Rejsenyt 20, februar 2019

Kære alle                                                                                              Bouar 20.02.2019

Mandag i denne uge blev dagen hvor Tobias kufferter kom! Vi havde næsten opgivet at se dem. De har været langt omkring og har fået nogle grimme slag, men alt var der og nu kan vi samle de sidste spær. Tobias havde nemlig nogle møtrikker med som vi manglede.

 Der sker meget på byggepladsen. Fordi alt er så godt forberedt, er det nemt og hurtigt. Vores folk er også overraskede over hvor hurtigt det er at samle spær og rejse søjler.

Tobias er ved at sætte hegn omkring vores grund. De mange rør støbes ned med ca 3 meters afstand og derpå vil vi fastgøre link wire. Vi ved, at vi må sætte hegn hvis vi vil have noget til at gro, for geder og høns render frit og de er gode til at finde grønne spirer. Der skal graves mange huller og sættes mange rør, vi har ca 4 hektar. Vi håber det bliver færdigt inden vi rejser hjem, så Pedro kan begynde at så jordnødder, majs m.m.

Det er meget varmt nu. Selv om der stadig er dage hvor det blæser helt vildt og solen er sløret pga sandstorm, giver det problemer med at holde på jernrørene. Det er heller ikke nemt at få beton til at klare denne tørre varme. Godt vi har masser af vand så der kan vandes flere gange om dagen. Også menneskerne skal vandes godt i denne tid. Vi er så glade for at brønd og pumpe leverer masser af vand.

Her i slutningen af tørtiden, er det som om både dyr og mennesker har det skidt. Manglen på rent drikkevand er mest markant lige nu og mange er syge. Vi har medarbejdere som har været en tur på hospital for at få medicin. Der har også været flere dødsfald i vores naboområde. En kvinde ville ikke blive på hospitalet efter hun havde mistet sit ufødte barn, hun forblødte. Der er også et rygte om meningitis. Det er alt sammen med til at skabe frygt. Vi har ikke medicin, men for dem der arbejder her, har vi en medicinordning. De indbetaler selv lidt og vi giver det dobbelte hver måned. Så er der penge på en konto når de og deres familie bliver syge.

Vores vagts kone, Sabine, har ikke haft det godt i et stykke tid. Hun fik taget nogle prøver og det vidste malaria. Ok, så skulle hun behandles med 3 injektioner. Her køber man sine injektioner på hospitalets apotek, derefter tager man hen til hospitalets sygeplejerske som så giver injektionen. Sabine skulle have 3. De to første var ok men da hun skulle have den 3. ville sygeplejersken ikke give den, da der var overskredet dato på flakonen. Det havde den været da hun købte den. Selv om hun gik tilbage til apoteket og forklarede, ville de ikke tage den tilbage. Hun måtte købe en ny. Det kunne hun fordi hendes mand har en ordning, men der er jo mange der ikke har arbejde og ikke kan finde pengene til medicin. Når jeg ser hvad der bliver beskrevet af medicin, er det ofte mange forskellige præparater, 2-3 , for de samme symptomer, og dertil vitaminer, plastre og vat og kanyler. Det bliver ofte skyhøje priser som ingen kan betale. Flere vælger så at købe et eller færre af de beskrevne præparater, for dog at få lidt lindring.

Når det er vores ansatte, kan jeg somme tider hjælpe til at forstå hvad der er bedst at købe, men ofte kan jeg slet ikke læse hvad der er skrevet. Hvem siger noget om lægers håndskrift! Jeg prøver at tænke mig til hvad det kan være. Foreslår ofte tabletter frem for injektioner, men mange vil helst have injektion. Tror det virker bedst!

Vi har fået en aftale med vores gamle ven Abbo Bello, han sender diesel til os fra Cameroon. Det er en stor hjælp at det bliver leveret her på pladsen, i plastiktønder som vi lige kan pumpe det op fra. Det kan godt købes her i Bouar men kan være blandet med spildolie, petroleum og meget andet, som gør at vi ikke kan bruge det. Vi er jo afhængige af at generatoren kører hver dag uden problemer. 

Vi har fået indrettet os godt med køkken og rindende vand mellem de to containere. Der er plads til et bord og stole som vi kan spise ved. Køleskab kan ikke fungere, vi har prøvet alt, men det ville ikke starte på den strøm vi har. Vaskemaskinen vil heller ikke rigtig køre et program igennem uden den skal restartes, men det er en hjælp at jeg ikke skal vaske alt tøj i hånden.

Gaskomfuret er blevet sat op. Det tog kun en hel dag for Bent og Tobias at skifte det fra bygas til flaskegas. De var godt trætte af en alt for dårlig information om hvordan det skulle gøres, og at det var så besværligt. Men nu virker det. Jeg synes dog stadig at min fine brændeovn er bedre til at bage brød i, og Pedro er flink til at finde godt tørt brænde. Han vil gerne smage brød og kage når jeg bager.

Tak for mange hilsner og fortsatte bønner. Vi mærker hver dag at vi får hjælp.

Kærlig hilsen

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

1 spær på værksted

2 kommentarer

    • Inge Marie Andersen on 25/02/2019 at 12:01
    • Svar

    Kære alle!

    Hvor er det dejligt at læse om og se fotos fra arbejdet. Virkelig imponerende, hvad der er gang i. Og godt at det ikke bare er byggeriet der er i gang, men at I også kan hjælpe lokale folk i deres dagligdag. Der er meget at være glad for og sige tak for: rent vand, gode folk, der hjælper, gode medarbejdere, et fornuftigt sted at bo. Den der humlebi, som slet ikke burde kunne flyve, er godt i gang med at lette!
    Fred og alt godt!
    Kærlig hilsen
    Inge Marie

    • Torben Kirkegaard Andersen on 24/02/2019 at 19:22
    • Svar

    Tak til jer alle, for spædende information, og billeder/ video. Vi kan virkelig se I er effektive!!
    God arbejdslyst. Guds fred!
    Bedste hilsner Torben

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.