Rejsenyt 06, maj 2018

Udgivet af Admin den

Søndag  Husk at læse Rejsenyt 05, maj 2018 fra listen nederst til højre.

Her fejres Mors Dag i dag. Folk var tidlig oppe og der var pyntet op og i byen blev dagen fejret med musik og taler.

Vi blev hjemme, vi bor jo lidt uden for byen, så vi havde lidt fred til at få sat skik på hus og indbo. Vi havde et nyt solcellepanel med, det andet var jo stjålet, og vi skulle også have vores ting lagt på plads. Vi have et par camping skabe med. Det er faktisk ikke så tosset.

Dagen igennem har der været folk, som ville hilse os velkommen, og vi har aftalt med Pierre om at komme i morgen, så vi kan få aftalt de videre forløb omkring arbejdet. De er ellers kommet langt med at bygge fundament til muren. der skal være omkring vores grund og Pierre har fået lavet et fint badeværelse. 

Det er opgraderet fra det tidligere til at have et såkaldt ”squatting” toilet. Dvs. det er plan med gulvet. Det er stor forbedring. 

Her hen på eftermiddagen kom Luc’s søn med sin fars bil. Den måtte vi have til Luc kommer tilbage fra Douala. Det er en stor hjælp. Selv om vi jo mest er her på grunden, er der ting, vi må lede efter oppe i byen.

Lige nu regner det, ikke meget, men nok til at det er lidt køligt. Vi har fået sat lys op, så vi kan se lidt selv om det snart bliver mørkt.

Jeg håber at kunne finde internet forbindelse. I får ingen billeder i dag men jeg håber at kunne tage nogle i morgen.

Mange kærlige hilsner

Bent og Vera


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.