Rejsenyt 04, maj 2018

Fredag 

I dag skulle blive dagen, hvor vi fik det underskrevne dokument med toldfritagelse for bilen!

Straks i morges da, kontoret lukkede op, var Elysee taget dertil. Der var blevet ringet til ham, at nu var det underskrevet og kunne hentes. Da han kom,  kunne man ikke fine det!  Han talte med flere, som havde set det i går, men nu var det væk, og direktøren ikke på sit kontor. (En af cheferne i told afdelingen var død og der var en stor ceremoni med fint opsatte stole og fint pyntet med hvidt og lilla). Man mente direktøren var til begravelse.

Elysee var ikke tilfreds, men man må være diplomatisk, som han siger, ellers får man intet igennem. Og det er Elysee, stædig men helt rolig.

Vi måtte vente, så vi brugte tiden på at gå i banken. Uheldigvis var det udbetalingsdag, så banken var propfuld. Igen fik Elysee sig mavet frem, fik snakket med af de ansatte, og vi kom kun til at vente 2 timer på at få vores penge!

Uden igen, mødte vi Luc. Han er ikke så roligt et gemyt som Elysee, men han kunne jo også godt se at tiden løb. Han ville gerne af sted til Douala efter bilen. En rejse på 1.650 km.

Vi bestemte, at Elysee skulle klare et par ærinder og Luc skulle følges med os. Han havde sin bil, og vi skulle gerne finde et nyt batteri til vores solcelle i Bouar. Han kendte et sted, og bad os blive i baggrunden. Så forhandlede han en god pris.

Kl. godt 14 ringende Elysee og fortalte, at nu stod han med det underskrevne dokument. Hurtig kom både ham og Luc hen til os, så vi kunne give Luc penge til turen og få ham sendt afsted.

Det var to glade mænd som kom. Vi havde kaffe klar, det måtte fejres!

I morgen kører vi til Bouar. Vores gode venner, dr. Iones folk, sender deres bil og chauffør med os. Hvis alt går vel er vi i Bouar i morgen ved 17-18 tiden. Bent har ringet til vores folk der og sagt vi kommer. De siger, de vil gøre rent i huset. Dejligt, det er nok nødvendigt!

Vi har også betalt for de 4 nætter vi har været her. Som sagt er her nye søstre og de kender os ikke så godt. De ville have næsten dobbelt så meget som vi plejer at betale. Det måtte vi lige tale lidt om. Vi fortalte at vi jo var vant til at bo her, og at vi arbejdede sammen med dr. Ione. Så fik piben en anden lyd. Så regningen kom til at lyde på det den plejede!

Nu har vi næsten pakket vores ting sammen og er klar til at tage herfra i morgen tidlig.

Tak for bøn og tanker som I sender vores vej.

Kærlig hilsen

Bent og Vera