Rejsenyt 13, december 2020

                                                                                                                                                 Bangui 17.12.2020

Kære venner

Tak for alle jer, der har sendt os en opmuntring, både her og på Facebook. Så dejligt I følger os, tak for det!

Vi kom til Bangui i tirsdags d. 15. december. Fader Benedykt kørte igen hele vejen hertil for vores skyld.

Vi har haft en mekaniker til at se på vores bil, en af vores ”Hausa” venner. Han er fra Cameroun, men kommer ofte til Bouar for at reparere biler og generatorer. Han har skilt næsten hele bilen ad og samlet igen. Han mente, han havde fundet fejlen og sendte bud efter nye dyser. De er ikke sådan at skaffe, så det tog en hel uge, inden han var tilbage. Dyserne blev sat i, bilen startet og igen, men der var den samme mængde røg som tidligere. ØV ØV.

Vel, så må det være pumpen, siger han. Nu må vi se, hvad vores bestyrelse siger. Der er heldigvis flere af dem, der ved en masse om biler, og især vores!

Pierre og hans murerteam kom og murede afvandingskanaler. Lige nu regner det ikke, men om et par måneder starter regntiden, og så skal det være klar. Pierre og hans folk er flinke til at bruge deres lørdage på at hjælpe os. Vi står så klar med nybagte boller og stor middag til dem. Sidste gang fik de risengrød med kanel. Det er blevet en tradition her til jul.

Det har været en stor fornøjelse at have børnehave. Det var nyt for mig, og de 2 kvinder vi havde ansat. Det vidste sig hurtigt at Stella, den ene, var meget engageret og god til at synge og lege med børnene. Den anden så vi os nødsaget til at fyre igen. Hun ville ikke deltage i aktiviteterne og sov, siddende på en stol!

Flere af børnene var meget generte og sagde ikke meget de første dage, men så var det ligesom om de fandt sig til rette, ikke længere var bange for at vi ville slå dem, og så var der jo lige det med mad! Det var der hver dag, majsgrød om morgenen og en bolle eller en banan inden de skulle hjem.

De blev hurtige glade for legetøjet, især Legoklodserne er et hit. Veronikas kæreste, Kristof, kom et par gange og spillede guitar og lærte dem lidt om noder, piano og forte. Især det sidste er en vigtig ting i en børnehave, hvor lydniveau er ret højt. Det var også dejligt at opleve, hvordan børnene åbnede sig op og blev trygge og glade. At de er vant til en løs hånd i hjemmet er der ingen tvivl om.

Mens vi er hjemme i DK, har vi arrangeret et IT- kursus for Stella, Jean, Samuel og Sulvain. BienVenue har haft et sådant kursus tidligere og er blevet rigtig god til Excel og Word. Vi håber snart at få små rapporter fra dem om deres indføring i CyberspaceJ

De sidste dage i Bouar blev brugt på at få alt i orden med myndighederne. Det er bare ikke lidt, og vi synes sommetider det er synd for vores medarbejdere, at de skal bruge penge på attester og billeder, bare fordi deres kontrakt skal fornyes. Men landets regering gør meget for at hive så mange penge ud af folk som muligt. Det gælder også for os, så det bliver et stort arbejde at samle bilag sammen, få dem bragt på det rigtige kontor og få betalt hver sit. For slet ikke at huske at få en kvittering på, at vi har betalt. Ofte er ham der skal skrive kvitterig ikke lige tilsted og så kan man hente senere, hvis man husker det. Den er meget vigtigt, for ellers kan vi jo ikke bevise vi har betalt og må betale igen plus bøde for ikke at betale til tidenL

Vi havde bedt Elysee om at komme fra Bangui og hjælpe os.

Mens vi er hjemme, sker der ikke så meget, men alle er på arbejde, så Samuel vil lave kaffe og bage boller som han plejer, blot til færre end han plejer. BienVenue har masser at lave på værkstedet og arbejdet på musikskolen giver også lidt arbejde til ham. Der skal laves vinduer og høvles flere planker til betonarbejdet.

Jean kommer også hver dag for at se til haven og de mange frø, han har sat. Det er vigtigt, der bliver vandet hver dag. Det hjælper vagterne med.

Turen til Bangui i tirsdags blev lidt mere end spændende. Vejen de første 60 km er nu færdig, og der er fin asfalt. Da vi var næsten i Yaloke blev vi informeret om, at der var problemer med nogle rebeller lidt længere fremme. Vi kørte videre, men holdt godt øje med om der kom trafik og hvordan befolkningen reagerede. Vi kunne se at flere landsbyer var forladt, ikke et godt tegn.

I Yaloke blev vi informeret af politiet, at der nu var styr på balleden. Det lokale militær var ankommet og havde jaget rebellerne på flugt.

Tak for jeres bøn og tanke for os hver dag. Gud er med os, ja Han er foran os, og vi er trygge i hans varetægt.

Fader Benedykt kørte tilbage til Bouar i dag. Rygterne ville vide at der igen er problemer. Heldigvis mødte han en chauffør fra Bouar som han kendte, og de bestemte at køre sammen hele vejen til Bouar.

Nu er vi så klar, pakket vores 6 kufferter, de fleste er tomme, og skal herfra kl. 8 i morgen tidlig. Om alt går vel, er vi hjemme den 19. december om aftenen.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og stor tak for den bedste julegave nogen kan få, jeres engagement og foldede hænder. Vi håber I kan glædes over at være med til at forandre livet for befolkningen i Bouar.

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Besøg af Elysse

Afvandingskanal

Musikskolen, som er ved at blive bygget

60 km på denne fine vej

Vera spørger om maden smager godt