Rejsenyt 2, marts 2020

Kære venner                                                                                                                       Bangui 07.03.2020

Vores datter, Mette, har været her et par uger. Vi har nydt at have hende, og hun har været til stor hjælp.

Der er jo altid en masse ting, der skal sættes på plads når vi har været væk i længere tid. Vi har også fået ryddet op og flyttet lidt rundt for at få bedre oversigt og udnyttelse.

Bent har sat nyt arbejde i gang, bl.a. en muret plantekasse til grøntsager, og brænding af nogle mursten. Ham og Pierre har også talt op, hvor mange sten vi skal bruge for at blive helt færdige med murene omkring værkstedet. Det blev til flere, end vi først havde regnet med, så vi har fået sat en fremstilling i gang. Det er de samme, som hjalp sidst, så det går fint. De skal også skynde sig, da regntiden er lige om hjørnet. Vi har fået den første gang regn. Jeg håber I så videoen, jeg sendte hjem.

Der er også ved at komme frugt på træerne, både mango og guava. Det ser ud til, at der bliver rigtig mange i år. Så jeg må i gang med at lave marmelade.

Mette havde en stor solcellelampe med. Den blev sat op, hvor der var allermest mørkt og svært for vagterne at holde opsyn. Nu kan vi se alle, der kommer inden for sensorens rækkevidde. Vi har også sat en del andre lamper op rundt omkring, som lyser vores bygninger op om natten.

Vi har også fået malet i det, der skal blive spise- og dagligstue for vores volontører. Vi mangler hvid maling, så det må vi prøve at finde i Bangui, for containeren står jo stadig i Kirketerp. Håber der kan komme en løsning på transporten snart.

Mette havde kun 2 ugers ferie, så i fredags sagde hun farvel til vores medarbejdere i Bouar. De var lige så kede af hun skulle af sted som hun og vi. Hvornår kommer du igen, spurgte de. Håber ikke det varer for længe!

Vi kørte afsted ved 7-tiden med solen i øjnene og godt mod. Bilen havde jo kørt os op fra Bangui, så vi håbede den også ville tage denne tur.

Sådan skulle det så ikke være!

Efter knap 200 km ville bilen ikke mere. Ikke gå i gear og slet ikke trække. Den gik i stå, vi fik den startet igen, men stadig uden trækkraft. Igen oplevede vi, at flere biler kørte forbi os, selv om man kunne se, at vi havde åbnet op til motoren. Igen var det en lokal lastbil, der stoppede og 4 unge mænd kom til hjælp. De skiftede filter, mente vores diesel var af dårlig kvalitet, men det hjalp ikke meget.

Vi havde ikke telefonkontakt hvor vi var, så vi listede os afsted med 20 km/t. Endelig nåede vi et sted, hvor der var telefonforbindelse, og vi kunne ringe til vores gode venner i Bangui. I løbet af et par timer fik de organiseret, at en bil blev sendt af sted for at trække os til Bangui. Her kunne vi måske få hjælp.

Det blev en drøj tur, vi kom ikke til Bangui før sent. Heldigvis havde vi ringet og sagt vi var på vej, men havde problemer med bilen.

I dag har vi så fået bilen på et værksted, en syrisk mekaniker, og han vil se, hvad der kan gøres. Det er dog ikke indlysende, hvad der er galt, så det er ikke sikkert den kan repareres.

Foreløbig er vi her hos Søstrene, og har det ok. Vi har fået Mette i lufthavnen med hjælp fra venner her.

Når vi står der ude på vejen og solen brænder, der er ingen skygge, og den ene bil efter den anden kører forbi, ja så er vi lidt små. Så er det godt, at foldede hænder fra nær og fjern følger os, og vi kan klare de mange udfordringer. Da er det vi igen mærker, at vi ikke er alene!

På mandag ved vi mere, men vi har talt med flere, bl.a FN folk, som mener det er muligt at finde en anden bil. Flere af de mange organisationer som er her, trækker sig ud efter nogle få år. Ofte er 2-5 år den tid de giver til at hjælpe noget i gang.

Vi vil undersøge markedet, men der er jo ikke penge i vores budget til en ny bil. Men vi har oplevet mange mirakler, siden vi startede dette projekt. Vi bliver hjulpet på mange måder, og fra sider vi mindst forventer.

Her er meget varmt i Bangui, varmere end i Bouar, og vi plejer ikke at være her længere end højst nødvendigt. Nu er vi nødt til at være her, og måske er der noget vi skal se og lære. Vi møder i hvert fald mange nye mennesker her på gæstehjemmet.   

Jeg håber at kunne skrive gode nyheder først i næste uge.

Kærlig hilsen fra os

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Muret plantekasse

Lamper med sensor

Mango

Guava

Vejhjælp

Årets første regn