Rejsenyt 7, 2023
Amsterdam, 16-10-2023
Kære alle
Så er vi på vej igen. Det har været en god lang sommerferie. Der har også været ferie på centeret I Bouar. Børnehaven har været lukket i 3 måned, lige som alle skoler holder lukket. Det er regn tid og så er der ikke mange dage uden en stor gang regn. Børnene har hjulpet deres forældre med markarbejde.
Vores ansatte har også afviklet ferie, så de nu er klar til at fortsætte vores arbejde. Vi har hørt fra dem og de ser frem til at vi snart kommer.
Vi sidder lige nu i Amsterdam, skal videre med et fly til Nairobi i aften. Vi har dog fået en besked om at vores forbindelse til Bangui I morgen er blevet udsat til onsdag. Det er jo ved at være reglen at det ikke går helt som vi har bestilt og aftalt. Nu må vi se hvad vi kan få tiden til at gå med i Nairobi. Vi har jo allerede set safari parken. Håber ikke det bliver mere end en dag.
Vi glæder os til at sende nogle billeder af glade børn og kvikke ansatte.
Kh fra Amsterdam Lufthavn
0 Kommentarer