Rejsenyt 6, december 2019

Bangui 09.12.2019

Kære alle

Bilen holdt til den lange tur til Bangui. Dårlig vej og en kobling der ikke kobler helt ud hver gang, holdt spændingen om den nu gav helt op inden vi nåede frem. Men vores venner i Bouar sendte os af sted med mange bønner om at vi måtte nå godt frem!

Det blev ret stresset at komme af sted og vi fik ikke gjort alt vi gerne ville have ordnet, fordi vi fik et brev om, at der ville komme inspektion på byggepladsen den 13. dec. Der skulle fremvises dokumentation for at vi havde orden på vores ansatte, kontrakter og kvittering for at vi havde betalt skat og pension for alle ansatte.

Det med kontrakter, var de ikke glade for. Der kræves nemlig at medarbejderen skal bringe identifikation, fødselsattest, helbredsattest og billeder. Det har i flere år ikke været muligt for folk at få fornyet deres identifikationskort. Dem der har et, er alle udløbet! Der skal betales for at få et nyt udskrift af fødselsattest, lægen skal have penge for helbredsattest og billeder, det hele koster penge. Og for hvad? Ja, for at vi som arbejdsgiver kan overholde loven, ved at vi betaler skat og indbetaler til deres pension. Al sammen noget vi som danskere kender meget godt.

Her er skatten bare ikke noget der forbedrer deres forhold, de skal stadig betale for lægebehandling, undervisning, vejene bliver ikke repareret og der er ikke noget sikkerhedsnet som vi kender til. Vel, det er ikke meget de betaler i skat og pension, knap 7 %. På den anden side, er der heller ikke store chancer for at de nogensinde får udbetalt pension, det skal nemlig kunne bevises, at det er indbetalt. Dvs. de skal gemme alle deres lønsedler og i et land, hvor ikke mange har kartotekskabe eller andre steder at gemme sådanne ting, ja, så bliver de let væk, spist af mus eller myrer. Så vi har forsøgt ikke at pålægge vores medarbejdere disse udgifter, men nu måtte vi altså hvis ikke det skulle ende i store bøder og besværligheder. Vi lovede at give forskud på løn og ikke tage alle pengene i et hug.

For os, især Bent, blev det også et kæmpe arbejde med at få samlet alt sammen, få skrevet kontrakter, få dem godkendt på arbejdskontoret, få udregnet beløb som skulle indbetales for hver enkelt og sidst men ikke mindst bruge flere dage på at indlevere og vente på at hans udregninger kunne godkendes. Det er ret så besværligt et system der skal udregnes efter, så selv dem på kontorene kunne ikke regne det rigtigt ud.

Alt dette gjorde, at vores sidste uger blev brugt på en anden måde, end vi havde planlagt og meget arbejde måtte udsættes. Selv om vi har rigtig gode folk, er de jo ikke vant til gipsplader og stålskelet. Bent har hele tiden været med i dette arbejde. Vi har heller ikke nogen der kan male, især ikke når der skal bruges forskellige slags maling. Der er både træmaling, væg og loft, jern og galvanisering. Det meste er hvidt. Hvorfor kan vi ikke lige så godt bruge det samme?

Jeg har malet og fuget, syet gardiner, hjulpet Bent med at skære vinyl og linoleum, holdt flyttedag for arbejdsredskaber og en masse mere. Bl.a. sørget for at der var mad til os hver dag. Selv om vi har ansat en kok, Samuel, så skal han have en del hjælp og han er ikke meget for at tage bestemmelse om HVAD vi skal spise. Han mener ikke han er god nok, men vi er ret glade for ham. Han er opmærksom, lytter og det er velsmagende og godt, hvad han får lavet.

Heldigvis har vi haft bønner, majs og jordnødder, en del grøntsager er det også blevet til. Hver dag, kl 10 serverer vi kaffe og nybagte boller for alle. De første gange fik Samuel lidt for varmt vand på gæren, så dejen ville ikke hæve, men han kom hurtig efter det og bager nogle dejlige boller.

Vi har også fået sat hylder op i biblioteket, sat bøgerne på plads, og så kan vi se der ikke er ret mange, vi ville meget gerne have flere.

I biblioteket er der også klasseværelse. Her vil vores afrikanske volontør undervise kvinder i at læse Sango, et af lokalsprogene. Han har også lovet at stå for biblioteket. Han er lærer og arbejder på en af de katolske skoler, men går på pension her til sommer og så vil han bruge flere timer hos os. Det glæder vi os over.

Vi har også holdt julefest for de forældreløse børn. De fik hver et navneskilt med billede, så vi kan kende dem fra hinanden, når de kommer på besøg. Der var små gaver, mad, kage og sodavand. Her kom vores volontør, som hedder Andre Biro, og fortalte juleevangeliet for børnene. De fleste omtaler jul som ”børnenes fest” vi ville gerne fortælle hvorfor vi holder jul! Det var dejligt at se børnene, de fleste af dem ser ud til at have det ok, men et par af dem var beskidte og havde laset tøj. Håber der kan blive plads i vores budget til lidt nyt tøj og sko.

Vi har sendt alle vores byggefolk på ferie. De var trætte, da de jo har arbejdet et helt år, og der var god anledning til at lade dem holde fri. De vil starte på arbejdet i det nye år.

Der er ikke så meget mere byggearbejde, en toiletbygning til børnehaven, vores udekøkken og så skal de gøre facademuren færdig. Muren har måtte vente, fordi vi ikke havde flere  mursten. Det har vi nu! Siden det holdt op med at regne, har vi haft et hold til at stampe mursten til os. De blev brændt i sidste uge og er klar til at blive brugt, når ferien er slut.   

Vi er også langt med værkstedet. Vi har fået lagt gulv, sat maskiner på plads, lavet døre og ramper til opkørsel, så det vil være nemt at få materialer ind og ud.

Også generatoren, som jo har stået ude og brummet og givet os strøm hver dag, har fået sin plads under tag. Vi håber ikke den skal brumme så meget mere, kun når der skal køres med de store maskiner. Ellers har vi jo solceller der giver os masser af lys og elektricitet til alt, vi har brug for.

Nu er vi snart hjemme igen. Vi skal have pakket en container og sendt af sted i begyndelsen af Jan. Se medsendte liste over ting vi mangler. Måske i har noget liggende, som er blevet tilovers eller som I på anden måde kan undvære. Så er vi de taknemmelige modtagere!

Vi skal holde jul med familien.  Håber at se så mange af jer som muligt, og forhåbentlig er der nogle volontører som er klar til at give kortere eller længere tid med hver jeres kompetencer. Jeg kan sige, at der bliver spurgt meget til hvornår og hvad vi vil hjælpe med?

Husk generalforsamling den 1 feb. Det er lidt tidligt i år, men vi vil gerne tilbage og sætte gang i centerets aktiviteter så snart som muligt.

Glædelig jul til jer alle, og tak for hjælp på mange måder, uden jeres foldede hænder og generøse pengegaver, kom vi ikke langt. Tak!

Vores medarbejdere i Bouar sendte os af sted med mange hilsener til jer alle!

Bent og Vera

Det mangler vi:

  • SENGEBUNDE, BØGETRÆ, DEM DER SIDDER SAMMEN MED PLASTIK BÅND, MINDSTE MÅL:80X200
  • PENGESKAB, LILLE BOX , EVT. TIL INDMURING
  • SIKKERHEDSSKO OG GUMMISTØVLER, STR. 43, GOD STAND
  • BØGER, GERNE FRANSKE, ENGELSKE, HISTORIE, NATUR, VERDEN, VIDEN
  • KASSETTEAFSPILLER
  • CD AFSPILLER
  • TV SKÆRM TIL UNDERVISNING
  • SKRUESTIK CA. 150 MM
  • MALING, HVID VÆG
  • AKKUMULERINGS TANK, ISOLERET CA 150 LITER
  • GASBAGEOVN, EVT. VOSS
  • EL KABEL, 3 X 1,5, 100 METER

Maskinerne kommer på plads i værkstedet

Der fremstilles mursten

Billeder fra julefesten for de kommende børnehavebørn

   

 

Rejsenyt 5, november 2019

Kære alle

Det knitrer og brager omkring os, og store gule flammer æder sig igennem det lange græs som er vokset op i regntiden.

Så ved vi, det er blevet tørtid!

Det hedder sig, at der ikke må brændes om dagen pga. vind, men hele søndag brændte det rundt om os. Vi har haft en mand til at slå græsset på begge sider af hegnet. Ellers ville vi have haft brand inde på vores grund.

Det er både godt og skidt, at der brændes af. Det lange græs, det der ikke bruges til tag m.m. bliver brændt ned og giver meget hurtigt plads til nyt græs.  I løbet af nogle dage spirer det frem, og der bliver lidt luft omkring os.  Men vi mærker også asken der kommer og lægger sig overalt. Og der er jo også nogle træer, der brænder. Vi har slået græsset rundt om vores træer, mango, guave, avokado og flere andre, som vi gerne vil beholde.

Byggearbejdet er ved at finde afslutning på flere områder.

Murerteamet er stort set færdige med det indvendige arbejde. Der er pudset og lagt gulv, væggene er ført op, døre og vinduer sat i og huset er lukket. Vi mangler stadig gips i et par værelser, men selv om det er nyt for vores håndværkere, så har de fattet teknikken med stål og gips. Det har kostet lidt på tilpasning, så vi kommer til at mangle noget spartelmasse. Det er dog en lille ting, og de bliver bedre hver dag.

Vi kommer til at mangle nogle brændte mursten. En lille flok, 4 mand, er i fuld gang med at lave ca. 5000 sten, som vi håber at kunne brænde i næste uge.

Vi har fået husdyr. 3 geder er det blevet til. De har ikke kunne spise alt det græs der er i deres fold, men det er sjovt at følge dem, og vi prøver at blive gode venner med dem. Vi giver dem skræller og frugt, og de kommer gerne når, de ser os.

Vi har jo også 2 papegøjer. De er lidt svære at blive gode venner med.  De har nok været holdt fanget i lang tid og har mistet evnen til at flyve. Vi har fået dem, ville aldrig selv have købt, men en af vores venner vidste at Bents gamle papegøje var død og ville glæde ham med en ny.

De har et stort bur, men vi vil gerne lave det endnu større. Måske kan de lære at flyve igen.  Det bliver en opgave, når vi får lidt bedre tid.

Den 1. dec. er en stor festdag her! Da fejres uafhængighed fra kolonistyret. De sidste par uger har alle skolebørn, NGO og andre projekter, indøvet hvordan man marcherer i lige rækker og med store skilte med navn og logo.

På søndag, skal vi alle deltage, der er 20 tilmeldt fra HfA til at marchere, men vi skal alle med op i byen og se på. En eller anden minister, det vides endnu ikke hvem, kommer og ser på, og alle byens officielle ansatte vil også sidde på en tribune. Dagen efter, mandag, er det fridag. Det er hårdt at feste!

HfA er med og viser derved, at vi nu er ved at være klar til at starte vores aktiviteter.

Folk spørger om vi snart starter, hvad vi begynder med at undervise om, kan deres børn starte i børnehave og så videre.

Ja, udfordringer er der altid nok af, men vi føler vi får hjælp ovenfra og er bare så taknemmelige for jer alle som beder for os og vores projekt her. Vores medarbejdere taler ofte om jer, som de jo ikke kender, men forstår hvor meget I er med til at gøre det her muligt. De beder for jer og takker for jeres kærlighed til dem!

De ser frem til, at der snart kommer nogen og deler ud af viden og erfaring. Børnehaven skal gerne snart i gang, så vi ville blive meget glad for en erfaren pædagog til at hjælpe med opstart. En ung kvinde, som er færdig med en lokal læreruddannelse, overvejer at sige ja til jobbet som leder. Hun har dog brug for hjælp og uddannelse til at gøre HfA’s børnehave til et sted børn får lov til at lege sig til lærdom uden brug af spanskrør og frygt.

De kærligste hilsner

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

  

Rejsenyt 4 – videoer fra centeret

Der er travlt i Bouar, og Vera har derfor sendt nogle videoer, hvor hun viser rundt i bl.a. køkken og biblioteket. Det er lige til at blive glad i låget af at se fremskridtet i Bouar!

Vera viser rundt i værkstedet

Pierre og Pedro er igang med at bygge en boghylde

Biblioteket mangler stadig at få bøgerne sat op

Her er køkkenet, hvor der er begyndt at blive pakket en smule ud

Der arbejdes på højtryk for at blive færdige med boghylden

Boghylderne blev færdige og bøgerne er sat op. Vi mangler stadigvæk franske bøger, så kender du nogle, der har franske bøger, så tager vi glædeligt imod dem!

(Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Rejsenyt 3 – videoer fra centeret

Sådan ser hverdagen ud i Bouar. Byggeriet fremskrider, og flere rum står nu næsten klar. I videoerne nedenfor fortæller Vera om de forskellige rum i Udviklingscenteret og hvordan de skal bruges.

 

 

 

Rejsenyt 2, oktober 2019

Bouar 14. oktober 2019

Kære alle

I 2 hele dage har det ikke regnet! Jeg bemærker det, fordi det har regnet hver eneste dag siden vi kom tilbage. Et tegn på at det snart er slut på regntiden.

Det passer mig helt godt, vasketøjet bliver nu knasende tørt og solen sender sine varme stråler. Myggene må finde andre steder, hvor der er mere fugtigt, og vi kan begynde at nyde at sidde ude om aftenen. Lytte til cikaderne og dufte røgen fra vagternes bål!

Vi synes vi har fået en god høst på vores marker. Jordnødder, majs og røde bønner. En del grønstager er det også blevet til. Vi håber at kunne have flere afgrøder næste år, men Pedro har ikke haft tid til at passe marker i år. Han har hjulpet med byggeri. Det har været godt han kunne hjælpe med byggeriet, det har også givet ham noget erfaring med bl a. en boremaskine.

 Byggeriet er kommet langt mens vi har været væk. Udvendige mure er færdige, alle vinduer sat i, flere døre kommer i denne uge og indvendigt sker der en masse. Så dejligt at se hvor meget de kan!

Folk spørger til hvornår børnehaven starter. Der er interesse for alt vi har gang i, men børnehaven ser mange frem til. Vi arbejder på at kunne starte op med en lille gruppe børn som en prøve. Hvordan er det for børnene at undvære deres mor? Er 4 timer for meget og vil de spise det mad vi synes er godt og nærende, men som de måske ikke kender hjemmefra? Kan de lege og more sig uden at skændes om legetøjet og vil de forstå at det skal blive her og de ikke kan tage det med hjem. Mange spørgsmål rejser sig i denne tid.

Vi håber, at der er en eller flere af jer som læser dette, eller kender nogen, som har lyst til at give en hånd, til at starte børnehaven op? Jeg har aldrig selv været i børnehave, mine egne børn heller ikke, så jeg kan ikke trække på erfaring. Håber der sidder én og tænker at ferien eller måske orlov, kunne give mulighed for at hjælpe dette i gang. Vi har allerede en ung kvinde, som er næsten færdig med sin læreruddannelse her, og som kunne være et godt emne til at stå for børnehaven. Vi ville gerne give hende hjælp til at få netop vores børnearbejde til at tage udgangspunkt i barnets behov. Det er ikke helt det, der praktiseres på landets skoler.

Vi har også fundet plads til et lille bibliotek. En pensioneret lærer har tilbudt sin hjælp hertil. Han vil stå for udlån og et par gange om ugen afholde læseklasse. Der er mange, især kvinder, der ikke kan læse. Vi er meget taknemmelige for hans tilbud, vi tror nemlig, at det kan være til stor hjælp at opdage verden og de mange muligheder der findes, når man kan læse og skrive.

Samuel, vores sidst ansatte her, sørger for at vi får god mad hver dag. Han har ikke så meget erfaring, men er villig og ønsker at lære mere. Han er noget imponeret over vores køkkenmaskine, som ælter dej og hakker kød. Alt sammen uden hans muskelkraft. Hver morgen lægger han dej og bager boller til alle der arbejder her. De er omkring 20. Kl 10 serverer vi kaffe og nybagte boller. Så er der stilhed mens det indtages!

Det at have hjælp i køkkenet har givet mig tid til at deltage mere i byggeriet. Vi har nu et kontor hvor vi bedre har plads til alt det meget bureaukrati, som er en stor sag her i landet. Ikke nok med kontrakter mellem os og vores ansatte, men der er flere instanser som skal have kopier og billeder og lidt penge for at registrere, hvem der arbejder hvor og for hvem. Vi skal også indbetale en procentdel af lønnen som angiveligt er til folkepension. Blot hører vi igen og igen at folk ikke kan få det udbetalt, når de ønsker at gå på pension. De afkræves beviser som reelt ikke kan findes, og derfor bliver intet udbetalt. Vi gør, hvad vi kan for at have kopi af alt. Vi håber, at vores ansatte vil åbne en konto i banken og indsætte et beløb her hver måned. Det kan de så hæve af, når de gerne vil pensioneres. Vi bruger tid på at forklare hvordan det virker og at pengene er ret sikre. Ikke mange har tænkt på at det var en mulighed.

Rengøring er også en af de ting der falder under mig. Nu skal vi have glas i vinduerne, men inden må vi skrabe cement af rammen. Der skal også fejes, inden der kan lægges belægning på gulve. Det der med en kost og et langt skaft, er ikke noget der er opfundet i Afrika.  En kost lavet af kraftig tørret græs, kan bruges og så bliver der så godt som støvfrit. Vi har også en støvsuger. Den er god til at klare de steder hvor man ikke lige kommer ind med en kost.

Sender jer mange kærlige hilsner,

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Kontoret klar til brug

Samuel i gang med at ælte dej

Vinduer renses for cement

Her bliver plads til biblioteket

Rejsenyt 1, oktober 2019

Bouar 5. oktober 2019

Kære alle,

Endelig, kan jeg finde pc’en frem og skrive lidt her fra Bouar. Det er snart længe siden vi rejste fra Danmark.

Flyveturen, som startede mandag, blev afbrudt allerede efter første flyvning til Amsterdam, da jeg fik meget tryk for ørene på vej ned i Amsterdam lufthavn. Så slemt, at vi måtte se en læge i lufthavnen. Jeg var forkølet, men det har jeg været tidligere og aldrig haft det så slemt Jeg var totalt døv. Lægen kunne ikke anbefale, at vi fortsatte, så vi valgte at få lavet vores billetter om, så vi kunne overnatte i Amsterdam og flyve til Paris og videre til Bangui, dagen efter. Så fik jeg en god nats søvn og ro til mit stakkels øre.  

Det gik fint hele vejen til Bangui, her havde vi ”næsten” ingen problemer med tolderne, kun hvad vi kunne forvente når vi slæber 4 store kufferter, 2 tunge håndbagage plus diverse.

Udenfor stod Noel og ventede. Han er Dr. Iones højre hånd og vores gode ven. Vi har kendt ham i mange år og han er altid klar til at hjælpe os.  Han havde også sørget for at give besked på gæstehjemmet om vores ankomst.

Vi vidste godt, vi havde et problem med bilen, men vi havde en reservedel med og det var heller ikke svært at få den anbragt, blot hjalp det ikke på problemet. Den ville stadig ikke starte!

Heldigvis har vi jo mange gode venner, det hjælper at have brugt mange år her, så vi behøvede ikke at fortvivle. David, en af vores medarbejdere fra vores tid i kirken, kom onsdag morgen. Han havde sagt han ville komme. Han havde nemlig fundet 2 papegøjer til Bent. Dem skulle vi have med til Bouar. Han vidste, at den gamle papegøje, vi havde haft i mange år, var død, og han ville gerne give Bent noget tilbage, fordi han havde været med til at give ham en uddannelse, og det gode liv han har i dag. Han er mekaniker og arbejder for en NGO her i CAR som chauffør.

Han tilbød at kontakte det værksted som hans NGO bruger til deres biler. De sendte en, som nok fik bilen i gang med en ny pumpe, men bilen er ikke i orden.

Vi valgte dog at forsøge at køre til Bouar fredag. Vejen er helt utrolig dårlig, og da det tilmed regner næsten hver dag, vidste vi, at vi måtte have hjælp ovenfra. Tak for jeres mange bønner for os, vi føler dem hver dag!

Vi kørte herfra kl 05. Det gik helt fint, så længe vi var på den såkaldte asfaltvej, men da vi kom til Baoro, måtte vi lige tage en dyb indånding! Se på billederne, hvordan den såkaldte vej mødte os.

Vel, vi kom igennem, det gjorde andre biler også, solen skinnede og tørrede godt på det.

Vi var godt trætte, jeg havde også fået smittet Bent med min forkølelse, så han havde det ikke godt. Vores folk tog imod os med mange kærlige kram. De var så spændte på at vise os alt det, de havde nået mens vi var væk. Og det er ikke så lidt! Håber I har set nogle af de billeder som Bien har sendt hjem.

De har klaret langt mere end vi havde bedt dem og forventet og helt til UG. Nu skal vi bare i gang med de der ting, som kun blegansigtet ikke kan leve uden! Dvs installation af lys, vand, sanitet og hvide vægge. Det tager tid, men de er alle gode til at hjælpe til, selv om det ikke er deres spidskompetence.

Vi fik også hilst på Pedros nye baby. En lille pige, bare 2 mdr. Et navn har hun ikke fået endnu. Familien blander sig. Jeg kan høre, at Pedro er lidt utilfreds.

Efter 10 timers søvn, har vi haft kræfter til at pakke alle vores kufferter ud og sætte på plads. Det er jo nemt at komme hertil og bare kunne åbne containeren og så er vores hus klar til brug. Her er lys, vand og varme.

Vaskemaskinen vasker, vandpumpen pumper vand, der er jordnødder i massevis og tilmed er vores papaya træer lige klar med en masse frugter.

I morgen kan vi så holde en stille søndag. Gå rundt og kigge lidt mere på hvad der mangler, og hvordan vi lige griber det an, så det kan fortsætte i det gode tempo.

Det skal I høre mere om i næste uge. Herfra er det ved at være sengetid.

De kærligste hilsener
Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

En konvoj af “nye” biler på vej til Bangui. Måske er de ikke så nye, når de kommer frem

  

Pedros nye baby. En lille pige