Rejsenyt 11, december 2018

Kære venner                                                                                          Bouar 02.12.2018

I går, 1. dec. fejrede befolkningen uafhængigheds dag! Skoler, foreninger, projekter og kirkelige organisationer, alle havde de øvet sig i at marchere i takt og alle var i fint nyt tøj. Vores lokale komite havde også tænkt at vi skulle marchere for at vise vores projekt, men vores fine hatte og T-shirts med vores logo, er i containerne, som jo stadig ikke er kommet. Det ville ellers være en god mulighed for at gøre opmærksom på os og hvad vi vil med vores projekt. Det må vente til næste gang! Bent og Casper var oppe i byen og se på.

Ellers er tiden mest gået med at skrive og ringe til Douala og til Danmark for at høre hvor vores containere bliver af! Det er svært at holde kontakt, når forbindelsen er dårlig og vi ikke får svar på vores opringninger og mails.  Det blev klart, at der var noget galt i Douala, containerne var ankommet til havnen, så vi kunne ikke forstå hvorfor vi ikke fik besked om, at de var på vej hertil.

Vi har endelig fået besked om, at der er lavet en fejl i Douala, og at de nu er ved at lave papirerne om, så containerne kan frigives. Det er heldigvis ikke vores fejl. Det koster dyrt, at have containerne til at stå på kajen og vente. Det har vi fået bekræftet vi ikke skal betale for. Men det har også været dyrt for os at vente. Vi har måtte købe flere ting for at kunne få mad og vand her. Det er bl.a. ærgerligt, at vi har en brønd, men ingen pumpe. Vand kan købes i byen, men de dunke vi har købt er ikke tætte, så meget løber ud på vejen.

Vi har forsøgt at lave så mange ting som muligt mens vi venter. Bent og Casper har slået streger på fundamentet, hvor containerne skal placeres. Vi har planeret, sat blomster og plantet træer. Det er ikke lige tiden til at plante, men vagterne har lovet at vande flere gange om dagen. De henter vand i et lille vandløb i nærheden. Alle har fulgt vores anstrengelser og hjulpet hvor de kunne.

Da vi ikke kunne få svar på hvornår containerne ville blive frigivet i Douala, har Casper tilbudt at rejse hjem nu og komme igen efter nytår. Han har talt med sin chef, som har givet grønt lys for, at han må tage 4 uger igen. Det er et fint tilbud som vi er meget glade for. Vi er kede af han skal rejse allerede men kan bedre udnytte hans evner når containerne er her.

Folkene her omkring, har taget ham til sig! Børnene kalder ”Casper” når de går forbi. Der blev først stor sorg og så glæde da vi fortalte han ville rejse hjem og komme igen. I morgen kører vi til Bangui, han skal rejse tirsdag, og vi håber at være tilbage igen her onsdag. Pierre, vores murer, har folk på arbejde hver dag. Der er stadig arbejde på muren omkring grunden og andre mindre byggeopgaver han kan fortsætte med.  Vi har ansat 4 vagter, som hjælper med forskelligt, især om dagen, bl.a. med at vande. Pedro har nok med at planere og slå sten.

En anden ting vi har fået lavet er en ovn! Vi har ofte talt om at lave en brændefyret ovn til at bage i. Gas er dyrt og det tager lang tid med at bage brød. Vi har aldrig prøvet det før, men fandt nogle sider på nettet som gav gode ideer. Bent og Casper fik hjælp af Pierre, som heller ikke havde nogen erfaring, men var med på ideen. Alle vil gerne have brød! De fik den færdig og fredag var den knap tør men alligevel begyndte vi at fyre lige så langsomt op. Vi fik nattevagterne til at holde ilden vedlige og lørdag morgen kunne vi putte den første portion dej i ovnen. Det blev ret godt, om end noget brændt. Næste portion blev bedre og senere bagte vi også 2 kager. De hele blev godt og spiseligt og mange kom på besøg og smagte.

Vi havde fået en invitation til at besøge vores venner fra Peru. De sendte deres chauffør og en vagt efter os i deres store armerede bil. De spillede peruviansk musik for os, mens vi blev transporteret til deres lejr et par km uden for byen. Der fik vi en hjertelig velkomst af obersten og den unge læge som vi er kommet til at kende. De havde bestilt frokost i officersmessen, dejlig mad og godt selskab. Mens vi var der, blev det bestemt at de skulle komme søndag formiddag, for at se hvor containerne skal placeres og hvilke forholdsregler de skal tage for at kunne hjælpe os med at læsse containerne af lastbilerne.

Det blev til en dejlig afslutning på en festlig dag.

Vi fyrede op i ovnen i morges og jeg lavede dej. Obersten fik sagt at de ikke fik brød og at det var en ting som de fleste af dem virkelig savnede. Så vi ville gerne give dem en smagsprøve.

De kom lidt før middag og da vi havde set og talt om, hvordan de kunne hjælpe, kom de med ind og fik nybagt brød og kage. Der var 2 små brød tilbage som de tog med sig. Det var dejligt at kunne gøre lidt til gengæld for alt de gør for os.

Nu er det ved at været sent. Her i eftermiddage, har der været mange for at sige farvel til Casper. Vores kære formand for komiteen kom også for at sige farvel. De er blevet rigtig glade for Casper og ser frem til han kommer igen. Flere havde noget med til ham, jordnødder og små søde kager. Det er så dejligt at opleve hvor godt han er blevet en del af os alle!

Vi håber at komme afsted i morgen tidlig, inden kl 6. Vi skal regne med ca. 10 timer til Bangui.

Tak for jeres hilsner, gode ønsker og mange bønner der går vores vej. De betyder så meget for os!

Bent og Vera

                 

 

                            

 

 

1 kommentar

    • Jane on 03/12/2018 at 22:32
    • Svar

    Sikke flotte kager og brød der vises på billederne. Dejligt at Casper kan komme tilbage i 4 uger. Så må vi håbe at I snart får containerne. Men godt at læse om alt det der er blevet Lavet i stedet for. Sender mange kærlige tanker til jer Jane

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.