Rejsenyt 17, februar 2019

Kære venner                                                                                                                       Bouar 28.01.2019

Jeg må finde tid, sætte mig og fortælle, der er sket så meget og tiden flyver afsted. Når kl bliver 19 og det er mørkt, har jeg ikke haft meget overskud til at finde computeren frem.

Nu er vi flyttet ind i vores lille containerhus. Her er rent, lys og et bord og stol. Ikke mere noget med computeren på knæene i en lille bambus stol.

Da vi havde fået alt på plads, nogenlunde, kunne vi starte med at montere strøm og sanitet  i containerhuset. Det havde jo været fyldt op af en masse ting, bl.a. generatoren, under transporten hertil. Nu fungerer alt, undtagen køleskabet og vaskemaskine. Vi tror vores strømomformer giver for lidt startstrøm. Vi har en lille køleboks som egentlig er beregnet til at have med når vi kører til Bangui, men den fungerer og vi har jo haft så lang tid uden koldt vand at vi godt kan undvære. Dejligt at vi har lidt smør og ost på køl.

Det var nyt for vores medarbejdere at lægge tag på med stålspær og eternit plader. Vi fik jo tagplader til hele byggeriet foræret af Cembrit. De fik hurtig monteret spær, Bien, vores snedker, er god med en skruemaskine og til at følge retning. Han fik et par mand med på taget og i løbet af et par dage havde vi tag på. Her er to containere, sat op med et mellemrum på ca. 3 meter. Her bliver der køkken og vaskerum. Vi vil bo her indtil centerbygning er færdig, og det vil lige vare nogle måneder. Det er stadig småt, men bedre lukket så vi kan holde støv og insekter ude.  Her bliver heller ikke så varmt som under aluminiumstaget. Vi har også fået sat de andre containere på plads, dem der skal udgøre selve Centeret. Vi havde håbet at vore venner fra Peru kunne løfte og sætte på plads. Det gik så ikke, de satte dem blot af på fundamentet. Vi havde tænkt på denne mulighed, så vi havde nogle såkaldte ”skøjter” som kan sættes under hvert hjørne af containeren og så skubbes. Det virkede rigtig fint, blot kunne gulvet, fundamentet, ikke holde til vægten. Det er gået i stykker flere steder, men Pierre har sat sine folk i gang med at reparere.

Vi har haft meget stor hjælp af vores komite, de har været helt fantastiske til at komme, når vi har haft brug for deres hjælp. Især Madame Grace, som er formand, kommer ofte og ser til os. Hun hjælper med mange ting, det hun ikke kan, ber hun sin mand om. Han arbejder på borgmesterkontoret her i byen og har kendskab til mange ting. Også høvdingen her i vores område, er stor støtte for os. Han ser frem til, at hans del af byen danner ramme for Hjerte for Afrikas center.

I dag har vi besøg af vores ven Yalla Pierre fra Bohong. Han vil hjælpe med at installere vores vandpumpe og solcelleanlæg. Aftalen er, at når vi kunne måle at brønden gav nok vand, skulle vi betale. Vi har ikke haft mulighed for at prøve, indtil nu med Pierres hjælp. Vi kan ikke sætte det op, der hvor det skal være permanent, fordi vi ikke har lagt tag på Centerbygningnen, men vi har fundet på en løsning. Vi håber det vil virke og at der kommer vand i rigelige mængder.

Vi har mange besøgende, flere af dem der kender os, men også folk der er nysgerrige. Taget kan ses på lang afstand. Mange spørger til hvornår vi starter. Ingen tvivl om at mange ønsker at høre noget om deres muligheder for at komme i gang med en lille virksomhed eller at lære om sundhed og ernæring. Snart begynder regntiden og så kan vi starte med at dyrke forskellige nyttige grøntsager. Man ser også frem til at kunne læse bøger. Vi fik jo mange bøger af vores veninde i Frankrig, men der er også bøger på dansk og engelsk. Bare der er mange billeder kan det være interessant, mange kan ikke læse og skrive. 

Vi mærker ikke meget til de spændinger der er i landet, kun hører vi om overfald, kvinder bliver voldtaget og mange civile er ofre i kampen mellem de mange rivaliserende grupper som kæmper om magten og de værdifulde ressourcer. Dog ved vi, at ikke så mange kilometer herfra, er Kineserne i gang med at grave guld. Deres område er stærkt bevogtet. Det bliver interessant om aftalen fra Khartoum kan holde.

På torsdag kører vi så til Bangui. Casper har nu været her i næsten 4 uger. Det har været til stor hjælp, og han vil blive savnet. I går kom komiteen for at sige farvel til ham. De havde skrevet et takkebrev til ham. Man kan kun blive rørt!

Vi håber stadig Tobias, vores nye volontør, kommer samme dag som Casper rejser, men det er ikke sikkert. Hans pas er ikke kommet tilbage fra Paris hvor det har været sendt til for at få visa. Det er en besværlig proces og selv om visa er gratis for vores folk, er der omkostninger forbundet med forsendelse og nu altså forsinkelse. Vi taler om at bruge en dags tid i Paris når vi er hjemme næste gang, for at få talt med ambassaden om hvordan vi bedst kan sende og modtage visa.

Tak til alle jer der har sendt os hilsner. Det er dejligt at høre fra jer.

 Kh

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Besøg af komite
Farvel til Casper

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.