Rejsenyt 5, 2023
Bouar 21.05.2023
Kære alle
I dag er der endelig lidt mere ro, og jeg kan få tid foran computeren.
Da vi kom hertil Bouar i søndags, blev vi hilst velkommen af flere af vores medarbejdere. Samuel, vores kok, var i gang med at lave aftensmad til os og Sylvain havde tændt for vandpumpen for at sikre der var vand nok i tanken.
Vi havde en fin tur, selv om vi kørte fra Bangui i regnvejr. Som I ved, må vi ikke filme i hovedstaden, men ellers kunne jeg vise hvordan vandet stod over fundamenterne i husene. Der kunne sejles i kano rundt mellem husene. Det gør ondt at se, hvordan landets hovedstad er i forfald. Vi hører om, hvor mange penge der er givet til veje og kloakering. Sundheden kunne forbedres betydelig, hvis ikke affald og kloakvand hobede sig op i gadebilledet.
Vejen hertil er nogenlunde, men næsten halvdelen er jordvej, og det holder ikke til en regnperiode. Der er lidt snak om at dette stykke måske bliver asfalteret, men det har der været planer om i flere år. Vi glæder os bare over, at vores gamle bil stadig kan klare turen og bringer os godt frem og tilbage.
Det var tydeligt, at regntiden er begyndt. Alt var grønt, og der er også grøntsager og frugt. Der var plantet jordnødder, majs og flere andre afgrøder er planlagt til at blive sået. Plæneklipperen er kommet frem, og græsset bliver slået næsten hver dag.
De første dage havde jeg mere end rigeligt at se til. Ud over at skulle få åbnet op hvor vi havde haft lukket ned mens vi var væk, pakket kufferterne ud og langt på plads, måtte jeg også tage mig af køkkenet og madlavning. Samuels kone havde fået det meget dårligt igen (hun er psykisk syg), og de havde ikke haft penge til at købe den medicin som kan holde hende stabil. Samuel fik penge til medicin, men uheldigvis fandtes der ikke noget af det, som hun helst skulle have. Heldigvis var den læge, som i sin tid har hjulpet, villig til at bestille noget. Det har taget sin tid, men nu er medicinen begyndt at virke, og hun kan igen klare at få de store børn i skole og passe sin lille datter på 3 mdr.
Samuel er nu tilbage her på centeret igen, og jeg har mere fri til andet end køkkentjansen.
Børnehaven har brug for hjælp. De 3 ansatte er ikke uddannet, så de kører lidt på autopilot og børnene bliver understimuleret. Det kan tydelig høres og ses. De må og skal have mere hjælp end jeg kan give dem, men lige nu må jeg være med. Flere af børnene skal begynde i skole efter sommer, og det er vigtigt, de bliver skoleklar.
Mette er startet med undervisning, måske sidste gang, da vi ikke har været i stand til at finde en løn til hende. Det er svært at forklare, at der ikke findes uddannede undervisere her i landet. Vores ansatte er derfor atter på skolebænken, nu hver eftermiddag.
Bent har nok at se til. Bien Venu er snedker og leder værkstedet, samtidig også den, der klarer det administrative mens vi er væk, har aflagt rapport og regnskab. Han har haft flere opgaver for en katolsk nonne, som driver en skole et stykke væk fra Bouar. Hun har hørt om Bien Venu og hans evner som snedker. Hun har flere reparationsopgaver og nye ting. Hun kommer med sine ideer og så må Bien Venu sætte de små grå i gang og finde en løsning. Det er han rigtig god til, og hun er meget tilfreds. Somme tider bliver det dog lidt for indviklet, og så må Bent komme ind med sin erfaring og ekspertise.
Bien Venu har haft lidt problemer med at se de små tal på tommestokken. Det hjalp at få et par læsebriller. Nu blev det helt tydeligt og interessen for at læse en bog steg betydeligt. Dejligt, når bare en lille ting som briller kan forandre så meget.
Lige det med læsebriller, blev vi opmærksomme på i Bangui da vi rejste hjem. David, vores gode ven, fortalte at hans ældste datter, 18 år, havde briller men at de var blevet uklare og ridsede. Han havde forsøgt at købe nye til hende, men de kostede mere end han kunne klare. Mere end 600 kroner for et par almindelige læsebriller! Vi havde selvfølgelig et par med til hende fra DK, hvor de koster ca 50 kr. Hun blev meget glad, og nu kan hun igen følge med i skolen.
Bent holder øje med vores solceller. Det er vigtigt at holde øje med batteri og forbrug. Intet holder evigt, men når vi passer på ikke at dræne vores batterier helt i bund, holder de længere.
Mathias har bygget mursten omkring de blå containere, som dannede vores første bolig, nu også kontor og lager for havearbejdet. Han startede inden vi rejste, men da han arbejder hos musikskolen alle hverdage, bliver det kun til lørdag formiddage. Nu er han imidlertid færdig. Det ser godt ud, men det bedste er nok, at det kan mærkes at solen ikke varmer så meget gennem mursten.
Vi mangler at få lagt afløb for regnvand. Vi har gjort en del, men da de gode murersvende er i arbejde på musikskolen har vi haft lidt svært ved at få hjælp. Det er nødvendigt da den stærke regn der kommer nu, ødelægger veje, legeplads ved børnehaven og vores nye fine boldbane. Der skal laves afløb og støttemur.
Vi kommer ikke til at kede os, der er masser af ting der skal gøres som bare venter på at vi sætter i gang. Efterhånden er der flere gode og dygtige medarbejdere her. Vi prøver, lidt efter lidt, at overgive opgaverne sammen med ansvar. Det er ret overvældende for de fleste, især at med ansvar ofte følger de mindre behagelige opgaver. Alle vil gerne være kaptajn, men ikke alle vil tage ansvar.
Herfra en varm og fugtig solskinsdag, sender vi jer mange kærlige hilsner. Tak for bøn og tanke.
Vera
Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com
0 Kommentarer