Rejsenyt 4, november 2018

Kære alle,

Tirsdag aften

I dag fik vi hilst på en hel masse VIP, dvs ”meget vigtige mennesker” Det tror jeg de selv føler de er og måske er de også vigtige i deres roller. Kun har vi svært ved at se hvor og hvad de egentlig udfører.

Vi var først hos Prefet, en dame omkring de 40. Hun lod os vente en tid, men kaldte os så ind og hørte hvorfor vi var kommet. Vi gerne ville præsentere os og sige at vi nu var klar til at starte vores arbejde. Hun  bad os bringe alle vores tilladelser, alt hvad der var blevet godkendt i Bangui var hun jo også en del af.

Det vidste sig at alle dem vi besøgte forlangte at se vores tilladelser. Ikke at de var uvenlige, flere af dem takkede os meget for at vi havde investeret i at bygge noget nyt. De fleste NGO kom blot og satte et kontor op og ansatte nogle lokale folk. Dvs at vi må lave en masse kopier af en masse tilladelser. Nok en ½ pakke papir i alt.

Sous prefet, altså den næste i rækken, var en meget venlig mand. Han udtalte igen og igen, at vi skulle komme til ham hvis vi fik problemer. Han takkede og vidste stor interesse. Han bad også om kopier.

Næst efter kom vi til politi kommisæren. Han havde ikke rigtig tid da han skulle deltage i et møde som FN holder en gang om ugen. Det kan vi også deltage i, hvis vi ønsker det. Det er for NGO, byens ledelse og andre som kan have interesse i landets aktuelle situation. Han tog dog imod os, men gjorde det klart at han skulle have vores tilladelser.

Byens borgmester, en anden end ham som hjalp os til grunden. Han modtog os, og kørte straks frem med anklager om at vi ikke havde en person som var ansvarlig for vores projekt når Bent og jeg ikke var her. Han ville også have samtlige tilladelser plus en rapport af hvad vi lavede. Vi sagde ikke noget, det er aldrig klogt, men vi tænker, at den forrige borgmester nok har smidt alt væk. Hele kontor bygningen er ny renoveret og alt gammelt støvet papir er væk.

Kommisæren for brigaden var den næste. Han var en stor mand men lige så rar som sin størrelse. Han sagde, at det at vi kaldte vores NGO for Hjerte for Afrika, vidste noget om at vi havde hjertet med og at vi var forbundet til CAR. Han var meget imponeret over vores byggeri og kommende aktiviteter. Hvis han havde haft små børn ville han sende dem til os. Det var jo dejligt, jeg tror nok vi skal få børn nok!

Vi ville også gerne have besøgt det lokale transport ministerie. Vi fandt deres kontor men de var også til møde med FN. Dem må vi finde i morgen. Vi vil nemlig bede dem om et midlertidigt kørekort. Vi havde ikke tid i Bangui, og det er bedre at være på forkant. Hvis vi skulle blive stoppet!

Vi har en del problemer med at komme på nettet. I går aftes var helt umuligt, men så her til morgen var der pludselig forbindelse. Nu her i aften er det heller ikke muligt, så dette kommer forhåbentlig af sted i morgen tidlig.

Jeg var en tur ude med Pedro, vores vagt og havemand. Han er ansat som vagt men han laver alt muligt. Han fik en masse frø. Nu kunne han vise mig en masse store løg, bønner og andre grøntsager han har fået til at gro. Han glæder sig til at vi har vand, så kan vi have lidt have i tørtiden.

Vi håber at dem der har lovet at bore efter vand vil komme en af dagene. De er kørt fra Bangui i dag. De mener at kunne skaffe vand på en uge. Vi har en solcelle pumpe fra Grundfos, som vi forventer kan give vand til centeret og beboerne omkring os.

Det bliver alt lige nu. Ingen forbindelse til net.

Godnat herfra

Onsdag

Ja tiden løber, også selv om vi er uden forbindelse til internet.

I går kom vores venner fra FN Peru. De havde lovet at komme og lave vejen bredere så de store lastbiler kan komme hertil. De kom med en stor bulldoser, men undskyldte at deres mand som plejede at køre den var syg, men de havde sat en anden til at hjælpe. Han fik også startet på arbejdet, fik ryddet og skubbet jord væk, så der blev dobbelt så meget plads. Der var lige et mango træ i vejen, det måtte også væk. Det er ellers ikke nemt at flytte mango træer her, de er ligesom hellige, så det giver næsten altid ballede når de skal væk. Der er også nogle der har sagt noget, men vores høvding her i bydelen siger at han bestemmer og det er jo til alles bedste.

I dag er her så to dosere, den fra i går og en anden der kan skrabe mere fladt. Vejen er nu meget brugbar. De har også været inde på vores grund og rydde op på græs og småbuske. Gjort den del af grunden plan der, hvor lastbilerne skal ind med containerne.

Desværre har vi ikke hørt noget til brøndfolkene. Bange for de er nogle slubberter. Det lyder som om de ikke er taget fra Bangui. En af grundene til at Elysee skulle med hertil er en rapport der skal dokumentere at brønden er boret og der er vand. Nu har han så hjulpet os i stedet for, men tager nok hjem fredag. Så kan han også bedre holde ”ild i gryden” og måske få dem af sted.

Vi skal have ansat nogle vagter og derfor må vi lave nogle officielle kontrakter. Det er noget Elysee er god til, men vi skal have dem godkendt hos arbejdskontoret her i byen. Det er igen en masse papirarbejde.

Pierre, vores byggemand, har sat gang i flere ting. Et hold er ved at lave mursten, jord der bliver stampet og presset i en form, tørret for så at blive brændt. Det giver nogle fine mursten som ikke behøver vedligeholdelse.

Andre er ved at støbe og gøre klar til at søjler kan rejses når containerne kommer. Andre slår græs og river det sammen. Når det er tørt bliver det brændt. Pedro er også travlt optaget. Der skal hugges flere sten og alle stumperne kan bruges til at støbe med.

Her bliver så fint!

Vi har haft vores moden med til teleselskabet, for at høre hvorfor det er så svært at få forbindelse. De siger vores modem er dårligt. Vi har købt det i Bangui så vi må høre når vi kommer der.

Jeg har en mulighed for at få internet forbindelse oppe i byen. Der kan man få taget kopier, scanne og de skriver også breve og dokumenter. De er meget hjælpsomme.

Mange kærlige hilsener

Bent og Vera