Rejsenyt 21, februar 2019

Udgivet af Admin2 den

Kære venner                                                                                          Bouar 25.02.2019

Tidligt i morges, ved 4.30 tiden, begyndte regnen. Det havde buldret lidt men ikke længe, men nu lukkede himlen op for sluserne og regnen kom ned i de tungeste dråber. Lyn oplyste hele pladsen og torden bragede så det hele rystede.

Vi måtte op og dække af hvor der var ting ude som ikke kunne tåle at blive våde. Ingen af os havde tænkt at regnen ville komme allerede.

Nu er kl 9 og det regner stadig. Vores folk er kommet, men de holder til inde i vagternes hytte, hvor der er ild i bålet og lidt varme. Regnen har afkølet luften og de er alle våde og kolde.

Vi må vente til det er holdt op med at regne, før vi kan se om der er noget der har taget skade. Mest tænker vi på solcellesystemer. Vandpumpen er nok den der er mest udsat for lynnedslag. Vi har gjort alt vi kan for at sikre den, men det er ikke altid nok.

Vi er kommet langt, det sidste spær på værkstedsdelen, blev lagt op i fredags. Det er den lave del af centerbygningen. Det var en god begyndelse og folkene blev fortrolige med at kravle på stiger og stillads. Især at skille stilladset når det skulle flyttes. Det synes de er ret smart. Det er ikke så tungt som det de ellers er vant til, med træ.

I lørdags tog Bent, endnu en gang, ud til FN’s lejr. Bangladesh regimentet har lovet at komme og hjælpe med at rejse de store spær på selve centerbygningnen. Vi kan nok få dem rejst uden deres hjælp men det ville være en stor hjælp hvis de kom og hejste dem op med kran. Måske kunne vi samtidig få hjælp til at rejse vandtårnet.

Han fik ikke set den øverste chef, men det blev lovet at de ville komme i dag, mandag. Det må vi så se om de gør. Meget går lidt i stå her, når det regner.

I går, søndag, gik vi en tur på markedet. Tobias ville gerne købe nogle ting, vi manglede mad og vi havde ikke nogle der ting der lige skulle ordnes. Sidste søndag var vi i kirke, men det er langt at gå, især at gå hjem lige i middagsheden. Bilen er stadig ikke repareret!

Mens jeg sidder her og skriver, er regnen holdt op og der begynder at komme liv i folk igen. Vagten har delt sin kaffe og snart kommer solen frem. Så bliver det endnu mere varmt og fugtigt end det var i går.

Jeg har været ude og se på de mursten vi har haft et hold til at fremstille for os. Vi har flere gange skubbet på, for at de skulle få dem brændt. Husket dem på at regnen jo er lige om hjørnet, og så bliver de ødelagt når de ikke er brændt. De må nu se, at en stor del af deres arbejde ikke kan bruges, regnen har været meget hård ved de sten der ikke var dækket ned. Det vil blive svært at få sten nok til vores mure.

Høvdingen kommer jævnligt og ser til arbejdet. Han kan se det går fremad men spørger alligevel til hvornår vi er klar til at åbne for aktiviteter. Her i ugens løb, kom en af vores naboer med honning. Dvs en balje med voks, bier og honning. Jeg var ikke klar over at de aldrig havde prøvet at have bier og honning, men de havde jo hørt mig tale om hvilken god forretning honning kunne blive. Jeg havde ikke tænkt så meget over hvordan vi lige skulle slynge honning. Det må vi prøve at finde en løsning på. Der er masser af honning her omkring, og vi skulle gerne have et produkt der er bedre og sundere end det der ellers er til salg. Takket være Google, har jeg læst mig til flere metoder, som er brugbare her.

Der er også flere der har spurgt til marmelade fremstilling. Mangoerne er ved at blive modne og der er mange. Senere kommer der andre frugter.

Ja, jeg sidder her stadig og nu regner det igen. Ikke bare lidt men ”skomagerdrenge” store dråber og vinden piber om hjørnet. Det bliver vist ikke til meget arbejde i dag!

Vandpumpen havde ikke taget skade af lyn, taknemmelige sender vi takken opad, det er svært at undvære vand.

Vores bil er stadig på værksted. Det er katolikkerne der driver dette sted og de har selvfølgelig første prioritet til at få deres biler repareret. Den franske mekaniker har undskyldt, men lover at han snart skal se på vores bil. Det er svært at undvære bil, selv om Pedro er flink til at tage os med på hans motorcykle.

Nu må jeg hellere se om jeg kan holde ild under gryden til vores middagsmad. Det blæser ret meget så der kommer en del træk ind i mit primitive køkken. Heldigvis er både Tobias og Bent ikke kræsne, de spiser så godt som alt jeg kan finde på med de få ressourcer her er tilgængelige.

Mange kærlige hilsener

Bent og Vera

Ps. Der kom slet ingen sol i går og internet forbindelsen var ikke god nok til at få brev af sted. Prøver i dag, solen skinner 🙂

(Har du lyst til at skrive et svar er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.