Rejsenyt 10, 2022

Udgivet af Admin2 den

BOUAR 09.10.2022

Kære venner

Det har været en lang rejse denne gang. Tak for jeres mange opmuntrende kommentarer og foldede hænder, det betyder alt for os!

Som nogle af jer har hørt og set via Facebook, kom vi godt fra start, selv om vi jo ikke havde visa, kun et stykke papir der tilkendegav, at visa kunne købes i lufthavnen i Bangui. Vi havde forsøgt at få visa i Paris, som vi har fået tidligere, men af en eller anden grund ville de ikke give visa uden at få godkendelse fra regeringen i CAR. Vi ved, at hvis vi ikke kan bevise at vi har lovlig indrejsetilladelse i CAR, vil luftfartselskaberne ikke tage os med. Men denne gang var det så ok.

Vi mødte Mette i Amsterdam. Hun havde allerede været der i flere timer, på vej fra USA. Turen til Nairobi, godt 8 timer, forløb fint, derefter til Entebbe og Bangui. Normalt kommer vi ikke af flyet i Entebbe, sidder på vores plads en god times tid mens der kommer nye passagerer. Denne gang blev vi bedt om at stige af og gå ind i ankomsthallen. Da blev vi klar over, at noget ikke var helt godt. En af piloterne var blevet syg og kørt på hospital, og nu ventede man på en ny pilot skulle flyves ind fra Nairobi. Det ville tage ca. 3 timer.

Trætte passagerer venter

Som tiden gik, og der ikke blev kaldt til ombord stigning, blev vi klar over at vi nok ikke kom til Bangui den dag. Det er ikke muligt at flyve ind til Bangui efter mørkets frembrud. 

Vi fik så endelig besked om, at vi måtte tilbage til Nairobi for at overnatte. Der var ikke nogen flymulighed til Bangui før søndag. 

Det var ret nedslående, men eneste mulighed. Ved retur til Nairobi, forventede vi, at der var arrangeret hotel og mad til os, men nej! Det startede de først med, da vi stod i lufthavnen, mere end 40 trætte og sultne passagerer. Det tog mange telefonopkald at finde et hotel, der havde så mange ledige værelser. Først ved 03 tiden stod vi på vores hotel og kunne gå i seng, helt udmattede. 

Vi fik så lørdag til at se Nairobi. Lige overfor vores vinduer på hotellet kunne vi se ind i Nairobi National Park. Fra hotellets reception fik vi hjælp til at komme på en tur i denne park. En chauffør, en stor bil med 4 hjulstræk og et tag der kunne løftes så vi kunne stå op og se dyrene på helt tæt hold!  

Nairobi National Park

Zebraer

Chaufføren spurgte hvilke dyr vi gerne ville se. Jeg sagde løver, bare for at sige noget uden at jeg rigtigt forventede at det var muligt. Se godt på medsendte billeder. Vi så rigtig mange dyr, en løvinde på jagt efter en zebra til sine unger, giraffer, bøfler, antiloper, strudse, næsehorn, flodheste og da vi var på vej ud og kørte forbi den store sø, lå der en kæmpe krokodille og ventede på sin aftensmad.

Alt i alt en spændende tur som vi jo ikke havde nogen forventning om da vi tog hjemmefra.

Søndag morgen, kl 04, blev vi hentet af en bus og kørt til lufthavnen. Her var der igen kaos, ingen boarding pas, så vi kunne ikke komme frem til vores gate. Vel, også dette kom i stand tids nok til at vi kunne nå en dejlig kop kenyansk kaffe og lidt morgenmad, inden vi steg ombord. Flyet skulle denne gang først til Douala i Cameroon, for derefter at lande i Bangui. Se på et kort, vi fløj næsten tværs over Afrika for derefter at flyve tilbage til Bangui. Sikke mange flyvetimer vi fik for den billetJ

I Bangui fik vi besked på at aflevere vores pas, det kunne vi hente på immigrationen dagen efter. Ok så! Bare det, at næste dag, fik vi besked om at komme igen næste dag! Ja, ingen ting skulle være for let.

Vi havde et sted at sove hos søstrene, fik besøg af vores unge ven David som har stået i lære hos os for mange år siden og i dag arbejder han for International krigsforbryderdomstol (ICC/UN). Han havde sørget for, at vores bil var klar til at klare turen til Bouar. Fik lavet en aftale med Elysee, vores talsmand i Bangui, som har gjort så meget for at vi nu har papir på vores 4 ha jord og aftale med regeringen. Han har dog ønsket at gå på pension. Vi fik hilst på Davids chef, en englænder. Han er meget glad for David og ville gerne møde os. David er chauffør og ansvarlig for både biler og generator ICC.

Vores folk i Bouar ringede næsten hver dag, hvornår kan vi forvente I kommer? De var forstående og tålmodige, men blev også meget glade, da vi endelig ankom. Vi fik store knus og de hjalp med at bære alle vores kufferter og kasser ind.

På vejen til Bouar havde fader Benedykt ringet og inviteret til aftensmad og koncert. Han havde besøg af nogle amerikanere, som Mette gennem sine mange kontakter, har fået til at give penge og et borehul til Musikskolens vandforsyning. Benedykt ville gerne vise sin taknemmelighed. Vi fik et hurtigt bad inden vi kørte op til Musikskolen som ikke er så langt fra, hvor vi er.

Der var dejlig mad og hyggeligt selskab, og derefter en meget fin lille koncert af de ældste af skolens børn.

De næste dage er gået med at få pakket ud og lagt på plads, vi har holdt møde med vores folk og rost dem for deres gode arbejde, mens vi har været væk. Der er jordnødder, bønner og majs og grøntsager til vores daglige forbrug.

Vi har også fået lavet en aftale med en uddannet landbrugsmand, Daina Paul. Vi har kendt ham i mange år, og det har altid været hans ønske at kunne bruge sin uddannelse til at hjælpe sine landsmænd. Han blev hilst velkommen af vores folk her, og de er glade for at de skal dele ansvar og arbejde med ham. Vi er også taknemmelige for at kan få ham på holdet, forventer det giver et løft til mange ting.

I morgen mandag, starter børnehaven op igen. Med bare 15 børn. Stella og Evodie, som har været ansat et par år, kan ikke klare flere børn, og er heller ikke i stand til at arbejde selvstændigt. Mette og jeg vil være med på sidelinjen det meste af tiden. Det allerbedste ville være, hvis vi fik hjælp af en pædagog. Håber I alle vil hjælpe med at finde én der kan og vil bruge et par måneder, et par gange om året, til at give børnehaven et godt skub i den rigtige retning. Fortæl det til så mange som muligt, så dette arbejde bliver en succes. Der er så meget brug for at hjælpe børnene i dette land.

Forældre til information i børnehaven

 Mens jeg har skrevet, har jeg lyttet til regnen. Næsten hele dagen har det bare væltet ned. Vi kan ikke rigtig få tøjet tørt på tørresnoren, så vi er rigtig glade for vores tørretumbler. Godt solenergi ikke koster noget!

Regnvejr

Mange kærlige hilsener fra os her

Vera

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Kategorier: Rejsenyt 2022

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.