Rejsenyt 03, maj 2018

Kære venner

Så blev det torsdag aften.

Lige så snart internet butikken åbnede, tog vi af sted for at købe forbindelse. De hjalp os med at sætte programmet op og starte forbindelsen. Det virkede helt efter hensigten og jeg håber, I har læst vores første hilsen her fra Bangui.

Tilbage på vores gæstehjem kom Elysee. Vi skulle møde på toldkontoret for at høre om vores dokument for bilen var blevet underskrevet. Det var det ikke, det var ikke kommet længere end dagen før. Vi havde Luc, som jo har lovet at hente vores bil i Douala med. Han er klar, men dette dokument skal med i original udskrift.  De lovede at se på det og måske kunne vi få det kl. 12.

Vi kørte videre til immigrations kontoret. Her skulle vi have vores opholdstilladelse. Men nej, vi kunne ikke få den, kun en ny kvittering på, at vi havde indleveret en ansøgning. Det ville vi ikke acceptere, diskuterede med et par sure damer som helt suverænt bestyrer dette kontor. Der var ikke noget at gøre! Elysee giver ikke så let op. Han tog os med direkte til direktøren og han sagde straks, at det skulle vi have. Skrev på vores dossier og bad os gå tilbage til de sure damer. De sagde straks, at vi ikke ville få et kort uden at betale. I vores aftale med regeringen siges det, at vi skal have det gratis. OK, så gik vi tilbage til direktøren. Han sagde helt ordret: Der er ikke 2 kaptajner på denne båd. Han har lovet at få det i orden. Han kontakter Elysee en af dagene.  Det tog kun små 2 timer!

Tilbage til toldkontoret, fik vi at vide at der ikke var noget underskrevet. Måske i morgen tidlig.

Det begynder at blive svært for Luc at nå Douala havn, inden bilen har været der så længe, at de vil have penge for at den holder på havnen. Det er ikke småpenge der er tale om, så vi er rigtig kede af denne udsættelse.  Vi håber på i morgen!

Det er desværre ikke uden fortilfælde. Alt hvad der kan sinkes, bliver det. Der er sådan et bureaukratisk system, som kun kan skabe forsinkelse. Det hele skal noteres af først den ene, så den anden og til sidst igen skrives ind, at det nu er færdigt og afleveret.

Vi har talt om, at vi ikke kan gøre mere her i Bangui, Elysee kan klare de ting der er lige nu. Derfor vil vi prøve at finde en kørelejlighed til Bouar på lørdag. Vores søde hjælpsomme Dr. Ione er her ikke, men hendes folk er på kontoret og de er også villige til at hjælpe. Vi får besked i morgen om det kan lade sig gøre.

Vi har talt med vore folk i Bouar og de ser frem til, vi kommer. De vil gøre klar til os. Dvs købe nogle planker vi kan sove på. Vi har jo ingen møbler i huset i Bouar. Der har været indbrud i huset siden vi var der sidst, så vi er spændt på hvad der er tilbage. Vi ved vores solcelle er væk, men vi har en ny med.

Vi har haft en varm dag i dag. Da det regnede i går, kølede det noget af, men her ved kl. 10 stod solen klar på himlen.  Luc været her og kørt med os i sin bil de meste af dagen.

Her på gæstehjemmet er der sket forandringer. De 3 søde søstre som var her før, er blevet skiftet ud med 3 andre. De er sikkert også søde, når vi lærer dem bedre at kende, men det er ikke helt så godt. De har ikke helt så godt styr på huset som de andre, og folk er begyndt at klage. Vi hører også, at søstrene ikke er så glade for at være her. De er utrygge, måske med god grund. Her er meget uroligt i Bangui og hvis vi ikke var så godt kendt, tror jeg også, vi ville være betænkelige.

Det er mest i den muslimske sektor, der er uro. Luc fortalte, at der var 5-6 mennesker dræbt i går. Meget af uroen er imellem forskellige grupper af muslimer. Der er også utilfredshed med FN og deres engagement i landet. Den lokale befolkning føler at muslimerne har større fordele.  Det er nok også rigtigt at FN ikke helt erkender, at landet ikke har haft ret stor muslimsk befolkning og at de mest var indvandrere fra nabolande.

Vi hører flere sige at vores projekt er det bedste man kan gøre for landet. Give befolkningen mulighed for at skabe en økonomisk uafhængighed og information kan give mulighed for større indflydelse.

Jeg håber jeg kan komme på internettet nu og sende dette. Selv om det lykkedes i morges er det ikke sikkert!

Mange kærlige hilsner

Bent og Vera