Rejsenyt 6, 2024: Besøg fra tidligere børnehavebørn

07-06-2024

Kære alle,
I denne tid plejer vi at have mange dage med regn og bulder og brag. Det har vi ikke, kun en masse mørke skyer, der ligger rundt om os, men ikke giver regn. Det er selvfølgelig en bekymrende faktor, og man taler om at afgrøder ikke vokser som de bør. Det er også meget varmt.

Disse træer plejer at være dækket af vand. Denne dam er med til at give vand til det store vandfald, der driver elektricitet til hovedstaden

Vi er jo heldige at vi kan vande fordi vi har masser af vand men i det lange løb er det jo ikke godt. Vi beder alle sammen om regn!

Vi har haft noget teaktræ liggende som vi gerne vil anvende. Vi har dog ikke værktøj til at skære så store emner. Bien havde hørt om én, der kunne save med en kædesav. Han kom og i løbet af et par timer fik vi savet vores planker. Nu skal vi så til lave nogle lidt finere møbler og brugskunst. Det er de meget interesseret i at få sat i gang.

Der saves planker med kædesav

Vi har haft delene til en karrusel liggende, men ikke rigtig haft tid til at få den sat op. Det gjorde Hjalte og Magnus. Den holdt bare ikke til så mange børn. Vi har nu sat den bedre fast og givet strenge instrukser om at der ikke må være så mange børn ad gangen.

“Ikke så mange børn” siger Stella

Vi har fået en ny hjælp i børnehaven. Habib, som er én af eleverne fra musikskolen. Han er ved at gøre sin gymnasieuddannelse færdig, måske i år eller næste. Men han vil gerne komme 3-4 gange om ugen. Børnene elsker at synge og når Habib spiller på klaveret er det bare ren fryd.

Vi har 13 børn i vores efter skoletidsprojekt. De er alle tidligere børnehavebørn. 

Helt tydeligt at de føler sig godt tilpas ved at komme ind i deres børnehave

Børnehaven lukker for sommeren den 28. juni. Sylvain har skrevet en invitation til forældrene om at komme og høre hvad deres børn har lært. Der er stor tilfredshed og de kommer gerne og er med den sidste dag.

Vi afvikler ferie for medarbejderne her i sommerferien. Alle har ret til 4 uger. Dvs. at de ikke er så mange igennem denne periode, men så må alle hjælpe til med at holde ukrudt nede og høste, hvad der bliver modent. En travl periode for dem.

Samuel laver lækker mad hver dag

Vi håber at komme igen når børnehaven åbner igen.
Alle medarbejdere sender mange hilsner til jer alle og takker for jeres hjælp og interesse.

Også kærlig hilsen fra os,
Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Rejsenyt 5, 2024: Opstart af SFO for tidligere børnehavebørn

Bouar 17.05.2024

Kære alle

Mange hilsner her fra Bouar.

Siden vi kom hertil for snart 3 uger siden, har vi ikke fået meget regn, selv om det kaldes ”regntid”, og det er ret varmt. Luftfugtigheden er dog ret høj, det har regnet før vi kom, så selv de herboende synes det er lummert og varmt.

Der er dog fugtighed nok til at afgrøderne spirer, jordnødder og majs er så småt ved at komme frem, og der er masser af ukrudt.

Selv om det er varmt, så leger børnene og drøner rundt på deres små trehjulede og de spiller basket ball. Det er nyt for dem, vi har lige taget en lille stander og net frem, der passer til små børn. De synes det er sjovt, selv om de ikke helt kender spillet.

Børnene spiller basket ball

 

 

Vi er så småt ved at starte vores efterskole program (SFO) for de børn, der har været børnehavebørn, men som nu går i skole. Sylvain har sendt bud til de forældre, der bor længere væk, dem der bor her omkring har sendt deres børn allerede. Sylvain mener, der vil komme mange børn i næste uge. De fleste skoler har 2 hold elever, formiddag og eftermiddag. Der er ikke skoler og lærere nok til alle de børn, der bor her i Bouar.

 

Det er sjovt at se disse børn igen, efter mere end 2 år. De har dog ikke glemt os, de kommer løbende og kaster sig i favnen og er tydeligt glade for at komme igen.

 

Dygtig skolepige. Hun går i 1. klasse nu.

Noget af det, som vi rigtig gerne vil hjælpe med, er at man kan udnytte de ressourcer, der findes og som kan give en familie et udkomme. Vi ser mange muligheder, men det er svært for dem at se det med vores øjne.

Derfor gjorde det mig rigtig glad at se ham, som jeg fik til at lave kurve komme på besøg og være meget glad. Well, han fortalte dog, at han havde mistet sin mor for en måneds tid siden. Der stod han jo så med et problem, vi var her ikke, han havde mange kurve lavet til mig, men havde brug for penge til begravelsen. Så han solgte mange kurve, her i byen. Til katolikkerne, men også til de lokale. Til samme pris som jeg køber til. Nu kunne han pludselig se hvordan det kunne hjælpe, og at det ikke kun var til mig han kunne sælge sine kurve. For et par år siden mistede han sin kone, da hun fødte deres 10ende barn. Pludselig stod han alene med mange børn og ingen penge. Jeg kunne nok give ham lidt til at klare den første tid, men fik ham til at lave kurve, og det har vist sig at være en stor hjælp til familien. Han er begyndt at oplære sine store børn, så det traditionelle kunsthåndværk ikke glemmes.

Der flettes kurve

En anden ting som også giver et billede af at noget af det vi siger falder i god jord, er opsparing. Vi har i mange år talt om, at hvis man lægger lidt penge til side, har man mulighed for at købe større ting. En cykel, en lommelygte eller en telefon.

George, en af vores vagter, er altid i pengeproblemer. Han har 3 små piger og har været ved at bygge hus i mere end 1 år. Sidste år fik vi ham til at lægge ca 100 kr til side. Det glemte han alt om. En af de gange vi talte med dem alle her via vores telefon, sagde George, at han var færdig med sit hus, men manglede penge til dør og vinduer.  Da huskede jeg ham på, at han jo havde penge i ”banken” hos os, og han kunne bare få dem af Bienvenu.

Whau, var der én, der blev glad. Han havde selv glemt alt om det og nu kunne han lige pludselig gøre sit hus færdig. Jeg håber, der er flere der vil huske hans glæde og lægge lidt til side.

Vi har haft rigtig travlt siden vi kom. Fik jo kun 1 måneds visum. Det har hængt over hovedet på os, at vi kun havde kort tid, og der var så meget vi måtte få fortalt. Det er ikke bare os, der har problemer med opholdstilladelse. Vores katolske venner og andre der kommer ude fra andre dele af verden oplever, at det er svært at få lov til at være her. Der går mange rygter, og vi ved ikke helt, hvad vi skal tro, men vores mand i Bangui har forsøgt at få en aftale i stand for os. Derfor kører vi til Bangui på mandag. Vi håber meget at få lov til at være her til den 7. juni, og måske opholdstilladelse. Vi kan ikke selv gøre meget, men må bede om, at der kommer en løsning.

Herfra ønskes i alle en glædelig pinse

Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Rejsenyt 4, 2024: Problemer på immigrationskontoret

Bouar, d. 04.05.2024

Kære alle,

Som nogle af jer har læst på vores Facebookside, er vi ankommet til Bouar i tirsdags.
Endelig fik vi visum og kunne bestille billetter, arrangere afhentning i lufthavnen i Bangui og overnatning hos søstrene. Der er meget der skal aftales. Denne flyvning var lidt speciel ved det, at vi planmæssigt ankom til Bangui efter mørkets frembrud kl 18.50.
Tidligere har det ikke været muligt at ankomme efter kl 17, fordi lufthavnen ikke havde lys på landingsbanen. Det er der nu.
Det var en forholdsvis nem flyvning, ingen forsinkelse og ingen overnatning.
Noel, vores mand i Bangui (han har taget over efter Elysee som er gået på pension) var i lufthavnen og David holdt lige ude på parkeringspladsen med en stor bil til alle vores 6 kufferter.

Noel, vores nye mand i Bangui

Vi havde bestilt overnatning til flere dage. Vi skulle have visum, var jo bare kommet ind på en indrejsetilladelse.
Lørdag morgen gik vi straks på immigrationskontoret. Nej, vores pas var stadig I lufthavnen, men de ville ikke give os visum. Siden der ikke var noget pas kunne vi lige så godt lade diskussionen vente.
Heldigvis kom Noel og vi fik en god snak med ham. Han er i gang med at søge om en permanent opholdstilladelse til os og fornyelse af vores samarbejde med ministeriet Plan.
Det er frygteligt varmt og fugtig i Bangui, selv de som bor der sukkede og viftede sig.
Søndag kunne vi slappe lidt af og nyde den fine korsang fra katedralen, der ligger lige ved gæstehjemmet.

Mandag tog vi igen til immigrationen, og her blev vi mødt med meget lidt hjælpsomhed. Selv om vi havde et brev fra udlændingeministeren om at vi skulle have visum gratis, i 2 mdr, ja så ville de ikke give os mere end 1 måned og vi skulle betale. Vi betalte, ville gerne videre og man må vælge sine kampe. Vi kunne hente vores pas om eftermiddagen.
Så kørte vi til transportministeriet. Vores kørekortet skulle fornyes. Her fik vi besked om, at når vi ikke havde permanent opholdstilladelse måtte vi betale. Ja, rigtig gættet, vi betalte. Der blev skrevet de relevante oplysninger, og vi betalte så godt halvdelen, derefter skulle vi så ind på et andet kontor, hvor vi skulle betale resten. Her skulle der tages billeder og underskrift. Men det var ikke helt efter bogen. Da vi jo ikke har denne opholdstilladelse, var det ikke lovligt at give os kørekortet. Hmm, den havde vi ikke set komme.
Heldigvis er dette sted drevet af Libanesere. Chefen for foretagendet kaldte os ind på sit kontor. Kiggede på vores papirer og så, at vi var danske. Han havde en onkel I København, havde besøgt ham der. Han ville gerne hjælpe os. Og vupti, så blev vi foreviget og fik et fint kørekort der gælder i 5 år.

Så tilbage til immigration. Først blev vi skældt ud, fordi vi kom for tidligt og derefter for at vi havde skrevet forkert information på den indrejsetilladelse, som de jo selv havde skrevet og sendt til os. Ja, igen tænkte de nok at kunne vride lidt flere penge ud af os. Men vi fastholdt, at det jo var dem, der skrev disse indrejsetilladelse, ikke os. Nå, øv. Tag jeres pas og forsvind.
Dvs., at vi nu kun har 4 uger at være her. Noel og David arbejder på at forlænge vores visum, men det er usikkert. Vi arbejder på højtryk for at nå så meget som muligt i den tid vi har.
Heldigvis har vi en flok dygtige medarbejdere her på centeret.

Onsdag morgen, sammen igen

Det var tydeligt, at vi var savnet. Og de bliver også lidt triste når de hører om vores mange problemer. Men de er klar til at tage fat.
I dag har vi haft møde om fremtiden og planlagt de næste skridt i forbindelse med flere aktiviteter.
Vi vil starte med at de større børn som har været i børnehaven, og som nu går i skole, kan komme og lege, lære og blive endnu bedre til klare livet og fremtiden. Vi har flere slags boldspil, puslespil, bøger og film. De kan også få lektiehjælp. Stella, Evodie og Sylvain er klar til at tage fat på denne opgave. Vi har kig på en ung mand, som vi i dag er blevet enige om at spørge om at arbejde med os.

Vi har også planer for kurser om sundhed og hjælp til latriner. Vores medarbejdere er klar til at hjælpe med at få lavet plancher, undervisningsmaterialer og få informationer ud til folk.
Der er nogle spændende og travle dage foran os. Vi håber disse problemer med visum er et udslag af en eller anden der har spist for mange citroner.

Tak til alle jer som kom til generalforsamlingen, så dejligt vi kunne ses. Herfra er de stadig begejstrede for at forbindelsen var god nok til at de kunne være på.
I morgen kommer de 7 børn som nogle af jer sponsorerer. Det er stort, at de kan gå i privatskole og modtage en noget bedre undervisning end de som går i regeringens skole. Tak fordi I vil være med til at give en ekstra indsats for disse børn.

Tak for bøn og tanke, for kærlige beskeder og likes. Det betyder alt sammen så meget for os.

Kærlig hilsen herfra
Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Rejsenyt 3, 2024: Hilsen fra flyet

 

26/04/2024

Kære alle.

Her på flyet i Paris, på vej til Bangui, sender jeg en hilsen til jer alle. Det ser ud til at flyet kommer planmæssigt afsted selv om der er rygter om strejke.
Det blev et længere ophold i Danmark, først pga min brækkede fod, der skulle hele. Da vi så følte, at jeg godt kunne klare turen, ja så kunne vi ikke få visum. Der var ikke nogen forklaring på, at man ikke ville give os indrejsetilladelse, men vores gode folk i Bangui gjorde, hvad de kunne. Vi har sendt mange dokumenter med mange oplysninger. For eksempel hvad hedder vores forældre og hvor mange børn har vi osv. Alt sammen noget vi har forklaret tidligere.

Vores kære medarbejdere i Bouar glæder sig nu til at se os. De har klaret arbejdet, selv om der har været bump på vejen. Vi måtte lige finde en måde at sende lønninger til dem. De har ikke endnu fået adgang til vores bankkonto, så godt Bienvenu har en konto vi kunne bruge.

Tak til jer, der har givet penge til Samuels kone. Hun har nu fået medicin, så der er ro i hendes hoved og hun igen kan klare at passe sine børn, mens Samuel arbejder.
Nu skal vi have gang i arbejdet med at få lavet noget undervisning omkring vores sundhed. Der er opgaver nok at tage fat på og det bliver spændende at se om befolkningen omkring os har lyst til at deltage.

Vi må bruge nogle dage i Bangui, kører nok ikke til Bouar før mandag eller tirsdag.
I skal nok høre mere og se nogle billeder.

Tak for alle jer, der deltog i generalforsamlingen. Det var dejligt at se så mange til vores 10 års jubilæum.
Tak for gode tanker og bøn for os, vores medarbejdere på centeret og for det fremtidige arbejde.

Mange kærlige hilsener
Bent og Vera

 

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Rejsenyt 2, 2024: Samuels kone er syg

 

Kirketerp 16.03.2024

Kære alle, 

Igen må i have et rejsebrev fra Kirketerp.

Med en god bedring i min fod og tanke for vores ansatte i Bouar, havde vi planlagt en kort tur til CAR den 15. marts.

Det er blevet udsat, fordi vi ikke har fået visum. Vi har søgt, som tidligere, men har ikke kunnet få indrejsetilladelse og visum. Vi har én, som plejer at søge disse tilladelser til os i Bangui, og han er også totalt uforstående. Han har i forbindelse med ansøgning truffet på flere NGO’er som også har søgt visum og fået afslag. Der er ingen forklaring!

Vi er selvfølgelig slået ud, havde pakket kufferne og sagt farvel, men vores ansatte på centeret, er endnu mere kede af det og mangler virkelig vores tilstedeværelse. Ikke fordi de ikke kan klare arbejdet, men fordi vi jo havde planlagt at starte nogle nye ting op.

Kufferterne er pakket og klar

En anden ting er også, at de ikke har penge til løn. Normalt kan vi bede banken om at udbetale til vores økonomiansvarlige, Bien Venu, men der er kommet en ny direktør, som vi ikke har nået at få god kontakt med.

Vi er glade for, at vi kan kommunikere med vores ansatte næsten hver dag.  De fortæller om børnene, som leger og lærer. De holder fødselsdag, noget som ellers ikke bliver fejret. De synger fødselsdagssang, får kage og mest af alt, bliver der sat fokus på barnet. Der er en stor kampagne i gang, UNICEF gør opmærksom på den ret hvert barn har på at have en fødselsattest. Det er et vigtigt dokument. I CAR har der været en del problemer om netop dette. Hvis barnet bliver født langt fra en by, hvor de kan få en fødselsattest, og så familien kommer senere og skal bruge én, ja så må de betale et meget stort beløb. Det er også en del af vores projekt med børnehaven at sikre børnene dette vigtige dokument.

Børnehavebørnene

Stella og børnehavebørn

Vi hører også, at der er gang i køkkenhaven, at de er ved at gøre klar til at så jordnødder, majs, bønner og andre afgrøder. Regntiden er startet så småt, og det er tid til at tænke på, hvad der skal plantes.

Der er godt gang i køkkenhaven

Der er også kommet et lille gedekid. En lille pige. Det er gode nyheder. Gederne spiser affald fra grøntsager og holder området fri for græs. Også vores høns klarer sig godt. Det giver mad til alle hver dag.

Det lille gedekid

Samuel har været en del fraværende, hans kone har haft det meget dårligt. Hun kom afsted til Bangui, vi hørte om et sted, hvor katolske nonner drev et hospital for folk med sindslidelser. Her har hun nu været i behandling og er i klar bedring. Da der ikke er offentlig sygesikring er det svært at finde så mange penge, som det koster. Hun er nu i bedring, men der er en stor regning, der skal betales. Det bliver også et stort problem at finde penge til fortsat behandling.

Samuels kone og lille datter

Hun har været i behandling flere gange, men hver gang bliver behandling afbrudt, fordi de ikke har penge til at købe medicin. Og så bliver hun så syg, at Samuel ikke kan passe sit arbejde på centeret, og det går i høj grad ud over deres børn. Den ældste pige har måtte blive hjemme og passe mor og lillesøster.

Bien Venu har haft nok med at hjælpe på Musikskolen. Der har de haft flere volontører og haft brug for hans hjælp til forskelligt tømrerarbejde. Han er rigtig dygtig og klarer fint mange opgaver. Hvis han er i tvivl kalder han op til os og beder om Bents hjælp.

Vi er glade for, at når systemet svigter, og vi ikke kan rejse som vi har planlagt, kan arbejdet stadig fortsætte. Der hvor det bliver svært for dem, er når nye ting skal startes op og sættes i gang. Derfor håber vi snart det bliver muligt at rejse igen.

Glædelig påske, håber at se mange til generalforsamling den 13. april.

Bent og Vera

Rejsenyt 1, 2024: Sandstøv fra Sahara og en ged på fri fod

Kirketerp 28.02.2024

Kære alle
I skal have lidt nyheder fra CAR, selv om det er lidt på anden hånd. Vi er i daglig kontakt med centeret i Bouar og billederne herunder har vi fået tilsendt af Bien Venue og Sylvain, efter vi er rejst hjem. Vi er stadig hjemme, selv om jeg nu har fået gips af og er begyndt på genoptræning. Det går godt fremad, jeg mærker bedring hver dag.

I Bouar har de haft den årlige tid med storm og sand i luften. Harmattan, sandstøv fra Sahara. I Bouar kalder de det Miagaro, jeg ved ikke hvorfor, måske fordi der er en by nordpå der hedder sådan. Det er ret ubehageligt, alt bliver støvet og meget tørt. Heldigvis har vi masser af vand i brønden, så vi kan dyrke grøntsager til vores mad. Men nu er det slut, og så varer det ikke længe før regntiden så småt begynder.

Græsmåtter sat for at give læ for den kraftige blæst

Grøntsager fra haven

Efter jul og nytår er børnene tilbage i børnehaven igen. Vi har ca. 20 børn nu. Det går rigtig fint, de kan sagtens være flere. Det håber vi, der bliver efter sommerferien. Måske 30 børn. Der er mange forældre, der gerne vil have deres børn i børnehaven. De ser, hvad det betyder for børnene, og hvordan de bliver klar til at starte i skole.

 

Evodie, Stella, Sylvain, Habib og Pjotr laver opvisning med børnehavebørnene for forældrene til juleafslutning

 

De 3 ansatte har selv lært meget, og de ser frem til at lære endnu mere, som kan give dem inspiration og forståelse for små børn. De leger og synger med børnene, spiller bold, lærer at gynge og ikke mindst Legoklodserne er populære. At vaske hænder efter toiletbesøg og inden der skal spises, er noget børnene hurtigt lærer og forhåbentligt aldrig glemmer. De bliver også gode til at deles om legetøj, lege sammen og være stille og lytte, når der bliver læst historie for dem.

Børnehaven, stilletid mens Evodie læser historie

Stella med børnehavebørnene   

Bien og Mathias har haft travlt på værkstedet, bl.a. lavet døre til Musikskolen. Det er godt, vi kan hjælpe hinanden. Bien er god til snedkerarbejde, og der bliver ofte kaldt på ham. Fader Benedykt er til gengæld en god hjælp når vi f.eks. ikke kan få banken til at samarbejde og Bien mangler penge til at betale lønninger. Han er også flink til at køre for os og vores volontører når vi har brug for det.

Bien Venue på værkstedet, i gang med døre

Fine taburetter Bien Venue har lavet ud fra gamle ryglæn fra stole

Samuel laver mad til medarbejderne og koger grød til børnene hver dag. Han har købt store mængder sesamfrø. Lige i disse dage høstes frøene, og så er det billigst og bedst. Han vasker og tørrer frøene, så de kan gemmes. Forhåbentlig har vi nok til at berige børnenes grød hele året. Samuels kone, som jo har haft en del problemer, hun er psykisk syg, er igen blevet meget dårlig. De har 5 børn, den mindste er knapt 1 år. Vi har fundet en læge i Bangui, der sammen med nogle katolske søstre, driver et hospital for folk med psykiske lidelser. Samuels kone er der lige nu, og vi håber, at hun kan få den rigtige hjælp. Det er bare dyrt, dels at komme til hovedstaden, blive indlagt og få medicin. Der er jo ingen offentlig sygekasse. Det påvirker Samuel rigtig meget, også hans børn. Vi håber og beder for, at der må findes hjælp.

Samuels kone og lille datter

Vi er meget taknemmelige ved den kontakt vi har med vores medarbejdere. Enten ringer de, eller også gør vi. Det betyder meget for os alle, at vi kan snakke sammen og de kan få hjælp til at takle de problemer, der kommer hen ad vejen. Heldigvis er internettet nogenlunde. Forleden var en af vores geder stukket af. Den blev fanget og Bien måtte betale nogen for at have fanget og passet den. Han ville så høre os, om ikke vi var enige i, at den vagt som ikke havde passet på, skulle vide at det var en alvorlig fejl og have en skriftlig advarsel. Det er noget vi meget sjældent gør brug af, men det er godt at høre, at de tager sagen alvorligt.

Vi håber snart at kunne komme tilbage, så vi kan sætte gang i nogle af de aktiviteter vi ved kan betyde meget for befolkningen.

Mange kærlige hilsener fra vores medarbejdere i Bouar og os her i Danmark.

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com