Rejsenyt 2023

                                                                                                                          Kirketerp d. 19.12.2023

Kære alle 

Jeg vil begynde lige omkring de dage, hvor vi kørte til Bangui for at hente Niels og Peter. Turen gik godt for dem og deres bagage var med flyet. Hurra, det er det ikke hver gang! Vi skyndte os at køre hjemad, der var nok at tage fat på.               

Dagene flyver afsted, vi har mange ting der gerne skulle ordnes inden indvielse af centeret. Det skal jo helst tage sig bedst ud. Det nye tag på vagternes palliot, er blevet rigtig flot, og det er jo noget af det første man ser, når man kommer inden for vores port. Vi har også fået to flagstænger.

Mette, Hjalte og Magnus, er også i fuld gang. Mette fortsætter jo sin undervisning, samtidig med at hjælpe med praktiske ting. ”Drengene” som vi kalder dem, er bare helt fantastiske, så villige, fulde af gode ideer, og energi til at se det udført. Bien, vores snedker, ser dem over skulderen, han siger ikke så meget, men observerer. Han fik f.eks. lavet et fint hjerte i jern, malet rødt, der hvor vi havde et dæk over vores septiktank, og der ikke måtte parkeres på.

Hjalte og Magnus

Bien er inspireret og laver flot logo

Daniel, vores havemand, fik lært at bruge græstrimmeren. Det betød, at han hurtigt kunne slå græs og få ryddet store arealer. Han var meget stolt. Han er også god til at få afgrøder og have til at gro. Vi har haft dejlige grøntsager, og der er majs til børnenes grød.

Daniel lærer at bruge græstrimmeren

Det blev ved med at regne, længe efter det ellers er normalt. Det giver ekstra arbejde og begrænser nogle aktiviteter. F.eks. udendørs arbejde måtte vente og flere gange måtte vi spise indendørs.

Heldigvis kom tørtiden et par dage inden vores planlagte indvielse. Der var mange ting, der skulle laves for at vi kunne byde velkommen til mere end 50 inviterede. De fleste var fra Bouar. En enkelt minister fra Bangui blev inviteret, men da der ikke fulgte en pose penge med, valgte han ikke at komme.

Vi skulle have lavet et sted, hvor man kunne sidde i skygge. Det var et arbejde, der ikke kunne gøres ret mange dage før selve indvielsen. Vi kunne låne stole fra Musikskolen og de kom også med deres musikanlæg og mikrofoner. De havde lovet at stå for musikalsk underholdning mens folk samledes, synge nationalsang og opstille mikrofon til de mange talere.

Plads til musikken

Drengene lavede en fin talerstol, og hjalp at med overdække til de optrædende musikere og gæster. Vi klippede røde paphjerter og Biens fine skulptur blev sat op og fine planter omkring. Alt i alt, var rammerne sat til fest!

Plads i skyggen til de mange gæster

I det mere kulinariske hjørne af centeret, havde Samuel og jeg travlt med at planlægge menu for dagen. Selv om vi måske kan synes at det ikke var så vigtigt, må vi jo se det fra gæster og vores ansattes side. Der skulle mad, meget mad, og helst noget der ikke blev serveret til hverdag, nemlig KØD.

Vi havde slagtet mange høns, gjort dem klar og lagt i fryseren. Samuel købte kød, flere dage i træk, så vi kunne få de gode stykker, og lækkert tilbehør skulle der også være. Vi bagte kager, flere forskellige, så der var lidt til den søde tand. Den er nemlig ret udtalt.

Vi havde det meste klart onsdag aften, og så håbede vi at kunne få lavet det sidste inden kl. 11, hvor den officielle ankomst var. Heldigvis er det jo Afrika og det blev lidt senere.

Det var bevægende at lytte til de mange taler, fra det officielle Bouar, som roste vores aktiviteter på centeret og vores ansattes arbejde. Børnehavebørnene kom ind i deres fine uniformer, fik en mikrofon og så fremsagde de et par sætninger de havde lært på engelsk. Derefter sang de og alle klappede.

Børnehaven optræder

Officielle taler

Niels kom med en fin tale om hvordan foreningen var støttet herhjemme, hvordan vi havde mange der fulgte arbejdet via vores breve og billeder. Jeg fortalte, med mine simple franskkundkaber, om vores start i Bouar, takkede de mange der har hjulpet, borgmesteren for den fine grund og hvad vi ellers havde oplevet af godt og besværligt.

Niels afslørede en glasplade, der var lavet til at sætte på væggen, til at huske alle på hvad samarbejde kan bringe, mellem Danmark og Centralafrika. Den blev meget beundret. Den er siden blevet sat på plads på væggen.

Pladen afsløres

Vi havde inviteret ca 50, ikke alle kom, men flere sendte andre i deres sted. Det blev en fin dag, alle fik mere end nok at spise og drikke. De fleste gik hjem ved 16 tiden, kun musikskolen blev og gav en lille koncert for os. Dans, sang og hyggeligt samvær.

En af de ting vores ansatte havde talt om, da de hørte at vores formand ville komme og deltage, var om han i sin egenskab som præst, kunne holde gudstjeneste for os. Det ville Niels gerne, holdt endda 2 gange, og alle deltog og var meget glade. Vi har mange trosretninger blandt vores ansatte. Nok flest katolikker.

Gudstjeneste

Peter, (Pjotr) fra Polen som rejste med Niels, spillede og sang. Han kunne fint bruge vores danske sangbøger og noder.
Det eneste lille skår i glæden, bidrog jeg med. Mandag aften faldt jeg så uheldigt i køkkenet, at jeg brækkede noget i foden. Tirsdag kørte vi ud til vores venner fra FN, Bangladesh. De driver et fint hospital. Jeg fik taget røntgen, konstateret et brud og fik lagt gips.

En brækket fod, godt at vores venner fra FN er klar til at hjælpe

Vi har heldigvis en god forsikring, som straks vi kontaktede dem, fik mig på en mere direkte og komfortabel flyforbindelse hjem. Nu er jeg så i behandling herhjemme, med gips, må ikke lægge vægt på foden den næste 5-6 uger.

Tak for jeres støtte, både økonomisk, foldede hænder og opmuntrende beskeder. Dejligt at vide, at så mange af jer følger med på Facebook. Det er som om internet bliver dårligere i Afrika, og derfor kan vi ofte bare sende korte beskeder.

Vores ansatte sender mange hilsner til jer alle, en glædelig jul og tak for jeres hjælp til vores center og aktiviteter.

Også fra os, Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

            Bangui 28.11.2023

Kære alle

Det er længe siden i har hørt nyt her fra os, jeg håber mange af jer følger med på Facebook. Der har jeg haft bedre muligheder.

Af uforklarlige grunde virker vores netforbindelse ikke så godt i tiden. Messenger og andre af de sociale medier kan bruges til korte billeder og videoer. Her giver man regnen skylden, og det regner også meget endnu, selv om det er sidst på regntiden.

Vi har haft travlt. Det er blevet bestemt, at vi skal holde indvielse af centeret den 7. dec. Det betyder, at det hele gerne skal stå i fineste orden, gæster skal inviteres, planer for ceremonien etableres og en hel masse andre ting. Ting, som ikke giver de store problemer hjemme, men her bliver til en helt anden dimension. Bare det med at skaffe overdækning og stole til så mange mennesker, de skal jo helst sidde godt og i skygge.

Bespisning er et helt andet kapitel. Det er forventet, at der bliver serveret mad, masser af det! Vi har ikke de helt store muligheder, men vi vil gøre vores bedste. Stella og Evodie har lovet at hjælpe i køkkenet. Stellas ældste datter vil også komme og hjælpe. Vi har måtte købe et par store gryder, og vi låner stole hos musikskolen. Ingen forventer is til dessert, eller kolde drikkevarer. Vores køleskabe kommer på overarbejde alligevel.

Samuel er klar med kyllinger til indvielse

Bent og jeg er i Bangui lige nu. Niels Grymer kommer hertil i dag, håber vi. Vi har bedt meget for at turen hertil måtte gå godt, og at der ingen forsinkelser er. Det sidste vi har hørt er, at de er på vej fra Nairobi. 

Vi har været ude med invitationer i Bouar, og der bliver vi mødt med positive tilkendegivelser over vores arbejde og de projekter, vi har planlagt. Det er dejligt at blive anerkendt. Vi har haft Sylvain med. Han har hørt de pæne ord og har delt med de andre. Det har også givet energi og lyst til at vise centeret fra den bedste side.

Som noget af det første, tog vi taget ned på den lille paillot, lige ved porten og indgangen til centeret. Det var ved at være hullet og slidt. Derefter har Bien lavet en ny spærkonstruktion inden der blev lagt ny græs op. Alle kom i lørdags og hjalp. Inden, havde de brugt mange timer på at skære græs på vores egen grund.

De synes, at det nye tag er rigtigt fint og roser Bien for hans arbejde. Det er jo ikke sådan, de selv laver tag på husene, og alle kan se forskellen.

Den nye spærkonstruktion

Der skæres græs til taget

Vi har haft besøg af nogle amerikanere, som driver et stort projekt her. De har masser af udstyr og kompetence til at bore efter vand og sætter pumper op. De er lige startet med at bruge solarpumper fra Grundfos ude i landsbyerne. Det giver rent vand og arbejde til nogen, som bliver ansvarlige for at samle penge ind for det vand der bliver pumpet op. Det er deres løn. Vi håber at kunne lave noget samarbejde med dem i fremtiden.

Vore amerikanske gæster filmer solnedgangen fra vores have

Mette kom for at fortsætte undervisning. Hun har ikke fået arbejde endnu og valgte at komme og give endnu en omgang undervisning, og så kunne hun jo også hjælpe lidt med indvielse.

Hjalte og Magnus, to kvikke unge mænd, har valgt at afslutte deres Afrika rundtur med at komme til os. De har oplevet et helt andet Afrika end vi har her. De har masser af energi, og giver noget helt andet til vores ansatte og folk omkring os. Det at spille fodbold er meget populært, og det kan Hjalte og Magnus! Der bliver luret mange triks af, når de spiller.

Hjalte og Magnus

De har hjulpet med at sætte hegnet omkring gederne bedre fast. Det var blevet en helt vane, at når vi spiser middag, kom gederne op til os og ville spise med. Vi har igen haft besøg af veterinæren. Han har vaccineret gederne, og de ser ud til at trives. Vores høns derimod, er ikke så flinke. Vi har en høne som har 1 kylling. Hun vil ikke lade andre høns i fred. Sidst plukkede hun en hane til plukfisk inden vi fik ham reddet ud. Hun må nok komme i den lille hønsegård og være alene.

Mette har brugt tid i børnehaven, taler engelsk, lærer lidt om planlægning, giver gode råd om konflikthåndtering og andet. Der er 20 børn i børnehaven, og det går ret godt. De har stadig brug for oplæring og forståelse for den måde, vi gerne vil undervise på, men de gør et godt arbejde og børnene er lykkelige og glade. Der bliver gjort lidt ud af dagen når en af børnene har fødselsdag. Forleden dag fik de kage med lyserød glasur.

Træet forberedes i værkstedet

Den nye rutsjebane

Tak til alle jer, som har hjulpet med til at vi kan få en fin indvielse. At der kan blive mad nok til at bespise alle de mennesker der kommer og som vi gerne vil sige tak for deres hjælp til at vi er nået så langt, med byggeriet, med at få tilladelser og med at passe på centeret og se det som noget de kan forholde sig til og bruge i fremtiden.

Kærlig hilsen
Vera

Opdatering om aftenen d. 28. nov:
PS. Niels og Pjotr ankom planmæssigt til Bangui I dag. Alt ok, også deres bagage var med. 

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Bouar, d. 24-10-23

Vores kufferter er ankommet til Bangui. Vores ven, fader Benedykt, vil hente dem for os. Det bliver nok først fredag vi får dem. Så må vi se om indholdet er ok. En hel uge i varmen har ikke været godt.

Kh. Vera

Bouar, 22-10-2023

Kære alle,  

Her kommer lidt nyt fra os. Vi er ankommet til Bouar I går, turen gik godt og der var en lille velkomst komité. Vi havde hørt og håbet at vores kufferter ville komme fra Nairobi fredag eftermiddag. Vi tog ud i lufthavnen sammen med David, som også skulle se om der var kommet bagage til deres folk. Da vi kom, var det hurtigt at konstatere, at der ikke var nogen bagage. Der var tomt. Heller ikke meget lufthavnspersonale til at informere os. Vi fandt endelig én, der arbejder for Kenya Airways. Han sagde, at måske kom der noget søndag. Ja, måske! Med den besked besluttede vi at køre til Bouar. Vi havde så godt som intet ekstra tøj, og vi vidste jo, at de ventede på os. David lovede at holde øje med, om der kom bagage. Han fik vores bevis på tabt bagage og penge så han kunne købe benzin. Han ringede i dag , søndag, og fortalte, at han havde været i lufthavnen, men der var stadig ingen kufferter til os. Måske i morgen!

Morgenmad fra fryseren

Vi fik en god lang søvn, og i dag har vi plantet de fleste af de blomster, vi havde med fra Bangui. Man kan købe stiklinger af mange forskellige blomster, vi har ofte talt om at købe nogle, men har næsten altid bilen fuld af bagage. Denne gang var der plads, og det var med at gribe muligheden. Vores dagvagt hjalp med at gøre jorden klar og vande. Det har regnet i nat, og var temmelig overskyet så helt klart en god dag til at plante i.

Havearbejde

og en masse dejlige grøntsager

I eftermiddag kom Samuel, Sylvain og Bien. Vi havde bedt dem komme, så vi kunne få talt om tingene, der var sket mens vi var væk og få lagt planer for den næste tid. De gav udtryk for, at vi havde været væk længe. Også at de var kede af, at der har været tyveri. Der er blevet stjålet noget af vores hegn, men de havde fået rettet op på hegnet og repareret det. Vi taler om at finde nogle nye vagter, lidt yngre, så de bedre kan holde sig vågne om natten. Vi vil gerne finde et par stykker mere til at hjælpe med her på centeret. Gerne én der kan hjælpe Bien på værkstedet og en til at hjælpe Samuel med maden og rengøring. Børnehaven er i gang, 20 børn, de kunne nemt få flere, men det er fint for nu. Sylvain synes det går godt og alle forældre har betalt indtil jul. 

Der er snart modne guavafrugter

Landets situation er ikke den bedste for tiden. Der er et betalingsproblem mellem regeringen og olieselskaberne. Indtil det er kommet i orden, bliver der kun frigivet små mængder. Det er angiveligt også dét der er problemet mht Kenya Airways og den manglende bagage. De kan ikke tanke flyene i Bangui, og derfor flyver de med mindre vægt. Dette er til stor gene for rigtig mange. Her i Bouar er vi så tæt på grænsen til Cameroun, at vi får brændstof derfra. Det bliver spændende at se Børnehaven i funktion i morgen. Og så kan vi kun håbe og bede til at vores kufferter snart kommer. Der er reservedele til traktoren, nye bluser til både børn og voksne, og en hel masse andre ting som vi har brug for.

Bangui, 18-10-23

Kære alle.

Det blev nogle lange timer i Nairobi lufthavnen, men de er så søde og rare.

Vi var i lounge, hvor der er bløde stole, et par få sofaer, og masser af mad og drikke 24/7. I dag, onsdag, kom vi så på et fly til Bangui. Vi ankom midt på eftermiddagen og stor var vores overraskelse da det vidste sig, at der ikke var bagage med. Som til ingen af passagererne. Vi har bare en lille håndtaske.

Det lyder som om der kommer et fly med kufferter på fredag, men det er usikkert. Der er ingen flybrændstof her i Bangui. Også andre fly er aflyst. Vi må se, hvordan vi får det til at virke uden skiftetøj og de mest almindelige ting.

Vi mødte David i lufthavnen og han ville gerne køre for os, men han skulle også have to gæster som var kommet til ICC, international criminal Court. De havde heller ingen bagage, så de var meget utilfredse med situationen. Vi valgte at tage en taxa, som jo er ok siden vi ikke har nogle kufferter. Dette gør, at vi ikke kan komme til Bouar før kufferterne kommer. Det bliver de kede af.

Nå, dette var bare en lille situations rapport, så I ved, hvor vi er. Forhåbentlig kan vi snart fortælle om gode nyheder.

Mange kærlige hilsener fra Bangui

Amsterdam, 16-10-2023

Kære alle 

 Kirketerp den 26.06.2023

Kære alle 

Så er vi kommet hjem, godt og vel.

Denne gang uden ekstra ferie i Nairobi, dog en planlagt overnatning i lufthavnen. Det er lidt anstrengende at sove på en stol i 8 timer, men der er en meget fin lounge i Nairobi lufthavn, fine faciliteter og mad og drikke.
Vi kom planmæssigt videre til Amsterdam, trætte men overbevist om, at nu var det værste overstået. Her fik vi så turens første og eneste forsinkelse, godt 2 timer inden vi kunne flyve til København hvor min kære svoger hentede os, og vi fik en god nats søvn inden vi satte kursen mod Nordjylland.

Vi har hørt fra vores folk i Bouar. De kører videre med arbejdet i mark og have og børnehaven har endnu en uge inden de holder sommerferie. Børnene har lavet perleplader som vi har strøget, så de kan få dem med hjem når de holder sommerferie. Det er blevet en tradition og børnene er meget glade for det. De er ikke forvendt med legetøj og pynt. Vi er glade for, at kunne give dem en lille ting.

Græsplænen skal slås ofte i denne tid

Mette har haft et kamera med, et såkaldt vildt kamera. Det har været sat op for at holde øje med, hvem der kommer og går, især om natten. Vi har haft en anelse om at vagterne nok ikke holder sig vågne hele tiden og at der måske også blev ”solgt” vand. Vagterne vidste godt de blev filmet, men tænkte nok ikke, at det var så afslørende. Vi har haft mange samtaler om, hvor vigtigt det er at passe sit arbejde. Alt sammen med i Mettes undervisning. Det har været nyt at skulle forholde sig til at ”gå på arbejde” og gøre sig fortjent til en løn. Det kan virke underligt, at der ikke er flere små virksomheder, men fakta er, at der ikke er forståelse for at drive et firma, se fremad og forholde sig til indkøb og salg og meget mere. Vi ser, at der er lang vej før små virksomheder kan klare sig uden hjælp og få et overskud. Der er stor interesse for undervisning i netop ledelse og management.

Mette taler med vagter om nattens arbejde

Der kunne være arbejde nok til Mette til mange år frem i tiden, men der er ikke forståelse, hvor vi har søgt, at give penge til løn. Vi får at vide at vi skal ansætte lokale, men der findes ikke uddannede i netop denne genre og med disse kvalifikationer. I det hele taget er uddannelse en stor mangel i CAR. Vi ser med bekymring at regeringen ikke betaler løn til lærere, og at de derfor er nødt til at dyrke deres marker i stedet for at passe undervisning i skolen. Det gælder for al undervisning under regeringen.
Vi er taknemmelige over at flere af vores medlemmer har givet skolepenge til Stellas børn, så de nu er sikret skolegang på en privat skole.

Stella og hendes børn

Vi har lavet jordnøddesmør til brug i vores husholdning, men også som et eksempel på, hvad der kan laves af det som gror. Det er dog en lang proces, og Samuel var glad for Stella og Evodies hjælp. Det blev et godt resultat, som smagte godt på de nybagte boller.

Jordnødder bliver afskallet

Til sidst kværnes de gennem kødhakkeren.

Vores lille traktor havde fået problemer med koblingen, men med hjælp fra vores venner fra Peru kom den tilbage og var til stor hjælp med markarbejdet.
Vores gamle murer, Gabriel, kom og hjalp med at lave afløb for regnvand. Vores fine boldbane skulle ikke gerne skylle væk. De næste 3 mdr. regner det næsten hver dag, mere end jorden kan optage, så det er godt at få ledt det væk.

Vores traktor i marken

Gabriel igang med afløb for regnen

Den sidste dag fik vi besøg af EU-ambassadør i CAR. Vi har kendt ham et stykke tid, han er skotte, og er meget interesseret i det arbejde, vi har gang i. Han er meget fokuseret på situationen i CAR og gør et stort arbejde inden for de beføjelser han har. Han kom sammen med en minister, flere embedsmænd fra regeringen og fra det lokale embedsværk i Bouar. Det hele blev dækket af radio og journalister, som derved var med til at sætte fokus på vores center

Besøg af EU ambassadør

Vores ansatte og EU ambassadøren

Vi har kontakt så godt som hver dag. Nogle dage er det bare at vi lige siger hej og hvordan går det? Andre dage er der problemer og de skal have et godt råd til at takle det bedst muligt. Bien Venu er god til at klare det meste og har stor respekt blandt vores ansatte.
Lige nu tænker vi meget på Samuels kone og hendes sygdom. Hun har fået medicin til en måned, men medicin er ikke så godt så længe hun ammer deres lille pige. Vi håber og beder for den lille familie.​

Besøg af Samuel og familien

Min lille navnesøster, Samuels lille datter

Tak for jer! Foldede hænder og kærlige hilsner som kommer til os via Facebook og mails som er med til at give os kræfter til at klare varmen og holde ud når tingene ikke altid går som planlagt.

Kærligst,
Mette, Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Bouar 21.05.2023

Kære alle

I dag er der endelig lidt mere ro, og jeg kan få tid foran computeren.

Da vi kom hertil Bouar i søndags, blev vi hilst velkommen af flere af vores medarbejdere. Samuel, vores kok, var i gang med at lave aftensmad til os og Sylvain havde tændt for vandpumpen for at sikre der var vand nok i tanken.

Vi havde en fin tur, selv om vi kørte fra Bangui i regnvejr. Som I ved, må vi ikke filme i hovedstaden, men ellers kunne jeg vise hvordan vandet stod over fundamenterne i husene. Der kunne sejles i kano rundt mellem husene. Det gør ondt at se, hvordan landets hovedstad er i forfald. Vi hører om, hvor mange penge der er givet til veje og kloakering. Sundheden kunne forbedres betydelig, hvis ikke affald og kloakvand hobede sig op i gadebilledet.

Vejen hertil er nogenlunde, men næsten halvdelen er jordvej, og det holder ikke til en regnperiode. Der er lidt snak om at dette stykke måske bliver asfalteret, men det har der været planer om i flere år. Vi glæder os bare over, at vores gamle bil stadig kan klare turen og bringer os godt frem og tilbage.

Det var tydeligt, at regntiden er begyndt. Alt var grønt, og der er også grøntsager og frugt. Der var plantet jordnødder, majs og flere andre afgrøder er planlagt til at blive sået. Plæneklipperen er kommet frem, og græsset bliver slået næsten hver dag.

De første dage havde jeg mere end rigeligt at se til. Ud over at skulle få åbnet op hvor vi havde haft lukket ned mens vi var væk, pakket kufferterne ud og langt på plads, måtte jeg også tage mig af køkkenet og madlavning. Samuels kone havde fået det meget dårligt igen (hun er psykisk syg), og de havde ikke haft penge til at købe den medicin som kan holde hende stabil. Samuel fik penge til medicin, men uheldigvis fandtes der ikke noget af det, som hun helst skulle have. Heldigvis var den læge, som i sin tid har hjulpet, villig til at bestille noget. Det har taget sin tid, men nu er medicinen begyndt at virke, og hun kan igen klare at få de store børn i skole og passe sin lille datter på 3 mdr.

Samuel er nu tilbage her på centeret igen, og jeg har mere fri til andet end køkkentjansen.

Samuel og hans kone med deres lille datter

Min lille navnesøster

5 dejlige børn

Børnehaven har brug for hjælp. De 3 ansatte er ikke uddannet, så de kører lidt på autopilot og børnene bliver understimuleret. Det kan tydelig høres og ses. De må og skal have mere hjælp end jeg kan give dem, men lige nu må jeg være med. Flere af børnene skal begynde i skole efter sommer, og det er vigtigt, de bliver skoleklar.

Mette er startet med undervisning, måske sidste gang, da vi ikke har været i stand til at finde en løn til hende. Det er svært at forklare, at der ikke findes uddannede undervisere her i landet. Vores ansatte er derfor atter på skolebænken, nu hver eftermiddag.

Mette slapper af inden undervisning

Bent har nok at se til. Bien Venu er snedker og leder værkstedet, samtidig også den, der klarer det administrative mens vi er væk, har aflagt rapport og regnskab. Han har haft flere opgaver for en katolsk nonne, som driver en skole et stykke væk fra Bouar. Hun har hørt om Bien Venu og hans evner som snedker. Hun har flere reparationsopgaver og nye ting. Hun kommer med sine ideer og så må Bien Venu sætte de små grå i gang og finde en løsning. Det er han rigtig god til, og hun er meget tilfreds. Somme tider bliver det dog lidt for indviklet, og så må Bent komme ind med sin erfaring og ekspertise.

Bien Venu har haft lidt problemer med at se de små tal på tommestokken. Det hjalp at få et par læsebriller. Nu blev det helt tydeligt og interessen for at læse en bog steg betydeligt. Dejligt, når bare en lille ting som briller kan forandre så meget.

Et par læsebriller er til stor hjælp

Lige det med læsebriller, blev vi opmærksomme på i Bangui da vi rejste hjem. David, vores gode ven, fortalte at hans ældste datter, 18 år, havde briller men at de var blevet uklare og ridsede. Han havde forsøgt at købe nye til hende, men de kostede mere end han kunne klare. Mere end 600 kroner for et par almindelige læsebriller! Vi havde selvfølgelig et par med til hende fra DK, hvor de koster ca 50 kr. Hun blev meget glad, og nu kan hun igen følge med i skolen.

Bent holder øje med vores solceller. Det er vigtigt at holde øje med batteri og forbrug. Intet holder evigt, men når vi passer på ikke at dræne vores batterier helt i bund, holder de længere. 

Mathias har bygget mursten omkring de blå containere, som dannede vores første bolig, nu også kontor og lager for havearbejdet. Han startede inden vi rejste, men da han arbejder hos musikskolen alle hverdage, bliver det kun til lørdag formiddage. Nu er han imidlertid færdig. Det ser godt ud, men det bedste er nok, at det kan mærkes at solen ikke varmer så meget gennem mursten.

Endelig blev muren færdig

Vi mangler at få lagt afløb for regnvand. Vi har gjort en del, men da de gode murersvende er i arbejde på musikskolen har vi haft lidt svært ved at få hjælp. Det er nødvendigt da den stærke regn der kommer nu, ødelægger veje, legeplads ved børnehaven og vores nye fine boldbane. Der skal laves afløb og støttemur.

Vi kommer ikke til at kede os, der er masser af ting der skal gøres som bare venter på at vi sætter i gang. Efterhånden er der flere gode og dygtige medarbejdere her. Vi prøver, lidt efter lidt, at overgive opgaverne sammen med ansvar. Det er ret overvældende for de fleste, især at med ansvar ofte følger de mindre behagelige opgaver. Alle vil gerne være kaptajn, men ikke alle vil tage ansvar.

Herfra en varm og fugtig solskinsdag, sender vi jer mange kærlige hilsner. Tak for bøn og tanke.

Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Bouar 09.03.2023

Kære alle

Det er vist på tide i hører lidt fra mig her, selv om Mette er flink til at finde fine billeder til Facebook, ved jeg godt at det ikke er jer alle der ser dem.

Nu har vi været her godt og vel en måned, og vores tålmodighed er blevet sat vældigt på prøve.

Vi kom ind i landet på et stykke papir, der bare gav lov til at komme hertil, men at vi derefter skulle søge visum. Det har vi så gjort lige siden. Der er alle mulige og umulige problemer som forhindrer at man fra immigrationsmyndighederne giver os visum. Mest nok fordi vi har en aftale med regeringen om, at vi skal have gratis visum. ØV. Vi hører dog at andre organisationer også oplever problemer. Det er desværre ikke noget nyt. Det er en måde at få lidt ekstra,  når vi ikke skal betale for visum.

Heldigvis har vi vores gode ven, David, i Bangui som efterhånden har brugt en del tid på at holde gryden i kog, om man kan sige det her i varmen 😊

Vi har sendt flere stykker papir, som man har forlangt. Bl.a. skulle vi fortælle hvilken nationalitet, vi havde og hvilken ansættelse vi har her hos centeret i Bouar.

Endelig den 9. marts, fik vi så besked fra David at vi havde fået visum, 3 mdr. Det vil sige, at vi kan rejse hjem og komme tilbage på samme visum. Dejligt!

Vi har det varmt og godt, måske lidt for varmt, men dog til at holde ud. Vi venter på regn hver dag. Der er flere skyer, flere steder omkring os har det regnet. Det bliver dog ikke lige med det samme, at vi vil mærke den store forandring i temperaturen.

Heldigvis blæser det ikke så meget længere, og vi nyder at sidde i vores paillot om aftenen. Der er køligere og solnedgangen er utrolig smuk.

Solnedgang

Stella fra børnehaven er kommet tilbage til os efter sin mands død. Der er dog et større opgør med hendes svigerfamilie. De vil jage hende væk og beholde børnene, men de 3 store piger har sagt, at vil bo hos deres mor. De 2 yngste er 4 og 7 år. De har ikke så meget at skulle have sagt. Stella og hendes mand havde prioriteret at sende deres børn på privatskole. Nu er der ikke penge til det. Vi vil gerne hjælpe, men har ikke helt overblik over hvor mange penge det bliver til. Vi vil besøge den katolske skole hvor børnene er indskrevet. Stella er ved at finde et hus hun og børnene kan bo i.

Stella, Evodie og Sylvain sammen med børnehavebørnene

Vi har ikke sagt vi vil hjælpe, vil jo ikke så gerne sætte deres forhåbning op til noget vi ikke kan holde, men vi ser at pigerne ikke har mange chancer hvis de ikke kan gøre deres skolegang færdig. Rigtig mange piger får ikke nogen uddannelse. Stellas piger har fået en bedre undervisning end de fleste. Stellas mand var en god og kærlig mand og far som ønskede det bedste for sine børn. 

Sylvain og Evodie har hjulpet hinanden mens Stella har været væk, men de savner også, at der kommer lidt mere fokus på deres arbejde og ny inspiration. Vi håber meget at få hjælp til netop dette. Det er noget af det vigtigste arbejde, der udgår fra centeret.

Der er høns i hønsehuset igen. De sidste måtte vi opgive at holde liv i. Nu prøver vi med 3 nye høns. De ser dog ud til at klare sig godt. Vi har også fået en ged, vi kalder ham Mads. Den keder sig meget og er ret ulykkelig. Pedro har lovet at finde et par stykker mere. Det er efterhånden et pænt lille landbrug vi har her.

Vi håber også at komme i gang med sundhedskurser og tilbud om latriner. Der er et projekt som bliver kaldt WASH program. Det handler om vand, sanitet og sundhed. Vi ser flere små bygninger rundt om i byen,  som nok er latriner, men ingen benytter dem. Det kræver rigtig meget at fortælle og bevise at det forbedrer sundheden, hvis man har toilet faciliteter og bruger dem.

Det er bl.a. det vi gerne vil med vores undervisning, som vi håber snart bliver muligt. Det vil blive åbent for folk som vil komme for at lytte og lære, og vil vil forsøge at få alle til at indse vigtigheden af at grave et dybt hul, lave mursten og finde træ til spær og tag. Vi vil så hjælpe med at lave et cement dæk, som kan dække hullet og holdes rent. Det er dog de få der kan finde penge til tag. Mursten kan alle lave. Vi ser det som noget meget nyttigt at forbedre sundheden på denne måde og i den sidste ende vil det også betyde færre medicinudgifter for familierne.

Mette underviser flere gange dagligt. Hun har vores egne folk hver eftermiddag, den dygtigste del af dem. Om lørdage har vi vagterne til lidt intensiv læring. De griner og morer sig og der er ingen der er genert og ikke vil forsøge at bruge de få ord de har lært. Det kommer der sommetider nogle sjove historier ud af!

Der kommer også en ung man, Matara på 17, fra  Musikskolen. Han kommer hver formiddag. Han skulle egentlig gå i skole, men der er lige strejke blandt lærerne. Selv om de ikke officielt strejker, er det ofte der ikke er nogen undervisning alligevel. Han er blevet udtaget til  et uddannelsesophold i USA på et universitet for musikstuderende. Mette er noget bekymret for ham, da hans niveau er ret lavt. En af tingene at undre sig over, (ja der er mange) er hvorfor regeringen her i landet har opskrevet deres uddannelsesprogram således, at det fremgår at uddannelse er på højde med den vestlige verden. Det er langt fra sandt, men gør det muligt for elever at blive optaget i udlandet. Matara er en dygtig musiker, men det bliver svært for ham at klare de andre fag.

Matara

Mette og Matara

Vi har haft besøg af det team, som arbejder under Menneskerettigheder i Hagg. Vi kender den englænder, der står for det opsøgende team. De havde en mission her i nærheden og bad om lov til at sove hos os. De var 13 personer. Vi havde ikke senge til dem, men de ville bare gerne slå deres feltsenge op i klasseværelset. De fik så aftensmad og morgenmad.

Det var noget af en udfordring for Samuel, men han klarede det fint. Han sov her så han kunne være klar med morgenmad inden de skulle køre herfra. Det bliver ikke lyst før ved 6 tiden om morgenen, og de ville gerne afsted så tidligt som muligt.

De var fuld af beundring over vores sted her. De fik også indviet boldbanen. Bent havde lige sat basket ball net op inden de kom, så de nød at kunne ryste rejsetrætheden ud af kroppen med en gang boldspil. Storslået udsigt, fine faciliteter og dejlig mad. Og især fred og tryghed. Det var dejligt at blive rost for det, vi har opnået. Vi synes også selv vi er kommet langt, men somme tider er det godt når andre også kan se det.

Den nye basket ball kurv afprøves

Vi får rigtig meget hjælp af vores venner fra Peru. De er med FN her i landet. De er ingeniørtropper. De har lavet veje, bygget skole og sidst hjulpet med at genopbygge toldstationen på grænsen til Cameroun. Den blev sat i brand og flere af de lastbiler, der holdt der blev ødelagt. Det har været et stort arbejde men er snart færdigt. Vi har været glade for deres hjælp til fodboldbane, vores traktor er på deres værksted lige nu og i dag har Bent kørt vores bil derud. Vi opdagede den dryppede olie, ret meget. Udover deres hjælp har vi nydt godt af deres oberst som er blevet en rigtig god ven. Han kommer her ofte, blot for at komme lidt væk fra sine mange opgaver og slappe lidt af. Vi bliver ofte inviteret til frokost.

Vi glæder os til at se jer snart, tiden løber jo hurtig, og vi har lovet at komme hjem til generalforsamling. Det bliver holdt i Kirketerp i år, så vi håber I alle tilmelder jer,  så vi kan ses og personlig takke jer for al den hjælp I giver os, som betyder så meget for vores arbejde her. Vores ansatte siger ofte at vi skal takke jer og de beder for alle jer der er med i Hjerte for Afrika. De er bekymrede for jer, lige nu mest pga. krigen i Ukraine og de problemer det medfører, men de spørger også til den megen sne og kulde vi har i Danmark.

Herfra sender vi jer mange kærlige hilsener, Vera

PS. Jeg vil lige fortælle lidt om Samuel og hans situation. Det er også grunden til, at mit brev ikke er kommet afsted. Vi har brugt tid på at hjælpe ham og hans kone, gør det stadig, da det jo gør os forfærdeligt ondt at være vidne til. For knap 14 dag siden fødte hans kone en lille pige, hjemme hos dem selv, med Samuel som eneste hjælp. Det gik meget hurtigt, der var ikke tid til at hente hjælp eller køre på klinik.

Samuel i køkkenet

De første par dage gik det ok, vi besøgte dem og ser en meget lille pige, 2,5 kg, og en glad mor.

Herefter er det så bare gået ned af bakke og til sidst måtte de få hjælp. Hans kone har fået noget at sove på, hun kan slet ikke sove og hvile, hører stemmer og er urolig, og det er Samuel der må lægge babyen til brystet når hun græder.

Samuels kone har tidligere haft psykiske problemer og blevet behandlet, havde det godt indtil her efter fødslen. Der hvor hun er blevet behandlet tidligere vil man starte med at behandle igen. Der er bare lige en lille nyfødt som nok ikke vil have så godt af sin mors mælk hvis behandlingen starter.

Samuel har været her og passet sit arbejde noget af tiden, selv om vi kan mærke at han er meget påvirket af situationen. Han siger, det er godt at komme lidt væk, men er jo også bekymret. Vores ansatte her har besøgt dem og beder for dem. Psykisk sygdom her er ofte set som onde ånder, der angriber og mange er bange for de syge. Heldigvis har vi haft mulighed for at tale om det og der er stor forståelse for Samuel. Måske bliver de nødt til at stoppe amning og give flaske. Det er dog ikke en god løsning, det er meget dyrt at købe modermælkserstatning og svært at holde flasker rene. Og barnet kommer til at mangle antistoffer m.m.

Håber I, sammen med os, vil tænke på familien at der må findes en god løsning.  

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com