Rejsenyt 3, 2024: Hilsen fra flyet

Udgivet af Admin2 den

 

26/04/2024

Kære alle.

Her på flyet i Paris, på vej til Bangui, sender jeg en hilsen til jer alle. Det ser ud til at flyet kommer planmæssigt afsted selv om der er rygter om strejke.
Det blev et længere ophold i Danmark, først pga min brækkede fod, der skulle hele. Da vi så følte, at jeg godt kunne klare turen, ja så kunne vi ikke få visum. Der var ikke nogen forklaring på, at man ikke ville give os indrejsetilladelse, men vores gode folk i Bangui gjorde, hvad de kunne. Vi har sendt mange dokumenter med mange oplysninger. For eksempel hvad hedder vores forældre og hvor mange børn har vi osv. Alt sammen noget vi har forklaret tidligere.

Vores kære medarbejdere i Bouar glæder sig nu til at se os. De har klaret arbejdet, selv om der har været bump på vejen. Vi måtte lige finde en måde at sende lønninger til dem. De har ikke endnu fået adgang til vores bankkonto, så godt Bienvenu har en konto vi kunne bruge.

Tak til jer, der har givet penge til Samuels kone. Hun har nu fået medicin, så der er ro i hendes hoved og hun igen kan klare at passe sine børn, mens Samuel arbejder.
Nu skal vi have gang i arbejdet med at få lavet noget undervisning omkring vores sundhed. Der er opgaver nok at tage fat på og det bliver spændende at se om befolkningen omkring os har lyst til at deltage.

Vi må bruge nogle dage i Bangui, kører nok ikke til Bouar før mandag eller tirsdag.
I skal nok høre mere og se nogle billeder.

Tak for alle jer, der deltog i generalforsamlingen. Det var dejligt at se så mange til vores 10 års jubilæum.
Tak for gode tanker og bøn for os, vores medarbejdere på centeret og for det fremtidige arbejde.

Mange kærlige hilsener
Bent og Vera

 

Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com

Kategorier: Rejsenyt 2024

1 Kommentar

Torben Andersen · 26/04/2024 kl. 19:33

God tur Vera og Bent
Guds fred! Hils i Bouar

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.