Rejsenyt 10, 2024: Julehilsen fra Bouar

Udgivet af Admin2 den

Kirketerp 22.12.2024

Kære venner

Jeg har fået mange skønne billeder og videoer fra vores medarbejdere i Bouar. De har det godt, har travlt med flere ting og er gode til at holde os orienteret.

Som nogle af jer husker, har jeg fortalt om denne stærke vind, der blæser her i december, januar. De kalder det ”maigaro”, og det er højst irriterende. Med vinden kommer også støv og sand, som lægger sig alle vegne. Det kræver meget rengørering, og deres hud bliver tør. Godt at Sanne lavede creme til dem alle!

Bien har hjulpet med forskellige ting til Musikskolen, han er meget dygtig med et svejseapperat og Benedykt har bedt ham hjælpe. Det er godt for Bien, han føler han kan bruges, og Benedykt betaler for arbejdet. Det indgår i vores regnskab og bliver brugt i driften. Det bliver ikke til mange penge, men det dejligt at vi kan hjælpe hinanden.

Huset til Sylvain er også færdigt, på nær et par detaljer. Bl.a. lys, vi håber at have lidt dele med, når vi rejser næste gang. Forhåbentlig i februar. De er også i gang med at lave mursten til latriner og køkkener. Bien har svejset en ny murstensform, som vi forventer os meget af.

Fabrikation af mursten

Fundament til køkken ved Sylvains hus

Sanne viste Daniel, vores havemand, nye metoder, og hun fandt et stativ, som ikke blev brugt. Det fik hun sat op til de grønne bønner at vokse op af. Det bliver spændende om vi kan holde termitterne væk. Før brugte vi grene, og dem ville termitterne gerne spise af, samtidig med bønnerne.

Bønner på stativ

Daniel ser grøntsagerne efter for sygdom og termitter

Der er også flere geder, 3 nye gedekid er det blevet til. Tidligere på året flyttede vi hegnet, gederne blev ved med at bryde ud, og så tænkte vi, at mere plads og at vi gjorde det mere solidt, måske ville hjælpe. Nå, der var en af gederne som alligevel fandt en vej ud igen og igen. Han blev til julemad.

Tvillinger hos gederne

Også hønsene fik nyt hus. Og meget større gård. Vi har en høne, som rigtig gerne vil ligge på æg, så nu er der også flere kyllinger. Det betyder, at vi ikke behøver at købe æg og kød. Med alle de ting, der kan gro er vi godt på vej til at blive selvforsynende. Vi har talt meget om, at hvis man kan finde et lille sted, sætte hegn om så høns og geder ikke spiser alt hvad der kommer op, ja så kan man forbedre sin kost med friske grøntsager.

Ny hønsegård

Børnehaven er jo altid til glæde og fornøjelse. I oktober fik vi 10 flere børn, så der nu er 30. Det var planlagt i længere tid, men følte vi måtte have lidt ekstra hjælp til at holde styr på de gode oplevelser, som børnene oplever.

Der er fyldt op omkring bordene

Sanne var en stor hjælp, har virkelig hjerte for børn, og hun var stor støtte til vores 3 ansatte. Det er altid lidt svært for nye børn at blive overladt til fremmede ved porten, flere af de nye børn var meget ulykkelige, og ville bare hjem igen. Men ikke ret længe! Sanne satte sig med armene omkring dem og med sin blide stemme, på dansk, fortalte om alle de sjove og gode ting de nu skulle opleve. Vores ansatte fik hjælp til at vise alle børnene at børnehaven er et sted, hvor der er trygt og godt, og kan nu selv fortsætte.  

 

Lige i disse dage har børnene været meget optagede af at lave guirlander. De klistrer strimler af farvet papir og hænger op. Den sidste dag inden juleferien får de alle et stykke med hjem. Da kommer forældrene, hører børnene synge julesange, drikker kaffe og spiser kage, som Samuel har bagt i dagens anledning.

Der laves guirlander

Vores medarbejdere har bedt mig sende mange hilsener og deres ønsker om en glædelig jul. Takker jer for alt det i er med til der kan hjælpe deres land.

Bent og jeg siger også TAK, for alle de mange beskeder, for gaver og bøn som i sender vores vej.

Vi ønsker også en glædelig jul og godt og velsignet nytår.

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

 

 

 

Kategorier: Rejsenyt 2024

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.