Rejsenyt 6, april 2020

Udgivet af Admin2 den

Kære venner                                                                                          Paris lufthavn, den 14.04.2020 kl 02.00

I skal have et rigtigt rejsebrev, det er nemlig skrevet på rejsen. Måske kommer I til at læse dette, før vi når hjem!

Som I nok har læst, fik vi en besked i torsdags kl. ca. 22, at der var et særfly, og vi kunne komme med til Paris! Afgang fra Bangui påskesøndag kl 13.40. Den danske ambassade i Nigeria havde kontakt til den franske ambassade i Bangui. Det var her, man koordinerede dette særfly. Der er ingen dansk ambassade eller konsul i CAR, så vi har været meget glade for den indsats, der er gjort for at hjælpe os fra Nigeria. Vi havde en god kontakt til den franske ambassade i Bangui. En meget sød dame sørgede for at vi blev skrevet på listen til særfly.

Vi havde ellers lige indset, at vi nok ikke fik nogen mulighed for at komme hjem før hen i maj. Men nu måtte vi pludselig tænke hurtigt.

Vi har jo ingen køreklar bil, så hvordan skulle vi lige komme til Bangui? Og kunne vi få overgivet arbejdet til Pierre og Bien Venue, så de kunne fortsætte resten af måneden? Så skal murerarbejdet gerne være færdigt. Pierre og hans team skal bygge musikskole.

Det blev ikke til meget søvn.

Påske er ikke flere dages fri, som vi kender det i Danmark, så der kom folk på arbejde kl. 7. Vi fik hurtig forklaret, at vi nu skulle hjem, og at vi ville køre til Bangui lørdag. Pierre er så dygtig til sit arbejde, så han behøvede ikke meget instruktion. Bien Venue har jo som sådan ikke været boss, det var i hånden på Pierre, men efter 1. maj er Bien alene med vagterne og skal holde tingene kørende. Der er meget arbejde, han skal prøve at få gjort, bl.a. sætte tagrender op og lave afvandingskanaler. Regntiden er så småt i gang, og hvis vi ikke får styr på vandet, som vælter ned af de store tagflader, så bliver erosionen katastrofal.

Der skal også holdes øje med vandpumpen og markerne, som er ved at blive sået til samt papegøjerne. De skal nu nok gøre opmærksom på sig selv, de råber noget højt, når de ser, vi kommer. De er ved at vende sig til at spise mangoer, græskarkerner og majs.

Vores gode ven, den katolske fader der vil bygge musikskole, havde sagt at han gerne ville køre os til Bangui, men det kom jo noget hurtigt og så lige i påsken! Han skulle lige vende det engang, men kom hurtig tilbage og var klar til at køre.

Vi havde en lang dag, ”lang fredag” og det blev sent inden vi kunne sove et par timer for at kunne stå op og være klar til at køre kl 06.

 Vi skulle købe billet i Bangui og hente den inden kl 17 fredag. Godt vi har mange venner som også har penge. Vores FN ven var meget hjælpsom og ville gerne betale, men der kunne ikke bruges et amerikansk kredit kort. David, som jeg engang lærte at køre bil, har i dag et meget betroet arbejde for en NGO i Bangui. Han får en stor løn og er god til at spare op. Han kunne lige finde det ret store beløb, der skulle til for at købe billetter. Han er en god og kærlig mand, som altid er parat, når vi har brug for hjælp.

Vi måtte have fat i vores bagland. Vores børn er dem, vi først kalder på! Der var fly til Paris, men resten af vejen måtte vi selv finde. Fredag kl 17 forsvandt vores internetforbindelse og kom ikke igen før vi havde kørt flere timer om lørdagen. Det var lidt spændende om vi nu kunne komme videre fra Paris.

Det viste sig at være svært at finde fly til Danmark, men efter flere timers telefonsnak med vores rejsebureau fik vores søn billetter fra Paris til København, via Frankfurt.

Turen til Bangui var ok, selv om det regnede hele vejen. Vores ven kørte, og det var han god til. Vi var trætte og glade for at vi ikke behøvede at være chauffører.

Vi havde fået plads hos ”søstrene”, selv om de har lukket meget ned for gæster. De tager kun dem, de kender. Der var mad og et varmt bad og så i seng. Næste morgen, kl 07 var der morgenmad, og da vi havde spist, lå der en besked, en sms, om at flyet var annulleret pga. tekniske problemer.

Så væltede alle planer. Vi måtte ringe hjem og give besked om, at flyet var udsat til mandag. Kunne vores forbindelse fra Paris forandres?

Det viste sig at været meget svært. Men langt om længe kom der en mulighed for at flyve til Hamburg, via Frankfurt. Men vi kunne ikke komme længere med fly.

Her er vi så nu i lufthavnen i Paris. Vi blev forsinket i Bangui i næsten 2 timer og derfor kom vi senere hertil end først antaget, yderligere kom vi til at vente 45 min på at få lov til at forlade flyet, der var ingen personale, blev der sagt! Vi havde håbet på et hotelværelse, men da vi så igen måtte vente på at blive checket ind i Frankrig af politiet, igen mere end 1 time, ja så besluttede vi at det ikke kunne betale sig at finde hotel, for blot at kunne sove 4 timer. Vi håber at flyve til Frankfurt tirsdag morgen.

Det har været ret stressende de sidste dage, men tak til jer, der har skrevet til os. Mange bønner går af sted for os samt kærlige tanker. Det er godt at vide, vi ikke er alene. Det er også en stor opmuntring at få en hilsen.

Vi er kommet langt, der er nu 2 værelser og vores containerbolig er klar til indflytning. Køkkenet har Samuel, vores kok, indtaget og godkendt. Han har skrællet mangoer, som vi har lagt i fryseren. De kan blive til marmelade, smoothies eller mange andre dejlige retter. Han er blevet god til at lave mad også uden min hjælp. Det er stadig mig, der maler og fuger, så jeg har ikke været meget i køkkenet. Samuel er også blevet god til at bage. Hver morgen bager han brød til vores formiddagskaffe. Det er næsten dagens højdepunkt, og der er flere, der lægger vejen forbi på det tidspunkt, for at få kaffe og nybagt brød og hilse på og se hvordan arbejdet går.

Vores medarbejdere har lovet, at de nok skal se efter det hele. Center, solceller, batterier, markerne og de højtråbende papegøjer. Pedro har sagt op. Det er vi kede af, for han er altid så glad og meget hjælpsom, men vi har forlangt, at han kom hver dag og til tiden, og det kunne han ikke klare. Han er en fri fugl, som trives med at køre til en markedsplads mange kilometer væk og købe ind, som han så sælger i Bouar. Han kommer stadig og hjælper. Det er bl.a. ham der bryder sten til byggeriet. Det er ikke alle, der kan det!

Nu håber vi at kunne sende containeren af sted, og at vi kan finde penge til en ny bil. Vi håber stadig at den vi har kan repareres, men der skal reservedele og en god mekaniker til. Kender I en, så sig endelig til!

Vi håber også at finde en pædagog, der vil hjælpe med at starte børnehaven. Vi har måske fundet en leder. Hun har ikke nogen formel uddannelse, men har arbejdet for SOS børneby i Bouar. Hun taler ret godt engelsk og har lyst til arbejdet. Lige nu læser hun IT og mere engelsk.

Vi ser frem til at mødes med mange af jer mens vi er hjemme.

Kærlig hilsen

Bent og Vera

 

 PS                                                                                                                                           Paris 15.04.2020

Et lille ps, for vi kom ikke af sted til Frankfurt i går. Da vi ville checke ind til Frankfurt, blev vi afvist! De ville ikke lade os flyve uden vi kunne bevise, at vi også rejste ud af Tyskland.

Da det ikke havde været muligt for os at finde en togbillet fra Hamburg, og der ikke var flybilletter at få, ja så kunne vi ikke komme med.

Så måtte vi have fat i rejsebureauet igen, nu måtte de finde en mulighed for at vi kom helt til Danmark. Det blev til Frankfurt og videre til København, men altså først onsdag.

Skulle vi så sidde i lufthavnen hele natten igen, eller måtte vi forlade lufthavnen, hvis vi kunne finde plads på et hotel i nærheden. Igen hjalp vores kontakt på den danske ambassade med at lade os vide hvilket hotel, der stadig havde plads.

Det blev til Holliday Inn Expres, som ikke lå ret langt fra lufthavnen. Vi fik et dejligt værelse, lidt at spise og et varmt bad. Vi var noget sultne, så vi gik en lang tur for at se, om vi kunne finde steder, der var åbne.

Der var ikke mad at få nogen steder! Tilbage på hotellet fandt vi ud af, at de faktisk havde mad, blot skulle man selv varme det i mikroovn. Aldrig har mad smagt så godt!

Vi var ret udhvilede her ved 6 tiden onsdag morgen, lige tid nok til at kunne spise morgenmad på hotellet og så tilbage til lufthavnen.

Her blev vi så checket ind til Frankfurt. Jeg havde dette brev klar til at sende, men havde ikke mere strøm og vores stik passede ikke med de franske.

Vores næste fly var fra Frankfurt til København. Vi havde bestemt vi ville leje en bil i København, for nu havde vi ikke overskud til mere. Men det blev ikke sådan. Vores ene kuffert nåede ikke at komme med fra Frankfurt og den der kom, var gået i stykker. Så vi måtte bruge lang tid på at få lavet en rapport over skade og aftale, at når vores kuffert måske kommer en af dagene, vil den blive leveret til vores datter ved Bjerringbro. De ville ikke sende den så langt væk som til Kirketerp. Helt uforståeligt, ikke?

Alle biludlejningsfirmaer var lukkede, vi kunne tage ind til byen, men så kunne vi lige så godt fortsætte med tog. Så her er vi nu, på vej til Jylland med tog. Kan ikke komme helt hjem med tog pga. sporarbejde, men vores datter kommer til Langå med en bil, og så er der ikke så langt!

Så taknemmelige, alt i alt har det lagt sig til rette, selv om vi har følt at det var en lang tur.

Tak til jer alle, fordi I holder ud med os!         

Kærligst

De togrejsende

(Har du lyst til at skrive et svar, er du meget velkommen til at bruge nedenstående kommentarfelt eller sende os en mail på: vbskindhoj@gmail.com)

Fader Benedykt, som kørte os til Bangui

 

Regn hele vejen til Bangui

En kort pause

David overrækker billetter til os, som han har betalt. Uden hans penge havde vi ikke fået dem

Nat i Paris lufthavn

Mikroovnsmad i luksusudgave

Tog til Jylland

Kategorier: Rejsenyt 2020

4 Kommentarer

Jørg Uwe Chercka · 16/04/2020 kl. 10:47

Hej Vera og Bent,
måske vi passende skulle tilføje beretningen om jeres odyssé til den nye bibeloversættelse som supplerende kapitel til Apostlenes Gerninger?! – – –
Tanken strejfede mig ved læsningen af jeres rejsebrev. – Der skal bare lidt mere end almindelig råstyrke til at holde ud og blive ved under de vilkår, som I beskriver.
Men stor Tak herfra for jeres gode forbillede og velkommen hjem til Dronningens fødselsdag!
kh Jørg

Kate Farcinsen · 16/04/2020 kl. 02:50

Det var dejligt at høre at det lykkedes, trods vanskelighederne.
Kh Kate

Hanne · 15/04/2020 kl. 23:26

Kære Vera og Bent!
Jeg er så glad for at høre, at I endelig er i Dk – og sikkert også nu hjemme i Kirketerp. Velkommen hjem! Håber I må komme godt over denne forfærdelige tur, som uden tvivl har tæret på kræfterne.
Desværre er kirkerne stadig lukket, men vi tænker på hinanden og glæder os til alt forhåbentlig snart er normalt.
Kærlige tanker og knus Hanne

Ellen Bastholm Christensen · 15/04/2020 kl. 22:23

Kære Vera og Bent.
Jeg er dybt imponeret over alt det I overkommer. Og den taknemmelighed og glæde der ligger mellem linjerne når I beskrivelser alle de forhindringer der er i jeres arbejde og også på denne rejse.
Jeg takker, sammen med mange andre, Gud for mennesker som jer.
Må Gud velsigne jeres dage hjemme i Danmark.
Kærlig hilsen Ellen

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.