Rejsenyt 4, marts 2020

Boaur 25.03.2020

Kære venner

Nu har jeg fundet overskud, computeren er opladet, og der er meget at fortælle.

Tak til alle jer der har skrevet til os, både til vores egen mail og på rejsebrev. Det har været til stor opmuntring og glæde at høre fra jer. Det er ikke svært at forestille os, hvordan i må have det, og vores tanker er med jer hver dag. Tænk at skulle være hjemme hele tiden og ikke se andre mennesker eller familie. Det må næsten være det værste. Godt at telefon og skype ikke smitter og solen skinner og lokker på ture i naturen.

Vi har haft nogle turbulente uger, bil der ikke vil køre og fly, der bliver aflyst og problemer hist og her. Alt sammen noget, der tager vores kræfter og humør.

Vores bil er, endnu en gang, holdt op med at køre! Det er det samme problem som tidligere, så den var altså ikke helt ok, da den kom tilbage fra mekanikeren i Bangui. Heldigvis skete det ikke ret langt herfra vores center, så Bent kunne liste hjem med den. Han var ude for at hente brænde til vores murstens brænding, ikke så langt herfra. Vi kan få masse af brænde, her er jo meget frodigt, så der er ikke fare for at vi skaber Sahara tilstande her foreløbig. Blot husker vi folk på at plante nye træer.

Vi havde heldigvis hentet flere læs, så vi fik brændt vores mursten, og de er rigtig fine. Nu kan Pierre gøre murene færdige.

Vi har haft en lokal mekaniker til at se på bilen, men selv om han har haft meget skilt ad, må han give op.

Vi havde faktisk billetter til at rejse hjem nu på lørdag d. 28., men vi fik besked for 2 dage siden, at de var aflyst. De næste billetter er så til den 3. maj, men om der er noget fly til den tid, er der ingen der kan sige.

Her er Corona virus også ved at sætte sine spor. Grænserne er lukket fra begge sider, alle de varer, vi plejer at kunne købe, koster pludselig ret meget mere, især er vi afhængig af flaskegas og diesel, fra Cameroon. Vi kan stadig købe det, der hvor vi plejer, men det er steget betragteligt i pris. Folk er begyndt at have mundbind, og der advares i radio og i kirker om ikke at give hånd, knus og kys. Flere steder, f.eks. I banken, skal man vaske hænder med sæbe, inden man bliver lukket ind. Der er bevæbnede vagter, flere end der plejer at være, der overser at man gør som befalet.

Bent kørte op til Dr. Ione for at høre, om hun kendte nogen, der kunne tage os med til Bangui. Hun lovede at gøre, hvad hun kunne, men kunne vi ikke også hjælpe hende. Hun er ved at oprette karantæne for Corona smittede her i Bouar. Indtil nu har der ikke været nogle, men der er flere i Bangui (der er kommet ind med fly). Det har ført til vrede, at folk kommer hertil og bringer sygdom. Dr. Ione tager situationen meget alvorligt, og gør alt hun kan for at være klar. Hun er ikke i tvivl om at det nok skal komme, enten fra Bangui eller Cameroon.

Hun har brug for en spraypumpe til at desinficere sin bil, når hun har kørt med syge. Sådan en pumpe kunne vi heldigvis hjælpe med. Da jeg var oppe med den, spurgte hun om vi måske havde nogle masker vi kunne undvære. Vi har slet ingen, men vores datter, Mette, havde lige sendt en video på hvordan man selv kan sy en maske.  Da jeg nævnte det for Dr. Ione, blev hun straks interesseret og spurgte om jeg kunne sy nogle for hende. Ca. 100 stk.

Da vi nu skal være her og ikke kan komme hjem foreløbig, ja, så lovede jeg at klare det.

Så nu har vi startet det første projekt her i Centeret. I dag har vi klippet og syet, efter vi fik en prototype godkendt hos dr. Ione. Og her i eftermiddag kom en af dem, som også arbejder i medicinsk arbejde hos katolikkerne, og spurgte om hun måtte købe et mønster. Hun endte med at få både mønster og 5 af vores færdige masker som hun kunne sende ud i distrikterne, hvor de så må i gang med at fabrikere.

Dejligt at vi kan hjælpe hinanden, vi synes ofte det er os der får mest hjælp, men nu tror jeg vi står ligeJ

Vi fik jo aldrig sendt containeren af sted, og nu står vi og mangler en masse. Maling er en af tingene. Vi kunne måske finde det i nabolandet, Cameroon, men der er jo lukket. Men vi bliver ikke arbejdsløse lige foreløbig, der er stadig meget vi kan gøre, og måske kan vi holde en lille fest inden Pierre og hans folk stopper her. Vi tænker, at de nok er færdige om en 3-4 uger. Det vil blive tomt her uden dem, men forhåbentligt skal vi snart have centeret fyldt af lyse børnestemmer, der leger i børnehaven og voksne, der lærer nye ting, som kan hjælpe til en bedre tilværelse.

Vi har måttet se i øjnene at Delphine, som havde sagt ja til at lede børnehaven, ikke vil alligevel. Hun var alligevel ikke færdig før hen i slut juli med sin eksamen og så skal hun have baby.

Vi har så talt med en anden kvinde, som ikke har nogen formel uddannelse, men som har arbejdet hos SOS børneby her i Bouar. Hun taler en lille smule engelsk, er meget flittig til at komme og lære mere, samtidig med hun også lærer IT her. Bien, vores snedker, er også i gang med engelsk og IT. Vi håber de kan blive gode til at begge dele. Et stort ansvar kommer til at ligge hos dem.

Det er også begyndt at regne, og så skal der jo laves markarbejde. Overalt omkring os, er folk i gang!  Pedro er også ved at have jorden klar til første gang jordnødder. Pierre har muret nogle kasser, som vi tænker vi skal have grøntsager i. Så det er nemt at gå ud og se, hvad der er klar til at blive høstet og bruges i husholdningen.

Der er også mange mangoer modne lige nu. Samuel, vores kok, skræller næsten hver dag til marmelade og vi spiser alt, hvad vi kan af de dejlige saftige frugter. Vi har også lige startet vores fryser så vi kan fryse mangoer. Jeg kan hurtig tænke på smoothies og mango isJ

Vi har også købt Guava, vi har et par træer, men de giver ikke meget.

Nu når vi har fundet symaskinerne frem, kan jeg også komme i gang med gardiner. Vi har mange, som er syet, genbrugt, men som ikke passer helt. Det bliver dejligt at kunne dæmpe lydene lidt i de to store lokaler.

Alt i alt, er der en mening med, at vi ikke kunne komme hjem, og at vi skal være her mindst til 3. maj. Det kan vi også sagtens klare. Vi har hamstret, men ikke så meget, blot mel, kaffe og sukker, så vores folk kan være sikre på deres formiddagskaffe.

Vi håber og beder til, at denne virus må stoppe, at vore kære må blive skånet og vi snart igen må ses og kan give hinanden et kærligt knus.

De kærligste hilsner fra os her

Bent og Vera

(Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

 

Samuel skræller frugt

Bien svejser sikkerhedsgitter

Sikkerhed for vores batterier

Måske bliver Melanie vores børnehaveleder

Ange kommer med en spand mangoer

Gislain i gang med symaskinen

Venessa klipper stof

 

3 kommentarer

    • Torben on 29/03/2020 at 12:07
    • Svar

    Hvor ser det bare godt ud, de faciliteter som er færdig!
    Må tingene lægge sig til rette, så udfordringerne kan løses:
    Guds fred!
    Kh. Torben

    • Aase Bastholm Jensen on 28/03/2020 at 14:13
    • Svar

    Kære Vera og Bent.
    Tak for jeres dejlige hilsen. Hvor er det godt at høre nyt fra jer her i denne tid, hvor alt kan se så håbløst ud. I er nogle fightere, som vi kan lære meget af!
    Vi vil fortsat bede for jer og projektet, og for hele verden, som lider så meget lige nu.

    Kærlig hilsen Linda, Aase og Henning Jensen

    • Hanne on 26/03/2020 at 18:54
    • Svar

    Tak for dejlige oplysninger! I er nogle fantastiske mennesker! Og glædeligt at høre om de ting, I kan hjælpe hinanden med i både Bangui og Bouar.
    Vi beder for Dk og CAR samt alle lande, der kæmper mod denne onde virus.
    Må Gud være med jer og os, mens vi venter på et glædeligt gensyn med kram.
    De kærligste hilsner og tanker
    Hanne

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.