Indvielse af centeret – rejsenyt 12, 2023
Kirketerp d. 19.12.2023
Kære alle
Jeg vil begynde lige omkring de dage, hvor vi kørte til Bangui for at hente Niels og Peter. Turen gik godt for dem og deres bagage var med flyet. Hurra, det er det ikke hver gang! Vi skyndte os at køre hjemad, der var nok at tage fat på.
Dagene flyver afsted, vi har mange ting der gerne skulle ordnes inden indvielse af centeret. Det skal jo helst tage sig bedst ud. Det nye tag på vagternes palliot, er blevet rigtig flot, og det er jo noget af det første man ser, når man kommer inden for vores port. Vi har også fået to flagstænger.
Mette, Hjalte og Magnus, er også i fuld gang. Mette fortsætter jo sin undervisning, samtidig med at hjælpe med praktiske ting. ”Drengene” som vi kalder dem, er bare helt fantastiske, så villige, fulde af gode ideer, og energi til at se det udført. Bien, vores snedker, ser dem over skulderen, han siger ikke så meget, men observerer. Han fik f.eks. lavet et fint hjerte i jern, malet rødt, der hvor vi havde et dæk over vores septiktank, og der ikke måtte parkeres på.
Daniel, vores havemand, fik lært at bruge græstrimmeren. Det betød, at han hurtigt kunne slå græs og få ryddet store arealer. Han var meget stolt. Han er også god til at få afgrøder og have til at gro. Vi har haft dejlige grøntsager, og der er majs til børnenes grød.
Det blev ved med at regne, længe efter det ellers er normalt. Det giver ekstra arbejde og begrænser nogle aktiviteter. F.eks. udendørs arbejde måtte vente og flere gange måtte vi spise indendørs.
Heldigvis kom tørtiden et par dage inden vores planlagte indvielse. Der var mange ting, der skulle laves for at vi kunne byde velkommen til mere end 50 inviterede. De fleste var fra Bouar. En enkelt minister fra Bangui blev inviteret, men da der ikke fulgte en pose penge med, valgte han ikke at komme.
Vi skulle have lavet et sted, hvor man kunne sidde i skygge. Det var et arbejde, der ikke kunne gøres ret mange dage før selve indvielsen. Vi kunne låne stole fra Musikskolen og de kom også med deres musikanlæg og mikrofoner. De havde lovet at stå for musikalsk underholdning mens folk samledes, synge nationalsang og opstille mikrofon til de mange talere.
Drengene lavede en fin talerstol, og hjalp at med overdække til de optrædende musikere og gæster. Vi klippede røde paphjerter og Biens fine skulptur blev sat op og fine planter omkring. Alt i alt, var rammerne sat til fest!
I det mere kulinariske hjørne af centeret, havde Samuel og jeg travlt med at planlægge menu for dagen. Selv om vi måske kan synes at det ikke var så vigtigt, må vi jo se det fra gæster og vores ansattes side. Der skulle mad, meget mad, og helst noget der ikke blev serveret til hverdag, nemlig KØD.
Vi havde slagtet mange høns, gjort dem klar og lagt i fryseren. Samuel købte kød, flere dage i træk, så vi kunne få de gode stykker, og lækkert tilbehør skulle der også være. Vi bagte kager, flere forskellige, så der var lidt til den søde tand. Den er nemlig ret udtalt.
Vi havde det meste klart onsdag aften, og så håbede vi at kunne få lavet det sidste inden kl. 11, hvor den officielle ankomst var. Heldigvis er det jo Afrika og det blev lidt senere.
Det var bevægende at lytte til de mange taler, fra det officielle Bouar, som roste vores aktiviteter på centeret og vores ansattes arbejde. Børnehavebørnene kom ind i deres fine uniformer, fik en mikrofon og så fremsagde de et par sætninger de havde lært på engelsk. Derefter sang de og alle klappede.
Niels kom med en fin tale om hvordan foreningen var støttet herhjemme, hvordan vi havde mange der fulgte arbejdet via vores breve og billeder. Jeg fortalte, med mine simple franskkundkaber, om vores start i Bouar, takkede de mange der har hjulpet, borgmesteren for den fine grund og hvad vi ellers havde oplevet af godt og besværligt.
Niels afslørede en glasplade, der var lavet til at sætte på væggen, til at huske alle på hvad samarbejde kan bringe, mellem Danmark og Centralafrika. Den blev meget beundret. Den er siden blevet sat på plads på væggen.
Vi havde inviteret ca 50, ikke alle kom, men flere sendte andre i deres sted. Det blev en fin dag, alle fik mere end nok at spise og drikke. De fleste gik hjem ved 16 tiden, kun musikskolen blev og gav en lille koncert for os. Dans, sang og hyggeligt samvær.
En af de ting vores ansatte havde talt om, da de hørte at vores formand ville komme og deltage, var om han i sin egenskab som præst, kunne holde gudstjeneste for os. Det ville Niels gerne, holdt endda 2 gange, og alle deltog og var meget glade. Vi har mange trosretninger blandt vores ansatte. Nok flest katolikker.
Peter, (Pjotr) fra Polen som rejste med Niels, spillede og sang. Han kunne fint bruge vores danske sangbøger og noder.
Det eneste lille skår i glæden, bidrog jeg med. Mandag aften faldt jeg så uheldigt i køkkenet, at jeg brækkede noget i foden. Tirsdag kørte vi ud til vores venner fra FN, Bangladesh. De driver et fint hospital. Jeg fik taget røntgen, konstateret et brud og fik lagt gips.
Vi har heldigvis en god forsikring, som straks vi kontaktede dem, fik mig på en mere direkte og komfortabel flyforbindelse hjem. Nu er jeg så i behandling herhjemme, med gips, må ikke lægge vægt på foden den næste 5-6 uger.
Tak for jeres støtte, både økonomisk, foldede hænder og opmuntrende beskeder. Dejligt at vide, at så mange af jer følger med på Facebook. Det er som om internet bliver dårligere i Afrika, og derfor kan vi ofte bare sende korte beskeder.
Vores ansatte sender mange hilsner til jer alle, en glædelig jul og tak for jeres hjælp til vores center og aktiviteter.
Også fra os, Bent og Vera
Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com
1 Kommentar
Aase Bastholm Jensen · 24/12/2023 kl. 09:45
Tak for den fine fortælling om jeres indvielse. Det er fantastisk hvad I får udrettet. Og så endda med en brækket fod!
Vi ønsker jer alle en Glædelig Jul.
Kærlig hilsen Aase og Henning Jensen