Rejsenyt 6, november 2018
17.11.2018
Kære venner
Så kom vi til Bangui, til mulig internetforbindelse, og lidt luksus. Det at her er rindende vand og mad som vi ikke selv måtte lave. Det er nemt.
Vi havde en god tur hertil, det tog ca. 11 timer, vejen er nogle steder så dårligt, at vi kørte 20 km/t. Vi mødte heller ikke nogle problemer mht. politi, blev bare vinket igennem. Måske fordi vi nu har fået sat vores logo på bilen, så alle kan se hvem vi er.
Vi møder stor respekt omkring vores projekt, det at vi har hjerte for Afrika og dets folk, giver en god anledning til at fortælle, hvad vi gerne vil og hvordan vi håber det kan hjælpe. Flere ministre har sagt, at hvis der var flere projekter som vores, ville landet kunne udvikle sig og blive bæredygtigt. Det er jo dejligt de kan se potentialet, vi håber og beder til at vi kan klare opgaven. Uden jeres hjælp kommer vi ikke langt, så tænkt på hvad I kan hjælpe med, hvis I føler for at holde ferie med indhold.
Der er sket meget. Det vigtigste, banken er igen åben, vi har betalt hvor vi skyldte penge og livet fortsætter.
Vi har ikke hørt mere til vores brønd, mht. kvalitet og om brønden giver vand nok. Nu er vi i Bangui og så må vi hen på deres kontor. Vi har ikke betalt den sidste halvdel af beløbet, det skal først betales når prøver er afleveret tilfredsstillende. Vi har jo heller ingen pumpe, den er i containeren.
Vi har ansat 4 vagter. Indtil nu har vi kun haft Pedro om natten, men vi håber containerne snart kommer til Bouar, og da vi nu er væk i flere dage, var det en god anledning. Vi har haft et opslag hos arbejdskontoret om vagter, de skulle komme med deres oplysninger og ID for at komme i betragtning. Vi fik ret mange, også flere der søgte andet arbejde end vagt. Dem kunne vi hurtig se bort fra. Vi har ansat 4, som alle er kendt af en eller flere af komiteen. De andre får besked om at vi desværre ikke havde arbejde til dem. Vi har også ændret Pedros ansættelse. Han er ikke længere vagt men ansat som have/altmulig mand. Han er glad for han ikke længere skal være vågen om natten. Han er god at have på pladsen, er altid villig og glad.
Vi har haft 2 møder med komiteen, et lige efter vi kom. Vi skulle lige opdatere med hinanden og høre om der var noget nyt. De fortalte om hvordan de havde været på byggepladsen og hvordan de havde svaret når folk havde spurgt til os. Det er ca. 5 mdr. siden vi var her. De hørte om de 5 containere der er på vej og hvad der i dem. De foreslog, at de kommer og hjælpe når containerne ankommer, vi har jo ikke hegn omkring grunden og alle kunne se problemet. Vi havde svært ved at holde nysgerrige børn og voksne væk fra dem der borede brønden og de vil også komme når lastbilerne kommer med containerne. Vi kan godt forstå dem, men er også bange for at nogle kommer til skade. Børnene især. De er meget små i forhold til store hjul og de kommer alt for tæt på.
Med både vagter og komite skulle det kunne lade sig gøre. Vores Peru venner vil også komme og hjælpe med aflæsning. Vi er også glade for vejen de har lavet for os. Komiteen kom også for at hjælpe med ansættelse af vagter. Det er så dejligt at have sådan en flok der tager så meget ansvar.
Vores internet i Bouar er rigtig dårligt. Uden vores ven på cybercafeen have vi slet ikke haft forbindelse. Han har foreslået at vi får en bedre mere permanent forbindelse. Han har givet os adresse på nogle her i Bangui som kan hjælpe. Vi vil se på det mens vi er her. Det er nok dyrt!
Kærlig hilsen fra Bangui

Vejen før

Et mangotræ måtte væltes, for at give plads til vejen.

Der bores

Diesel
1 Kommentar
Hanne · 18/11/2018 kl. 16:12
Hvor er det dejligt at I lyder betydeligt mere positive i dette brev, ligesom I har fået mange positive tilkendegivelser fra folkene i området. Det ‘luner’ altid.
Det bliver så spændende at høre, når containerne kommer. Har I en idé om, hvor de befinder sig nu? Og godt der er hjælpere, der melder sig. Det er jo noget af en sending.
Kære begge – tænker og beder for at alt må ske til bedste for det gode projekt.
Knus Hanne