Rejsenyt 24, marts 2019

Kære alle                                                                                        Bouar 18.03.2019

Så har vi ikke mange dage tilbage inden vi skal køre herfra og til Bangui, for at flyve hjem. Vi glæder os til at se så mange som muligt til generalforsamling! Vi har meget at fortælle og mange billeder som I ikke har set.  

Vi havde en dejlig dag i søndags til rejsegilde. Tobias hjalp med at stege kød oppe på murstenene, det passede fint at de kunne brændes og geden steges et og samme sted. Det blev dejligt mørt og smagte skønt. Det var et stort arbejde at holde ilden ved lige, det startede vi med allerede lørdag morgen, men om natten var Bent oppe nogle timer for at hjælpe Pedro og Bertram med at fyre. Det er tungt og varmt at slæbe store tunge træstykker ind i de smalle gange der er lavet i den ovn vi bygger op med mursten. Temperaturen må helst ikke falde, men skal stige til luften over ovnen er helt rødglødende.

Nu er vi ved at have pillet alle de brændte sten ned og sorteret dem. Der er enkelte der må brændes igen, men de fleste er fine og skal bruges til facade mur rundt om centerbygningen. Det skal Pierre snarest i gang med.

Tobias er ved at være hele vejen rundt om vores 4 hektar jord med at rydde og sætte af, der hvor der skal graves huller til rør, der skal bære hegnet. Der er mange huller og mange rør som allerede er blevet støbt ned. Vi har også indkøbt hegnstråd m.m. Pierre har erfaring med at lave et sådant hegn, så det skal han også holde gang i mens vi er væk. Det er så godt, at der nu er sat afgrænsning på, hvor vores grund går til. Så kan vi begynde at få plantet nogle afgrøder der kan give os et tilskud til vores kost. I første omgang bliver det jordnødder, majs og bønner. Jeg har lavet mange glas marmelade. En af vores vagter har plukket mangoer til mig. De er ikke helt modne, men det bliver alligevel til dejlig marmelade og mango chutney

Vi har også fået startet på at lave port og dør til at sætte i der, hvor muren er. Vagterne har ikke været så begejstrede for det store hul, som der ikke kunne lukkes. Nu kan de se, hvordan vi har tænkt at lave port og dør og det er de helt tilfreds med.

En af de ting vi nok ikke kan lukke ude er slanger, og dem har vi bare mange af. Jeg tror mindst der er blevet slået mere end 10 slanger ihjel siden vi begyndte at rydde græs og buske. De fleste spiser vagterne, kun de helt små bliver smidt i vores affaldshul. Der er flere slags, nogle af dem kender vi, andre ikke, men her slår de dem alle ihjel. Vi er heller ikke sikre på om de er giftige eller harmløse og tager ingen chancer. Heldigvis bliver de uden for, kun har vi haft en lille slange inde under køkkenbordet, men det er jo næsten også ude. Det er jo åbent køkken vi har, mellem de to containere. Her har vi også et par mus som piler rundt mens vi spiser aftensmad. De spiser de insekter der samler sig i lysskæret fra lampen. Man ellers holder de sig fra vores mad. Vi har sat fælder op men dem render de uden om.

I næste uge må vi få pakket vores ting sammen, få sat det væk der ikke kan tåle at blive vådt. Vi må skabe plads i en container til værktøj og materialer til Pierre og hans folk at arbejde med mens vi er væk. Det har regnet omkring os, men ikke her, kun den ene gang for 3 uger siden. Her er meget varmt og fugtigt nu og vi ville blive glade for en stor og dejlig regn. Det kommer nok men det er bedst hvis vi ikke har for mange ting ude der tager skade af vand. Vi har ikke fået tagplader på. Det må vi vente med. Der er nok for Pierre og hans folk at arbejde med, så det starter vi med når vi kommer tilbage.

Vores bil er endelig komme tilbage fra mekanikeren, men den er ikke helt ok. Den starter, men ikke så villigt, og der er en mislyd ved motoren som ikke var der før. Vi håber, det bare er tilkørsel af det nye stempel.

Vi lægger det hele i Vorherres hænder, turen til Bangui og videre hjem, folkene som skal fortsætte arbejdet her og vores ophold i Danmark. Vi ser frem til at mødes med mange af jer. Tak for jeres mange kærlige hilsner og foldede hænder.

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Pænt klædt på til rejsegilde
Træer der blomstrer i tørtiden
Porten er næsten færdig
En af de uindbudte gæster

Rejsenyt 23, marts 2019

Kære alle                                                                                           Bouar 08.03.2019

Så kom alle spær på centeret! Hele flokken hjalp med at få dem lagt op på containerne og rejst og gjort fast. Der står de så nu. Pedro sagde, at de kan ses langt væk, folk vil spørge hvad det er der er kommet op så hurtigt. De er alle stolte og glade, og vi er taknemmelige. Alt er gået godt og ingen er kommet til skade. Det er tingen at takke for.

Vi har inviteret til rejsegilde på søndag. Alle var for trætte i dag. De ved godt jeg ikke serverer deres daglige kost, maniok, men de ser frem til at vi vil slagte en ged, friske grøntsager og brød og kage. Det er ikke noget de får, hvis de selv skal lave mad. Vi skal have fundet noget mere bestik og tallerkener frem. Det er stadig pakket i kasser i en af containerne, men vi skal nok finde det. Heldigvis pumper vandpumpen alt det vand, vi har brug for og selv om vores køkkenfaciliteter er noget primitive skal vi nok få en fin fest. Det har de fortjent, alle har været med til at vi kunne komme så langt.

Der er gang i byggeriet på flere kanter og tingene sker hurtigt. Alle de timer der er blevet brugt, inden ”gammelt jern” blev til nye spær og søjler, har været til stor hjælp her. Pierre, som jo har været med til at bygge sammen med os tidligere, er overrasket over hvor let og nemt der kan rejses søjler, at det passer med spær og bolte og skruer kan gå i de huller de er forudbestemt til.

Det er stadig varmt, indimellem går der skyer over himlen og vi tænker, at det måske kan give regn. Men indtil nu har det holdt tørt. Det er godt for vi har stadig mursten som vi gerne vil have brændt. Det er de sten som blev våde da det regnede, men som vi synes alligevel godt kan bruges. De er stillet op og klar til at blive brændt i morgen. Vi har selv overtaget brændingen denne gang. Det er vigtigt at de bliver brændt korrekt og helt igennem. Det har været et problem at få folk til at forstå at vi altså har prøvet det mange gange og har erfaring. Nu har vi samlet brænde sammen og så starter vi op som vi plejer i morgen tidlig. Senere på dagen og natten kommer der så 2 som skal holde ilden ved lige hele natten. Så håber vi det bliver godt og vi kan bruge de fleste sten. Pierre skal helst have noget at bygge med mens vi er hjemme til generalforsamling.

Flere af de frø og små planter der blev plantet inden jul, har med hjælp fra vagterne og deres flittige ture med vandkanden, vokset og har sat nye blade. Det er fantastisk at selv i den tørreste tid, kommer der blomster og blade, og flere træer er sprunget ud med nye blade og blomster.

Vi har mange mangotræer på grunden og snart vil vi kunne plukke frugt til at lave marmelade m.m. Der er mange slags frugt, guava, figner, avocado, papaya og bananer. Vi har planer om at få et stykke med jordnødder og majs. Nu må vi se hvor meget Pedro kan nå. Han skal også hjælpe Pierre med byggeriet.

God weekend til jer. Mange kærlige hilsener herfra

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Klar til spær
Et spær på vej op
Mangler de to sidste. Så er alle også trætte

Rejsenyt 22, marts 2019

Kære alle                                                                                              Bouar 03.03.2019

Vi har det varmt efter den store regn i mandags. De 2 første dage, var her stadig køligt og jorden var fugtig, men dage og nætter har siden været meget varme. Sveden løber ned ad ryggen, hurtigere end den lette vind kan nå at tørre blusen. Vi både håber på mere regn og alligevel ikke. Vi har mursten som helst skal brændes inden det regner igen, ellers får vi ikke nok til vores vægge. De står klar til at blive lagt op på den specielle måde der gør at de kan brænde en hel masse på en gang. De skal bare lige finde noget godt tørt brænde.

Det har været en uge med mange bristede håb. Vi havde håbet FN Peru, ville hjælpe med at rejse tagkonstruktionen på centeret. Det er meget højt og tungt. De kom og så, og måtte beklage at det kunne de ikke! Bent har også været hos det firma der lægger asfalt på vejen til Bangui. De vil heller ikke hjælpe. De er bagud med deres arbejde og kan ikke afse nogen tid til at hjælpe os. Røde Kors lægger nye vandrør i byen, de har en kran som kunne løfte spær for os, men de kan heller ikke hjælpe.

Vi må klare os selv! Der er flere muligheder og vores folk er altid villige til at tage fat. Pierre, er en af de af vores mange lærlinge, som har klaret sig bedst, og han har yderligere fået stor erfaring gennem de mange store byggerier han har stået for efter vi rejste i ’99.  Han er en sindig mand, som tænker sig godt om. Ham og Bent har talt om hvordan vi skal få løftet spær på plads. På mandag laver vi stillads og hjælpegrej og tirsdag samler vi alle og løfter i flok. På forhånd tak til alle jer, der folder jeres hænder og ber for os, især på denne dag.

Det har dog også været ugen med gode ting. Torsdag gik Bent op til mekanikeren for at høre til vores bil. Han var i fuld gang med den og håbede den var færdig fredag. Det var den og nu har vi bil igen. Det har været svært at undvære en bil, men vi har haft god hjælp af Pedro og hans motorcykel. Han har taget os med op i byen når vi manglede noget.

Hver morgen samles vi, inden arbejdet starter for at bede for dagens arbejde. Vi skiftes til at bede. Det er dejligt at opleve at flere nævner jer, som har gjort dette muligt og som er med til at dette center kan blive til hjælp. Der er stor forventning og der kommer mange ønsker om forskellige former for undervisning. Vores volontører har indtil nu, ikke talt fransk. Derfor er der et stort ønske om at kunne lære engelsk. Der komme mange ord som må oversættes, for at vi alle kan forstå hinanden.

Jeg må ofte have hjælp til at tale med kvinderne. De fleste taler ikke meget fransk, kun Sango. Og kvinderne kommer her meget. De finder småsten, eller hugger dem der er for store, til vores betonarbejde, som de så sælger til os. Så må jeg have fat i vores vagt og få ham til at hjælpe med at tælle op og regne ud hvor meget  der er sten for. Flere børn samler også sten. De får samme pris som kvinderne, det kan faktisk godt blive til en del penge. Kvinderne får på denne måde penge til sig selv som de kan bruge til hvad de vil. Jeg kan se, flere af dem får nyt tøj og sko. Jeg ville ønske børnene kunne købe noget godt legetøj, men det kan ikke findes her. Flere af børnene giver nogle af pengene til deres forældre, det fortalte en af vores vagter mig.

For os er det er stor hjælp at få sten bragt hertil byggepladsen og det er godt at pengene kan komme befolkningen til nytte.

Bent har været ude og finde mangoer i dag. Vi har spist det marmelade som jeg fik lavet sidste uge. Pedro har også snart spist alt det han fik lavet. Vi må have gang i gryderne igen.

I skal nok snart høre fra mig igen. Så håber jeg, at kunne sende nogle billeder af spær på centeret. Det bliver en spændende uge vi går ind i. Tak fordi i følger os!

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Dette skal bære spær på centeret

De er blevet helt gode til tagarbejde
Børn og kvinder samler småsten til betonarbejde
Joseph hjælper med at betale for sten

Rejsenyt 21, februar 2019

Kære venner                                                                                          Bouar 25.02.2019

Tidligt i morges, ved 4.30 tiden, begyndte regnen. Det havde buldret lidt men ikke længe, men nu lukkede himlen op for sluserne og regnen kom ned i de tungeste dråber. Lyn oplyste hele pladsen og torden bragede så det hele rystede.

Vi måtte op og dække af hvor der var ting ude som ikke kunne tåle at blive våde. Ingen af os havde tænkt at regnen ville komme allerede.

Nu er kl 9 og det regner stadig. Vores folk er kommet, men de holder til inde i vagternes hytte, hvor der er ild i bålet og lidt varme. Regnen har afkølet luften og de er alle våde og kolde.

Vi må vente til det er holdt op med at regne, før vi kan se om der er noget der har taget skade. Mest tænker vi på solcellesystemer. Vandpumpen er nok den der er mest udsat for lynnedslag. Vi har gjort alt vi kan for at sikre den, men det er ikke altid nok.

Vi er kommet langt, det sidste spær på værkstedsdelen, blev lagt op i fredags. Det er den lave del af centerbygningen. Det var en god begyndelse og folkene blev fortrolige med at kravle på stiger og stillads. Især at skille stilladset når det skulle flyttes. Det synes de er ret smart. Det er ikke så tungt som det de ellers er vant til, med træ.

I lørdags tog Bent, endnu en gang, ud til FN’s lejr. Bangladesh regimentet har lovet at komme og hjælpe med at rejse de store spær på selve centerbygningnen. Vi kan nok få dem rejst uden deres hjælp men det ville være en stor hjælp hvis de kom og hejste dem op med kran. Måske kunne vi samtidig få hjælp til at rejse vandtårnet.

Han fik ikke set den øverste chef, men det blev lovet at de ville komme i dag, mandag. Det må vi så se om de gør. Meget går lidt i stå her, når det regner.

I går, søndag, gik vi en tur på markedet. Tobias ville gerne købe nogle ting, vi manglede mad og vi havde ikke nogle der ting der lige skulle ordnes. Sidste søndag var vi i kirke, men det er langt at gå, især at gå hjem lige i middagsheden. Bilen er stadig ikke repareret!

Mens jeg sidder her og skriver, er regnen holdt op og der begynder at komme liv i folk igen. Vagten har delt sin kaffe og snart kommer solen frem. Så bliver det endnu mere varmt og fugtigt end det var i går.

Jeg har været ude og se på de mursten vi har haft et hold til at fremstille for os. Vi har flere gange skubbet på, for at de skulle få dem brændt. Husket dem på at regnen jo er lige om hjørnet, og så bliver de ødelagt når de ikke er brændt. De må nu se, at en stor del af deres arbejde ikke kan bruges, regnen har været meget hård ved de sten der ikke var dækket ned. Det vil blive svært at få sten nok til vores mure.

Høvdingen kommer jævnligt og ser til arbejdet. Han kan se det går fremad men spørger alligevel til hvornår vi er klar til at åbne for aktiviteter. Her i ugens løb, kom en af vores naboer med honning. Dvs en balje med voks, bier og honning. Jeg var ikke klar over at de aldrig havde prøvet at have bier og honning, men de havde jo hørt mig tale om hvilken god forretning honning kunne blive. Jeg havde ikke tænkt så meget over hvordan vi lige skulle slynge honning. Det må vi prøve at finde en løsning på. Der er masser af honning her omkring, og vi skulle gerne have et produkt der er bedre og sundere end det der ellers er til salg. Takket være Google, har jeg læst mig til flere metoder, som er brugbare her.

Der er også flere der har spurgt til marmelade fremstilling. Mangoerne er ved at blive modne og der er mange. Senere kommer der andre frugter.

Ja, jeg sidder her stadig og nu regner det igen. Ikke bare lidt men ”skomagerdrenge” store dråber og vinden piber om hjørnet. Det bliver vist ikke til meget arbejde i dag!

Vandpumpen havde ikke taget skade af lyn, taknemmelige sender vi takken opad, det er svært at undvære vand.

Vores bil er stadig på værksted. Det er katolikkerne der driver dette sted og de har selvfølgelig første prioritet til at få deres biler repareret. Den franske mekaniker har undskyldt, men lover at han snart skal se på vores bil. Det er svært at undvære bil, selv om Pedro er flink til at tage os med på hans motorcykle.

Nu må jeg hellere se om jeg kan holde ild under gryden til vores middagsmad. Det blæser ret meget så der kommer en del træk ind i mit primitive køkken. Heldigvis er både Tobias og Bent ikke kræsne, de spiser så godt som alt jeg kan finde på med de få ressourcer her er tilgængelige.

Mange kærlige hilsener

Bent og Vera

Ps. Der kom slet ingen sol i går og internet forbindelsen var ikke god nok til at få brev af sted. Prøver i dag, solen skinner 🙂

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Rejsenyt 20, februar 2019

Kære alle                                                                                              Bouar 20.02.2019

Mandag i denne uge blev dagen hvor Tobias kufferter kom! Vi havde næsten opgivet at se dem. De har været langt omkring og har fået nogle grimme slag, men alt var der og nu kan vi samle de sidste spær. Tobias havde nemlig nogle møtrikker med som vi manglede.

 Der sker meget på byggepladsen. Fordi alt er så godt forberedt, er det nemt og hurtigt. Vores folk er også overraskede over hvor hurtigt det er at samle spær og rejse søjler.

Tobias er ved at sætte hegn omkring vores grund. De mange rør støbes ned med ca 3 meters afstand og derpå vil vi fastgøre link wire. Vi ved, at vi må sætte hegn hvis vi vil have noget til at gro, for geder og høns render frit og de er gode til at finde grønne spirer. Der skal graves mange huller og sættes mange rør, vi har ca 4 hektar. Vi håber det bliver færdigt inden vi rejser hjem, så Pedro kan begynde at så jordnødder, majs m.m.

Det er meget varmt nu. Selv om der stadig er dage hvor det blæser helt vildt og solen er sløret pga sandstorm, giver det problemer med at holde på jernrørene. Det er heller ikke nemt at få beton til at klare denne tørre varme. Godt vi har masser af vand så der kan vandes flere gange om dagen. Også menneskerne skal vandes godt i denne tid. Vi er så glade for at brønd og pumpe leverer masser af vand.

Her i slutningen af tørtiden, er det som om både dyr og mennesker har det skidt. Manglen på rent drikkevand er mest markant lige nu og mange er syge. Vi har medarbejdere som har været en tur på hospital for at få medicin. Der har også været flere dødsfald i vores naboområde. En kvinde ville ikke blive på hospitalet efter hun havde mistet sit ufødte barn, hun forblødte. Der er også et rygte om meningitis. Det er alt sammen med til at skabe frygt. Vi har ikke medicin, men for dem der arbejder her, har vi en medicinordning. De indbetaler selv lidt og vi giver det dobbelte hver måned. Så er der penge på en konto når de og deres familie bliver syge.

Vores vagts kone, Sabine, har ikke haft det godt i et stykke tid. Hun fik taget nogle prøver og det vidste malaria. Ok, så skulle hun behandles med 3 injektioner. Her køber man sine injektioner på hospitalets apotek, derefter tager man hen til hospitalets sygeplejerske som så giver injektionen. Sabine skulle have 3. De to første var ok men da hun skulle have den 3. ville sygeplejersken ikke give den, da der var overskredet dato på flakonen. Det havde den været da hun købte den. Selv om hun gik tilbage til apoteket og forklarede, ville de ikke tage den tilbage. Hun måtte købe en ny. Det kunne hun fordi hendes mand har en ordning, men der er jo mange der ikke har arbejde og ikke kan finde pengene til medicin. Når jeg ser hvad der bliver beskrevet af medicin, er det ofte mange forskellige præparater, 2-3 , for de samme symptomer, og dertil vitaminer, plastre og vat og kanyler. Det bliver ofte skyhøje priser som ingen kan betale. Flere vælger så at købe et eller færre af de beskrevne præparater, for dog at få lidt lindring.

Når det er vores ansatte, kan jeg somme tider hjælpe til at forstå hvad der er bedst at købe, men ofte kan jeg slet ikke læse hvad der er skrevet. Hvem siger noget om lægers håndskrift! Jeg prøver at tænke mig til hvad det kan være. Foreslår ofte tabletter frem for injektioner, men mange vil helst have injektion. Tror det virker bedst!

Vi har fået en aftale med vores gamle ven Abbo Bello, han sender diesel til os fra Cameroon. Det er en stor hjælp at det bliver leveret her på pladsen, i plastiktønder som vi lige kan pumpe det op fra. Det kan godt købes her i Bouar men kan være blandet med spildolie, petroleum og meget andet, som gør at vi ikke kan bruge det. Vi er jo afhængige af at generatoren kører hver dag uden problemer. 

Vi har fået indrettet os godt med køkken og rindende vand mellem de to containere. Der er plads til et bord og stole som vi kan spise ved. Køleskab kan ikke fungere, vi har prøvet alt, men det ville ikke starte på den strøm vi har. Vaskemaskinen vil heller ikke rigtig køre et program igennem uden den skal restartes, men det er en hjælp at jeg ikke skal vaske alt tøj i hånden.

Gaskomfuret er blevet sat op. Det tog kun en hel dag for Bent og Tobias at skifte det fra bygas til flaskegas. De var godt trætte af en alt for dårlig information om hvordan det skulle gøres, og at det var så besværligt. Men nu virker det. Jeg synes dog stadig at min fine brændeovn er bedre til at bage brød i, og Pedro er flink til at finde godt tørt brænde. Han vil gerne smage brød og kage når jeg bager.

Tak for mange hilsner og fortsatte bønner. Vi mærker hver dag at vi får hjælp.

Kærlig hilsen

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

1 spær på værksted

Rejsenyt 18, februar 2019

Bangui 31.01.2019
Revideret den 10.02.2019

Kære venner
Igen løb tiden fra mig, men nu får i 2 breve til samme pris!

Vi fik sat vandpumpe og solceller op og der kom vand. Dvs. ikke ret meget og ikke ret længe. Vi blev noget kede af det og måtte lige sætte os og overveje om der kunne være noget forkert eller om det virkeligt bare ikke gav mere vand. Vi satte pumpen i gang igen. Denne gang gik det bedre og nu pumper det fint og vi mener det giver vand til både centeret og befolkningen. Det er klart og rent vand, og der er nok.

Vi har også betalt det sidste beløb og Elysee har fået svar på de vand prøver der er blevet taget. Han siger de er meget fine!

Alle spær til centeret, er samlet og ligger klar til at blive rejst. Vi er næsten færdige med vores containerhus, mangler at få lukket mellemrummet, men Pierre har sine folk på opgaven. De kan godt fortsætte arbejdet mens vi er væk et par dage.

Torsdag den 31, startede vi af sted mod Bangui. Casper skulle hjem og Tobias, vores nye volontør, havde fået sit pas og visa, så han ville komme med samme fly. Op før gry, kl 4.30, det er stadig mørkt, og pakke bil og spise lidt morgenmad. Tidsplanen holder næsten. Vi kører, og solen står op! Der er 60 km til Baoro som ikke er asfalt, dvs. jordvej. Den er helt ok her i tørtiden. Godt 40 km på den anden side af Baoro begynder bilen at sige en mærkelig lyd. Vi stopper og åbner motorhjelmen. Der ser ikke ud til at være noget der giver et fingerpeg om hvad der er, så vi lukker og starter igen. Ikke mange meter længere tager lyden voldsomt til, og så stopper motoren. Vi er et sted hvor der ikke lige bor nogen og der er ikke et menneske. Jeg er klar over at der er noget alvorligt, selv om vi ikke lige kan se hvad der er galt. Der bliver sendt mange bønner afsted. Hvad skal vi lige gøre!

Bent ringer til mekanikeren fra Bouar, han er franskmand, og meget hjælpsom. Han sender sin kollega fra Baoro ud til os og samtidig sender han besked til en katolsk fader om at stoppe når han ser os på vejen og tage os med til Bangui.

Mekanikeren konstaterer han ikke kan lave bilen på vejen, men vil trække den tilbage til Baoro, Casper og jeg siger tak til at køre med den katolske fader til Bangui. Bent følger med vores bil tilbage til Baoro.

Vi ankommer til Bangui. Her ringer vi til Bent, som kan fortælle, at han er kommet hjem til Bouar. Bilen holder i Baoro på værkstedet og har det slet ikke godt. Det er et stempel, der er galt med. Jeg har ikke så meget forstand på det, men kan høre at vi vist skal have en stor operation i gang og det er der vist ikke nogen her i landet der tør binde an med. Jo måske i Bangui men hvordan skal bilen lige komme derned?

Vi bestemmer at jeg skal forsøge at finde en mulighed for at komme tilbage til Bouar når Casper er kommet af sted og Tobias er ankommet.

På gæstehjemmet, er der et fransk ægtepar som vi kender. De kommer ca. 4 gange om året for at operere. De tilbyder straks at tage Casper med til lufthavnen, så jeg ikke behøver at komme derud så tidligt for at vente på Tobias. Luc har, igen, været en sand ven og lånt mig sin chauffør og bil, så jeg kan komme rundt i byen for at besøge ministerier som har bedt os komme, og få købt de ting ind vi har brug for. Jeg skal også betale restbeløbet for brøndboring. Luc har også lovet at køre os tilbage til Bouar.

Tobias kom, men ikke hans kufferter. Øv. Der var flere ting vi havde bedt ham tage med til os. Bl.a. bolte til at samle spær med. Igen får vi hjælp, denne gang af vores FN ven som bor på gæstehjemmet. Han lover at køre ud til lufthavnen og få bagagen udleveret. (Den er så ikke kommet frem endnu, 10.02.2019)

Luc kommer som lovet, lørdag formiddag, og vi bliver kørt til Bouar.

I mellemtiden har vores franske mekaniker set på bilen og hentet den hertil. Han mener det kan laves, selv om nye dele er dyre, er arbejdsløn jo billigt. Så vi håber og beder til, at den kan repareres. Vi har ikke lige økonomi til en ny bil. Luc har ellers sagt at han har kendskab til en ny Toyota Pick Up som vi kan købe til en meget god pris. Luc er altid klar med sin hjælp!

Tobias er faldet godt til. Han er blevet vel modtaget af vores medarbejdere og komiteen. Høvdingen har været her og bedt ham spille fodbold med det hold de kalder ”Hjerte for Afrika” Det er unge drenge der vil spille mod et hold fra byen. Tanken er nok, at vi skal sørge for at de får nogle fine t-shirts og en fodbold. Vi må se hvad vi kan finde.

Arbejdet på centeret går godt fremad. Søjler er rejst på begge sider af containerne og støbt fast. Der er kommet gang i høvl og sav, generatoren tøffer afsted, vandpumpen pumper masser af vand og der er glade smil på byggepladsen. Det bemærkes, at arbejdet skrider hurtigt frem, alt er jo vel forberedt.

Vi sender mange tanker hjem til alle jer, der har stor del i at tingene nu kan samles her. Til det store forarbejder I har lagt for at vi kunne sende containerne af sted med materialer. Det giver nu mulighed for at arbejdet går hurtigt og er forholdsvis nemt. Dog kunne vi godt bruge nogle stykker med stærke arme. Gitterkonstruktionen er noget tung og den skal løftes højt. Vi håber nogle af vores FN bekendtskaber kan hjælpe, men vores gode venner fra Peru er blevet sendt hjem og en ny deling er kommet. Dem kender vi ikke så godt.

Vi har fået en lillebitte regn byge forleden dag! Ikke så meget men vi kan nok snart forvente at det vil regne mere og vi vil meget gerne have tag på inden.

Vi glæder os over, at alle ting i containerne er kommet godt frem, intet var beskadiget. Der er stor forventning til os. Vi ser frem til at kunne give befolkningen hjælp til at blive selvstændige og skaffe bedre forhold for børn og voksne, men vi kan ikke klare det uden hjælp. Tak for foldede hænder med bøn om at vi får visdom og indsigt til gavn for mange.

Kærlig hilsen

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Solcellepaneler til vandpumpe
4 tanke med klart rent vand
Spær samlet og klar til centerbygning
Spær og søjler
Der er højt
Morgensamling inden arbejdsdagen starter

Rejsenyt 17, februar 2019

Kære venner                                                                                                                       Bouar 28.01.2019

Jeg må finde tid, sætte mig og fortælle, der er sket så meget og tiden flyver afsted. Når kl bliver 19 og det er mørkt, har jeg ikke haft meget overskud til at finde computeren frem.

Nu er vi flyttet ind i vores lille containerhus. Her er rent, lys og et bord og stol. Ikke mere noget med computeren på knæene i en lille bambus stol.

Da vi havde fået alt på plads, nogenlunde, kunne vi starte med at montere strøm og sanitet  i containerhuset. Det havde jo været fyldt op af en masse ting, bl.a. generatoren, under transporten hertil. Nu fungerer alt, undtagen køleskabet og vaskemaskine. Vi tror vores strømomformer giver for lidt startstrøm. Vi har en lille køleboks som egentlig er beregnet til at have med når vi kører til Bangui, men den fungerer og vi har jo haft så lang tid uden koldt vand at vi godt kan undvære. Dejligt at vi har lidt smør og ost på køl.

Det var nyt for vores medarbejdere at lægge tag på med stålspær og eternit plader. Vi fik jo tagplader til hele byggeriet foræret af Cembrit. De fik hurtig monteret spær, Bien, vores snedker, er god med en skruemaskine og til at følge retning. Han fik et par mand med på taget og i løbet af et par dage havde vi tag på. Her er to containere, sat op med et mellemrum på ca. 3 meter. Her bliver der køkken og vaskerum. Vi vil bo her indtil centerbygning er færdig, og det vil lige vare nogle måneder. Det er stadig småt, men bedre lukket så vi kan holde støv og insekter ude.  Her bliver heller ikke så varmt som under aluminiumstaget. Vi har også fået sat de andre containere på plads, dem der skal udgøre selve Centeret. Vi havde håbet at vore venner fra Peru kunne løfte og sætte på plads. Det gik så ikke, de satte dem blot af på fundamentet. Vi havde tænkt på denne mulighed, så vi havde nogle såkaldte ”skøjter” som kan sættes under hvert hjørne af containeren og så skubbes. Det virkede rigtig fint, blot kunne gulvet, fundamentet, ikke holde til vægten. Det er gået i stykker flere steder, men Pierre har sat sine folk i gang med at reparere.

Vi har haft meget stor hjælp af vores komite, de har været helt fantastiske til at komme, når vi har haft brug for deres hjælp. Især Madame Grace, som er formand, kommer ofte og ser til os. Hun hjælper med mange ting, det hun ikke kan, ber hun sin mand om. Han arbejder på borgmesterkontoret her i byen og har kendskab til mange ting. Også høvdingen her i vores område, er stor støtte for os. Han ser frem til, at hans del af byen danner ramme for Hjerte for Afrikas center.

I dag har vi besøg af vores ven Yalla Pierre fra Bohong. Han vil hjælpe med at installere vores vandpumpe og solcelleanlæg. Aftalen er, at når vi kunne måle at brønden gav nok vand, skulle vi betale. Vi har ikke haft mulighed for at prøve, indtil nu med Pierres hjælp. Vi kan ikke sætte det op, der hvor det skal være permanent, fordi vi ikke har lagt tag på Centerbygningnen, men vi har fundet på en løsning. Vi håber det vil virke og at der kommer vand i rigelige mængder.

Vi har mange besøgende, flere af dem der kender os, men også folk der er nysgerrige. Taget kan ses på lang afstand. Mange spørger til hvornår vi starter. Ingen tvivl om at mange ønsker at høre noget om deres muligheder for at komme i gang med en lille virksomhed eller at lære om sundhed og ernæring. Snart begynder regntiden og så kan vi starte med at dyrke forskellige nyttige grøntsager. Man ser også frem til at kunne læse bøger. Vi fik jo mange bøger af vores veninde i Frankrig, men der er også bøger på dansk og engelsk. Bare der er mange billeder kan det være interessant, mange kan ikke læse og skrive. 

Vi mærker ikke meget til de spændinger der er i landet, kun hører vi om overfald, kvinder bliver voldtaget og mange civile er ofre i kampen mellem de mange rivaliserende grupper som kæmper om magten og de værdifulde ressourcer. Dog ved vi, at ikke så mange kilometer herfra, er Kineserne i gang med at grave guld. Deres område er stærkt bevogtet. Det bliver interessant om aftalen fra Khartoum kan holde.

På torsdag kører vi så til Bangui. Casper har nu været her i næsten 4 uger. Det har været til stor hjælp, og han vil blive savnet. I går kom komiteen for at sige farvel til ham. De havde skrevet et takkebrev til ham. Man kan kun blive rørt!

Vi håber stadig Tobias, vores nye volontør, kommer samme dag som Casper rejser, men det er ikke sikkert. Hans pas er ikke kommet tilbage fra Paris hvor det har været sendt til for at få visa. Det er en besværlig proces og selv om visa er gratis for vores folk, er der omkostninger forbundet med forsendelse og nu altså forsinkelse. Vi taler om at bruge en dags tid i Paris når vi er hjemme næste gang, for at få talt med ambassaden om hvordan vi bedst kan sende og modtage visa.

Tak til alle jer der har sendt os hilsner. Det er dejligt at høre fra jer.

 Kh

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Besøg af komite
Farvel til Casper

Rejsenyt 16, januar 2019

Kære venner                                                                                          Bouar 16.01.2019

Nu må jeg se at få tid til at skrive, det er en hel uge siden vi kom hertil Bouar.

Som nogen af jer ved, fik vi lige et par dage mere. Torsdag aften, fik vi næsten aftenkaffen galt i halsen. Casper, vores datter Helle, hendes to piger og Tobias, som har lovet at komme og afløse Casper, sad med rundt om bordet, da en mail tikkede ind. Vores fly var blevet aflyst! Vi skulle efter planen rejse fredag morgen til København og flyve derfra.

Vi fik fat i Unitas Rejser, som altid arranger vores rejser, og fik dem sat på opgaven at finde en anden mulighed. Vi skulle helst være tilbage og modtage de sidste to containere som ville ankomme den 8. jan. Det blev så til at vi rejste mandag aften den 7. jan.

Efter en fin flyvetur, uden forsinkelser af nævneværdig karakter, ankom vi til Bangui den 8. jan. Vi blev hentet af Noel, en af vores mange venner i Bangui, og kørt til vores logi hos søstrene.

Vi fik dejlig mad og så på hovedet i seng. Vi skulle op før gry og afsted her til Bouar. De to sidste containere stod og ventede på os.

Vi kom afsted, samlede Elysee op ude ved vejen til hans hus, og kørte derudaf. Vi kom dog ikke så langt, ca 80 km, så var der en lyd fra bilen der fik os til at stoppe. Vi var punkteret!

Vi havde lidt besvær med at få reservehjulet ned, det er jo noget udsat der under bilen, men det kom ned. Vi kunne straks se der ikke var luft nok. Der gik ikke mange minutter før der var 3-4  mænd, som standsede op for at høre om vi havde brug for hjælp. Der kom en motorcykel som var villig til at tage begge dæk, ind til Boali, byen som ligger ca 90 km fra Bangui. De kom tilbage og fortalte at der var hul i begge hjul, fik flere penge, og kørte så igen. Der gik nok de meste af 2 timer, før de var tilbage og vi havde begge hjul sat på plads og kunne fortsætte. Det viste sig, at der var en lille nøgle der havde sat sig i dækket. Hvem mon mangler den?

Vi kom lidt sent hertil Bouar, men vi fik lige ryddet op og lavet lidt mad inden vi gik i seng. Tidligt næste morgen stod komite og arbejdsfolk klar til at læsse af.

Vores Peru venner kom med deres medhjælp fra Bangladesh, som havde en stor gaffeltruck med. Den skulle kunne løfte containerne uden at vi måtte læsse noget af. Det gjorde den også ret godt og vi fik de to containere sat på plads hvor vi ønskede.

Tolderne kom, kiggede lidt og tog af sted igen. De ville selvfølgelig have flere penge, den evige sang fra dem, men vi fik dem til at modtage et meget mindre beløb end de forlangte. Elysee har siden måtte give dem lidt mere, men de gik og vi kunne komme i gang. Vi fik tømt det meste, stoppede ved 16 tiden. Da var alle trætte og vi kunne ikke finde nogen steder at stille fra os. Vores problem er, at vi mangler opbevarings plads mens vi bygger. Vi sendte folk hjem og bad dem komme igen mandag. Vi har i mellemtiden købt en tom container hos nogle katolikker. Den var ikke billig, men vi får plads til at lægge tingene ind og låse af. Den blev leveret her af FN fra Peru og Bangladesh. Så dejligt de vil hjælpe.

Vi har brugt lørdagen til at få ryddet lidt op og sætte en af containerne helt præcist på plads. Det er nemlig vigtigt, at de står korrekt, så det er klart til at sætte spær op.

Søndag var vi inviteret til frokost hos Peru vennerne og de kom her om eftermiddagen. De holder meget af vores store sten og nyder at sidder der og hyggesnakke med os. Tirsdag rejser en del af dem hjem, deres oberst bliver et par uger, for at sætte de nye folk ind i arbejdet. Han har lovet at introducere os til de nye folk, men lover ikke at de vil hjælpe lige så meget som han har! Han har, måtte høre en del for at han er for hjælpsom. Peru kompagniet omtales meget positivt.

I dag er det så blevet onsdag, vi har nu været her en uge og har alle containere på plads. De er tømt og fyldt igen, og vi er ved at være klar til at arbejde med alle disse dejlige ting. Der er mange minder for os, og stor taknemlighed til alle jer som har bidraget, på den ene eller anden måde for at dette kunne blive til virkelighed. Tak skal i have, endnu en gang!

Vi har haft rigtig meget hjælp af vores lokal komite. De har været her flere dage og hjælpe. De 2 kvindelige medlemmer har lavet mad til os alle, så vi har haft kræfter til at klare de tunge arbejde. Det er mange tons der har skiftet plads, flere gange, de sidste dage. Det har været et stort arbejde, hver dag fra tidlig morgen og til solen går ned, men alt er forløbet uden uheld. Kun har gulvet taget lidt skade af de tunge ting.

Nu vil jeg se om der kan skabes net forbindelse, det har været noget ustabilt, i hvert fald når jeg havde tid til at sidde med en computer. 

Herfra mange kærlige hilsener, tak for jeres trofasthed og kærlighed.

Bent og Vera

 

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Der samles spær

Alle containere er på plads

Containerne rulles på plads med de små ruller i forgrunden

De to blå i baggrunden er vores hus og værksted

 

Rejsenyt 15, januar 2019

Kære alle        

Godt Nytår til jer!                                                                                                   Kirketerp 04.01.2019

Jul og nytår kom og gik, vi fik nogle dejlige dage med vores familie og nærmeste venner.  Vi hørte fra vores medarbejdere i Bouar at alt var ok og at de så frem til vi kom tilbage med fornyede kræfter.

Vi havde billet til returrejse den 4 januar, fra Aalborg. Casper som jo måtte rejse hjem, havde fået fri, endnu en gang fra sit arbejde, og var klar til at tage med.

Den 3 jan, sidst på dagen, ser vi så, at en mail er kommet ind, som oplyser om at vores fly er aflyst. Ikke nogen forklaring til hvorfor, blot en ny billet med 4 dages ophold i Casablanca, Marokko og ankomst til Bangui den 10 jan.  Det lyder umiddelbart skønt med 4 dages ferie i Marokko,  men vi vil jo hellere til Afrika og i gang med vores projekt.

Vi har brugt meget tid sammen med vores rejseselskab, Unitas Rejser, på at forandre billetterne så vi kan komme af sted så hurtig som muligt. Det er aldrig let når tiden er kort og det er også blevet noget dyrere.  Vi har billet til at rejse fra Aalborg på mandag den 7.  Det er den rute vi tidligere har brugt, så der er også tryghed for pengene.  Vi ser frem til at komme tilbage til Bouar, til vores medarbejdere som venter, og forhåbentlig til de sidste 2 containeres ankomst.

Der har været mange sten i vejen, mange ekstra omkostninger og mange problemer i forbindelse med disse 5 containere. Somme tider næsten uoverskueligt i øjeblikke, men som altid har vi mærket, at vi ikke er alene og at der sendes mange bønner vores vej. Tak for bøn og tanker og for jer der har givet en ekstra julegave til at dette kan lykkes!

Nu ser vi frem til at komme i gang med at rejse spær, lægge tag på og komme i gang med nogle af de aktiviteter som både vi og befolkningen er ivrige efter.  Der efterspørges især om vi snart kan åbne børnehaven. Jeg håber stadig der er nogen her i vores bagland, som har lyst og faglig kompetence til at hjælpe arbejdet i gang. Jeg tænker især, at lægge en strategi og udarbejde en plan for hvad børnene har brug for og får mest ud af. Hvor mange der har specielle traumer og problemer, har vi ikke kendskab til pt, men det må komme lidt hen af vejen. Vigtig er det at få lagt et program som vi kan arbejde ud fra og gerne en eller flere som vil komme ud og sætte i gang. Vi tænker også at der skal noget undervisning til af lokale medarbejdere. Der findes jo ikke et lokalt pædagog seminarie vi kan rekruttere fra. Vi håber meget at være klar fra efteråret.

Vi har haft rigtig god tid til at snakke med mange forskellige folk, som har besøgt os på vores grund eller som vi er stødt på, hvor vi har haft ærinde. De bemærker, at vores projekt åbner muligheder for at skabe en indtægt og frihed for den enkelte, eller kooperativ gå flere sammen. Vi taler meget om autonomi, selvstændighed inden for de rammer der findes lokalt. En sagde, at vi jo ikke skabte noget nyt, vi synliggjorde bare mulighederne for dem! Det er præcis vores mål!

En anden ting at takke for, er at vi får en ny volontør, Tobias Hygum, har sagt ja til at komme når Casper rejser hjem i feb. Han har håndværkserfaring, er vant til at rejse og FDF’er, lige som Casper.  Det vil hjælpe os meget. Vi er jo kommet noget bagefter, og det bliver bemærket hos regeringen. Vi skal afgive rapport hver 6 mdr. De ser vi arbejder på fuld kraft, men forventer, at vi snart kommer i gang med det der var det egentlige projekt.

Næste gang i hører fra os, er vi forhåbentlig i fuld gang. De sidste 2 containere skulle gerne være ankommet.

Mange kærlige hilsner

Bent og Vera