Rejsenyt 17, maj 2018

07.06.2018 Torsdag

Efter en god nats søvn kunne vi igen stå op til en ny dag. Som jeg har fortalt før, ligger gæstehjemmet lige ved den store katedral og hver morgen kl. 6 begynder man dagen med sang og bøn. Det er dejligt at vågne til skønne sange og musik. De har nogle meget fine sangere og et elorgel. 

Luc havde lovet at komme og vise os, hvor vi kunne få bilen forsikret. Bent og ham kørte derhen. Bent kom grinende tilbage. De ville ikke total forsikre vores gamle bil. Ok den er 14 år gammel, men den ser pænere ud end nogle af dem her, som bare er et par år. Vel, ansvar kunne vi få! Det vil Luc ordne for os, lige nu er bilen forsikret fra Cameroun i 2 mdr.

Elysee kom, han havde været omkring immigrationen. Stadig ingen opholdstilladelse. Der er håb endnu, men kun til i morgen. Luc mener dog, han kan få den sendt til Frankrig med nogen, som vil sende den videre til os, hvis den skulle dukke op.

Kl. ca. 12 kom Luc og hentede os. Vi skulle ud til Elysee. Hans hus ligger ca. 14 km uden for Bangui. Det er langt, når man tænker på at han skal herind hver dag.

Det var en stor overraskelse at se hans hus og have. Det hele er hegnet ind, der er masser af store træer og blomster. Huset er stort og velbygget. Der er rent og ryddeligt over alt. Der var dækket op i haven med ren dug og bløde stole.

Han har 7 børn, de var der alle og var søde og hjælpsomme og en sød og meget smilende kone.

De havde meget mad til os. Salat med grønne bønner, agurk og tomater, og derefter ris og dejlig kødsovs. Vi fik også frugt fra deres egen have.

Vi har aldrig tænkt på Elysee som doven, men at han havde så meget energi og sådan en dejlig familie kunne vi ikke vide. Jeg håber, vi en dag kan invitere ham til Bouar, så han kan se, hvad det er, han har hjulpet os med at stable på benene der.

Vi skulle også besøge Luc. Ham har vi jo kendt i mange år, ligeså hans kone. De er nogle dejlige mennesker. De har 6 børn.

Madelaine have også mad til os. Flæskesteg, d.v.s små stk. grisekød stegt i olie til det var næsten som flæskesvær. Kylling og bønner og annanas. Så lækkert. Vi skal ikke spise hos søstrene i aften!

Det har været dejligt at have bil, mens vi har været her i Bangui de sidste dage. Luc har kørt rundt med os. Der er jo ikke nummerplader på, så vi kan ikke bare køre som vi vil, men Luc har sit skilt i bilen der siger han er parlamentsmedlem. Det virker!

I morgen tidlig skal vi aflevere vores bagage på Air France kontoret. De tilbyder dette for at gøre det lettere for os om eftermiddagen i lufthavnen. Det kan godt blive lidt vildt, mange mennesker og hvis man ikke lige ved hvad og hvor, bliver det let meget hektisk. Vi har bestilt frokost her og kan så tage ud i lufthavnen i god tid. Det er altid en lang tur hjem. Vi flyver fra Bangui til Yaounde i Cameroun, ca. 1 ½ time. Der skal vi så vente i 5 timer, mens flyet bliver gjort rent og klar til turen til Paris. Vi ankommer til Paris ved 6 tiden og skal videre et par timer senere. Vi lander i Hamburg hvor vores bil er parkeret. Så kan vi bare håbe der ikke er for meget vejarbejde på motorvejen hjem. Det er Bents fødselsdag, mon ikke der er lidt is i fryseren til ham når vi rammer Kirketerp.

Vi kan se tilbage på en godt tur, vi fik udrettet det vi gerne ville og det, der mangler, har vi Luc og Elysee til at tage sig af. Vi er dem dybt taknemlige for al deres hjælp.

Jeg tænker ofte på en af vores gamle kolleger i Nigeria. Hun brugte ofte et ”Hausa” udtryk: ”Det er tingen at være taknemmelig for” Det udtrykker så fint, hvad vi føler. Tak til alle jer der har bedt for os og fulgt med i vores hverdag her gennem vores rejsebreve. Herfra er der også blevet bedt for os mange gange. Vi skal også huske at bede for dem alle her. De lever med utryghed og vold, men de formår at leve i nuet og takke Gud for hver dag.

Mange kærlige hilsner

Bent og Vera