudt. Al begyndelse er svær. Vi giver ikke op så let.

Vi har også bygget et nyt gedehus, det mangler kun græstag. Det er 2 etager. Paul, som er ansvarlig for vores mark, have og dyr, er ret så visionær. Hans uddannelse har bragt ham ud i verden og han er god til at se nye muligheder. Han viste os et projekt fra Zimbabwe. Gederne sover oppe på 1. sal, her får de lidt mad og er i sikkerhed. Om dagen er der skygge under taget og de kan gå rundt i en stor indhegning.

Der er stor interesse, både blandt vores egne folk, men også for naboer som gerne følger med i vores arbejde. De kan se gennem hegnet, hvad der foregår og spørger gerne til det. Det er et evigt problem for dem som har husdyr, de fleste kun et enkelt, men der er altid problemer med at disse dyr ikke kender deres egne græsmarker og så bliver naboen vred over at de spiser på hans mark. Hvis det er muligt at lukke dyrene ind og fodre dem, kan markerne være i fred.

Vi fik stor hjælp af vores venner fra FN. De Peruvianske ingeniørtropper kom og planerede vores boldbane. Det tog 3 dage med deres store maskiner. De kørte jord på, planerede og tromlede det fast. Det kostede en del kaffe og kage, men det var så fint. Desværre må vi ikke offentliggøre billeder. Så det må I tænke jer til. Nu skal vi bare sætte net og mål op.

Vi holdt en lille julefest for vores ansatte, som vi plejer, hvor de får nye T-shirts med logo. Den 1. december er uafhængigheds dag, som fejres hvert år. Da går alle parade i byen med fine uniformer. Vi er glade for at de deltager og dermed viser HFA frem.

Vi havde lavet en stor middag og risengrød til dessert. Det er blevet en tradition, som de alle er meget glade for. Det var også sidste dag de havde undervisning med Mette. Hun har været til stor inspiration og sat nogle tanker i gang for dem. De er også blevet bedre til at tage del i beslutninger og tager stort ansvar for centeret.

Vi måtte køre til Bangui et par dage før vores planlagte hjemrejse. Vi havde et problem med vores opholdstilladelse, som vi lige måtte tale lidt med myndighederne om.

Turen gik fint, og vi fik også snakket om vores problemer. Vores gode ven Luc, som er parlamentsmedlem, har lovet at følge op på sagen. Det er dejligt med hans hjælp.

Onsdag den 30. nov. skulle vi så afsted. Igen fik vi kørelejlighed de godt og vel 10 km til lufthavnen. Vi skulle flyve med Kenya Airways, via Enteppe til Nairobi og videre til Amsterdam. Vi kom hurtigt igennem formaliteterne, havde fået besked på at være i lufthavnen 4 timer før afgang. Her ventede vi så. Rigtig længe, og begyndte at forstå at flyet ikke kom til Bangui. Endelig blev det annonceret at vi måske kunne komme videre i morgen, vi ville blive kontaktet.

Der gik så lige 2 dage inden vi kom afsted, godt de kære Søstre havde plads til os. Så måtte vi igen afsted til lufthavnen, vente på flyet som bragte os til Enteppe og videre hjem.

Ja, den der med at det altid går galt i Afrika, har vi så rigeligt oplevet denne gang, men selv om det virker håbløst og alle vores planer går i vasken, er det fantastisk at opleve hvordan vores venner hjælper os igen og igen og spørger hvornår vi kommer tilbage.

Ja, vi kommer tilbage, lige så snart vi har fået sendt nogle ansøgninger, holdt nogle møder og fortalt om vores indsats for at hjælpe befolkningen i Den Centralafrika. Vi kender ikke datoen, men vi tænker at rejse først i feb. 2023

Vi er bare små i den store skare af humanitære organisationer, men vi kan se store resultater og pengene går helt og 100 % til arbejdet ud fra centeret i Bouar.

Tak for jeres støtte og opbakning, tak for jeres donationer som er med til at vi kan hjælpe en befolkning som ser nye tider og muligheder.

Vores ansatte i Bouar bad os hilse alle vores medlemmer og ønske Glædelig JUL og stor TAK.

Det kan vi helt tilslutte os!

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

 

Kære alle

Så er vi på vej hjem. Sidder i lufthavnen og venter på vores fly. De sidste uger har internettet været ret ustabilt, og der har ikke været muligt at sende ret meget ad gangen. En af de sidste dage i Bouar inviterede vi til julefrokost og kaffe med vores ansatte. Solnedgangen var helt fantastisk.

Vi fik noget ekstra godt at spise, og hyggede os med hinanden. Vi fik snakket lidt om deres deltagelse i parade i forbindelse med uafhængighedsdag, som er 1. dec. Om at vise stolthed og glæde for de muligheder, der er i deres land, hvis de står sammen. De repræsenterer Hjerte for Afrika når de med deres fine røde polo shorts marcherer gennem byen. Jeg havde lavet kringle, lagkage og julesmåkager. De kan aldrig få for meget af de søde sager. Mette havde fotograferet dem alle i deres arbejde. Vi havde rammer til alle med de fine billeder. De gjorde meget lykke.

Vi kørte til Bangui i søndags. Turen gik godt, selvom vejen stadig er dårlig. Vi har mødt vores Puru venner (FN) som var her på arbejde og som skulle hjem til Bouar. Det var dejligt at kunne ønske dem glædelig jul. Vi ses ikke før vi kommer tilbage engang i februar. Vi har en lang tur foran os, men indtil nu ser det ud til at holde tidsplanen. Vi skal gerne ankomme til Aalborg lufthavn torsdag ved 17 tiden. Vi ser frem til at fejre jul med familien og håber at se så mange af jer som muligt.

Tak for jeres mange ligesom på Facebook og dejlige kommentarer.

De kærligste hilsner Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Bouar 11.11.2022

Kære alle                                                                                                                              

Så blev vores hønsehus færdigt og installeret i haven. Der blev købt 3 små fine høner og en stor flot hane. Den ene høne klarede ikke flytningen, men de andre ser ud til at være godt tilfredse med deres nye hjem.      

Vi vil så gerne vise, at det er muligt at holde høns i et indelukke, give dem rester fra køkkenet og lidt korn, og derved give mulighed for at få æg og kyllinger. Der er mange høge, et lille dyr der ligner en mår og slanger der gerne vil have fat i høns og især de små kyllinger. I vores lille transportable hønsegård er høns og kyllinger i sikkerhed. Der er stor opmærksomhed omkring det fra vores medarbejdere og vi håber at kunne fremvise det til flere så andre kan få lyst til at opdrætte lokale høns og ikke importere kyllinger der KUN kan klare sig med specielt foder og antibiotika.

Vores nye havemand kan nu se at hans metoder virker mht. dyrknings metoder. Vi har høstet mange jordnødder, de røde kidneybønner er nu ved at være tørre nok til komme ud af bælgen, majs er der ikke blevet så mange af, men nok til at børnene kan få grød hver dag. Også mange andre grøntsager giver et fint udbytte. Hver dag kommer der en spand fuld af havens grøntsager. Jeg har lært Samuel at blanchere, så de mange grønne bønner ikke går til spilde og at vi ikke behøver at spise dem hver dag. At vi har mango, Guava og andet uden for sæson, er stadig en ting at undre sig over! Marmelade, syltede agurker, løg og rødbeder er alt sammen nyt.

Mette har altid været meget glad for de røde blomster der kaldes Karankandji. Det er en Hibiscus art som gror meget fint her. Vi havde det også i Nigeria, men her bliver de endnu mere røde og smagfulde. De fleste bliver tørret og gemt men Mette vil gerne have marmelade og da skal de være friske. Hun er blevet helt god til at pille frøskallen ud, men det giver røde fingre.

I dag fredag, er det blevet til fridag her i Bouar. I weekenden skal her være en slags dyrskue, vil vi nok kalde det på dansk. Fra hele landet kommer folk med de ting der er dyrket og fabrikeret lokalt. Vi har set det tidligere her i Bouar for mange år siden. Det plejer at holdes på skift i de forskellige kommuner men pga. uroligheder har der ikke været afholdt noget i flere år. Det er ret stort i år, med hjælp fra FN er der blevet jævnet et stort område lige uden for byen, boder med tag og en tribune til landets præsident som vil, efter planen deltage, sammen med ministre, ambassadører og andre ”store” folk. Dvs. betydningsfulde! Der er 2 traktorer i præmie til de bedste udstillere. En gave fra EU.

Man har givet skolebørn og andre (som vores ansatte) fri fordi man er bekymret for deres sikkerhed. Vel, det er den officielle version. Nok er det mere at skolelærere ikke vil arbejde når andre fester og festlighederne er allerede godt i gang. Vi har set at der er blevet bragt forsyninger ind fra Cameroun, især øl og sodavand er i høj kurs.

Vi håber det bliver muligt for os at tage ud til pladsen i morgen for at se på festlighederne. At dømme efter forberedelserne bliver der meget at se på.

Vi er så småt begyndt at forberede julen. Børnehaven plejer at pynte med guirlander og hjerter som børnene kan tage med hjem når de går på juleferie. Vi plejer at holde en lille fest for vores ansatte, med god mad og små gaver. Det er lidt tidligt men vi rejser herfra i slutningen af november.

Tak for jeres mange kærlige hilsner og foldede hænder. Det er godt at vide i er med i vores anstrengelser.

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Bouar 30.10.2022

Kære alle     

Endelig ser det ud til at solen vinder over regnen! Det har ikke regnet i 5 dage og luften er helt anderledes. Vi griner selv lidt af, hvordan vi lægger planer efter vejret, men det er nu ret nødvendigt.

Vi har ikke længere solenergi til i vores vaskehus, da batterierne er afgået ved døden. Intet varer evigt og især her er levetiden kortere for flere ting.  Her, for vores batterier, som nok kunne have klaret lidt længere tid i et køligere klima. Men med flere soltimer, får vi mere kapacitet på vores batterier her på selve centerbygningen.  Vi har lagt en ledning herfra til vaskemaskinen, så nu er alle glade.

Vores nye havemand har fået sået og plantet, gjort brug af den megen regn vi andre var trætte af. Der er kommet flere afgrøder, frugttræerne har fået tilført høvlspåner, så det holder på fugtigheden og tomaterne smiler med rødme i kinderne.

Guava

Papayatræ

Blomster

Vi nyder at kunne spise sammen hver dag.  Alle kommer kl 12.30, vasker hænder og hjælper med at bære maden op i vores ”palliot”, hvor vi har borde og stole.

Vi spiser meget forskelligt, mest vestligt, men vi bruger helst de råvarer vi har til rådighed fra haven. Alle er tilfredse, og der er ingen klager over de forskellige retter vi præsenterer dem for. I dag serverer vi en grøn stuvning med grønne blade, en slags spinat, med kød og jordnødder. Dertil søde kogte kartofler.  Til dessert er der rødgrød med fløde og knas (ristede havregryn og mandler) og en kop sort kaffe som afslutning.  Alle skal være kvikke og klar i hovedet til at have undervisning hos Mette i eftermiddag.

Det er så fantastisk at følge med i hvordan Mettes undervisning påvirker hele gruppen omkring os. De mange timer har givet en forståelse, både for os og for vores ansatte. Der er flere ting vi forstår så meget bedre og ligesådan bliver der sat ord på ting fra vores verden, som de ikke havde nogen anelse om.

En ting som bliver mere og mere klart, er hvor lidt og hvor mangelfuld deres skolegang er og har været. Flere har ikke haft mange år i skole, men selv de få som har en delvis gymnasieuddannelse, har store huller i deres paratviden.  Bent og jeg har jo været her længe nok og set og fulgt med i hvordan børnene sidder uden for skolen og venter på en lærer, som ikke kommer den dag. Der er ikke undervisning fra slutningen af juni til begyndelsen af oktober på grund af regntid. Det er nok godt nok, børnene ville jo komme til at blive drivvåde næsten hver dag, men der er godt nok mange fridage derudover. Undervisningen foregår i klasser med ca. 100 elever og 1 lærer, på et sprog som de fleste børn ikke forstår.

Mette har lovet at hjælpe én af de unge drenge fra Musikskolen, som man håber, kan komme til USA næste år og studere musik på et universitet. Det er bare meget usikkert, om de vil acceptere hans lave niveau. Mette er chokeret over hvor lidt han kan ud over at spille musik.

Vi bliver igen og igen overrasket over hvor mange penge der bruges til projekter og undervisning, alt sammen ifølge FN’s verdens mål, men som ikke skaber en forskel for de lokale indbyggere. Der er ikke meget der forandrer sig i folks daglige dag. Om aftenen blæser musikken ud fra de mange højtalere som de handlende har stillet op. Der er enkelte nøgne elpærer der dingler i de små skure som faldbyder forskellige varer. Mest alkohol og sodavand og medicin. Elektricitet hertil leveres af flere små generatorer som bidrager til larmen. Her er ikke gadelys.  Der er så godt som ingen her i byen som har et toilet, altså jeg taler ikke bare om et WC, men et hul i jorden. De fleste går bag om huset. Rindende vand er noget der findes nogle få steder i byen. En vandledning fra borehullet uden for byen forsyner de få vandhaner, hvis der altså er brændstof til pumpen og den ikke er i stykker. Ved hvert af disse steder, er der en ung mand/dreng som tager betaling for hver dunk han fylder med vand. Små 50 øre pr 20 liter vand.

Vi håber snart at kunne indkalde til undervisning om hygiejne og sundhed. Vi vil gerne fortælle hvorfor det er så vigtigt at have toilet og vand og sæbe, og hvor meget det kunne hjælpe på hele byens sundhedstilstand hvis alle havde og benyttede ”hullet i jorden”.

Ikke alle vores ansatte har toilet, men de har hurtig set ideen her hos os, og vi er så småt ved at hjælpe alle til at få lavet forbedringer ved deres respektive huse. HFA giver et tilskud til cement og tagplader, så længe vi har midlerne hertil, resten skal folk selv bidrage med.

Bien og Paul har i samarbejde med Bent lavet en prototype af et hønsehus, som kan flyttes rundt til der hvor der er græs og ukrudt hønsene gerne vil spise. Det er jo almindeligt at høns og andre husdyr render rundt, som det passer dem. Det bliver der ikke mange æg eller kyllinger af, og hønsene har meget veltrænede stærke muskler og ikke meget kød L

Vi vil gerne vise, at det er muligt at holde høns, der er lukket inde og fodre på dem. Der er nogle som opdrætter daggamle kyllinger, fodrer med indkøbt beriget foder og daglige doser af antibiotika.  Disse høns giver en lille indtægt hvis det går godt, men ofte bliver kyllingerne syge og dør.

Vores forsøg går på at holde de lokale høns og give dem rester fra vores mad og køkkenhave. De er vant til klimaet, og hvad der ellers findes omkring dem.

Paul har også en plan om at holde geder. Også her har vi rester fra køkkenhave, som de kan spise.  Paul vil dog forsøge at slå græs og opbevare til foder.

Vi har ofte talt om vores ideer og nok følt at folk rystede lidt på hovedet og mente vi ikke var helt kloge.  Paul har dog set mere af verden end de fleste og han tror på os. Han er fuld af begejstring og ser mulighederne.  

Det skal i høre mere om næste gang!

Herfra ønskes i alle en god søndag.
Kærlig hilsen Bent og Vera        

 

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com                                                 

BOUAR 09.10.2022

Kære venner

Det har været en lang rejse denne gang. Tak for jeres mange opmuntrende kommentarer og foldede hænder, det betyder alt for os!

Som nogle af jer har hørt og set via Facebook, kom vi godt fra start, selv om vi jo ikke havde visa, kun et stykke papir der tilkendegav, at visa kunne købes i lufthavnen i Bangui. Vi havde forsøgt at få visa i Paris, som vi har fået tidligere, men af en eller anden grund ville de ikke give visa uden at få godkendelse fra regeringen i CAR. Vi ved, at hvis vi ikke kan bevise at vi har lovlig indrejsetilladelse i CAR, vil luftfartselskaberne ikke tage os med. Men denne gang var det så ok.

Vi mødte Mette i Amsterdam. Hun havde allerede været der i flere timer, på vej fra USA. Turen til Nairobi, godt 8 timer, forløb fint, derefter til Entebbe og Bangui. Normalt kommer vi ikke af flyet i Entebbe, sidder på vores plads en god times tid mens der kommer nye passagerer. Denne gang blev vi bedt om at stige af og gå ind i ankomsthallen. Da blev vi klar over, at noget ikke var helt godt. En af piloterne var blevet syg og kørt på hospital, og nu ventede man på en ny pilot skulle flyves ind fra Nairobi. Det ville tage ca. 3 timer.

Som tiden gik, og der ikke blev kaldt til ombord stigning, blev vi klar over at vi nok ikke kom til Bangui den dag. Det er ikke muligt at flyve ind til Bangui efter mørkets frembrud. 

Vi fik så endelig besked om, at vi måtte tilbage til Nairobi for at overnatte. Der var ikke nogen flymulighed til Bangui før søndag. 

Det var ret nedslående, men eneste mulighed. Ved retur til Nairobi, forventede vi, at der var arrangeret hotel og mad til os, men nej! Det startede de først med, da vi stod i lufthavnen, mere end 40 trætte og sultne passagerer. Det tog mange telefonopkald at finde et hotel, der havde så mange ledige værelser. Først ved 03 tiden stod vi på vores hotel og kunne gå i seng, helt udmattede. 

Vi fik så lørdag til at se Nairobi. Lige overfor vores vinduer på hotellet kunne vi se ind i Nairobi National Park. Fra hotellets reception fik vi hjælp til at komme på en tur i denne park. En chauffør, en stor bil med 4 hjulstræk og et tag der kunne løftes så vi kunne stå op og se dyrene på helt tæt hold!  

Nairobi National Park

Zebraer

Chaufføren spurgte hvilke dyr vi gerne ville se. Jeg sagde løver, bare for at sige noget uden at jeg rigtigt forventede at det var muligt. Se godt på medsendte billeder. Vi så rigtig mange dyr, en løvinde på jagt efter en zebra til sine unger, giraffer, bøfler, antiloper, strudse, næsehorn, flodheste og da vi var på vej ud og kørte forbi den store sø, lå der en kæmpe krokodille og ventede på sin aftensmad.

Alt i alt en spændende tur som vi jo ikke havde nogen forventning om da vi tog hjemmefra.

Søndag morgen, kl 04, blev vi hentet af en bus og kørt til lufthavnen. Her var der igen kaos, ingen boarding pas, så vi kunne ikke komme frem til vores gate. Vel, også dette kom i stand tids nok til at vi kunne nå en dejlig kop kenyansk kaffe og lidt morgenmad, inden vi steg ombord. Flyet skulle denne gang først til Douala i Cameroon, for derefter at lande i Bangui. Se på et kort, vi fløj næsten tværs over Afrika for derefter at flyve tilbage til Bangui. Sikke mange flyvetimer vi fik for den billetJ

I Bangui fik vi besked på at aflevere vores pas, det kunne vi hente på immigrationen dagen efter. Ok så! Bare det, at næste dag, fik vi besked om at komme igen næste dag! Ja, ingen ting skulle være for let.

Vi havde et sted at sove hos søstrene, fik besøg af vores unge ven David som har stået i lære hos os for mange år siden og i dag arbejder han for International krigsforbryderdomstol (ICC/UN). Han havde sørget for, at vores bil var klar til at klare turen til Bouar. Fik lavet en aftale med Elysee, vores talsmand i Bangui, som har gjort så meget for at vi nu har papir på vores 4 ha jord og aftale med regeringen. Han har dog ønsket at gå på pension. Vi fik hilst på Davids chef, en englænder. Han er meget glad for David og ville gerne møde os. David er chauffør og ansvarlig for både biler og generator ICC.

Vores folk i Bouar ringede næsten hver dag, hvornår kan vi forvente I kommer? De var forstående og tålmodige, men blev også meget glade, da vi endelig ankom. Vi fik store knus og de hjalp med at bære alle vores kufferter og kasser ind.

På vejen til Bouar havde fader Benedykt ringet og inviteret til aftensmad og koncert. Han havde besøg af nogle amerikanere, som Mette gennem sine mange kontakter, har fået til at give penge og et borehul til Musikskolens vandforsyning. Benedykt ville gerne vise sin taknemmelighed. Vi fik et hurtigt bad inden vi kørte op til Musikskolen som ikke er så langt fra, hvor vi er.

Der var dejlig mad og hyggeligt selskab, og derefter en meget fin lille koncert af de ældste af skolens børn.

De næste dage er gået med at få pakket ud og lagt på plads, vi har holdt møde med vores folk og rost dem for deres gode arbejde, mens vi har været væk. Der er jordnødder, bønner og majs og grøntsager til vores daglige forbrug.

Vi har også fået lavet en aftale med en uddannet landbrugsmand, Daina Paul. Vi har kendt ham i mange år, og det har altid været hans ønske at kunne bruge sin uddannelse til at hjælpe sine landsmænd. Han blev hilst velkommen af vores folk her, og de er glade for at de skal dele ansvar og arbejde med ham. Vi er også taknemmelige for at kan få ham på holdet, forventer det giver et løft til mange ting.

I morgen mandag, starter børnehaven op igen. Med bare 15 børn. Stella og Evodie, som har været ansat et par år, kan ikke klare flere børn, og er heller ikke i stand til at arbejde selvstændigt. Mette og jeg vil være med på sidelinjen det meste af tiden. Det allerbedste ville være, hvis vi fik hjælp af en pædagog. Håber I alle vil hjælpe med at finde én der kan og vil bruge et par måneder, et par gange om året, til at give børnehaven et godt skub i den rigtige retning. Fortæl det til så mange som muligt, så dette arbejde bliver en succes. Der er så meget brug for at hjælpe børnene i dette land.

 Mens jeg har skrevet, har jeg lyttet til regnen. Næsten hele dagen har det bare væltet ned. Vi kan ikke rigtig få tøjet tørt på tørresnoren, så vi er rigtig glade for vores tørretumbler. Godt solenergi ikke koster noget!

Mange kærlige hilsener fra os her

Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Fredag d. 30-09-22

Kære venner.
Siden i går eftermiddags har vi været på vej. Fra Aalborg, Amsterdam og Nairobi. Her videre mod Bangui via Entebbe. Under indflyvningen til Entebbe blev et medlem af flybesætningen syg. Nu sidder vi her og venter. Det forlyder, at man vil flyve et nyt medlem ind fra Nairobi, men det er uklart om det bliver til mere flyvning i dag. Jeg sender lidt billeder. Her er fint og godt, men vi vil bare gerne videre. I skal nok høre mere. Kh fra Entebbe

Opdatering d. 30-09-22:

Sidste nyt fra Entebbe. Vi skal tilbage til Nairobi, over natte til søndag. Så fra Nairobi via Douala til Bangui. Vi er mange der nu sidder og får lidt mad. Nok 50 passagerer som altså skal kontakte deres familier og arbejde med disse rejsetider. Alle er ret frustrerende og Kenya Airways gør hvad de kan. Fortsættelse følger

Opdatering d. 01-10-2022

Kenya Airways aflyste vores forbindelse fra Entebbe til Bangui I går. Vi fik besked om at vi skulle tilbage til Nairobi for at overnatte. Næste forbindelse til Bangui er søndag via Douala. Kenya Airways viste sig fra deres aller dårligste, ved ikke at takle de problemer det var at ca 50 mennesker kom til Nairobi sen aften og havde brug for hotel. Det tog flere timer at finde hotel. I processen måtte vi aflevere vores pas, men ved 03-tiden var vi på hotel Panari. Efter 4 timers søvn fik vi dejlig morgen mad. Nu er vi ved at finde et sted hvor vi kan købe lidt tøj til at klare de næste par dage. I eftermiddag håber vi at tage en udflugt her i byen. Det hører I mere om. Lige nu er udmelding fra Kenya Airways, at vi skal herfra i morgen tidlig, men vi har ingen billetter. Vi har det alle godt, selvom det ikke var her vi havde planlagt at opholde os i flere dage.

Mange kærlige hilsner fra os 3 i Nairobi. Fortsættelse følger. 

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com 

 

Kirketerp 12.08.2022

Kære Venner

Dette brev kommer til jer her fra vores hjem i Danmark, hvor vi har været siden midt i juni.

Bent har fået scannet sit hoved, efter sit fald i Bouar, og det er helt normalt. Det var en dejlig besked og hans krop, især albuerne, er ved at være helet igen.

Vi nyder sol og varme, det er vi jo bedst til, og at have børn og børnebørn omkring os er en stor gave.

Vi er næsten dagligt i kontakt med vores folk på centeret i Bouar. De har også afviklet ferie, en ad gangen, så der hele tiden er nogen til at klare de daglige opgaver og holde opsyn med haven og markerne.

De fortæller at det regner rigtig meget, og at afgrøderne står fint.

 De er begyndt at tage majs, jordnødder og bønner. De har sat mange forskellige grøntsager og vi prøver også at se om vi kan få bomuld til at gro. Vi har prøvet et par gange med et lille stykke. Vi håber at kunne høste lidt mere så vi måske kan få det spundet og vævet. Så ser vi hvad det kan blive til. 

Bien, vores værkstedsleder, er tilbage fra sin ferie og der venter ham arbejde på Musikskolen. Fader Benedykt har været i Polen for at skaffe penge til det videre arbejde og har fået sendt en del materialer afsted som han gerne vil have kvalificeret hjælp til. Godt at vi kan hjælpe der, med at blive klar til opstart igen.

I Bangui, i hovedstaden, er der også kommet meget regn, og fordi det ligger ret lavt ved en stor flod, har der været store problemer med oversvømmelse. Det sker næsten hvert år. Flere og flere flytter længere væk fra floden. Den er heller ikke længere den altafgørende transportvej som den var før i tiden. I dag kommer langt de fleste været ind til byen via landevejen. Den er så heller ikke så god, men der arbejdes på at gøre den bedre.

Alle skoler lukker i her i denne tid hvor det regner allermest. Vi har også lukket børnehaven. Vi håber sådan at der findes en pædagog som vil hjælpe os med at få givet mere undervisning til personalet i børnehaven. De har nydt godt af Astrids tid, men de har brug for endnu mere. Pædagogik er ikke noget de har hørt om og der er heller ikke tradition for at give de små børn meget opmærksomhed og undervisning. Det er så dejligt at opleve hvor meget børnene forandrer sig når der bliver sat fokus på motorik og omsorg.

Vi gik glib af Generalforsamling i foråret. Vi savnede at se jer og derfor har vi lyst til at invitere jer på en lille uformel sammenkomst her i Kirketerp

LØRDAG D. 27 AUG KL. 12

Vi har frokost og senere kaffe og kage.

Hvis der er interesse, vil vi gerne fortælle og vise billeder fra det, som i alle er en stor del af og netop med til at give håb og glæde hos mange omkring vores center i Bouar.

Giv os lige besked om hvor mange i kommer, så vi kan være sikker på der er stole nok. Vi kan kontaktes på:

vbskindhoj@gmail.com

På forhåbentlig snarligt gensyn
Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com