Rejsenyt 5, 2026: Rejse med udfordringer!

Udgivet af Admin2 den

Bangui den 28. maj 2026

Kære alle.

Vi landede i Bangui lufthavn i tirsdags. Hertil var rejsen gået godt. I lufthavnen måtte vi aflevere vores pas, det er som det plejer. Fik at vide at pga fridag onsdag, kunne vi hente pas med visum torsdag.

Fine stole til trætte passager i Addis Ababa


I dag, har vi så været på immigrations kontoret, og her fik vi besked om at vi kan hente pas med visum i morgen. Vi argumenterede men de holdt fast. Vel, vi prøver at være artige, men vi har virkelig ikke lyst til at være her i Bangui længere end højst nødvendigt. Så lige nu sidder vi og venter, venter på at en barmhjertig sjæl vil forbarme sig og finde vores pas.

Søstrenes fine have

I nat regnede det meget kraftig i flere timer. Her til morgen talte vi med David, vores gode ven. Han fortalte at der hvor han arbejder, kom regnvandet til at trykke så hårdt på muren som omringer deres kontor faciliteter, at de gav efter og skyllede alt med sig. Deres strømforsyning, biler og udbygninger er totalt ødelagt. Det fortæller noget om hvor stor kraft der er i vand når det kommer under pres.

 

Regnen skyllede hele muren rund om huset væk

Solceller og ledninger er ødelagt og hele firmaet er uden strøm

Vi håber at køre til Bouar I morgen, de spørger til os. De ringer flere gange om dagen for at høre hvordan det går. Her er meget varmt og fugtigt, det regner næsten hver dag. Floden her har allerede høj vandstand. Det er godt for dem der fisker. Overalt kan man købe frisk fisk. Det er dog ikke så godt for dem, hvis huse ikke er helt tætte. Nå, vi blev lige kaldt ind. Her fik vi vores pas med visum udleveret.
Om vi blev henrykte, ja det må i tro.

Pakket og klar til at køre til Bouar I morgen fredag


Vi skyndte os at købe de sidste ting som vi skulle bruge i Bouar og nu har vi pakket det hele og er klar til at køre i morgen tidlig. Vi har talt med Bien Venu og Samuel. De blev også glad for de gode nyheder. Når vi kommer frem til Bouar er vi nok trætte, men i løbet af weekenden skal jeg nok sende mere og flere billeder.

Varme hilsner herfra Bangui, Bent og Vera.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.