Rejsenyt 12, maj 2018

Lørdag

I dag var dagen, hvor Luc ringede og sagde, at bilen var frigivet i havnen i Douala! Det er store ting. Især når vi ved, at det kunne have taget mange dage og kostet os en masse penge i parkeringsafgift. Det kommer vi nemlig til at betale, selv om det ikke er vores skyld at papirerne blev væk. Vi er spændt på, om der kommer ekstra udgifter, men det hører vi nok når Luc kommer.

Han er på vej. Men der er langt og han kommer ikke længere end til grænsen mellem Cameroun og Centralafrika. Den bliver lukket kl. 18 og åbner først i morgen kl. 8.

I dag var også dagen hvor termitterne kom frem. Eller helt præcist i nat. Vi vågnede omkring midnat ved at det regnede, men også til en mærkelig klaprende lyd på taget. Det var termitterne der slog med vingerne. Kun èn gang om året kommer disse store flyvende myrer frem, for at parre sig og derefter grave sig ned i jorden igen. Folk er helt vilde med disse myrer, de er store og fede, ca. 1 cm lange, og smager efter sigende godt. Børn og voksne var ude og samle dem ind fra tidlig morgen. Det er med at få dem fanget inden de graver sig med igen.

Der har været gang i gryderne i dag. Termitterne ristes over bål og smelter en masse fedt af, så de bliver sprøde og knasende. Vores børn har spist mange, de smager af bacon!

Vi har også spist godt i dag. Vores FN ven fra Peru, ringede og spurgte om vi var klar til at komme ud på campen igen i dag, til frokost. Endnu en dejlig 3 retters middag og dejligt selskab.

De har tilbudt at hjælpe med containerne og med at lave vej og planere så lastbilerne kan komme frem til vores grund. Der er ca.300 meter fra offentlig vej. De har masser af maskiner og vil meget gerne hjælpe.

Pedro er stadig i gang med sin sten, men der er blevet mindre af den. Her i nat fik han den til at revne lige midt i. Han har lige nu her til aften startet endnu et stort bål på stenen. 2 nætter i træk er han blevet stoppet pga regn, men han giver ikke op. Han ved Pierre skal bruge sten til byggearbejdet i dagene der kommer.

Der er flere der har givet besked om at de kommer i morgen og hilser på. Så må vi have kaffekopperne frem. Det glæder vi os til.

Der er så mange ting der falder på plads, ting som vi har bekymret os over, og som vi ikke lige kunne se en løsning på. Vi er bare så taknemmelige og glade og sender takken opad. Vi kunne ikke klare denne opgave uden Vorherres hjælp.

Kærlig hilsen

Bent og Vera

Lækkerbisken. – En vigtig dag overalt i Afrika.

Børenene må selv samle myrerne.

2 kommentarer

    • Adeline on 03/06/2018 at 14:43
    • Svar

    Hvor er det spændende læsning. Hilsen Adeline Jeppesen

    • Inge Marie on 02/06/2018 at 21:53
    • Svar

    Kære Vera og Bent!

    Vi følger jer nøje med jeres breve. Og hvor er det dog glædeligt, at det ene og det andet falder på plads. Godt at I rejste ud nu, så vejen så at sige kan være banet for containerne. En herlig ven I åbenbart har fået i FN-officeren. I går da hen og bliver ganske forvænt med 3-retters menuer. Ja, vores børn gnaskede også termitter i Nigeria, men I tager åbenbart ikke del i festlighederne.
    Det bedste af det hele er næsten, at Luc er på vej med bilen. Og de mange gode medarbejdere og naboer. Der er virkelig grund til at takke. – Vi glæder os til I kommer hjem, og resten af forberedelserne kan blive gjort.
    Alt godt her fra!
    Mange hilsener
    Inge Marie

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.