Rejsenyt 8, 2023
Bangui, 18-10-23
Kære alle.
Det blev nogle lange timer i Nairobi lufthavnen, men de er så søde og rare.
Vi var i lounge, hvor der er bløde stole, et par få sofaer, og masser af mad og drikke 24/7. I dag, onsdag, kom vi så på et fly til Bangui. Vi ankom midt på eftermiddagen og stor var vores overraskelse da det vidste sig, at der ikke var bagage med. Som til ingen af passagererne. Vi har bare en lille håndtaske.
Det lyder som om der kommer et fly med kufferter på fredag, men det er usikkert. Der er ingen flybrændstof her i Bangui. Også andre fly er aflyst. Vi må se, hvordan vi får det til at virke uden skiftetøj og de mest almindelige ting.
Vi mødte David i lufthavnen og han ville gerne køre for os, men han skulle også have to gæster som var kommet til ICC, international criminal Court. De havde heller ingen bagage, så de var meget utilfredse med situationen. Vi valgte at tage en taxa, som jo er ok siden vi ikke har nogle kufferter. Dette gør, at vi ikke kan komme til Bouar før kufferterne kommer. Det bliver de kede af.
Nå, dette var bare en lille situations rapport, så I ved, hvor vi er. Forhåbentlig kan vi snart fortælle om gode nyheder.
Mange kærlige hilsener fra Bangui
1 Kommentar
Aase B. Jensen · 21/10/2023 kl. 10:46
I har da godt nok måttet leve med meget rejsebesvær gennem tiden! håber snart I når helt frem.