Rejsenyt 4, 2026: Travlhed på den gode måde – som altid

Bangui den 25. marts 2026

Kære alle 

Lige her, med kufferterne pakket og lufthavnen i sigte, skal i have sidste nyt herfra.
Vi har haft travlt, det synes jeg altid vi har, men det har været en god slags travlhed.

Fordi der ikke rigtig er kommet regn endnu, så har Daniel ikke startet med at så. Han havde gjort klar, men han har ikke kræfter til at klargøre store marker. Derfor fik Bent gang i vores lille traktor og sammen fik de harvet et meget større stykke. Der er dog stadig meget, der skal gøres med hånd, og vi kan se, at Daniel ikke kan overkomme mere.  Derfor har vi fået en ekstra vagt og frigjort Roselyn som var vagt. Han er altid glad og villig. Daniel er glad for at få ekstra hjælp i marker og have.

Daniel og Bent i marken

En af dagene, Bent og Daniel var kørt længst væk med traktoren, gik den i stå og de kunne ikke starte den igen.
Vi har fundet en ung mekaniker, som har lavet vores bil så den ikke lækker olie. Bent bad mig ringe til ham, om han kunne komme og hjælpe. Han kom med det samme, skruede og luftede lidt ud. Den ville stadig ikke, så fik den en lille slat benzin, og så kørte den som en symaskine. Den mekaniker kommer til at blive en stor hjælp i fremtiden.

Vores søde, dygtige og meget hjælpsomme mekaniker

En anden af vagterne ville gerne stoppe med at arbejde hos os. Han bor langt væk og havde fået noget andet arbejde tættere på. Vi snakkede om at finde 2 nye vagter, som kunne passe ind. Efter flere havde søgt, men ikke kunne finde ud af at komme til tiden, var vi ret presset. Men Daniel fortalte om en nabo, som havde sagt han gerne ville arbejde hvor Daniel arbejdede. Uheldigvis var denne mand rejst nordpå, da hans far var syg og døde. Daniel kontaktede ham og han sagde ja til jobbet. Han kom i fredags og mødte os og vi følte os godt tilpas med at ansætte ham, på prøve.

Bent har haft travlt på Musikskolen, hvor arbejdet kræver hans indsats og vejledning til Pierre. Heldigvis kan Pierre ringe til os, når han har udfordringer, og tingene ikke altid vender til hans fordel.

Arbejdet på musikskolen fortsætter

Det har også været dejligt at lave marmelade og især mango chutney.  De kan alle godt lide dette stærke og samtidig søde tilbehør til især indiske retter. Det er bare ret tidskrævende at skrælle og findele mangoer, så alle der havde lidt tid kom ind i køkkenet og gik i gang. De var også alle med på at smage. Mere salt, mere chili, lidt mere eddike og sådan kunne de prøve den ene skefuld efter den anden.

Bien smager på mango chutney

I dag er det Sylvains 50 års fødselsdag. Han er noget utilfreds med, at vi ikke er der til at fejre ham, men vi har lagt en konvolut med lidt penge og Samuel vil lave en ekstra god middag til alle.

Vi kørte fra Bouar i mandags, i vores egen bil. Den kørte upåklageligt, ingen problemer, men vejen er så urimelig dårlig. Turen tog mere end 9 timer.
Nu er vi så på vej hjem. Dette kommer måske før vi lander i Danmark.

Vi håber, at rigtig mange vil komme til generalforsamling den 19. april i Margrethe kirken.
Vi vil gerne personligt sige TAK for alt i hjælper os med, for bøn og tanker der går til os. Og TAK for hver lille hilsen i skriver enten her på rejsebrev eller på vores mail. Det betyder meget at vide i er med os.

De kærligste hilsner fra os her i Banguis varme.

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Rejsenyt 3, 2026: Ananas i haven og travlhed på markerne

Bouar d. 18 marts 2026

Kære alle.

Vi stod op til den smukkeste morgen, skyer der lå lavere end bjergkæden der omgiver os. Solen var allerede højt på himlen.

Lave skyr med bjergene omkring os

Jo, vist er her varmt, og i disse dage, stor luftfugtighed. Det har regnet omkring os, men vi har kun fået nogle få dråber. Men, den er på vej, den livsgivende og gode grøderegn. Daniel er klar til at så markerne til med majs, jordnødder, bønner og meget mere. Bent har fået gang i vores lille traktor og sammen med Daniel, har de forberedt jorden.

Daniel kører med traktoren

For første gang mens vi har haft stedet her, er der ananas i haven. Det er helt klart Daniels fortjeneste, han har passet dem, sørget for masser af vand og god jord. Det var et stort øjeblik da vi kunne smage den første.

Den første Ananas på centret

I børnehaven bliver der leget. Dukkerne får ordnet hår, plastik gryder og tilbehør bliver også brugt. Jeg havde en lille plastik model af et påskeæg til hama perler. Børnene elsker dem. De har hver lavet et påskeæg, de er blevet hængt op i det store legerum og pynter så fint. Den sidste dag inden påske ferien får de dem med hjem.

Påskeæggene er blevet hængt op

Stella har læst om påske og de har talt om hvorfor vi fejrer påske. I disse dage fejrer muslimer afslutning på ramadan. Her i landet er fredag erklæret fridag.

Bent har haft travlt på Musikskolen. Næsten hver eneste dag har han været der, ofte sammen med Bien Venu og Mathias. Benedykt havde bestilt et trappeværn til skole bygningen. Den er jo i flere etager og nu var de så klar til at fjerne de planker, der har fungeret som sikkerhed, så at ingen skulle falde ned. Det er blevet så fint. Bent har hjulpet Bien Venu med at måle op og tilrette, mens Bien Venu har designet og svejset.

Trappeværn til musikskolen

Der er stadig meget arbejde for Bent mht byggeriet af koncertsalen. Det går godt fremad, men uden hans hjælp gik det ikke. Bent har heldigvis også god hjælp af Jens Andersen, hans tidligere kollega, som han kan kontakte i Danmark. Benedykt ser ikke helt hvor meget og hvor kompliceret byggeriet er, men følger byggeriet fra sidelinjen. Pierre, en af vores dygtige medarbejdere som arbejdede med os i den lutherske kirke, er formand på dette kæmpe byggeri. Ham og Bent forstår hinanden og arbejder godt sammen.

I forbindelse med byggeriet af Musikskolen bliver der en del arbejde til vores værksted. Langt mere end 100 planker er der blevet høvlet for at lave støbeforme, og der er brug for stadig flere.

 

 

Høvlspåner i massevis fra de mange planker til musikskolen

De færdige planker bliver hentet med det samme

Bent viser hvordan man måler op til trapper

Her i tørtid, som jo nu er på 5. måned, bugner træerne med mangoer. Vi har mange træer her og vi har travlt med at lave marmelade og mango chutney. Noget alle elsker og glædes ved, når sæsonen er forbi. Vi spiser frugtsalat med frisk mango og bager kager. Kun fantasien sætter grænser for hvad vi kan bruge de mange frugter til.

Mango chutney

Vi har haft besøg af nogle af vores sponsor børn. Især var vi glade for at se Direlle. Hun har været syg, klarer sig dårligt i skolen og var nok blevet sendt ud i en landsby for at dø, hvis vi ikke havde haft den tætte kontakt til familien. Hun er Sylvains niece. Det var godt at se hende, vi havde vitaminer med til hende og har aftalt hun kommer hertil 3-4 gange om ugen.

Om en uge skal vi rejse hjem. Der er meget vi gerne vil prøve at nå. Vi er taknemmelige for, at vi har kræfter og helbred.

De kærligste hilsner herfra!

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Rejsenyt 2, 2026: Ny kværn til centret

Bouar d 8. Marts 2026

Kære alle,   

Vi tog af sted fra Danmark i lørdags, i kulde og stadig med lidt sne. Her i CAR er vi til gengæld ankommet til helt andre temperaturer. Om dagen ligger varmen omkring 35–40 grader. Det er stadig meget tørt, det har kun regnet én gang, og det er langt fra nok til at holde støvet nede.

 

Vi måtte blive i Bangui en dag længere end planlagt pga. visum. Tidligere har vi kunnet købe et visum til 30 dage i lufthavnen. Det er nu lavet om.
Vi måtte møde op hos immigrationen i mandags, hvor vi skulle udfylde en masse formularer og aflevere billeder og en kopi af vores aftale med regeringen. Denne aftale giver os ret til gratis visum. Det gjorde vi meget opmærksom på.

Vi fik at vide, at vi kunne hente vores pas den næste dag et andet sted, som vi ikke kendte til.

Efter at have spurgt ind til det og ikke rigtig fået svar, gik vi tilbage til vores taxachauffør, som vi altid bruger, når vi er i Bangui. Han mente at vide, hvor vi skulle hente passene. Da vi kom dertil, fik vi noget andet at vide. De mente, at vores pas kunne hentes ikke så langt fra immigrationen.

Ok, tilbage igen. Der fandt vi et nyoprettet kontor. Meget fint, med specielle kameraer og scannere og en masse ansatte. En sød dame spurgte efter vores navne og sagde, at vi skulle komme tilbage om eftermiddagen inden kl. 16. Og ved I hvad? Vi kom i god tid, kl. 14.30, og kl. 15.56 fik vi vores pas tilbage med et meget fint visum trykt i passet – og helt gratis! Jublen ville ingen ende tage.

Det nye visum

Så var vi klar til at køre mod Bouar den næste dag.
Vejen hertil er jo som den er. Ikke ret meget dårligere og heller ikke bedre. Men Benedykt har en stor tung fod, så vi var hos vores kære medarbejdere allerede kl 14.30. Efter mange knus og kram, fik vi bagagen ind.

Vi skulle nok skynde os lidt, mente Bien og Sylvain. Når solen går ned, slår relæet fra. De nye batterier vi satte op sidste gang, er ikke gode. De kan ikke holde spændingen når solen går ned. Det er så ærgerligt, men det var jo det bedste vi kunne få.

Så nu sidder vi med pandelampe og læser lidt. Det bliver til en kort aften, for man bliver lidt søvnig i dette halvmørke.

Vi har længe talt om, at sende en container, men det er ret dyrt, og der er meget administration omkring at få tilladelse til import. Men nu kan vi se, at det give god mening at prøve at finde penge og kræfter.

I går måtte Bent op på musikskolen, han var ventet med længsel. De er i fuld gang med koncertsalen, og det er kun for de indviede at klare den opgave. Det bliver rigtig godt, men der er mange ting der skal passe og måles, for at sikre at konstruktionen er korrekt.

Arbejdet på musikskolen fortsætter

Her på centeret fik jeg  hjælp af Bien og Mathias, og til sidst kom de alle for at kigge og hjælpe, med at sætte den nye kornmølle op, som vi havde med i kufferterne. Inden vi kom, havde de forberedt en plads, støbt et bord til at gøre den fast på.

Det var så dejligt at opleve, hvordan alle tog del i opgaven, og at se deres glæde og overraskelse, da majskernerne blev hældt i, og det fineste mel kom ud – helt uden benzinmotor!

Vi fik prøvet den godt af, først med majs, så hvede og til sidst kaffe. Det var dagens store oplevelse. Det bliver meget nemmere for Samuel at kværne majs til børnenes grød, og samtidig bevarer vi alle næringsstofferne.
Alle siger mange TAK for julegaven!

Der var også lidt plads til et par dukker.

Hannah har givet dem fint tøj på, ordnet hår og givet dem navne.

En af vores vagter kom med et brev i går, inden han gik hjem.  Det var en opsigelse.  Det var ikke hans mening at komme mere. Vi blev noget overraskende, spurgte om han var utilfreds, men det var han ikke. I dag har han afleveret hvad han havde, der tilhører centeret, fået sin rest løn, og gået hjem. Det sætter os lidt i bekneb for vagter. Vi skal helst have 5, for at det kan gå op med en rimelig vagtplan. Vi synes stadig de har lange vagter.

Vi ber for, at der kan findes en, der vil træde ind i dette fællesskab og arbejde sammen med resten af teamet.  Vi synes vi har et godt sammenhold blandt vores medarbejdere, det vil vi gerne bevare.

Herfra sender vi mange kærlige hilsner. Tak for bøn og de tanker i sender vores vej.

De kærligste hilsner Bent og Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Rejsenyt 1, 2026: Nytårshilsen fra Bouar

Kirketerp 09.01.2026

Kære alle,

”Godt nytår til jer alle” skulle jeg hilse og sige!

Vi fik en god snak med alle medarbejdere d. 30. dec. De var alle glade, der var nogenlunde ro igen efter valget til landets præsident, som blev afholdt d. 28. dec. De havde ikke hørt resultatet, officielt vil det først komme d. 5. jan. Der er ikke de store overraskelser mht. hvem der har vundet. Nok har der været opposition, men der er ikke stor sandsynlighed for at den siddende præsident ikke vinder, så længe han får hjælp til at blive siddende.

De havde alle holdt nogle dage fri, men nu var de ved at gøre klar i børnehaven til opstart d. 5. jan. Bien og Mathias havde fået en stor bestilling på at høvle en masse planker til Musikskolen. Hele værkstedet var fyldt op.

Vi håber også at alle børnene igen kan komme i børnehave. Dem som bor længst væk, har forældrene holdt hjemme. Pga. valget har der været mere politi og militær i byen, for at holde ro og orden. Alle ved jo af bitter erfaring, at der hurtigt kan komme uroligheder i forbindelse med valg.

Ude i haven er der kommet de fineste ananas frem. Hver gang vi har købt ananas, har Daniel sat toppen i jorden, og nu er de snart klar til at blive spist.

Det er begyndt at blæse, denne vind fra nord med sandstøv, som de kalder Maigaro. Den kommer hvert år i denne tid, tør, kold og blæsende. Alle beskytter sig, og det er ikke nemt at holde jorden fugtig, så der kan gro meget spiseligt. Vi kan dog se på billederne, at der gror noget i vores højbede. Heldigvis har vi rigeligt vand, og Daniel husker alle på at vande flere gange om dagen.

Daniel har været væk hele december. Pastor Daina, vist den sidste af de første præster, der blev uddannet på det lutherske præsteseminarie, døde i slutningen af nov.  Pastor Daina, som vi har kendt i mange år, var Daniels far. Dvs. Daniels egen far, pastor Dainas bror, var død da Daniel var ret lille. Han har altid betragtet Pastor Daina som sin far. Derfor har han også været hos familien i denne svære tid.

Alle har hjulpet med at holde haven i gang, vandet og luget, det er jo mad til dem alle, der gror!

Samuel sørger for, at der bliver lavet god og sund mad hver dag. Det er så vigtigt at spise sundt, det holder mange sygdomme væk.

Ved juleafslutningen for børnehaven fortalte Samuel de fremmødte forældre om den grød og de små snaks, han laver til børnene. Hvor vigtigt det er at børn får god og nærende mad, og at de selv kunne lave noget af det hjemme til hele familien. Det er så vigtigt, at vi formidler gode vaner og sund kost.

På nuværende tidspunkt har vi ikke mulighed for at afholde reelle kurser. Det har endnu ikke været muligt at finde én, der kunne varetage denne opgave. Derfor er personalet i børnehaven klar til at formidle deres viden om bedre og sundere livsstil til forældrene, når de kommer for at se og høre hvor dygtige deres børn er. Det er dejligt at se, hvor stolte forældrene er over alt det nye børnene lærer. Det er også inspirerende for vores ansatte personale. De får meget ros!

Herfra Kirketerp sender vi også vores nytårshilsen til jer. Tak for 2025, tak til jer alle for økonomisk støtte, julegave, foldede hænder og kærlige tanker for os og vores medarbejdere i Bouar.

Vera