Rejsenyt 2, maj 2019

Kære alle

Så har vi endelig forbindelse, det meste af tiden igen. Det har været meget dårligt lige siden vi kom hertil, som det ofte er i regntiden.

Vi havde en fin tur, både med flyet til Bangui og hertil Bouar. Vi brugte lørdag til at købe ind og tale med Elysee og høre hvad han havde bedrevet tiden med mens vi havde vært hjemme. Han havde mange lykønskninger til os fra Ministeriet Plan, som er et af de ministerier vi samarbejder med. De synes vi gør et fint arbejde, er tilfredse med vores rapport og ser frem til at vi snart kommer i gang med selve projektet. De anderkender dog at vi jo allerede har gang i flere ting, så som lærlinge i byggearbejdet, fokus på civilsamfundet igennem vores lokale komite og hjælp til iværksættere.

Elysee er meget værd for os, især da vi jo ikke selv har tid til at rende rundt på ministerkontorer i hovedstaden. Det er han rigtig god til og han får talt om vores sag hos mange, som har indflydelse.

Vi fik også hilst på Luc. Han er stadig medlem af Parlamentet og som sådan har han en del indflydelse. Han er også god til at omtale HFA.

Vi kørte så til Bouar søndag. Tidligt, kl 5.30 kørte vi fra den Katolske mission hvor vi overnatter. Vi kender  til den dårlige vej, den bliver ikke bedre af regnen som er begyndt nu.

Det gik dog godt, lige knap 10 timer i slow motion, og så fik vi en vældig modtagelse af vores vagter og høvdingen som jo bor lige ved centeret. De hjalp med at pakke huset ud, vi havde lukket alt ind i containeren (læs huset) og det skulle nu ud igen på vores terrasse. Den er ikke lukket i siderne, så når det regner, bliver det hele noget vådt.

Vi skulle også lige se om vi kunne fixe lidt lys så vi kunne se at finde noget at spise og så ellers i seng.

Kl 7 næste morgen stod de alle og hilste, og var klar til at vise frem hvad de havde lavet mens vi var væk. Vi havde ikke fået sat hegnet færdig inden vi tog af sted. Tobias og hans hjælpere havde fået alle pælene sat i jorden men der skulle sættes net-hegn op. Det havde de gjort færdig, de havde fået den del af muren som er af mursten færdig og de var kommet op til overkant vinduer med facademuren.

Vi var dejligt overraskede! Helt fantastisk stykke arbejde.

Ud over det havde Bien haft travlt med at give vand til alle som ønskede at få rent klart vand fra vores brønd. Det er jo en af de ting vi har ønsket at kunne give til den nærmeste befolkning. Der kommer mange for at hente vand.

Vagterne har holdt græsset fra at lukke os helt inde i en grøn jungle, men uden for hegnet gror græsset allerede højt og tæt. Vi håber at kunne få nogle geder til at hjælpe med at holde græsset nede på vores store grund.

Vi fortalte at 2 af vores bestyrelsesmedlemmer havde tilbudt at komme og hjælpe om 3 uger. Det blev de meget glade for at høre, selv om det betyder at vi skal sætte lidt mere fart i nogle ting så der kan blive et godt sted for dem at sove mens de er her.

Vi fik talt med Pierre og Bien og besluttede at dele vores folk. Der er nu 3 der murer videre på muren rundt om centeret og 5 på tagholdet. Pierre en en af dem på tagholdet, selv om han jo egentlig er murer. Han har dog været med på tagarbejde før og han mener han godt kan overlade arbejdet til sine lærlinge, han er jo lige i nærheden og kan holde øje med dem. De er også rigtig dygtige og er noget stolte af at skulle klare opgaven.

Tagholdet er kommet langt på 2 dage. Det er noget højt at komme op, men de klarer det fint og holdet retning. Det er godt at se hvor meget de kan, samarbejder og hjælper hinanden.

En af vores folk hedder Alexandre. Han er en yngre bror til Pedro. Da han var et stort barn fik han meningitis, var indlagt på sygehuset hvor han døde. Da familien bar ham hjem for at begrave ham, vågnede han op. Det har været en grim oplevelse, både for ham selv men også for hans familie. Han har nogle følgevirkinger af det, bl. a. slæber hans ene ben, han taler ikke så godt og heller ikke den skarbeste kniv i skuffen. Men han er sød og villig og vi vil gerne hjælpe ham til at have så tålelig tilværelse som mulig. Her er jo ingen sociale ydelser til dem, som ikke kan arbejde. Han kan og han vil, han skal blot have lidt mere hjælp end andre. Til at begynde med kunne vi høre at han blev drillet og ofte var det ham, der blev sendt af sted efter noget til de andre. Vi har talt om at vi skal hjælpe hinanden, vi er ikke lige gode til alt, men at alle har ret til at blive behandlet med respekt. Det er jo ikke hans egen skyld, men nærmest et mirakel at han overhovedet er her. Herefter er tonen en anden og alle hjælper ham når det kniber.

Tak til jer, der beder for os, giver penge så vi kan fortsætte med at bygge og undervise og sender os kærlige tanker og mange hilsner. Vi hører dagligt om uroligheder andre steder, om overfald på civilbefolkningen og hvordan folk må flygte for deres liv. Vi kan kun vende takken opad, for at her er ro og fred og vi kan føle os trygge. Vi ved det ikke er en selvfølge.

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)