Rejsenyt 10, maj 2018
Torsdag
Vi fik en kæmpe regnbyge i går aftes, det varede ved til længe efter midnat. Vi gik i seng ved 23 tiden, men det var svært at sove på grund af regnen, der trommede på bliktaget. Det blæste også ret meget, og vi kunne kun håbe, at pladerne blev på lægterne.
Efter sådan en gang regn, bliver det koldt, og vi var glade for vores tæpper. Her til morgen var det også helt tåget og kl. blev hen ad 8, før der begyndte at komme folk på pladsen.
Pierre havde talt om, at han kom til at mangle kampesten til byggeriet af muren rundt om grunden. Pedro, vores vagt og altmuligmand, er ham, som kan bryde sten. Vi har nogle stenformationer her på grunden, der er allerede brudt en del af dem, men vi har besluttet, at Pedro godt kan fjerne nogle flere.
Så Pedro har været i gang hele dagen med at gøre klar til at bryde disse sten. Han har samlet mange store, tørre træstammer og her til middag begyndte han at brænde. Der skal meget varme til, for at få stenen til at flække, men han ved hvordan, og her til aften er der allerede sten, der brækker af i store flager. Det vil tage et par dage.
I dag var også dagen, vi var inviteret til frokost hos vores nye ven, den Peruvianske oberst. Hans bil kom efter os ved 12 tiden. Vi blev kørt til deres camp, underholdt af dejlig pan fløjtemusik. På campen ventede Jose, som obersten hedder. Vi blev vist rundt og så kom vi indenfor i officersmessen. Der var dækket fint op med nationale farver og deres kok stod klar med 3 retters middag. Det var meget lækkert, nationale retter som obersten selv havde bedt kokken lave til os.
Ved middagen deltog også deres læge, en ung løjtnant, som også talte udmærket engelsk. Vi fik én god snak med dem og de gav igen og igen udtryk for, at de var klar til at hjælpe os.
Da vi havde spist, stod bilen klar til at køre os hjem igen. Da vi sagde farvel og tak, spurgte Jose om ham måtte komme ud til os på lørdag, for at slappe lidt af og for at snakke mere med os. Han synes Centralafrika er et smukt land og vi har noget af den bedste udsigt.
Mens vi havde været væk, havde Pierre og hans mænd arbejdet og gjort klar til at starte med at bygge med de sten som Pedro har brudt. Det er så dejligt at se, hvordan de hjælper hinanden med at få arbejdet til at fungere.
Nu i aften har Bent lige været ude og tage nogle flere billeder af Pedros store bål. Internettet har været bedre i dag, så måske kan vi sende billeder.
Det er varmt og fugtigt i aften, men her er roligt og fredeligt. Der er så mange ting at være taknemmelig over hver dag. Det er ikke en selvfølge!
Kærlig hilsen
Bent og Vera
0 Kommentarer