Rejsenyt 01, sep. 2017

Udgivet af Admin den

Bangui 20. sep. 2017 kl 18.30

Kære alle,

Så fik vi forbindelse. 

Vi ankom i går til Bangui, ingen problemer i lufthavnen og vores chauffør fra Dr. Ione var der for at køre os til de “søde” søstre. Der var plads og aftensmad. Vi var meget trætte, sov jo ikke natten før. Den brugte vi på vejen til Hamburg. 😥 

I morges var vi tidlig oppe, havde ikke hørt fra hverken Evariste eller Elysee. Vi havde ikke mulighed for at bruge vores telefon. Den bliver automatisk deaktiveret, når vi ikke bruger den nogle måneder. Træls, men ikke til at gøre noget ved!

Vi fik købt et modem og tanket telefon op, og så havde vi dem begge i røret.

Elyse var på vej til os. Vi skulle sætte vores fingerprint så vi forhåbentlig kan få permanent opholdstilladelse. Det følger han op på i morgen.

Vi flyver til Bouar, skal være i lufthavnen kl 07.

Evariste har organiseret afhentning og dr. Ione har fundet et sted  vi kan sove.

Det bliver spændende at se, hvordan det ser ud med fundament og de andre ting, der er blevet lavet, mens vi har været væk.

Håber jeg kan få forbindelse lige så nemt i Bouar, som vi har fået her i Bangui. – Så skal I nok høre mere.

Tak til alle der tænker på os.

Kærlig hilsen

Bent og Vera i Centralafrika


4 Kommentarer

Admin · 23/09/2017 kl. 09:37

Den 23. sep. 2017

Kære venner!!!!-:-)
Følger jer i tanker og forbøn—-“Øjet opladt –hånden øvet –tanken på flugt over støvet”—-“Herrens velsignelse –dén gør rig–“–Vi tror på sagen–vi ka´ og vil løfte i flok–;-)
Kærligst—den “aldrende” hyrde i Frejlev—-!!!!!!;-)

(e-mail indsat som kommentar her af webmaster)

Hanne Veiby · 22/09/2017 kl. 18:12

Kære begge – dejligt at høre, at rejsen er gået planmæssigt, og at der igen er hjælp fra dr. Lone, som jeg forstår er et meget varmt menneske.
Ja her i dk er vi så vant til at tlf. altid virker, men godt I nu har styr på det og også online til os, der spændt venter på at høre, hvorledes byggeriet skrider frem.
I morgen er der jo frivilligdag i MK; har dog været utilpas i dag pga forkølelse og ondt i halsen. Jytte foreslog jeg lavede enten kamillete eller en romtoddy. Havde ingen kamille, så det blev romtoddy, så føler jeg mig allerede bedre 🙂 så mon ikke – efter endnu en toddy – er klar til lørdag.
Må Gud velsigne jeres arbejde!
De kærligste hilsner Hanne

Anette (Rask Sørensen) · 22/09/2017 kl. 11:23

Kære Vera og Bent
hvor er det godt at se at projektet skrider frem, og gode intentioner og vilje, til at være med til at hjælpe, hvor nød og traumer er enorme, bliver til virkelighed – at det får mursten og mennesker at “gå på”…og de rette tilladelser og den slags tidskrævende nødvendigheder i et svært gennemskueligt system, forestiller jeg mig, selvom I kender en del til Afrika på forhånd.
Hvor godt at høre at I er der, hvor I gerne vil være, som hænder og mennesker, der deler overskud og evner med mennesker, der kan få stor glæde af det!
mine tanker og bønner går til jer og projektet.
“Må jeres vej gå jer i møde!”
kærligst Anette

Niels Grymer · 21/09/2017 kl. 08:53

Kære Vera og Bent

Vi følger jer i tankerne!

I en andagtsbog af den franske præst, broder Roger fra Taizé, står der i dag den 21. september:
Ils sont multitudes, ceux qui, par leur vie donnée, se sont approchés de la sainteté du Christ. Ils ont entendu la parole de Jésus adressé à chacun: “Viens et suis-moi!” A cet appel, qui pourrait répondre: “Pour le moment j’ai autre chose à faire, je te suivrai plus tard”?

Det fik mig til at tænke på jer.
Alt godt på jeres færd!
kh
Niels

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.