Rejsenyt efterår 2018

Kære alle,

Tirsdag aften

I dag fik vi hilst på en hel masse VIP, dvs ”meget vigtige mennesker” Det tror jeg de selv føler de er og måske er de også vigtige i deres roller. Kun har vi svært ved at se hvor og hvad de egentlig udfører.

Vi var først hos Prefet, en dame omkring de 40. Hun lod os vente en tid, men kaldte os så ind og hørte hvorfor vi var kommet. Vi gerne ville præsentere os og sige at vi nu var klar til at starte vores arbejde. Hun  bad os bringe alle vores tilladelser, alt hvad der var blevet godkendt i Bangui var hun jo også en del af.

Det vidste sig at alle dem vi besøgte forlangte at se vores tilladelser. Ikke at de var uvenlige, flere af dem takkede os meget for at vi havde investeret i at bygge noget nyt. De fleste NGO kom blot og satte et kontor op og ansatte nogle lokale folk. Dvs at vi må lave en masse kopier af en masse tilladelser. Nok en ½ pakke papir i alt.

Sous prefet, altså den næste i rækken, var en meget venlig mand. Han udtalte igen og igen, at vi skulle komme til ham hvis vi fik problemer. Han takkede og vidste stor interesse. Han bad også om kopier.

Næst efter kom vi til politi kommisæren. Han havde ikke rigtig tid da han skulle deltage i et møde som FN holder en gang om ugen. Det kan vi også deltage i, hvis vi ønsker det. Det er for NGO, byens ledelse og andre som kan have interesse i landets aktuelle situation. Han tog dog imod os, men gjorde det klart at han skulle have vores tilladelser.

Byens borgmester, en anden end ham som hjalp os til grunden. Han modtog os, og kørte straks frem med anklager om at vi ikke havde en person som var ansvarlig for vores projekt når Bent og jeg ikke var her. Han ville også have samtlige tilladelser plus en rapport af hvad vi lavede. Vi sagde ikke noget, det er aldrig klogt, men vi tænker, at den forrige borgmester nok har smidt alt væk. Hele kontor bygningen er ny renoveret og alt gammelt støvet papir er væk.

Kommisæren for brigaden var den næste. Han var en stor mand men lige så rar som sin størrelse. Han sagde, at det at vi kaldte vores NGO for Hjerte for Afrika, vidste noget om at vi havde hjertet med og at vi var forbundet til CAR. Han var meget imponeret over vores byggeri og kommende aktiviteter. Hvis han havde haft små børn ville han sende dem til os. Det var jo dejligt, jeg tror nok vi skal få børn nok!

Vi ville også gerne have besøgt det lokale transport ministerie. Vi fandt deres kontor men de var også til møde med FN. Dem må vi finde i morgen. Vi vil nemlig bede dem om et midlertidigt kørekort. Vi havde ikke tid i Bangui, og det er bedre at være på forkant. Hvis vi skulle blive stoppet!

Vi har en del problemer med at komme på nettet. I går aftes var helt umuligt, men så her til morgen var der pludselig forbindelse. Nu her i aften er det heller ikke muligt, så dette kommer forhåbentlig af sted i morgen tidlig.

Jeg var en tur ude med Pedro, vores vagt og havemand. Han er ansat som vagt men han laver alt muligt. Han fik en masse frø. Nu kunne han vise mig en masse store løg, bønner og andre grøntsager han har fået til at gro. Han glæder sig til at vi har vand, så kan vi have lidt have i tørtiden.

Vi håber at dem der har lovet at bore efter vand vil komme en af dagene. De er kørt fra Bangui i dag. De mener at kunne skaffe vand på en uge. Vi har en solcelle pumpe fra Grundfos, som vi forventer kan give vand til centeret og beboerne omkring os.

Det bliver alt lige nu. Ingen forbindelse til net.

Godnat herfra

 

Onsdag

Ja tiden løber, også selv om vi er uden forbindelse til internet.

I går kom vores venner fra FN Peru. De havde lovet at komme og lave vejen bredere så de store lastbiler kan komme hertil. De kom med en stor bulldoser, men undskyldte at deres mand som plejede at køre den var syg, men de havde sat en anden til at hjælpe. Han fik også startet på arbejdet, fik ryddet og skubbet jord væk, så der blev dobbelt så meget plads. Der var lige et mango træ i vejen, det måtte også væk. Det er ellers ikke nemt at flytte mango træer her, de er ligesom hellige, så det giver næsten altid ballede når de skal væk. Der er også nogle der har sagt noget, men vores høvding her i bydelen siger at han bestemmer og det er jo til alles bedste.

I dag er her så to dosere, den fra i går og en anden der kan skrabe mere fladt. Vejen er nu meget brugbar. De har også været inde på vores grund og rydde op på græs og småbuske. Gjort den del af grunden plan der, hvor lastbilerne skal ind med containerne.

Desværre har vi ikke hørt noget til brøndfolkene. Bange for de er nogle slubberter. Det lyder som om de ikke er taget fra Bangui. En af grundene til at Elysee skulle med hertil er en rapport der skal dokumentere at brønden er boret og der er vand. Nu har han så hjulpet os i stedet for, men tager nok hjem fredag. Så kan han også bedre holde ”ild i gryden” og måske få dem af sted.

Vi skal have ansat nogle vagter og derfor må vi lave nogle officielle kontrakter. Det er noget Elysee er god til, men vi skal have dem godkendt hos arbejdskontoret her i byen. Det er igen en masse papirarbejde.

Pierre, vores byggemand, har sat gang i flere ting. Et hold er ved at lave mursten, jord der bliver stampet og presset i en form, tørret for så at blive brændt. Det giver nogle fine mursten som ikke behøver vedligeholdelse.

Andre er ved at støbe og gøre klar til at søjler kan rejses når containerne kommer. Andre slår græs og river det sammen. Når det er tørt bliver det brændt. Pedro er også travlt optaget. Der skal hugges flere sten og alle stumperne kan bruges til at støbe med.

Her bliver så fint!

Vi har haft vores moden med til teleselskabet, for at høre hvorfor det er så svært at få forbindelse. De siger vores modem er dårligt. Vi har købt det i Bangui så vi må høre når vi kommer der.

Jeg har en mulighed for at få internet forbindelse oppe i byen. Der kan man få taget kopier, scanne og de skriver også breve og dokumenter. De er meget hjælpsomme.

Mange kærlige hilsener

Bent og Vera

04.11.2018

Kære alle

Her sidder vi, søndag aften, og vores modem vil ikke skabe forbindelse. Det er træls, for vi har så meget at fortælle.

Nå men så må i jo vente til der kommer hul igennem! Vi håber ikke det var længe.

Vi kom hertil Bouar i lørdags. Vi var tidlig afsted fra Bangui, allerede kl 5.30 stod Luc’s chauffør og var klar. Vi kørte lige bag Luc hele vejen og han sørgede for, at vi ikke skulle stoppe og give vores papirer til de mange kontrolposter der er langs vejen.

Bilen kørte som en drøm, vejen var som sædvanlig fuld af huller, men med vores brede dæk, gode chauffør og mange foldede hænder, kom vi godt frem.

Det sidste stykke vej, ca. 60 km, er der ikke lagt asfalt. De er ved at gøre klar til det men har ikke startet endnu. Dog var vejen nogenlunde uden alt for store huller, så vi kunne køre godt til. Det støvede voldsomt så vi var glade for vi kunne lukke vinduerne og køre med aircondition.

Vi ankom her kl 14.30.  Pierre, vores entreprenør, og Pedro vores altmuligmand, havde været her næsten hele dagen. De havde sørget for at huset blev gjort rent og vores ting båret hertil. Vi fik kærlige velkomstknus, der blev spurgt til familien, både deres og vores, og så gik de ellers hjem, så vi kunne få pakket ud i fred. Det bliver mørkt ved 18 tiden og vi havde ikke strøm på batterierne. De skal lades af solcellen, som jo havde været pakket ned. Vi fik også dejlig varm mad, takket været Friliv:dk! Hvor er det nemt at koge vand, hælde i en pose og vupti, så er der mad!

Nå men vi fik det meste på plads, redt seng og så var der ikke mere strøm på vores batterier.

I dag har vi ladet batterier op og nu er der lys. Vi har også fået dejligt varmt bad, det var noget koldt i går og blev heller ikke til ret meget mere end at vaske støvet af!

Elysee, som jo er med os, har sovet oppe i byen. Han er herfra, så han er godt kendt. Han kom op af formiddagen, så at vi kan få sat gang i alle de ting der skal ske de næste dage.

Vi var blevet lovet at der ville komme et team fra det firma som skal bore brønd. De er ikke kørt fra Bangui endnu, så det bliver nok ikke lige denne uge vi har vand på grunden. Godt Pedro altid kan finde vand til os. Vi håber de kommer snart, Elysee ringer til dem hele tiden.

I morgen skal vi besøge det officielle hierarki her i byen. Regionsformanden, tror jeg man vil kalde ham, her kaldes han Prefet, borgmesteren, politikommisæren og hvem der ellers kan være nyttig, at gøre sig bekendt med. Elysee har også været i gang med at skrive breve til de forskellige kontorer, hvor vi skal meddele, at vi nu er i gang og hvem og hvor mange vi tænker at ansætte. Dette bureaukrati er nok det jeg er mest ked af. Det er sådan en gang papirnusseri og forsøg på at få penge af os. Vi skal betale her og der, ikke så meget, men det er besværligt og også lidt unødvendigt.

Vi skal også helst nå omkring vores FN venner fra Peru. De har lovet at hjælpe med at lave vejen hertil vores grund, ude fra den kommunale vej. Det vil ikke være muligt for de store tunge lastbiler med vores containere at køre på vores nuværende vej.

Godt vi har bil og ikke skal gå rundt!

Der er ikke tid til at kede sig. Og skulle vi få bare et øjeblik, er der altid nogle børn der kommer listende for at hilse på og se om der måske skulle være et eller andet de kunne tigge sig til. Vores tomme plastikflasker fra drikke vand, er højt i kurs. Indtil vi har vand, må vi købe drikke vand, så dem har vi mange af!

Vi har fået lidt regn her i eftermiddag, så her er noget køligt. Det har ellers ikke regnet i mange dage og regntiden er snart helt slut. Det er både godt og skidt. Godt fordi vi så kan komme i gang med at lave mursten til vores mure på centeret. Pierre vil gerne lave noget fint arbejde så han har folk klar til at fabrikere, så snart det er tørt nok.

En træls ting som tørtiden bringer med sig er blæst. Det bringer støv ind allevegne. Det er ikke til at undgå og man kan glemme alt om at holde rent, bare dække af så godt som muligt for mad og drikke.

Vi har ikke fået taget billeder, dels må vi ikke fotografere på offentlige steder, dels har det regnet i dag. Jeg håber lidt at vi må tage nogle billeder på de officielle kontorer i morgen. Det er stort, at vi nu kan starte på det som vi har stræbt efter siden vi startede Hjerte for Afrika, ja for Bent og jeg, er det endnu længere siden. Vi er glade og taknemmelige, til alle jer som har været med hele vejen og gjort det muligt.

Vi glæder os til at dele det hele med jer!

Bent og Vera

02.11.2018

Kære alle

Så blev det fredag, vi er her stadig!

Planerne bliver ofte forandret, nogle gang til det bedre andre gange til stort besvær.

Vi havde planlagt at køre til Bouar fredag. Det blev udsat fordi en af de ministre vi skulle besøge ikke kunne se os onsdag, men fredag. Ok, så kan vi blive en dag længere! Samtidig var vi også blevet klar over at vores kort der beviser vores opholdstilladelse heller ikke var lavet til os. Det havde Elysee ellers sagt! Vi blev noget ”firkantede” da vi kom på immigrationskontoret. Der er 3 ”damer” som sidder der og holder os for nar. Havde ikke nogen kort til os. De har mange undskyldninger, men vi havde fået nok, vi har ventet mere end 1 år, så vi sagde at vi kom igen fredag for at hente vores kort, ellers ville vi gå til ministeren.

I dag fik vi så vores kort! Vi skal dog igennem proceduren igen om et år, men den tid den sorg. Lige nu betyder det vi kan blive her nogle måneder.

En anden ting der kom ud af vores forandrede planer var, at vi fik betalt den administrative told vi skal betale for at få vores containere igennem. Med det betalt her i Bangui behøver lastbilerne ikke at køre hele vejen til Bangui til fortoldning, for så at køre tilbage og læsse af i Bouar. Det er ca. 450 km hver vej. Containerne er ankommet til nabolandet Cameroon, så hvis alt går godt skulle de komme om en uges tid.

Vi har nu fået nummerplader på vores bil, alle de tilladelser der skal til for at den må køre på vejene inkl. forsikring. Det er alt sammen noget der tage tid at få. Hver eneste dokument skal underskrives af flere personer, vores navne og numre på vores pas, og penge skal der også betales. Man kan blive helt træt af at rende rundt til alle disse forskellige kontorer som ligger spredt rundt omkring i byen. Vi går mest rundt, taxa er dyrt, men i dag har vi kørt taxa, ellers kunne vi ikke nå det hele.

Vi har fået bilen tanket op, og har en dunk med 20 liter i reserve. Vi kan ikke være sikker på at finde brændstof på vejen. Vi har mad og vand så vi kan klare den lange tur. Og så har vi fået en chauffør. Sidste på dagen kom vi i tanke om at vi ikke havde fået lavet CAR kørekort. Vi havde ventet, da vi ikke var sikker på at  få kort på opholdstilladelse. Luc mente det var bedst vi fik en chauffør og han har selv  bestemt en tur til Bouar, så lod han os få hans chauffør og han vil selv køre sin bil. Det er så dejligt at vi kan hjælpe hinanden.

Nu har vi betalt her hos søstrene, vi har sagt vi kører kl 5.30 i morgen, og aftalt at lægge nøglen i kassen ved køkkendøren. Vi håber chaufføren kommer til aftalt tid så vi kan komme afsted. Det vil være bedst at komme til Bouar inden mørkets frembrud. Vi skal jo lige pakke huset ud inden vi kan få et sted at sove!

Tak for bønner og kærlige tanker i sender med os på vejen i morgen. Også vores herfra til jer!

Bent og Vera

31.10.2018

Kære alle

Så er vi ankommet til Bangui og været i byen for at købe taletid til telefon og internet. Det er 6 mdr. siden vi rejste og så bliver vores SIM kort deaktiveret. Det er heldigvis ikke det store problem at få sat i gang, kun træls at vi mangler det jo når vi kommer hertil.

Rejsen gik fint, ikke de store problemer, i Paris manglede en passager så de måtte tage bagage ud. Så kunne de ikke lukke lågen og der måtte tilkaldes en tekniker. Vi blev ca. en time forsinket men Elysee stod heldigvis i lufthavnen da vi ankom til Bangui. Han hjalp med at skrive os ind i landet og med vores store tunge kufferter. Noel var der med bil så vi komme godt afsted til vores husly her hos de katolske søstre.

I dag var der flere ting vi skulle have overstået, så Elysee kom tidligt. Han havde flere steder vi skulle møde op. Hos transport ministeriet, ang. containerne, der manglede lige en tilladelse men den skulle ikke være et stort problem, det var godt at lige mødes. Derefter hos immigration, for at få vores opholdstilladelse. Den har vi ventet på i mere end 1 år. Der sidder 3 fine damer, som ikke vil udstede et kort som giver ophold i 1 år. Kun 3 mdr. ad gangen får vi. Det er ikke optimalt så vi måtte lige slå i bordet. Ministeren har ellers skrevet til dem og sagt at de SKULLE give det til os. Nu har de lovet det til fredag. Vi får se!

Derefter skulle vi betale forsikring på vores bil, den har stået og ventet på os, Noel har startet den nogle gange men der manglede flere ting for at vi kan få den ud at køre. Vi skal betale for at få synet bilen, dvs. vi skal bare betale og få en lap til at sætte i vinduet. Vi skal også have plader på den, men man laver ikke plader til biler, så vi har sat gang i en lokal kunstner der er god til at lave noget der ligner og det er accepteret af myndighederne.

I morgen er det fridag, det er ”alle helgens dag” og det fejres. Derfor var det vigtigt at vi nåede så meget i dag. Vi havde håbet at komme herfra fredag, men er blevet tilkaldt et møde med energiministeren. Han har noget at sige mht. den brønd vi håber, vil blive påbegyndt næste uge.

Derfor har vi udsat vores tur til Bouar til lørdag. Vi håber Elysee vil tage med os og hjælpe med at få sat tingene i gang. Vi skal have lavet kontrakt med vagter og andre vi må ansætte, for at komme i gang.

Vi forventer at containerne ankommer i løbet af næste uge, med lidt held, det er ikke til at vide hvor længe der vil gå, men vi er enormt glade for at Elysee har fået udvirket at vi ikke skal sende dem helt til Bangui for fortoldning, men at de må aflæsses i Bouar. Vi skal bare betale et administrations gebyr her i Bangui. Det er noget vi skal betale for at få lov til at bringe tingene ind i landet.

Tak til jer alle, for ting og sager, og for hjælp med at komme så langt som vi er. Vi synes det har været helt fantaktisk at opleve hvor meget hjælp der er blevet givet, på så mange forskellige måder. I skal vide at vi er taknemmelige for alt.

Bent og Vera