Rejsenyt 05, maj 2018

Lørdag

Jeg har lyst til at fortælle om vores tur til Bouar.

Som I ved, kørte vi hertil lørdag.

Vi kørte fra Bangui lidt over 7. Chaufføren kom som lovet og hentede os. Der er ca. 10-12 km, til man er ude ved bygrænsen. Hele vejen er der biler og mennesker. Hver gang jeg kører denne tur, tænker jeg hvilket mirakel, at ingen bliver ramt.

Ved bygrænsen måtte vi vise vores papirer, ingen kan køre ret langt uden for byen uden at have pairerne i orden.

De næste kilometer var der også tæt af mennesker og biler, men det tyndede hurtig ud. Vejen var ok, der var mange huller, men vi kunne køre ret godt til, med mange opbremsninger pga. huller, geder, høns eller mennesker.

Efter ca. 155 km, kom den første by, Bossambele.  Herfra blev vejen helt umulig. Store huller i asfalten og så dybe at, bilen næsten ikke kunne bunde. Det tog rigtig lang tid at køre de næste godt 70 km til den næste større by, som hedder Yaloke.  Herfra blev vejen bare en lille smule bedre, det kaldes stadig asfalt, men de store og mange huller gør, at man må køre meget forsigtigt.

Overalt er der mennesker og og dyr på vejen. Det er imponerende at se hvad de kan tranporteres på en motorcykel, for ikke at tale om hvad folk bærer på hovedet. Jeg ville sådan ønske, jeg kunne sende billeder, men vi må jo ikke fotografere offentligt. I må selv komme og se dette fantastiske gadebillede, og alle de andre forunderlige scenerier der udspiller sig på vejen.

For hver 10-15 km er der check point, af det ene eller andet. Det kan være politi, toldvæsen, eller vejskat der skal opkræves. For nogle år siden, da vejen blev asfalteret, blev der indført vejskat, for at der kunne være penge til at vedligeholde vejene. Det ser ud for os, som om disse penge forsvinder i varmen, der er ikke meget vedligeholdelse.

Endelig ved 15 tiden ramte vi Baoro. Dertil er asfalt og ikke længere.

Da det ikke havde regnet lige samme dag var vejen tør og støvet. Det første stykke, måske 10 km, var det som pudder. Store huller men til at forcere i slowmotion. Derefter kom så de sidste 50 km med såkaldt ”vaskebræt” Hvis man forsøger at køre langsom her, bliver bil og passager rystet helt fra sans og samling. På den anden side, hvis man kører hurtigt 50-60 km/t, ja så må man være en meget god chauffør og god til snekørsel. Bilen sejler fra side til side, vejen svinger skarpt og der er ikke godt udsyn til kommende trafik.

Vi havde en god chauffør. Vi ankom til Bouar kl ca. 16.30.

Da vi svingede ned af vejen til vores grund blev vi observeret af flere børn og de begyndte at råbe og svinge med armene. Der er ikke så langt til vores lille hus og vi blev varmt modtaget af vores folk som havde gjort rent og hentet vores ting hos høvdingnen. (han har passet på det siden der var tyveri ved højlys dag for et par mdr. siden)

Vi fik hilst på alle og så skulle vi i gang med at samle nogle mursten til at lægge under de brædder der var tilovers fra murenes arbejde. Heldigvis havde vi stadig et par liggeunderlag og med dem vi havde med, fik vi rigget vores seng til. Vi fik lidt at spise og så gik vi i seng ved 20 tiden. Kunne takke for at dagen var gået godt og vi nu var her i god behold.

Pedro, vores vagt var udenfor huset og havde tændt bål til at varme sig ved.  Vi sov ligetil solen stod op.