Rejsenyt 16, januar 2019
Kære venner Bouar 16.01.2019
Nu må jeg se at få tid til at skrive, det er en hel uge siden vi kom hertil Bouar.
Som nogen af jer ved, fik vi lige et par dage mere. Torsdag aften, fik vi næsten aftenkaffen galt i halsen. Casper, vores datter Helle, hendes to piger og Tobias, som har lovet at komme og afløse Casper, sad med rundt om bordet, da en mail tikkede ind. Vores fly var blevet aflyst! Vi skulle efter planen rejse fredag morgen til København og flyve derfra.
Vi fik fat i Unitas Rejser, som altid arranger vores rejser, og fik dem sat på opgaven at finde en anden mulighed. Vi skulle helst være tilbage og modtage de sidste to containere som ville ankomme den 8. jan. Det blev så til at vi rejste mandag aften den 7. jan.
Efter en fin flyvetur, uden forsinkelser af nævneværdig karakter, ankom vi til Bangui den 8. jan. Vi blev hentet af Noel, en af vores mange venner i Bangui, og kørt til vores logi hos søstrene.
Vi fik dejlig mad og så på hovedet i seng. Vi skulle op før gry og afsted her til Bouar. De to sidste containere stod og ventede på os.
Vi kom afsted, samlede Elysee op ude ved vejen til hans hus, og kørte derudaf. Vi kom dog ikke så langt, ca 80 km, så var der en lyd fra bilen der fik os til at stoppe. Vi var punkteret!
Vi havde lidt besvær med at få reservehjulet ned, det er jo noget udsat der under bilen, men det kom ned. Vi kunne straks se der ikke var luft nok. Der gik ikke mange minutter før der var 3-4 mænd, som standsede op for at høre om vi havde brug for hjælp. Der kom en motorcykel som var villig til at tage begge dæk, ind til Boali, byen som ligger ca 90 km fra Bangui. De kom tilbage og fortalte at der var hul i begge hjul, fik flere penge, og kørte så igen. Der gik nok de meste af 2 timer, før de var tilbage og vi havde begge hjul sat på plads og kunne fortsætte. Det viste sig, at der var en lille nøgle der havde sat sig i dækket. Hvem mon mangler den?
Vi kom lidt sent hertil Bouar, men vi fik lige ryddet op og lavet lidt mad inden vi gik i seng. Tidligt næste morgen stod komite og arbejdsfolk klar til at læsse af.
Vores Peru venner kom med deres medhjælp fra Bangladesh, som havde en stor gaffeltruck med. Den skulle kunne løfte containerne uden at vi måtte læsse noget af. Det gjorde den også ret godt og vi fik de to containere sat på plads hvor vi ønskede.
Tolderne kom, kiggede lidt og tog af sted igen. De ville selvfølgelig have flere penge, den evige sang fra dem, men vi fik dem til at modtage et meget mindre beløb end de forlangte. Elysee har siden måtte give dem lidt mere, men de gik og vi kunne komme i gang. Vi fik tømt det meste, stoppede ved 16 tiden. Da var alle trætte og vi kunne ikke finde nogen steder at stille fra os. Vores problem er, at vi mangler opbevarings plads mens vi bygger. Vi sendte folk hjem og bad dem komme igen mandag. Vi har i mellemtiden købt en tom container hos nogle katolikker. Den var ikke billig, men vi får plads til at lægge tingene ind og låse af. Den blev leveret her af FN fra Peru og Bangladesh. Så dejligt de vil hjælpe.
Vi har brugt lørdagen til at få ryddet lidt op og sætte en af containerne helt præcist på plads. Det er nemlig vigtigt, at de står korrekt, så det er klart til at sætte spær op.
Søndag var vi inviteret til frokost hos Peru vennerne og de kom her om eftermiddagen. De holder meget af vores store sten og nyder at sidder der og hyggesnakke med os. Tirsdag rejser en del af dem hjem, deres oberst bliver et par uger, for at sætte de nye folk ind i arbejdet. Han har lovet at introducere os til de nye folk, men lover ikke at de vil hjælpe lige så meget som han har! Han har, måtte høre en del for at han er for hjælpsom. Peru kompagniet omtales meget positivt.
I dag er det så blevet onsdag, vi har nu været her en uge og har alle containere på plads. De er tømt og fyldt igen, og vi er ved at være klar til at arbejde med alle disse dejlige ting. Der er mange minder for os, og stor taknemlighed til alle jer som har bidraget, på den ene eller anden måde for at dette kunne blive til virkelighed. Tak skal i have, endnu en gang!
Vi har haft rigtig meget hjælp af vores lokal komite. De har været her flere dage og hjælpe. De 2 kvindelige medlemmer har lavet mad til os alle, så vi har haft kræfter til at klare de tunge arbejde. Det er mange tons der har skiftet plads, flere gange, de sidste dage. Det har været et stort arbejde, hver dag fra tidlig morgen og til solen går ned, men alt er forløbet uden uheld. Kun har gulvet taget lidt skade af de tunge ting.
Nu vil jeg se om der kan skabes net forbindelse, det har været noget ustabilt, i hvert fald når jeg havde tid til at sidde med en computer.
Herfra mange kærlige hilsener, tak for jeres trofasthed og kærlighed.
Bent og Vera
(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)
3 Kommentarer
Jytte Mathiasen · 25/01/2019 kl. 00:04
Hvor er det skønt at se, at de spær, vi har malet, nu er på deres rette sted.
Dejligt, at I endelig kan komme i gang med byggeriet!!
Gud velsigne jer og jeres arbejde.
Inge Marie Andersen · 18/01/2019 kl. 17:59
Fantastisk, at se alt på sin rette plads. Og herligt, at der er så mange gode folk, der er parate til at hjælpe. Vi glæder og meget til at følge “slagets gang”, når byggeri osv. tager sin begyndelse.
Vi ønsker alt godt her fra.
Hanne Veiby · 17/01/2019 kl. 23:23
Nøj hvor er det dejligt for jer👏
Der er også glædelige nyheder fra Margrethe. Der findes nu en god, fuldtallig liste til supplerende MR-valg.
Godt I har kræfterne til det kæmpearbejde i Bouar 🙏 Gud velsigne jer 😘