Rejsenyt 7, 2026: Lidt nyt fra os i Bouar

Bouar den 18. juni 2026

Kære alle.

Vi har haft nogle begivenheder,der har været gode men også et par ubehagelige. Først fejrede vi Bents fødselsdag. Med morgenkaffe, udsigt og solskin.
Om eftermiddagen havde vi inviteret vores medarbejdere og deres familier til kaffe.
Senere på ugen, lørdag, kom fr Benedykt og den polske familie til pizza.

Fødselsdag med sol og udsigt

Vi måtte fyre den sidste ansatte vagt. En aften blev vi kaldt på af en af vagterne, der er altid 2 vagter om natten, der sagde at hans kollega sov meget hårdt. Da var kl bare 20.30, så det var lidt tidligt at lægge sig til at sove, når man bliver betalt for at holde vagt. Bent gik ud og forsøgte at ruske ham vågen. Det holdt hårdt men endelig fik han øjnene op og indrømmede han havde sovet. Han fik så en fyreseddel næste morgen, og så måtte Sylvain til at lave vagtplan om. Lige nu mangler vi en vagt men alle er enige om at tage en ekstra tørn.

Optræk til regn

Vi får en del regn, så der er gang i markarbejde, og vi har fået lavet en del nye marker. Dér er majs, jordnødder og bønner. Søde kartofler er på vej og som noget nyt har vi prøvet at så lucerne. Vi måtte lige have fat i nogle landbrugs kyndige hjemmefra, der kunne hjælpe med vejledning. Det gik kun 4 dage så kunne vi se bittesmå spire og nu er det kommet fint frem. Det bliver spændende hvad gederne siger til det. Men de er jo næsten altædende.

Et fint stykke med lucerne

Daniel på arbejde

Lucerne er spiret frem

Bent har været på musikskolen og de har fået lavet forskalling hos os på værkstedet, til at støbe de sidste trapper i koncert hallen. De regner med at komme så langt som det er muligt, inden der skal tag på. De mangler dog pengene til det. Det er meningen, det skal sendes fra Polen. Det er ret kompliceret og dyrt, men fr Benedykt er ikke så bekymret. Han mener han nok skal få penge når han er i Polen her i sommer.

Musikskolen

Musikskolen

Jeg har brugt tid i børnehaven, fokuseret på de store børn som stopper hos os nu og skal begynde i skole efter ferien. Det er vigtigt, at de har lært de mest elementære ting.
De yngste børn nyder, at de store er i et andet rum. Så er der dukker til alle. De er bare så glade for dukkerne og de får mange kærlige klem.
I søndags kom Stellas børn, de har en særlig plads hos os. Jeg havde fundet en masse strikke pinde og garn. Deborah, Stellas ældste, kunne strikke og hækle og da de andre så det, ville de også prøve. Jeg blev helt glad over at se en hel flok piger der gik til strikke pindene med stor entusiasme. Det bliver spændende at se hvad de får ud af det.

Der strikkes

Vi har bare en lille uges tid mere inden vi skal hjem. Der er mange ting vi gerne lige vil nå, så vi håber ikke der kommer flere overraskelser.

Mange kærlige hilsner herfra os alle,
Vera