Rejsenyt 10, oktober 2020

Bouar 28.10.2020

Kære alle

Så kan der vist blive tid til et par ord herfra.

Vi landede i Bangui og havde ikke de store problemer. De så bare kort på vores ”corona pas” med negativ angivelse og fik derpå besked om at være i karantæne i 14 dage. Det var ok at være det i Bouar.

Vi blev hentet i lufthavnen af en katolsk fader, Andre, som også havde plads til os for natten. Fader Benedykt, som vi hjælper med at bygge musikskole, kom senere på dagen. Vi aftalte, at vi kunne køre til Bouar dagen efter. Så vi var allerede her midt på eftermiddagen tirsdag.

Vi blev modtaget af vagter og Bien. Det var dejligt at se dem igen, og især at se hvor fint de havde holdt have og bygninger. 6 måneder er lang tid, og vi synes, de har været helt fantastiske til at få det til at virke, selv om vi jo kom noget hurtigt afsted og måske fik vi ikke overgivet alt i den bedste orden. Men de har gjort det godt, endda fyret én af vagterne som tilstod at han havde stjålet nogle af de vandrør, vi havde sat ned for at lave hegn til gederne.

Nu manglede vi en vagt, men de har kaldt et af komitemedlemmerne som før har hjulpet, og så har de alle haft lidt overarbejde. Vi skal have møde med et par stykker, som har sagt de gerne vil have jobbet. Det er meget vigtigt for alle her, men især vagterne, at de nye vi skal have antaget er gode folk. De ser nu alle vigtigheden af, at alle er ærlige. Hvis der mangler noget værktøj eller andet, leder alle efter det og ser det som deres opgave at passe på.

Jean er egentlig vagt, men han har passet haven og markerne. Han har haft lidt ekstra hjælp, men han har gjort det rigtig godt. Der er mange fine gulerødder, bønner, salat, spinat, løg og tomater. Han har sat mange flere grøntsager, som vil være klar om nogle dage. Det er skønt at se, hvordan han har taget sit arbejde med haven og markerne som sin opgave. Han har høstet jordnødder og tørret dem, de hænger oppe under taget så musene ikke kan komme til dem 🙂

Bien har svejset døre til værkstedet, så der nu kan lukkes. Der er blevet lavet trapper og ramper og sat gipsplader op flere steder. Det er så godt at se, hvor meget han kan klare uden hjælp.

Han har også været på IT kursus og lært at bruge Excel og Word. Han har sendt billeder og ført regnskab, som han har sendt hjem til os. Han har også betalt alle vores ansatte deres løn med de penge, vi har sendt til ham via banken. Han er vist også lidt stolt, men det er vi også af ham.

Samuel, vores kok, har været her næsten hver dag. Han har lavet kaffe til dem, hjulpet i haven og selv sat lidt grøntsager i et hjørne. Vi er lidt bekymrede på hans vegne. Hans kone har været syg i nogle måneder, den sidste tid har hun faktisk været indlagt. Hun er psykisk syg! Det er ikke helt forståeligt for os, men måske er det en fødselsdepression. Deres yngste er knap 1 år. De har 4 børn, og de er stadig for små til at være alene, når Samuel er på arbejde her. Hans svigermor er hos dem lige nu, men det er klart at Samuel er bekymret for sin kone. Vi kan ikke gøre så meget, men beder selvfølgelig for hende/dem og giver ham fri, når han behøver det.

Veronika har hjulpet med at sætte ting på plads i børnehaven. Hun gør sig nyttig, men keder sig lidt, da vi jo ikke kan gå nogen steder, så længe vi er i karantæne. Hun vil gerne ud og hilse på alle dem hun kender her fra tidligere. Hun har mange venner her, og det er tydeligt hun er glad for at være her.

Hun har også været ved at se på planer for arbejdet med børnehaven. Vi ved ikke, om vi må åbne pga. corona. Nogle skoler, de private katolske, er så småt begyndt at åbne, men de fleste er stadig lukkede. Det er ikke fordi her er nogle der er syge, men regeringen var hurtig til at lukke alt i foråret og det går ikke så hurtigt med at genåbne, selvom der reelt ikke er nogle smittede her. Vi snakker om at åbne for børn i vores nære omgangskreds, vores medarbejdere og naboer. Så kan vi få en ide om, hvordan børnene reagerer, og forældrene er vant til at komme her.

Mens vi har været væk, og ingen har åbnet døren til vores container i køkkenet, hvor vi har håndklæder, sengelinned, tæpper mm., har termitterne rigtig moret sig 🙁  Det blev et ugelangt projekt at få det flyttet ud og ind i et klasseværelse, få gjort rent og sprøjtet noget gift for de små flittige fjender og så få det hele tilbage. Nu har vi kun et par ting der stadig skal en tur i vaskemaskinen, når der er sol, strøm og tørvejr.

Vi er glade for at være her igen, der er stadig mange ting vi kan lave på centeret, men vi mangler den sidste container som stadig står i Kirketerp. Tolderne vil ikke skrive under på tilladelsen til at indføre den. Elysee løber og løber, men hvis han havde en pose penge med gik det nok lettere. Det er frustrerende for både ham og os. Vi mangler en del for at kunne lave de sidste 2 værelser færdige. Der er også et eksempel på en ”rocket fire” som vi gerne vil introducere her. Det vil spare meget brænde og være til stor hjælp når der skal laves mad. Bien kunne give undervisning i svejsning og der kunne skabes en indtægt for flere som kunne sætte dem i produktion.

Jeg tror det har regnet hver eneste dag siden vi kom. Det skulle ellers være aftagende, men når det regner flere dage i træk og solen ikke rigtig kan komme igennem, bliver det ikke til meget strøm på batterierne og vi har også problemer med telefon/data forbindelse. Dette brev har været undervejs i længere tid, enten er der ingen strøm eller ingen forbindelse. Nu i dag, skinner solen og der er hul igennem til Cyberspace.

Ja, alt er som det plejer. Udfordringer er der nok af, men også rigtig mange glæder.

Tak for jeres hjælp og interesse, for bøn og kærlige tanker.

Herfra mange kærlige hilsner

Bent og Vera

PS: et billede af vagten Sulvains nyfødte dreng. Født 2 mdr for tidligt. Jeg fik lov til at give ham det første bad 🙂

(Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Vagtens Sulvains nyfødte dreng

Grøntsager høstet fra haven

Containeren med håndklæder og sengelinned

Det har regnet næsten hver dag siden vi ankom