Rejsenyt efterår 2018

De første 3 container er ankommet. Kør nedad, 5 billeder under hinanden.

Stålspær fra tidligere drivhus i Kirketerp. Så tilpasset, så de med 1 cm’s nøjagtighed kunne gå i containeren og efterfølgende boltes sammen igen.

De tilpassede spær aflæsses, se tagplader underst. Alle tagplader er doneret af Cembrit i Aalborg-

Myre-sikker taglægter

Web-master mener at se snedkermaskiner i containeren ligefrem, fra den højre kommer der først en ny stige.

 

 

Kære venner                                                                                                                       Bouar 19.12.2018

Det er længe siden jeg har sendt et brev afsted, alt for længe, men jeg har haft mere end svært ved at skrive. Vi har begge været kede af det, frustrerede og vrede. Det sidste har ikke gjort noget godt for os eller andre.

Containerne er stadig ikke kommet! Det er grunden til alle vores problemer.

Vi har nu ventet i 6 uger, været lovet, at nu kommer de, utallige gange, og de kommer bare ikke. Vi har, måtte betale endnu godt og vel 23.000 DKK, foruden den told vi godt vidste vi skulle betale. Vi har ikke fået klar besked om hvorfor og for hvad det er, bare at hvis vi ikke betalte kom containerne ikke ud af havnen i Douala. Vi vil gøre shipping selskabet ansvarlig for de fejl de har begået og som har skabt store forsinkelser. Vi troede vi havde entreret med verdens største shipping selskab, derfor forventede vi at ”rettidig omhu ” stadig var deres varemærke.

Vi har haft vores venner fra FN Peru klar til at løfte containerne af når lastbilerne kommer. Godt de er så forstående. De venter også på containere som er meget forsinket. Alle taler om at problemerne er i Douala. Cameroun er vist det mest korrupte land i verden, ikke noget der lover godt.

Vores lokalkomite har også lovet at hjælpe når containerne kommer, dem må vi også skuffe næsten dagligt. Ligesådan vores folk som arbejder her, de føler med os og ser og mærker hvordan det påvirker arbejdet. Flere har vi sendt hjem, da vi ikke kunne finde arbejde til dem, men vil jo ikke gerne give Pierre fra os. Han skulle helst blive og hjælpe os med byggeriet. Han er meget efterspurgt, da han er en dygtig murer.  

Vi synes det har været svært at takle denne uvished.  Vi mangler mange ting, især alle byggematerialerne, så vi kan komme i gang. Vi regnede jo ikke med det skulle vare så længe inden vi fik forsyninger med containerne, men nu er de sluppet op. Man kan ikke købe ret meget her i byen, men der er masser af bananer og Papaya, så vi sulter ikke.

Ventetiden har vi forsøgt at bruge til noget positivt. Vi har brugt rigtig meget tid til at tale med folk der er kommet her. Det har været givende at kunne fortælle om vores ideer og tanker omkring vores projekt. Vi hører ofte folk sige at vi er anderledes end andre NGO’er som er her, ment positivt. Vi kan se, at det går klart ind hos alle, at vi vil hjælpe dem til at blive autonome og ikke være afhængige af andre. Mange spørger også til hvornår vi starter børnehaven og om de kan komme med deres børn. Vi håber, at nogen vil hjælpe os med at starte dette arbejde op. En sagde til mig forleden at vi skulle huske at undervise forældrene, så de kan tale med om det børnene lærer. Så rigtigt!

Vi har også brugt tid på at rydde grunden for det lange græs der skjuler hvor vores skel findes, og hvad vi finder inden for vores side. Bl.a. har vi  mange mango træer, avocado og cashewnødder. Vi har talt om at holde geder, som kan holde græsset nede. Det er et stort arbejde at slå græs med håndkraft.

Vi har også haft besøg af landmåleren, igen. Vi var klar over, at vores lille hus var blevet bygget uden for skel. Vi har talt om hvad vi lige skulle stille op, da vi ikke gerne ville lade som ingenting. Der kan altid blive problemer, hvis nogen skulle komme på den tanke at ville købe jorden. Vi har nu tilkøbt 66 m2 jord og nu ligger huset på vores grund. Det blev heldigvis ikke så dyrt.  Så nu kan Pierre og hans folk fortsætte med at bygge muren rundt om grunden. Det er ikke meningen der skal mur hele vejen. Vi har rør med i containeren til at lave hegn af.

Der er flere kvinder der bliver kede af det, når vi får bygget mur og hegn omkring grunden. Vi har mange gode flade sten formationer, som de kan bruge til at tørre sesam, bønner og mange andre ting. De må finde nogle andre lidt længere væk. Der er masser af sten her i området, det er både godt og skidt. Vi synes det ser flot ud og vi holder meget af at sidder på de store sten sidst på dagen. Så er der fin udsigt og en frisk brise. Men det gør det lidt vanskeligt at lave fine marker, de må laves lidt uden om!

Børnene kommer også og vil se hvad vi laver og høre om der ikke er noget de må hjælpe med. Det er lidt svært, men vi fik dem til at samle småsten. De skulle lægge dem i en bunke, så ville vi give dem lidt penge. Det var bare et par drenge men pludselig var der 9 unger, som samlede en stor bunke sammen. De blev meget glade for at få lidt penge. Det er snart jul og der er mange ting som de gerne ville købe. Børn er ikke anderledes her end alle andre steder. Der er dog ikke meget legetøj at få, men vi er blevet meget overraskede over at se hvordan flere butikker har julepynt, dukker og biler. Der er flere her som arbejder for de mange forskellige NGO’er og de tjener mange penge. Ligesådan som dem der arbejder for FN.  Men der er ikke mange som kan købe ret meget i butikkerne, de fleste har ingen eller kun lidt penge.

Derfor ser vi også, at børnene finder på at lave noget legetøj selv, som drengen med bilen på billedet. Han har samlet små stumper blik, konservesdåse og el ledning og fundet er gammelt batteri og en lommelygtepære. Han vidste os hvordan han kortslutter ledninger og får lys i pæren. Det var han meget stolt af!

Jeg begyndte dette brev i går, blev ikke færdig, hvilket var godt. Fordi, lige for et øjeblik siden ringede en og sagde han havde set vores containere. De var kørt op til tolderne. Vi startede bilen, tolderne er bare 10 min herfra. Der var bare ingen containere. Pedro, vores havemand, så os køre og ringede straks til mig for at høre om vi var ok. Vi fortalte om containerne og at de ikke var der. Straks siger han, at han lige vil tage motorcyklen og køre derhen hvor lastbilerne samles om natten. Der finder han vores 3 containere. Tak til Pedro og Vorherre. Nu kan vi sove godt og så skal der arbejdes i morgen. Lastbilerne med containerne vil komme hertil, sammen med tolderne og en mand fra shipping firmaet. Vores venner fra FN kommer med deres løftegrej og så håber vi at kunne nøjes med at lukke op så tolderne kan se ind og lukke igen. Der bliver ikke pakket ud nu.

Vi har nemlig erkendt at vi er brændt ud og har brug for en lille pause. Vores julegave til hinanden er, at vi rejser hjem på tirsdag den 25. dec. og nyder nogle stille dage med vores børn og børnebørn, for så at rejse tilbage lige efter nytår. Så har vi Casper med og ny energi til at komme i sving med at sætte spær og tag på vores center. Alt er jo forberedt, takket være jer som har hjulpet. Nu vil det vise sig hvor fint det hele passer sammen og hurtigt bliver brugeligt. Der er selvfølgelig meget mere end tag, der skal laves,  men det vil give skygge og mulighed for flere aktiviteter.

Vi vil ønske jer alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Tak for jeres opbakning, hilsner bønner og kærlige tanker der er gået vores vej. Håber i vil fortsat følge os i det nye år.

Bent og Vera

     

Kære venner                                                                                                                            Bouar 07.12.2018

Det har været nogle begivenhedsriges dage vi har haft den sidste tid.

Casper kom og var til stor hjælp, blot ikke med det han oprindeligt var kommet for. Vores 5 containere er stadig ikke kommet, de er i havnebyen Douala, og det ser ud til at de ikke lige kommer i løbet af et par dage. Derfor har vi, på Caspers ide, sendt ham hjem. Han ringede til sin chef og spurgte om han måtte komme og arbejde og så tage fri igen efter nytår og komme igen i 4 uger. Det er en hurtig tænkende chef, som siger ja til det på en samtale fra Afrika der varer under 5 min. Vi er imponeret og taknemlige.

Vi har fået udrettet en masse i de 14 dage han var her. Som i jo har hørt og set, fik vi lavet en fin bageovn. Nu kan gåsen blive stegt, hvis altså vi havde en gås! Vi kan bare brød og lave kage, men også der må vi beherske os, vi har ingen bageforme, så vi har kun hvad der kan findes i de små butikker på markedet. Der er ikke meget at få, men vi prøver at være kreative.

Vi har også fået lagt have an, Casper har hjulpet Pedro og de har fået lavet bede og sæt af til parkeringspladser. Det er meningen der skal sættes hæk, men det er lidt svært at få til at gro nu, når det ikke længere regner. Pedro er dog på nakken af vores vagter, som skal vande alt der er nyplantet. Det kniber somme tider, da vandet skal hentes et stykke vej herfra. Det bliver spændende at se hvor meget der vil gro. Jeg har også en hel masse frø, som en af vores datter Mettes veninder i USA har givet. Bl.a. blomster. Det kan Pedro rigtig godt lide. Han planter blomster, som han henter ude i den vilde natur, nogle han henter hos sine venner og andre fra sin egen have. Det ser fint ud.

Der er gået alt for meget tid med at skrive frem og tilbage mellem dem som skal få vores containere frem. De har rigtig ”klokket” i det i Douala. Det er træls og betyder at vi mangler noget at give os til. Vi har allerede lavet en masse forberedelser men nu mangler vi tingene i containerne. Vi håber og tror at containerne når at komme hertil inden jul, men vi kender også til arbejdsgangen på vej hertil.

Casper har lovet at komme igen efter nytår. Det er et dejligt tilbud, vi kan jo bruge hans hjælp, og vi vil så gerne i gang med det vi er her for. Rigtig mange spørger til, hvornår vi kan starte børnehaven og hvornår vi holder det første kursus. Der stor interesse for vores projekt, derfor er det også ærgerligt vi ikke kan komme i gang.

Vi havde håbet der var mulighed for at sende brev i Bangui, men det vidste sig, at netop de dage var der problemer med flere ting. Der var ingen vand fra det offentlige vandværk, heldigvis har alle reserver, der var heller ikke elektricitet. De fleste har en nødstrøms generator, så byen brøler af denne larm. Det var heldigt for mig, jeg fik lov til at låne søstrenes vaskemaskine og fik vasket vores lagner og håndklæder. Alt andet vasker jeg her i Bouar, i hånden. Godt jeg har lært det hjemmefra, vi havde ikke vaskemaskine. Derudover var internettet også nede. Vi fik ikke sendt noget afsted. Vi sendte en hel masse billeder med Casper, nogle af dem, håber jeg vores webmaster vil dele med jer.

Herfra sender vi varme hilsner og glædelig 2. søndag i Advent

Bent og Vera

 

Kære venner                                                                                          Bouar 02.12.2018

I går, 1. dec. fejrede befolkningen uafhængigheds dag! Skoler, foreninger, projekter og kirkelige organisationer, alle havde de øvet sig i at marchere i takt og alle var i fint nyt tøj. Vores lokale komite havde også tænkt at vi skulle marchere for at vise vores projekt, men vores fine hatte og T-shirts med vores logo, er i containerne, som jo stadig ikke er kommet. Det ville ellers være en god mulighed for at gøre opmærksom på os og hvad vi vil med vores projekt. Det må vente til næste gang! Bent og Casper var oppe i byen og se på.

Ellers er tiden mest gået med at skrive og ringe til Douala og til Danmark for at høre hvor vores containere bliver af! Det er svært at holde kontakt, når forbindelsen er dårlig og vi ikke får svar på vores opringninger og mails.  Det blev klart, at der var noget galt i Douala, containerne var ankommet til havnen, så vi kunne ikke forstå hvorfor vi ikke fik besked om, at de var på vej hertil.

Vi har endelig fået besked om, at der er lavet en fejl i Douala, og at de nu er ved at lave papirerne om, så containerne kan frigives. Det er heldigvis ikke vores fejl. Det koster dyrt, at have containerne til at stå på kajen og vente. Det har vi fået bekræftet vi ikke skal betale for. Men det har også været dyrt for os at vente. Vi har måtte købe flere ting for at kunne få mad og vand her. Det er bl.a. ærgerligt, at vi har en brønd, men ingen pumpe. Vand kan købes i byen, men de dunke vi har købt er ikke tætte, så meget løber ud på vejen.

Vi har forsøgt at lave så mange ting som muligt mens vi venter. Bent og Casper har slået streger på fundamentet, hvor containerne skal placeres. Vi har planeret, sat blomster og plantet træer. Det er ikke lige tiden til at plante, men vagterne har lovet at vande flere gange om dagen. De henter vand i et lille vandløb i nærheden. Alle har fulgt vores anstrengelser og hjulpet hvor de kunne.

Da vi ikke kunne få svar på hvornår containerne ville blive frigivet i Douala, har Casper tilbudt at rejse hjem nu og komme igen efter nytår. Han har talt med sin chef, som har givet grønt lys for, at han må tage 4 uger igen. Det er et fint tilbud som vi er meget glade for. Vi er kede af han skal rejse allerede men kan bedre udnytte hans evner når containerne er her.

Folkene her omkring, har taget ham til sig! Børnene kalder ”Casper” når de går forbi. Der blev først stor sorg og så glæde da vi fortalte han ville rejse hjem og komme igen. I morgen kører vi til Bangui, han skal rejse tirsdag, og vi håber at være tilbage igen her onsdag. Pierre, vores murer, har folk på arbejde hver dag. Der er stadig arbejde på muren omkring grunden og andre mindre byggeopgaver han kan fortsætte med.  Vi har ansat 4 vagter, som hjælper med forskelligt, især om dagen, bl.a. med at vande. Pedro har nok med at planere og slå sten.

En anden ting vi har fået lavet er en ovn! Vi har ofte talt om at lave en brændefyret ovn til at bage i. Gas er dyrt og det tager lang tid med at bage brød. Vi har aldrig prøvet det før, men fandt nogle sider på nettet som gav gode ideer. Bent og Casper fik hjælp af Pierre, som heller ikke havde nogen erfaring, men var med på ideen. Alle vil gerne have brød! De fik den færdig og fredag var den knap tør men alligevel begyndte vi at fyre lige så langsomt op. Vi fik nattevagterne til at holde ilden vedlige og lørdag morgen kunne vi putte den første portion dej i ovnen. Det blev ret godt, om end noget brændt. Næste portion blev bedre og senere bagte vi også 2 kager. De hele blev godt og spiseligt og mange kom på besøg og smagte.

Vi havde fået en invitation til at besøge vores venner fra Peru. De sendte deres chauffør og en vagt efter os i deres store armerede bil. De spillede peruviansk musik for os, mens vi blev transporteret til deres lejr et par km uden for byen. Der fik vi en hjertelig velkomst af obersten og den unge læge som vi er kommet til at kende. De havde bestilt frokost i officersmessen, dejlig mad og godt selskab. Mens vi var der, blev det bestemt at de skulle komme søndag formiddag, for at se hvor containerne skal placeres og hvilke forholdsregler de skal tage for at kunne hjælpe os med at læsse containerne af lastbilerne.

Det blev til en dejlig afslutning på en festlig dag.

Vi fyrede op i ovnen i morges og jeg lavede dej. Obersten fik sagt at de ikke fik brød og at det var en ting som de fleste af dem virkelig savnede. Så vi ville gerne give dem en smagsprøve.

De kom lidt før middag og da vi havde set og talt om, hvordan de kunne hjælpe, kom de med ind og fik nybagt brød og kage. Der var 2 små brød tilbage som de tog med sig. Det var dejligt at kunne gøre lidt til gengæld for alt de gør for os.

Nu er det ved at været sent. Her i eftermiddage, har der været mange for at sige farvel til Casper. Vores kære formand for komiteen kom også for at sige farvel. De er blevet rigtig glade for Casper og ser frem til han kommer igen. Flere havde noget med til ham, jordnødder og små søde kager. Det er så dejligt at opleve hvor godt han er blevet en del af os alle!

Vi håber at komme afsted i morgen tidlig, inden kl 6. Vi skal regne med ca. 10 timer til Bangui.

Tak for jeres hilsner, gode ønsker og mange bønner der går vores vej. De betyder så meget for os!

Bent og Vera

                 

 

                            

 

 

Kære venner                                                                                      Bouar 27.11.2018

Tilbage her i Bouar, har vi måtte konstatere at net forbindelsen ikke er helt så god som i Bangui. Jeg kan bruge data på min telefon, nok til at læse mails og holde kontakt til bestyrelse, men ikke til at sende billeder og breve. Heldigvis er vi stadig velkommen hos cybercafeen og får meget hjælp. De kan også kopiere og scanne. Der er ca. 2 km op til byen, ikke noget at regne, men vejen er dårlig, så det tager let en times tid at komme frem og tilbage. Der skal jo også lige snakkes, ønskes god dag m.m.

Vi har haft en del telefonkontakt til DK og til Douala. Vi kunne jo ikke forstå, hvor vores containere blev af! Vi vidste hvornår de var ankommet til havnen og at de helst ikke skal være der længere end 8-12 dage. Så begynder det at koste havne afgift. Vi hørte ikke noget derfra, og da vi så var i Bangui for at hente Casper og besøgte Damcos kontor, fik vi fornemmelsen af der var noget galt, selv om de ikke sagde det.

Vi har kontaktet Damco i Danmark, og de har langt om længe indset at der er noget de har misforstået. I dag håber vi, at høre at fejlen er rettet og en dato for hvornår containerne kan sendes fra Douala.

Selv om vi mangler meget af det der er i containerne, har vi alligevel fået sat gang i flere ting. Der er blevet plantet træer, Neem træer, for dem der husker dem fra Nigeria, og blomster. Casper er god til at få udlagt veje, bede og parkering til nogle få biler, som nok vil komme ind på vores grund. Pedro springer rundt og planerer og hugger gamle rødder op der stikker op af jorden. Han er også lige i gang med at lægge brænde på en klippe som vi synes ligger lidt i vejen. Vi har ansat 4 vagter, som også har lidt arbejdsopgaver med i deres arbejdsaftale. Ellers bliver det for kedeligt for dem.

Vi er også ved at bygge en pizzaovn. Det har vi aldrig prøvet før, men Google giver fine anvisninger, som kan modificeres til forholdene her. Der er meget interesse omkring især dette projekt. Der tales meget om kage og brød. Nu må vi se om vi kan få det til at fungere. Der er et vist ønske om at det skal være klar til på lørdag. Her holder de 1 st. Dec. og fejrer deres uafhængighed. Der har længe været travlhed hos skræddere med at sy nyt tøj og skolerne har brugt hver onsdag og lørdag til at øve børnene i at marchere i takt.

Vi glæder os til at fejre at julemåneden starter. Casper mener vi skal se at få fremstillet en adventskrans, han har lys med, og hænge julepynt op. Vi går nok op og ser lidt på deres parade, men da der er rigtig mange mennesker, vil det ikke blive let at danne sig et indtryk af ret meget. Butikkerne er lukkede, så vi skal bare sørge for vi har nok at spise og drikke og så ellers nyde fridagen. Måske bage kage.

Vi er selvfølgelig kede af containerne lader vente på sig, men Casper har været til stor hjælp med andre ting. Vi har fået sat flere hylder op her i vores lille hus og lavet lukke mekanisme til vinduerne. Nu behøver vi ikke rende rundt om huset for at lukke vinduerne. Før stod der en pind og holdt skodderne åbne. Det er også dejligt, at have hans selskab, høre lidt musik som han har med og spise lakridser. Han havde mange med, så vi ikke behøver at spare så meget på dem.

Mht. temperaturen, er her jo meget mere behageligt end i Bangui, mere tørt og køligere. Især om natten falder temperaturen og det er godt med et tæppe over sig. Det blæser også en del lige i tiden. Det er godt med luft, men det hvirvler også støv og sorte partikler fra græsset der bliver brændt af i tiden. Næsten hver aften kan vi se, at det brænder langt ude i horisonten, det ser flot ud og hjælper til at holde græsset nede og giver plads til ny spiring. Pedro brænder også vores marker af, lidt ad gangen, så han kan kontrollere ilden.

Vi har ikke set noget til brøndfolkene. De har ikke afsluttet deres arbejde, efter vores mening og derfor har vi ikke betalt den sidste halvdel af beløbet. Vi har jo ingen pumpe endnu og derfor ved vi ikke hvor meget vand vi kan pumpe, men vi håber det kan give nok. Det bliver svært at få penge til endnu en brønd. Der siges at Bouar er svær mht. at bore og finde meget vand.

Jeg vil prøve at sende nogle billeder hjem via Messenger, måske kan det virke og så kan i få flere billeder end dem jeg kan sende med her. Jeg er online på min telefon ca. 2 gange dagligt i ca. 30-45 min. Så kan jeg læse mails og Messenger. Ved ikke hvorfor det virker så godt men det koster næsten igen ting, ca. 2 dk. og giver mulighed for kontakt.

Vi har undersøgt muligheden for at etablere en mere fast internet forbindelse, men det ser umiddelbart ud til at blive meget dyrt. Selve installationen er over 100.000 dkk og forbruget pr. årsbasis, er næsten lige så meget. Vi håber der kan findes en billigere mulighed. Vi havde jo også tanker om at kunne undervise via nettet.

Herfra sender vi mange hilsner om en velsignet Advent til jer alle!

Bent og Vera

Kære alle                                                                                                 Bouar, fredag 23.11.2018

Vi kom godt hertil i går, sidst på eftermiddagen. Igen blev vi vinket frem ved alle politi vejspærringer og kunne køre videre uden problemer. Det lyder måske i jeres ører, som om vi forventer problemer, og ja det gør vi lidt. Det er jo ret kendt at vi har penge og så kan man jo godt prøve at få lidt ud af os. Måske ved at sige vi mangler dit eller dat, ikke har kørt reglementeret osv. Men det oplever vi ikke lige nu. Dejligt!

Det er meget varmt og fugtigt i Bangui, men jo længere nordvest på vi kom, desto bedre blev klimaet. Her er også tørt og det græs der ikke er blevet brændt af ser noget trist ud. Men der hvor der er blevet brændt af for et par uger siden, er græsset ved at pible op igen, helt lysegrønt og fint. Flere træer blomster, og i landsbyerne hvor folk smider deres affaldsvand, blomstrer der Kanaliljer og fluks. Igen overraskes vi af hvor smukt og frodigt her er!

Der var den store modtagelseskomite da vi kom. De skulle alle hilse på Casper og lige se ham an. Og jo, han kunne sandelig et par gloser fransk, og Sango skal vi få ham lært lidt af. Alt sammen så lovende! Så gik de fleste hjem, de havde jo været på arbejde hele dagen, kun nattevagterne blev.

Vi var trætte så det blev ikke til meget mere end at pakke lidt ud, bestemme hvilken lækker ret fra ”friliv” det skulle være, og så i seng. Casper i sin meget komfortable hængekøje og Bent og jeg på vores brædder med liggeunderlag. Der blev ikke liv i os igen, før solen begyndte at komme op over horisonten.

Vi har ikke de bedste nyheder fra Damco og vores containere. De siger der er problemer med dokumenterne, nok dem der er sendt til Douala fra Bangui. Vi har spurgt igen og igen, om de nu havde alt de skulle bruge. Vi forsøger at bevare humøret men vi kan jo tælle dagene og ved at det koster meget for hver dag containerne skal stå på havnen i Douala.

Når vi skal se frem til at være her i længere tid end først beregnet, vil vi udnytte Caspers talent for organisering og iderigdom. Bent og han er kørt op i byen for at købe planker som vi kan bruge til at lave flere hylder af. Det er bedst at få tingene op fra gulvet, så myrerne ikke har for let adgang. Vi købte også de fineste skamler på vejen. De er lavet af bambus, som gror her. Det er dejligt at kunne skifte lidt med siddepladsen.

Uden for har Pedro og nok også vagterne, de skal få tiden til at gå med noget, været i gang med at rydde pladsen her foran vores hus. Der er også blevet slået græs og brændt af, så der nu er frit udsyn. Det var en af de ting vagterne var bekymrede for. At de ikke kunne se hvem der gemte sig i græsset og så kunne der let blive noget der forsvandt. Det kan de nu!

Jeg håber at finde lidt forbindelse til at sende dette til jer, men nu ser vi hvordan det går. Jeg kan gå på nettet via min telefon men det er ikke godt nok til at sende filer.

Mange kærlige hilsner

Bent og Vera  

Kære venner                                                                                          onsdag den 21.11.2018

Vi har haft nogle travle dage her i Bangui. Det er aldrig rigtig til at forudse hvordan dagen går før den er ovre.

Brøndborene lovede jo, at de ville komme igen og evt. bore et nyt hul hvis vi ikke fik vand nok. Nu har vi så været på deres kontor 2 gange, og der er de af en anden mening. Vi har stadig ikke fået talt med den øverste chef, han har været kaldt ind til ministeren, men vi prøver igen i dag. Vi har også været på det kontor som repræsenterer Damco, mht. containerne. De er flinke og svarer så godt de kan, men vores containere står stadig i Douala! Nu har vi så hørt fra det danske kontor at der er nogle problemer. Så må vi kontakte dem igen for at høre hvad det drejer sig om og forsøge at finde ud af hvor fejlen ligger.  Ja, det er sandt som det er sagt, at i Afrika går alting galt og det kan man endda ikke regne med!

Nå, men vi har besluttet at tage en dag med sightseeing og vente med at køre til Bouar til i morgen. Casper, vores 1. volontør kom i går. Vi måtte vente uden for lufthavnen, mens Elysee fik ham igennem formaliteter. Det kan tage sin tid, men det er dejligt at Elysee kan hjælpe. Casper havde to stk. bagage med, den ene kom hurtigt mens den anden først kom i sidste omgang. Så kan man rigtig stå og forestille sig, at den anden nok ikke er med flyet og hvad så…. osv osv. Nå, men som sagt, man skal ikke regne med det går så galt, for kufferten var jo med og efter en times venten, kunne de komme ud til os.

Det er ikke fordi der er så meget at se, her i Bangui, men med et indbyggertal på ca. 1,5 mill. er det en by i bevægelse og der er nok at opleve. Som jeg har fortalt tidligere, må man ikke tage billeder, så det er med at suge indtryk til sig!

Der løber en stor flod, der er set flodheste og sikkert også krokodiller plus en masse fisk. Det er også interessant at betragte de offentlige bygninger, flere af dem i sørgeligt forfald, men læg så lige mærke til Parlamentsbygningen. Den er bygget af Kineserne for 10-15 år siden. Lige ved siden af er de ved at bygge en bank i mindst 10 etages højde. Ellers er de fleste bygninger gamle, mange helt fra kolonitiden.  På de store veje er der asfalt, om end mange huller, men de mindre veje i byen er jordveje.  I disse dage bliver der gjort meget for at fylde hullerne op, rydde op og male monumenter op. Den 1. december er det national frihedsdag, og hvert år fejres selvstændigheden. Børnene har øvet sig i lang tid, der er blevet syet fine dragter og malet skilte, alle med hver deres skole, arbejde eller især organisationers logo. Alle stiller op og defilerer gennem byerne. Ministrene stiller op til taler og deltager i fejringen.

I morgen regner vi med at tage turen til Bouar. Det er en lang tur, men vi håber at komme af sted inden 6,  så er byen endnu ikke helt oppe i omdrejninger med trafik og folk på vejen. Det giver et godt forspring. Vi er ventet med længsel i Bouar, Pedro og høvdingen har ringet flere gange, og fortalt at alt er ok og de ser frem til at møde Casper.

Jeg tror også Casper er spændt på at se hvad det er, som vi har talt om i lang tid. Han vil komme hjem med friske indtryk og billeder. Jeg håber, han vil dele sine oplevelser med mange.

Vi har ikke fået en løsning på vores IT problem, de muligheder der findes er alt for dyre for os. Godt at vores ven på Cybercafeen stadig er klar til at hjælpe.

Mange varme hilsener fra os her i Bangui.

          

                                                 

         

 

Kære alle,                                                                                                                             Søndag aften

Vi har haft en relativ afslappet dag, i hvert fald i forhold til i går. Vi havde flere ting vi skulle prøve at finde, købe til en pris vi synes var acceptabel. Der er efterhånden mange ting i de små butikker, og et helt nyt ”super market” er åbnet, med alt hvis du bare vil/kan betale. Selv piskefløde. Bent er glad for at vi nu kan se frem til ris a la’mande til jul. Måske må vi undvære flæskesteg, dette supermarket er vist ejet af en af de tilflyttede muslimer. De er efterhånden ved at komme tilbage og overtage handelen i byen.

I dag har vi været i kirke ude hvor Elysee bor. Det er ca. 13 km fra byens centrum. Han har været med til at starte en ny kirke. De har ikke haft penge til at bygge ret meget, kun lagt et fundament og spær. De har lagt brugte tagplader på. Der er mange huller, så godt det ikke regnede. Der er heller ingen vægge, men de har sat presenninger op hele vejen rundt. De har fine bænke, og vi fik de bedste plastik stole der findes.

Vi kørte ud til Lucs hus, han bor ude ved vejen, lige ved 12 km mærket. Der er nemlig ingen vej for biler ud til hvor kirken er. Vi parkerede hos Luc og gik et par km mellem husene. Da vi kom til kirken var der rigtig mange børn og unge som sang. Det var ellers lidt over 9, og Elysee havde sagt at de startede præcis. Vi blev budt velkommen af Elysee og anvist hæderspladsen oppe foran.

Efterhånden blev vi flere og selve gudstjenesten kunne begynde. Et godt stykke tid henne i bekendtgørelserne, blev vi, og flere andre som var på besøg, om at præsentere os. Der var flere i kirke som vi kendte fra vores tid i administrationen. Det blev til en dejlig oplevelse. Vi gik tilbage til Lucs hus, hvor vi fik lidt at spise og drikke.

Tilbage her hos søstrene, fik vi middagsmad og efter en lille pause og lidt kaffe, gik vi en tur på souvenier indkøb. Vi håber vi kan sende lidt julegaver med Casper, når han skal hjem.  Også der var der flere der huskede os, nogle af de gamle Hausa folk. De har været fordrevet pga. urolighederne men er nu tilbage. Det er dog ikke den fine kvalitet som præger de mange ting, men vi er med til at holde noget i gang. Der skal dog meget snak til før vi kan finde en pris som begge parter er tilfreds med.

Her er meget varmt og fugtig. Floden som løber lige her omkring byen betyder meget høj luftfugtighed og det har også regnet lige inden vi kom. I Bouar har vi ikke set en dråbe regn. Vi drikker meget vand, samtidig med vi passer på ikke at miste salt balancen.

I morgen skal vi have ordnet nogle ting som ikke har været mulig her i weekenden. Bl.a. skal vi spørge hos det firma der står for fortoldning af vores containere, hvor de bliver af? Vi håber de vil komme samtidig med at vi kommer tilbage til Bouar på onsdag.

Vi skal også have fat i brøndfirmaet. De har lovet at komme igen, men hvornår?

Vi vil også gerne finde ud af om der kan skaffes bedre internet forbindelse for os i Bouar. Vi har fået et tilbud men det er meget dyrt, så nu prøver vi et andet sted. Jeg er bange for vi ikke kan finde noget, til en pris vi kan betale.

Elysee skal også lave en mappe med kopi af vores sidste rapport. Det vil de have i Bouar, ikke noget med at de kan dele, så vi fælder en skov mere til vores papirforbrug.

Hvis vi kan nå det, vil vi forsøge at få kørekort, men vi fik jo et midlertidigt i Bouar som er godt for 3 mdr. Så måske bliver det ikke før næste gang vi kommer hertil.

Der er flere ting vi skal have Elysee sat i gang med, så han har også travlt. Måske må han også med tilbage til Bouar, hvis der er noget kun han kan klare mht. containerne.

Nu vil jeg få Bent til at finde lidt flere billeder.

Tak til jer der har sendt en hilsen. Det er så dejligt at høre fra jer og at i følger med i vores breve.

Mange varme og kærlige hilsener

Bent og Vera

 

 

 

                

 

17.11.2018

Kære venner

Så kom vi til Bangui, til mulig internetforbindelse, og lidt luksus. Det at her er rindende vand og mad som vi ikke selv måtte lave. Det er nemt.

Vi havde en god tur hertil, det tog ca. 11 timer, vejen er nogle steder så dårligt, at vi kørte 20 km/t. Vi mødte heller ikke nogle problemer mht. politi, blev bare vinket igennem. Måske fordi vi nu har fået sat vores logo på bilen, så alle kan se hvem vi er.

Vi møder stor respekt omkring vores projekt, det at vi har hjerte for Afrika og dets folk, giver en god anledning til at fortælle, hvad vi gerne vil og hvordan vi håber det kan hjælpe. Flere ministre har sagt, at hvis der var flere projekter som vores, ville landet kunne udvikle sig og blive bæredygtigt. Det er jo dejligt de kan se potentialet, vi håber og beder til at vi kan klare opgaven. Uden jeres hjælp kommer vi ikke langt, så tænkt på hvad I kan hjælpe med, hvis I føler for at holde ferie med indhold.

Der er sket meget. Det vigtigste, banken er igen åben, vi har betalt hvor vi skyldte penge og livet fortsætter.

Vi har ikke hørt mere til vores brønd, mht. kvalitet og om brønden giver vand nok. Nu er vi i Bangui og så må vi hen på deres kontor. Vi har ikke betalt den sidste halvdel af beløbet, det skal først betales når prøver er afleveret tilfredsstillende. Vi har jo heller ingen pumpe, den er i containeren.

Vi har ansat 4 vagter. Indtil nu har vi kun haft Pedro om natten, men vi håber containerne snart kommer til Bouar, og da vi nu er væk i flere dage, var det en god anledning. Vi har haft et opslag hos arbejdskontoret om vagter, de skulle komme med deres oplysninger og ID for at komme i betragtning. Vi fik ret mange, også flere der søgte andet arbejde end vagt. Dem kunne vi hurtig se bort fra. Vi har ansat 4, som alle er kendt af en eller flere af komiteen. De andre får besked om at vi desværre ikke havde arbejde til dem. Vi har også ændret Pedros ansættelse. Han er ikke længere vagt men ansat som have/altmulig mand. Han er glad for han ikke længere skal være vågen om natten. Han er god at have på pladsen, er altid villig og glad.

Vi har haft 2 møder med komiteen, et lige efter vi kom. Vi skulle lige opdatere med hinanden og høre om der var noget nyt. De fortalte om hvordan de havde været på byggepladsen og hvordan de havde svaret når folk havde spurgt til os. Det er ca. 5 mdr. siden vi var her. De hørte om de 5 containere der er på vej og hvad der i dem. De foreslog, at de kommer og hjælpe når containerne ankommer, vi har jo ikke hegn omkring grunden og alle kunne se problemet. Vi havde svært ved at holde nysgerrige børn og voksne væk fra dem der borede brønden og de vil også komme når lastbilerne kommer med containerne. Vi kan godt forstå dem, men er også bange for at nogle kommer til skade. Børnene især. De er meget små i forhold til store hjul og de kommer alt for tæt på.

Med både vagter og komite skulle det kunne lade sig gøre. Vores Peru venner vil også komme og hjælpe med aflæsning. Vi er også glade for vejen de har lavet for os. Komiteen kom også for at hjælpe med ansættelse af vagter. Det er så dejligt at have sådan en flok der tager så meget ansvar.

Vores internet i Bouar er rigtig dårligt. Uden vores ven på cybercafeen have vi slet ikke haft forbindelse. Han har foreslået at vi får en bedre mere permanent forbindelse. Han har givet os adresse på nogle her i Bangui som kan hjælpe. Vi vil se på det mens vi er her. Det er nok dyrt!

Kærlig hilsen fra Bangui

 

 

11.11.2018 – Søndag aften

Kære alle

Dagene løber af sted og der sker også mange ting, mest gode!

Vi har måtte erkende at vores internetforbindelse ikke virker. Det er træls men heldigvis har vi et godt forhold til ham der driver cybercafeen i byen og han er meget hjælpsom. Dels giver han os adgang til nettet og nu har han også lånt os et modem. Så nu håber vi at kunne sende lidt nyt til jer.

Vi er blevet meget godt modtaget her i byen, når folk hører om vores projekt og ideer, siger de at det er lige hvad landet har brug for. Flere vil gerne høre om deres børn kan komme og hvornår vi starter. Vi håber at være klar omkring sommerferien. Hvem har lyst til at hjælpe børnehaven til en god start?

Arbejdet går også godt fremad, der er blevet sat mange ting i gang og vi er næsten klar til at modtage containerne. De er blevet forsinket men vi håber de snart kommer. På torsdag kører vi til hovedstaden for at hente vores første volontør Casper Bach Jensen, som kommer i 4 uger og hjælper os.

Vi kører nogle dage inden han kommer, af flere årsager. Vi vil undersøge mulighederne for bedre internet forbindelse, vi skal have lavet et kørekort der gælder her, og sidst men ikke mindst, vi har ingen penge!

Lige siden vi kom hertil Bouar har banken været lukket. Det er den eneste bank her i byen, de har hovedsæde i Bangui. Der siges mange ting om, hvorfor den er lukket, bl.a. at der ingen penge er eller at de har lukket for at drille et stort firma som ikke vil forære banken en generator. Vi tror ikke på noget af det, men at de har et eller problem er helt sikkert. Vi har brugt vores sidste penge, skylder flere steder, bl.a. løn til vores folk. Hver dag har man sagt, at i morgen lukker de op igen. Vi kan nok lige få vores sidste ører til at strække til at købe vand. Det må vi stadig købe os til.

Men det skal ikke vare længe før vi ikke skal det mere. Fredag aften kom brøndfolkene fra Bangui. De lovede at starte lørdag morgen. Da de havde stillet alt deres grej op og var klar til at gå i gang, kaldte de på os og så blev der bedt for at arbejdet måtte gå godt, at grejet ville holde og at folkene kunne få kræfter til arbejdet. Det var meget positivt og dejligt at få lov at være en del af.

Vel, de er lige kørt her til aften! De har boret og fundet vand. De skulle ikke så langt ned, kun knap 30 meter. Det ser meget rent ud men de vil få vandet testet i Bangui på Institut Pasteur. Vi håber det ok og at boringen kan give vand nok til både os på centeret og til befolkningen her omkring. Der kommer en om nogle dage, sætter en pumpe ned og tester om det er ok.

Det har været nogle hektiske dage, med larmende maskiner og mange folk. Børnene kommer for at se på og går i vejen og vi må sende væk igen og igen. Vi er bange for de skal komme til fortræd, da de slet ikke er bange for noget. Det har larmet fra bore rig og kompressor, begge maskiner som de havde med, i disse 3 dage. Der er pløret overalt men det forsvinder hurtig i denne tid. Det regner ikke længere, har ikke fået en dråbe siden vi kom, så alt er tørt og støvet.

Luc, vores gode ven, nogle kan nok huske hans besøg i Kirketerp, har været her med diesel fra Cameroon til os. Man kan købe diesel her i byen, men det er forurenet og ødelægger motoren. Nu kan vi komme rundt i bil. Det har været dejligt vi ikke skulle gå til alle de mange steder vi har været for a hilse på for at introducere os her i byen.

Vores internet forbindelse er ikke god nok til at sende billeder, men vi skal se om vi ikke kan få en masse af sted når vi er i Bangui.

Bent og Vera