Rejsenyt 11, maj 2018

Fredag morgen

Det har regnet hele natten. og kl. 5.30 begyndte det er dryppe ned på vores seng. Så var det slut med at sove. Ikke at vi kunne sove for larmen, det buldrede og tordnede og regnen kom hamrende på bliktaget. Det har regnet lige til nu, kl. 8.30.

Vi skal ikke forvente at se nogen folk, ingen kommer på arbejde før der er udsigt til permanent tørrevejr. Kun den stakkels Pedro er kommet. For at se til sine sten og forsøge at finde tørre kviste til at tænde op i det våde træ. Han skal helst have gang i bålet igen. Vi kan se stenen er revnet der. hvor han sagde den ville, men ikke nok til at han kan brække den fra hinanden.

Vi har ikke meget lys, når solen ikke er fremme er det meget lidt solcellen frembringer til at lade batteriet. Heldigvis har vi strøm på pc og telefoner, så vi klarer det nok en dags tid.

Der er ikke så meget vi kan gøre lige nu andet end at vente på. at tågen letter og solen kommer frem. Det er ret koldt men vi skal ikke klage, den lille læk i vores tag er ingen ting i forhold til et græstag. Det kan være ok når det er nyt, men det bliver hurtigt utæt.

Jeg kan nok ikke få internet forbindelse nu så dette må vente på at blive sendt til i aften.

På gensyn!

Så blev det aften og mørket er totalt.

Dog har vi lys herinde, selv om der ikke har været meget sol i dag.

Det blev noget op af formiddagen. før folk begyndte at ankomme. men så blev de også til sent i eftermiddag. Kun Pedro har arbejdet hele dagen. Regnen fik hans store bål til at gå ud, men lige så snart det blev lyst nok, kørte han ud på sin brors motorcykle for at finde tørt træ til at tænde op med igen. Og hele eftermiddagen har det brændt lystigt. Han har brækket flere stykker af den store sten, men her til aften kunne han så brække ca. en fjerdedel af. Der er stadig meget, men hvis ikke det regner i nat, skal der nok komme flere store stykker.

Vi har været i banken igen i dag. Vi tager ikke flere penge ud end vi skal bruge, har jo ikke rigtig noget sted at opbevare dem forsvarligt. Der var mange mennesker, selv om det var næsten lukketid. Vi fik dog lidt særbehandling i dag og kunne klare det på 20 min.

Vi har været ude i byen for at finde destilleret vand til vores batteri. Det kan vi ikke finde! Vi har spurgt alle steder, men nej, det har man ikke. Hvad gør vi så? Ja så laver vi det selv. Med en fløjtekedel og et gydelåg. Vi skulle ikke bruge så meget, men et par timer tog det at få nok.

Vi får stadig besøg af gamle venner og bekendte. I dag kom der en der ville høre, om ikke Bent kunne hjælpe ham med at få hans pension fra staten. Det er desværre en af de ting der ikke fungerer. D.v.s kun den ene vej. Hver gang vi ansætter nogen, skal vi indbetale et ret pænt beløb til staten, som angiveligt er til pension. Men som jeg har omtalt før, er der næsten ingen, der får deres penge. Det gør ondt at se ældre udslidte mennesker slide i marken for at spise sig mætte. De Har arbejdet hele deres liv og nu er der ingen hjælp at få.

Senere kom Patrick og hans kone på besøg. Patrick var vores assistent i kirkens administration, dengang vi arbejdede der. Det var dejligt at se ham igen. Han arbejder stadig i administrationen, overtog Bents job nogle år efter vi rejste.

Vi har hørt fra Luc i Douala, at han ikke har fået vores bil fri endnu, men han håber stadig. Tålmodighed er verdens medicin!

Det har ikke været muligt at komme på nettet i dag, men nu prøver vi igen.

Tak til jer der tænker og ber for os, for hilsner sendt til os herpå rejsebrevene. Det betyder så meget for os at mærke jeres omsorg og bønner.

Kærlig hilsen

Bent og Vera

Sprængning af sten er svært når brændet er vådt!

Døgnarbejde.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.